* Laboratorieforsøg og studier i levnedsmiddelindustrien viser, at bakterier har dårligere levevilkår på træ sammenlignet med kunststof og stål.

* I laboratorieundersøgelser har Teknologisk Institut podet forskellige træsorter (eg, fyr, rødgran, bøg og ask), plastik og stål med harmløse bakterier, som ligner bakterierne salmonella, camphylobacter og listeria.

* Bakterier har dårlige levevilkår på især tørt træ.

Kilde: pjecen "God madlavning starter på et skærebræt af træ" udformet af Teknologisk Institut.

/ritzau fokus/

Skal grydeskeen kunne tåle den simrende suppe, skærebrættet stå imod den ene kniv efter den anden og salatbestikket stråle på gæstebordet, så er der forskellige hensyn at tage, når du vælger dit nye træredskab.

Træ er nemlig ikke bare træ. Det ved Simon Auken Beck, som er konsulent hos Træ.dk, der er træbranchens fælles informationsprojekt.

- Man skelner mellem hårde og bløde træarter. De bløde får nemt mærker og bruges typisk til konstruktioner i byggebranchen. Hårdt træ bruger man tit til gulve, møbler og redskaber, forklarer han.

Skal du købe nyt træskærebræt, vil du altså gerne have fat i et hårdt materiale. Og det kan du finde i vores lokale skove - nemlig egetræ og bøgetræ.

- Det er en god tommelfingerregel, at hvis det er lavet af eg eller bøg, er sandsynligheden for, at det er lokalt, større, siger Simon Auken Beck.

- Hvis man køber sit skærebræt i Ikea, er det typisk af birketræ. Det er også hårdt og slidstærkt, og trævalget skyldes nok, at Ikea kommer fra Sverige, hvor der vokser rigtig mange birketræer, tilføjer han.

Du kan også sagtens vælge et træskærebræt i ahorn eller ask, som også er hårdt træ.

Mange steder kan man også få skærebræt i bambus. Teknisk set er det ikke træ, men en græsart, men som skærebræt gør materialet sig ganske fint. Det er dog værd at bemærke, at det ikke er det grønneste valg.

- Hvis man går op i, hvad der giver det højeste klimaaftryk og livscyklussen, så er der en større klimapåvirkning ved at bruge bambus, fordi det skal igennem en noget længere forarbejdning, og transporten også typisk er længere, forklarer han.

Når du vælger grydeske, er det godt at vide, at noget træ faktisk kan afgive smag. Det udnytter man i vinindustrien, når man eksempelvis lagrer på egetræsfade, fordi eg afgiver en del garvesyre.

Det er dog knap så eftertragtet med en bismag af eg i din simreret eller suppe.

- Det har særligt betydning for en grydeske, som man rører rundt med under varme, hvor flere smagsstoffer frigives. Det vil kunne påvirke smagen, fortæller Simon Auken Beck.

Dit valg af træ betyder knap så meget, når det kommer til salatbestikket, siger Per Nikolaj Kampmann, som er grundlægger af forretningen Kunst og Køkkentøj. Her kan du gå efter den trætype, du synes er mest dekorativ i salatskålen på bordet. Det kan eksempelvis være oliventræ.

Ifølge Per Nikolaj Kampmann kan det i jagten på et holdbart skærebræt også give god mening at have øjnene med sig på de lokale loppemarkeder.

- Ser man et urevnet træskærebræt, så er det godt at købe det. For hvis det ikke har slået sig efter 10-20 år, så gør det det nok heller ikke hjemme hos dig, forklarer grundlæggeren og indehaveren af køkkentøjsbutikken.

Derudover anbefaler han at gå efter stavlimede skærebrædder, som består af mange lange stykker af træ.

- Så vender man hver anden stav modsat og limer sammen, så hvis skærebrættet slår sig, så slår det sig modsat - så det holder sig jævnt, forklarer han.

/ritzau fokus/