* Villaer og rækkehuse bliver i gennemsnit solgt til en kvadratmeterpris på 16.849 kroner på tværs af landet.

* Ejerlejligheder har en gennemsnitlig kvadratmeterpris ved salg på 34.039 kroner på tværs af landet.

* For villaer og rækkehuse er det gennemsnitlige afslag 680 kroner per kvadratmeter.

* Det gennemsnitlige afslag ved handel af ejerlejligheder er 1084 kroner per kvadratmeter.

Kilde: Boligsidens statistik for marts 2024.

/ritzau/

Et boligkøb er sandsynligvis den største investering, du kommer til at lave. Og måske skal du igennem processen flere gange i løbet af livet.

Derfor kunne det også være betryggende med et kig i krystalkuglen til at afsløre, om dit potentielle køb kommer til at kaste ekstra kroner af sig i længden.

Det kan boligeksperterne desværre ikke tilbyde dig. Men du kan få de bedste fif, der øger dine chancer for en god investering, fra ejendomsinvestor Morten Bang og Lars Elbæk, der er stifter af Elbæks Liebhavermægler.

- Når vi taler privat boliginvestering, er der groft sagt to måder, man kan tjene penge på. Den ene er markedsværdistigning, altså at når markedet i landet eller i området stiger, kan du tjene penge, siger Morten Bang, som selv har over 70 bolig- og erhvervsenheder.

- En anden - og det er noget af det mest interessante at kigge på - kalder man på engelsk for forced appreciation, altså en slags tvungen værdistigning. Det betyder, at man går ind og laver noget på ejendommen, så den bliver mere værd.

Morten Bang giver eksemplet, at du køber en bolig for en million kroner, renoverer den for 300.000 og sælger den for 1,5 millioner. Så har du scoret en fortjeneste på 200.000 kroner, som vel at mærke er skattefri, fordi der er tale om en boliggevinst.

- Når det gælder markedet, er det jo bare at vente og krydse fingre for, at tingene går fremad. Men her kan man selv gøre en forskel, siger han.

Renoveringer giver oftest bedst mening i de dyrere og større byer.

Det skyldes, at selve renoveringen vil koste nogenlunde det samme uanset beliggenheden. Men det er ikke sikkert, at du kan få pengene igen, hvis priserne ligger meget lavt i området.

- Så når mine venner vil købe hus, så råder jeg dem altid til, at hvis de gerne vil købe noget uden for større byer eller dyre områder, skal de gerne købe noget, der er totalt renoveret, fordi de alternativt nok vil tabe nogle penge på at renovere.

- Og hvis man gerne vil have noget, der ligger centralt i en by eller et dyrt område, så kan man overveje, om man skal købe noget, der skal renoveres, for så kan der potentielt være en fordel ved det, forklarer Morten Bang.

Lars Elbæk, som sammen med sin kone er indehaver af Elbæks Liebhavermægler, råder til at have øjnene med sig på boligjagten og se efter uudnyttet potentiale.

Her kan der nemlig gemme sig guld.

- Det er altid godt med noget x-faktor i en ejendom - altså at den kan et eller andet ekstra.

- Det kan være, at man kan udstykke en ekstra grund. Eller måske er der mulighed for at bygge til eller lave forbedringer, som kan tilføre værdi, lyder det fra Lars Elbæk, som også har eksperimenteret med at købe og sælge boliger med fortjeneste i tv-programmer som "Fra 1-værelses til strandvejsvilla".

Han oplever, at størstedelen af hans kunder også "tænker i exit af ejendommen" - altså om den er til at sælge igen.

- Folk går blandt andet op i, hvor længe den har ligget. Ud over at de tænker, at det kan bruges til forhandling, kan det også være en indikator på, hvor hurtigt og nemt man kan komme af med den igen, siger liebhavermægleren.

/ritzau fokus/

* Hvis du skal lave elarbejde derhjemme, bør du kontrollere, at der er slukket for strømmen det pågældende sted.

* Tænd derfor lyset på det sted, hvor elarbejdet skal udføres. Afbryd herefter strømmen til det pågældende sted i måler- eller gruppetavlen. Det er ikke nok at slukke på afbryderen i det pågældende rum.

* Nu kan du kontrollere, at lyset er slukket det pågældende sted, så du ved, at strømmen er afbrudt.

* For at være helt sikker på, at andre ikke tænder for strømmen, mens du udfører elarbejdet, bør du fjerne eventuelle sikringer eller sætte en seddel på den afbrudte afbryder. Vær opmærksom på, at automatsikringer ikke kan fjernes, men kun afbrydes.

* Selv om lyset nu er slukket, kan du faktisk ikke være helt sikker på, at strømmen er afbrudt. Derfor skal du kontrollere, at der ikke er spænding med en spændingstester eller en polsøger.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen.

/ritzau/

Mange ældre boliger har ikke helt nok stikkontakter til det store forbrug, familier har i dag. Og derfor kan man ofte støde på, at den ene forlængerledning følger efter den anden.

Det er dog et af punkterne på listen over ledningvaner, der potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko i dit hjem og kan medføre brand eller et ordentligt rap over nallerne.

- Hvis man sætter flere forlængerledninger med stikdåser i forlængelse af hinanden, risikerer man overbelastning og dermed overophedning og måske brand. Man skal derfor undgå kædekobling af forlængerledninger, siger Evy Boe Madsen, som er kontorchef hos Sikkerhedsstyrelsen.

En enkelt stikdåse udgør som sådan ikke en risiko. Men du skal alligevel sørge for, at den er tør og ubeskadiget, fortæller konsulent Jesper Sandberg hos Tekniq Arbejdsgiverne, der er en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for el, vvs og metal.

- Normalt er der luft derinde, som i sig selv virker som en isolator mellem ledende dele. Men hvis der trænger skidt, støv og fugt ind, risikerer man, at det ligger og bliver ledende mellem nogle stikforbindelser.

- Man risikerer på et eller andet tidspunkt at få noget, der er så elektrisk ledende, at strømmen begynder at krybe og kan give anledning til gnistdannelser, brandtilløb og i yderste konsekvens brande.

Har du trukket en ledning gennem en døråbning for eksempel ved fodlisten, har du også skabt en potentiel fare.

Hver gang døren rammer ledningen, kan den blive klemt en smule.

- Til sidst så risikerer man måske at få klemt isolationen i stykker eller klemt ledermaterialet over, så der risikerer at komme et brandtilløb.

- Når man på et tidspunkt kommer og fjerner ledningen, kan man også komme til at berøre lederen, og hvis man ikke har taget den ud af stikkontakten, risikerer man at få stød, forklarer Jesper Sandberg.

Har du en ledning liggende, som du kan komme til at flytte en stol hen oven på, er det en alvorlig sikkerhedsrisiko.

- Man risikerer, at stolen får trykket sig igennem og ødelagt isolationen, så man kan få stød. Enten ved at røre ved ledningen eller ved at noget bliver ledende - eksempelvis metal på stolen, forklarer han.

Det er ikke kun inden for hjemmets fire vægge, du skal være opmærksom.

Det er nemlig ikke alle ledninger, der er egnet til udendørs brug, fortæller Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

- En udendørs ledning skal være i stand til at modstå vind og vejr og en måske mere hårdhændet behandling, end indendørs ledninger bliver udsat for, siger hun og tilføjer:

- Undgå også at bruge forlængerledninger, som ikke er egnede, hvis der er brug for eltilslutning på terrassen, i haven eller i indkørslen.

/ritzau/