DF-vidne afviser Messerschmidts påstand om sommergruppemøde

Årets DR-julekalender er et kig ind i 1800-tallet, hvor stalddrengen Rasmus Høst forelsker sig i den rige herregårdsdatter Marie Louise.

Han portrætteres af 17-årige Maximillian Henriques Hale.

- Der er et eller andet interessant ved at kunne spille en anden rolle end én selv. Især inden for film, siger Maximillian Henriques Hale.

Han er søn af den amerikanske skuespiller Tom Hale, som man kender fra serien "Forbrydelsen". Hans mor er skuespilleren Camilla Søberg, som debuterede i filmen "Tro, håb og kærlighed".

Til daglig går den spirende stjerne i 2.g i Holte og arbejder som tjener. Det er første gang, at Maximillian Henriques Hale lander en større rolle, men han vil gerne udforske skuespillet, siger han.

- Jeg vil gerne lige se, hvad der sker. Men jeg vil helt sikkert gerne noget med film. Lige nu synes jeg, det er sjovt at spille skuespil, og så gør jeg det, lyder det fra Maximillian Henriques Hale.

Han har nydt at spille med i julekalenderen, hvor det har været sjovt at skabe kærlighedsrelationen med Isa Thorlacius, der spiller Marie Louise.

- Isa og jeg havde det rigtig godt med hinanden, så vi syntes ikke, at det var mærkeligt eller noget. Det var helt fint og sjovt, siger han.

Der opstår mange forhindringer for Rasmus' og Marie Louises forhold undervejs i julekalenderen. Begge familie er imod forholdet, fordi de to hører til to forskellige sociale lag.

Rasmus begynder at stille spørgsmålstegn ved den verden, han lever i.

- Han har vidst i lang tid, at den måde, han selv arbejder for herskabet, er forkert, fordi han bliver trådt på. Det forhold, Rasmus har med Marie Louise, er et skridt mod de nye tider. Han siger sin mening, og det kan jeg godt identificere mig med, siger han.

Julekalenderen udspiller sig over 24 afsnit, men for Maximillian Henriques Hale varer julen helt til den 25. december.

- Min tætte familie fejrer jul om morgenen den 25. december, fordi min far er fra USA. Det er en tradition, at vi holder jul sammen dér, siger han.

De holder dog også fast i de danske traditioner.

- Det er "rigtig" jul for mig den 24. december. Dér skal jeg holde juleaften med min større familie som kusiner, fætre og onkler, siger han.

"Julehjertets hemmelighed" kan ses på DR1 og streames på DR TV hele december.

/ritzau/

Tænder man for DR's nye julekalender, "Julehjertets hemmelighed", eller tuner ind på TV 2's tredje julekalender om nissepigen Tinka, "Tinka og sjælens spejl", dukker skuespilleren Esben Dalgaard op i dem begge.

På DR spiller han herregårdsejeren Erik Lindestrup, mens han på TV 2 genoptager rollen som nissen Grot.

- Jeg synes jo, at ungerne er vores allervigtigste aftagere af kultur. Og jeg vil meget gerne være med til at højne kvaliteten af underholdning til børn, siger Esben Dalgaard og fortsætter:

- Det er i øvrigt også dem, der er forbrugerne fremadrettet. Så jeg synes faktisk, det er supervæsentligt at være med til at give dem et ordentligt afsæt til, hvad der er godt at se. På den måde er jeg all in på alt, hvad der kan laves af lødig og god børneunderholdning.

Mens "Julehjertets hemmelighed" er DR's nye satsning, kender Esben Dalgaard Tinka-universet virkelig godt.

Han blev introduceret i anden del af fortællingen om Tinka, "Tinka og kongespillet", og er nu med til at slutte trilogien om den populære nissepige.

- Grot er en kongekarakter, jeg virkelig godt kan lide. Han er et barn i en voksen mands krop, og det kan ikke blive bedre, jubler Esben Dalgaard.

- Jeg får penge for at lege, for Grot er et legebarn, og på den måde er Grot illustrativ for meget af mig. Det betyder ikke, at jeg fjoller - der er forskel på fjol og leg. Men vi skuespillere har jo en legende tilgang. Han er 100 procent en stereotyp, som også lever i høj grad i mig, siger den 46-årige skuespiller.

Mens de matcher indvendigt, har Esben Dalgaard også forsøgt at matche Grot udvendigt.

Inden optagelserne af "Tinka og kongespillet", der blev sendt i 2019, tog Esben Dalgaard adskillige kilo på for at spille den madglade nisse.

Sideløbende med optagelserne af årets julekalender, "Tinka og sjælens spejl", deltog Esben Dalgaard i discovery+- og Kanal 5-eksperimentet "12 uger i helvede".

Han skulle gennem et hårdt træningsforløb, og derudover powerwalke en time hver evig eneste dag.

Kosten var også skærpet. Han skulle faste 16 timer i døgnet, og i de otte timer, spisevinduet var åbent, var der udelukkende sund mad på tallerkenen.

Esben Dalgaard er en kamæleon, der ofte ændrer udseende og fysik efter de karakterer, han portrætterer. Men her harmonerede eksperimentet ikke med ønsket om at tage fysisk form som Grot.

- Jeg tabte mig rigtigt mange kilo. Jeg var helt nede på 82 kilo. Første gang, jeg spillede Grot, vejede jeg 110 kilo, fortæller Esben Dalgaard.

- Jeg ville helt klart hellere have gået fysisk ind i rollen. Men det var der ikke nogen mulighed for. Det tager tid at ændre form - begge veje - og det havde jeg ikke denne gang. Du kan ikke bare blive stor eller tabe det igen over natten. Så det blev simpelthen et kostume denne gang.

Esben Dalgaard er ikke den eneste, der genoptager sin rolle i finalejulekalender, som binder bånd omkring Tinka-trilogien.

En stor del af de øvrige skuespillere - som Josephine Chavarria Højbjerg, Hadi Ka-koush, Neel Rønholt og Birthe Neumann - har alle trukket nissehuen på igen.

- Jeg synes, at det der specielle, eventyrlige univers opstod meget nemt og meget hurtigt igen. Især fordi man har kendt hinanden i flere år, siger Esben Dalgaard og fortsætter:

- Mange af os er også kammerater på kryds og tværs og spiser private middage sammen og sådan nogle ting. Så det er meget hyggeligt.

Ja, det er faktisk mere end hyggeligt - det er et kæmpe privilegie, lyder det fra Esben Dalgaard.

- Det er hele den filosofiske debat: Skal der være en opdeling af arbejde og privatliv? For så har vi lige pludselig halvdelen af vores liv, vi kun lever for at få mulighed for at leve den anden halvdel af livet.

- Derfor føler jeg mig meget privilegeret over, at jeg rent faktisk elsker mit arbejde. For så mig er der en meget lille skillelinje mellem de to. Det kunne jeg ønske for mange. Det er jo sindssygt heldigt, siger Esben Dalgaard.

"Tinka og sjælens spejl" kan ses på TV 2 hver dag frem til den 24. december.

/ritzau/

* Vinteren 2021-2022, december, januar og februar, havde en middeltemperatur på 3,4 grader på landsplan.

* De hidtil koldeste vintre var årene i 1939-1940 samt 1962-1963, der begge endte med -3,5 grader i gennemsnit.

* Sidste efterår, september, oktober og november, havde en middeltemperatur på 10,6 grader på landsplan.

* Indtil videre var det koldeste efterår i 1922 og 1952, der begge nåede ned på 6,7 grader i gennemsnit.

Kilde: DMI.

/ritzau fokus/

Det er blevet koldere, og vi skal i højere grad tænke over påklædningen for at holde varmen.

Men faktisk behøver du ikke at lede efter mange nye ting eller shoppe helt amok, hvis du gerne vil holde dig lun i de kolde tider. Det forklarer eventyrer Erik B. Jørgensen, der har en baggrund i Jægerkorpset samt Slædepatruljen Sirius.

- Det er lag på lag-princippet, der er vigtigt, siger han.

Her handler det om at bruge flere lag for at holde varmen. Det er vigtigt, at du ikke presser luften ud.

Det er nemlig stillestående luft, der giver varmen, og derfor skal du vælge løsere tøj. For jo strammere tøjet er, jo mere presser du luften ud.

- For at der er plads til lag på lag-princippet, er det godt, hvis man har nogle tynde lag inderst, og så bliver de lidt tykkere. Så man kan starte med en T-shirt eller langærmet T-shirt, så kan man have en fleecetrøje og en striktrøje til sidst, siger Erik B. Jørgensen.

Når du er udenfor, kan du også tilføje et lag, som for eksempel en bomuldsjakke, der stopper vinden.

Han fortæller også, at håndledsvarmere kan være en stor hjælp. Dem kan du for eksempel selv strikke, eller du kan klippe enden af en sok, som du ikke bruger længere.

Når det kommer til fodtøjet, er det en god idé at have plads til tykke sokker. Det kan være i et par støvler.

- Man kan også købe et par andre såler, hvor der er folie i bunden, som reflekterer varmen bedre, siger han.

Indendørs er det primært tykkelsen på tøjet, der bestemmer, hvor godt det holder på varmen. Og det er ikke afgørende, om det eksempelvis er en uld- eller fleecetrøje.

Men når du begiver dig udenfor, kan andre egenskaber end tykkelsen og isoleringsværdien spille en rolle.

Det fortæller Lars Nybo, som er professor i humanfysiologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Eksempelvis bevarer uld bedre sin isoleringsværdi, hvis det bliver vådt. I blæst er det derimod ikke så velegnet. For her handler det ikke kun om at øge tykkelsen på tøjet, men at vælge stoffer, der har en høj vindstopper-effekt, siger han.

En helt tynd vind- eller regnjakke har i sig selv ikke den store isoleringsværdi. Men de har stor vindstopper-effekt og kan derfor være mere effektive end en tyk sweater, hvis det for eksempel er omkring ti grader og blæser.

Er det derimod koldt men vindstille, bliver det igen vigtigere, at tøjet er tykt. Og er det både blæsende og koldt, skal man kombinere eller finde den tykke og vindtætte vinterjakke frem, forklarer Lars Nybo.

/ritzau fokus/