Onsdag morgen kan man igen tage toget til og fra Køge som normalt, efter at driften af intercitytog og regionaltog er blevet normaliseret i kølvandet på en skibsbrand ud for den sjællandske by.

Det oplyser DSB ifølge TV 2.

DSB oplyser desuden, at S-togene vil begynde at køre normalt igen i løbet af onsdag morgen.

Tirsdag opstod der brand i et skib, der ligger i havnen i Køge ud for Nordhavnsvej. Skibet er lastet med metal- og plastikaffald.

På grund af politiets arbejde i forbindelse med branden kørte der en periode i løbet af tirsdag eftermiddag og aften ikke tog hverken til eller fra Køge Station og Køge Nord Station.

Som følge af branden drev sundhedsskadelig røg ind over Køge by.

Derfor skulle folk i området holde sig indendørs og lukke vinduer og døre, lød det fra politiet i en beredskabsmeddelelse. Der blev også udsendt sirenevarsel.

Onsdag morgen meddeler Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2, at branden i skibet er slukket, og at borgere kan færdes frit.

/ritzau/

Den amerikanske forfatter Paul Auster er død i en alder af 77 år. Det bekræfter Austers ven Jacki Lyden, skriver The New York Times.

Auster afgik tirsdag aften lokal tid ved døden som følge af komplikationer efter kræftsygdom i lungerne.

Han befandt sig i sit hjem i Brooklyn i New York.

Hans mest kendte værk, New York-trilogien, tager netop udgangspunkt i hjemstavnen.

Trilogien består af romanerne "By af glas", "Genfærd" og "Det aflåste værelse".

De tre romaner blev desuden Paul Austers gennembrud, som kom relativt sent i karrieren.

Paul Auster var i slutningen af 30'erne, da bogen "By af glas" blev udgivet efter afvisninger fra 17 forskellige forlæggere.

Forfatteren har før beskrevet, hvordan han desperat kæmpede for at få økonomien til at hænge sammen før gennembruddet.

Paul Auster var gift med den amerikanske digter, romanforfatter og essayist Siri Hustvedt.

/ritzau/

Onsdag morgen kan man igen tage toget til og fra Køge som normalt, efter at driften af intercitytog og regionaltog er blevet normaliseret i kølvandet på en skibsbrand ud for den sjællandske by.

Det oplyser DSB ifølge TV 2.

DSB oplyser desuden, at S-togene vil begynde at køre normalt igen i løbet af onsdag morgen.

/ritzau/

Politistyrker gik natten til onsdag dansk tid ind på det amerikanske universitet Columbia Universitys område i New York for at opløse de propalæstinensiske demonstrationer, som de seneste uger har fundet sted på universitetets campus.

Læs her hvordan politiaktionen forløb:

* Politiet gik ind på universitetets område klokken 21.06 lokal tid. Nogle af betjentene lyste med lommelygter ind i de telte, som er sat op på området, mens andre betjente dannede en kæde for at indkredse området.

* Politiet fjernede tilmed demonstranter og journalister fra området omkring universitetsbygningen Hamilton Hall, som siden tidligere på dagen tirsdag amerikansk tid har været besat af demonstranter.

* Klokken 21.35 trængte politiet ind i Hamilton Hall gennem et vindue på anden sal. Kort herefter begyndte politiet at bære demonstranter ud af bygningen.

* Klokken 22.40 var Hamilton Hall-bygningen ryddet.

* Klokken 22.55 var der ikke flere demonstranter til stede på Columbias campus, siger vicepolitidirektør for offentlig information Carlos Nieves.

* Kort tid efter at politiet gik ind på universitetets område, udgav Columbia University en erklæring, hvori der står, at universitetet "beklager at måtte meddele, at demonstranterne med deres handlinger har valgt at eskalere situationen".

* Universitetets rektor, Minouche Shafik, har bedt politiet om at blive på Columbia University indtil 17. maj for at "opretholde orden og sørge for, at teltlejrene ikke genetableres".

* Denne politiaktion fandt sted næsten to uger, efter at politiet 18. april anholdt mere end 100 demonstranter, som havde rejst telte på Columbia Universitys campus.

* Siden da havde teltlejren vokset sig endnu større, end den var før den første politiaktion.

Kilder: The New York Times og Reuters.

/ritzau/

Den nye delaftale under forsvarsforliget udelukker ikke, at Danmark kan købe et nyt luftforsvarssystem i Israel.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der mener, at der nu er lagt op til en "helt åben diskussion" om, hvor det nye luftforsvar skal indkøbes.

- Det er ikke sådan, at vi har sagt, at man ikke kan anskaffe israelsk. Det står der intet om i aftalen. Det er heller ikke sådan, at vi har sagt, at det skal være israelsk, siger Troels Lund Poulsen.

Han påpeger, at der i delaften er afsat mellem 19 og 25 milliarder kroner til indkøbet af et nyt jordbaseret forsvar. I regeringens oprindelig udspil var der kun afsat 19 milliarder kroner.

- Det er der nogen partier, der har været bekymret for, at det ville betyde, at man kun kunne anskaffe sig et israelsk system, siger Troels Lund Poulsen.

Et af dem er SF. Partiet har gennem en lang årrække været imod indkøb af våben i Israel blandt andet på grund af Israels ageren over for det palæstinensiske folk.

Og ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr vil en formulering i den nye delaftale "gøre det ganske svært" at købe et israelsk luftforsvarssystem.

Hun henviser til, at der står i aftalen, at der blandt andet skal "tages højde for Nato-interoperabilitet".

- Det handler grundlæggende om, at det skal kunne tale sammen med de andre Nato-lande og kunne agere med hinanden. Det betyder noget i forhold til Sverige og Norge, siger Pia Olsen Dyhr.

Sverige har eksempelvis det amerikanske Patriot-system som luftforsvar.

Pia Olsen Dyhr anerkender dog, at aftalen ikke udelukker Israel som sådan.

- Men pointen er, at feltet bliver snævret mere og mere ind, jo flere krav du stiller.

Videre siger hun, at "det selvfølgelig kan blive et stridspunkt", når luftforsvarssystemet skal vælges efter en markedsundersøgelse.

Ifølge SF-formanden gjorde de 19 milliarder kroner til luftforsvar i det oprindelige udspil, at det kun var muligt at købe det israelske luftforsvar, der vurderes billigere end alternativer.

Derfor hæfter hun sig også ved, at der nu er afsat op til 25 milliarder kroner.

- Nu er der faktisk pengene til, at vi kan overveje noget tysk, fransk eller amerikansk, siger Pia Olsen Dyhr og nævner det amerikanske Patriot-system.

Inden aftalen blev indgået tirsdag lød det også fra De Radikales forsvarsordfører, Christian Friis Bach, at delaftalen ville betyde, at "man i praksis ikke kan indkøbe et israelsk anlæg".

Modsat sagde Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, ved præsentationen af aftalen, at "ingen lande eller systemer er afskrevet".

/ritzau/

Politistyrker er natten til onsdag dansk tid gået ind på det amerikanske universitet Columbia Universitys område i New York for at opløse de propalæstinensiske demonstrationer, som de seneste uger har fundet sted på universitetets campus.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times.

Ifølge The New York Times er hundredvis af kampklædte politibetjente gået ind på universitetets område.

Nogle af dem lyser med lommelygter ind i de telte, som er sat op på området, mens andre betjente former en kæde for at indkredse området.

Politiet fjerner tilmed demonstranter og journalister fra området omkring universitetsbygningen Hamilton Hall, som siden tidligere på dagen tirsdag amerikansk tid har været besat af demonstranter.

En sort politibil er parkeret foran Hamilton Hall på Amsterdam Avenue og West 116th Street. Herfra har politiet rejst en bro, så det kan tilgå et vindue på anden sal af den besatte bygning.

Politiet er kort tid efter trængt ind i den besatte bygning gennem vinduet.

Omkring klokken 21.40 lokal tid er politiet begyndt at bære demonstranter ud af Hamilton Hall. Demonstranterne er efterfølgende blevet sat på busser.

Kort tid efter at politiet gik ind på universitetets område, udgav Columbia University en erklæring, hvori der står, at universitetet "beklager at måtte meddele, at demonstranterne med deres handlinger har valgt at eskalere situationen".

- Efter at universitetet kunne konstatere, at Hamilton Hall over natten er blevet besat, vandaliseret og blokeret, havde vi ikke noget valg, lyder det.

- Vi vil ikke risikere fællesskabets sikkerhed eller en potentiel eskalering.

Det fremgår af erklæringen, at universitetets ledelse i løbet af natten har holdt et møde med sikkerhedseksperter og politiet for at finde ud af, hvad der er "den bedste måde at beskytte vores studerende og hele fællesskabet på Columbia".

- Vi tog i morges beslutningen om, at det her er en opgave for politiet og at N.Y.P.D (New Yorks politi, red.) var de bedste til at udføre en passende respons.

Universitetets rektor, Minouche Shafik, har bedt politiet om at blive på Columbia University indtil 17. maj for at "opretholde orden og sørge for at teltlejrene ikke genetableres".

Denne politiaktion finder sted næsten to uger, efter at politiet anholdt mere end 100 demonstranter, som havde rejst telte på Columbia Universitys campus.

Siden da er teltlejren vokset sig endnu større, end den var før den første politiaktion.

/ritzau/

En decembernat i 1995 daler knap fem ton våben ned over den indiske delstat Vestbengalen.

De er tiltænkt en oprørsgruppe på landjorden og er blevet kastet fra et propelfly, hvor danske Niels Holck er om bord.

På hjemturen tvinges flyet ned af indiske kampfly, men i modsætning til de andre på flyet, lykkes det Niels Holck at undslippe.

I 1996 rejser han hjem til Danmark via Nepal, og siden har sagen budt på årtiers juridisk tovtrækkeri.

Onsdag morgen tager Retten i Hillerød hul på endnu et kapitel i sagen, når den skal behandle, hvorvidt den nu 63-årige Niels Holck kan udleveres til Indien.

Det sker, efter at Rigsadvokaten har indstillet, at Niels Holck kan udleveres.

Specialanklager Anders Dyrvig Rechendorff fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) vil ikke før sagen gå nærmere ind i, hvorfor anklagemyndigheden mener, at Holck kan udleveres.

- Men jeg kan sige, at vi mener, at de garantier, som de indiske myndigheder nu har stillet, opfylder kravene til udlevering i henhold til udleveringsloven, siger Anders Rechendorff.

Retten i Hillerød har afsat 11 dage til at få oprullet det årtier lange forløb.

Indien begærede første gang Niels Holck udleveret i 2002.

I 2011 afgjorde Østre Landsret, at han ikke kunne udleveres, fordi retten vurderede, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt. Der var risiko for, at han ville blive udsat for tortur.

I 2016 sendte Indien en ny udleveringsanmodning. Rigsadvokaten undersøgte sagen og kom i juni 2023 frem til, at han godt kunne udvises. Derfor er sagen nu for retten igen.

I retsopgøret har Niels Holck advokat Jonas Christoffersen ved sin side. Han vil i retten pointere en lang række grunde til, at Niels Holck ifølge ham ikke kan udleveres.

Men kernen er ifølge ham, at man ikke kan have den ordning for udleveringen, som myndighederne lægger op til.

I ordningen skal Niels Holck ifølge advokaten frihedsberøves i et hus og ikke i et fængsel i Indien. Desuden skal han bevogtes af sikkerhedsstyrker, fortæller Jonas Christoffersen.

- Den ordning mener vi simpelthen ikke, at der er belæg for i indiske regler.

- Det giver simpelthen ikke nogen mening at sætte ham i indiske sikkerhedsstyrkers varetægt. Det kan ikke blive værre end sikkerhedsstyrkerne, siger Jonas Christoffersen.

Sagens sidste retsmøde er efter planen den 18. juni.

Men sagen slutter næppe her, da begge parter har mulighed for at gå videre til landsretten.

/ritzau/

Forholdet mellem Socialdemokratiet og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har været anstrengt, siden regeringspartiet var med til at afskaffe store bededag, der for første gang i år var en almindelig arbejdsdag.

Sidste år var ingen socialdemokratiske folketingspolitikere inviteret til at holde tale ved 1.maj-arrangementer i FH's 17 lokalafdelinger.

Men i år står FH og Socialdemokratiet sammen bag et stort arrangement i Haderslev på arbejdernes internationale kampdag.

Det skal markere, at bryggeriarbejderen Arne Juhl, manden der lagde navn og ansigt til en kampagne for tidlig tilbagetrækning for nedslidte, 1. maj selv går på "Arne-pension".

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal tale, ligesom FH-formand Morten Skov Christiansen går på scenen.

- Jeg tror ikke, at der er nogen i kongeriget Danmark, der er i tvivl om, at fagbevægelsen synes, at det var en fejl at fjerne store bededag.

- Men når det handler om retten til tidlig pension, så har det jo været en mærkesag for fagbevægelsen i lang tid. Det er enormt vigtigt, at folk, der har haft hårde job både fysisk og psykisk, har mulighed for en værdig tilbagetrækning. Det er vigtigt at slå et slag for, siger han.

Det førte til store protester over brud på den danske model fra hele fagbevægelsen, da SVM-regeringen i 2023 afskaffede store bededag som helligdag.

Om FH nu har lagt striden bag sig, må "man tolke, som man vil", siger formanden.

- Men det er klart, at når det handler om de andre udfordringer, som lønmodtagerne er optaget af, og som de forventer, at vi kæmper for, hvad enten det er uddannelse, arbejdsmiljø eller værdig tilbagetrækning, så kæmper vi for det.

- Det gør vi over for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Det gør vi over for de partier, som vi mener, har indflydelse på de dagsordener, vi synes, er vigtige for lønmodtagerne, siger FH-formanden.

Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) skal tale fra scenen i Haderslev, ligesom justitsministeren senere skal tale på den store scene ved FH's 1. maj i Fælledparken i København.

For Ane Halsboe-Jørgensen er der meget, der samler Socialdemokratiet og den danske fagbevægelse.

- Grundlæggende er det en kamp for ordentlige forhold, en løn, man kan leve af, og et arbejdsmiljø, man ikke bliver syg af, men også en retfærdighed i pensionsalderen, som er det, vi markerer i fællesskab 1. maj, siger hun.

Bryggeriarbejderen Arne Juhl prydede plakater i en landsdækkende kampagne med teksten "Nu er det Arnes tur" i valgkampen i 2019.

Arne-pensionen - eller tidlig pension - blev siden vedtaget i 2020 af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF.

Den giver ret til 1-3 års tidligere tilbagetrækning end pensionsalderen, hvis man har været på arbejdsmarkedet i mere end 42 år.

/ritzau/

Politiet forventer skibsbrand i Køge slukket tidlig morgen onsdag.

Det oplyser Jesper Mortensen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, kort før klokken fem onsdag.

Fra vagtchefen lød meldingen her, at branden forventes slukket inden for den næste halve time.

Hvis personer har befundet sig i område berørt af skibsbranden, bør de søge udenfor og trække frisk luft i et uberørt område. Det oplyste Rigspolitiet i en beredskabsmeddelelse kort inden midnat tirsdag.

- Føler de fortsat ubehag som følge af røgen, skal de kontakte vagtlægen på 1818, lyder det i meddelelsen.

Tirsdag aften blev personer i området øst for Østre Ringvej i Køge, syd for Værftsvej og nord for Søndre Kajgade bedt om at holde sig indenfor.

Kort efter midnat onsdag blev advarselsområdet indsnævret til kun at gælde havneområdet i Køge, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi.

Her lød det også, man i videst muligt omfang burde undgå længere ophold udendørs, hvis man kunne lugte røgen.

Tirsdag eftermiddag opstod der brand i skibet, der ligger til i havnen i Køge ud for Nordhavnsvej, og som er lastet med metal- og plastikaffald.

Som følge af branden drev sundhedsskadelig røg ind over byen, hvilket udløste sirenevarsel. Politiet advarede mod at søge mod det brændende skib.

Ifølge beredskabets hjemmeside odin.dk indløb der klokken 15.15 en alarm om brand i et skib, der lå i havnebassinet.

På billeder fra havnen kan man se tyk, grå røg stige op fra skibet "Rix Munte". Ifølge hjemmesiden Vesselfinder sejler skibet under portugisisk flag. Det ankom til Køge Havn natten til tirsdag.

Havnedirektør Thomas Kampmann siger til Sjællandske Nyheder, at der umiddelbart ikke er sket personskade som følge af branden.

/ritzau/

Politistyrker er natten til onsdag dansk tid gået ind på det amerikanske universitet Columbia Universitys område i New York for at opløse de propalæstinensiske demonstrationer, som de seneste uger har fundet sted på universitetets campus.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times.

Ifølge The New York Times er hundredvis af kampklædte politibetjente gået ind på universitetets område.

Nogle af dem lyser med lommelygter ind i de telte, som er sat op på området, mens andre betjente former en kæde for at indkredse området.

Politiet fjerner tilmed demonstranter og journalister fra området omkring universitetsbygningen Hamilton Hall, som siden tidligere på dagen tirsdag amerikansk tid har været besat af demonstranter.

En sort politibil er parkeret foran Hamilton Hall på Amsterdam Avenue og West 116th Street. Herfra har politiet rejst en bro, så det kan tilgå et vindue på anden sal af den besatte bygning.

Politiet er kort tid efter trængt ind i den besatte bygning gennem vinduet.

Omkring klokken 21.40 lokal tid er politiet begyndt at bære demonstranter ud af Hamilton Hall. Demonstranterne er efterfølgende blevet sat på busser.

Kort tid efter at politiet gik ind på universitetets område, udgav Columbia University en erklæring, hvori der står, at universitetet "beklager at måtte meddele, at demonstranterne med deres handlinger har valgt at eskalere situationen".

- Efter at universitetet kunne konstatere, at Hamilton Hall over natten er blevet besat, vandaliseret og blokeret, havde vi ikke noget valg, lyder det.

- Vi vil ikke risikere fællesskabets sikkerhed eller en potentiel eskalering.

Det fremgår af erklæringen, at universitetets ledelse i løbet af natten har holdt et møde med sikkerhedseksperter og politiet for at finde ud af, hvad der er "den bedste måde at beskytte vores studerende og hele fællesskabet på Columbia".

- Vi tog i morges beslutningen om, at det her er en opgave for politiet og at N.Y.P.D (New Yorks politi, red.) var de bedste til at udføre en passende respons.

Denne politiaktion finder sted næsten to uger, efter at politiet anholdt mere end 100 demonstranter, som havde rejst telte på Columbia Universitys campus.

Siden da er teltlejren vokset sig endnu større, end den var før den første politiaktion.

/ritzau/

Politistyrker er natten til onsdag dansk tid gået ind på det amerikanske universitet Columbia Universitys område i New York for at opløse de propalæstinensiske demonstrationer, som de seneste uger har fundet sted på universitetets campus.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times.

Ifølge The New York Times er hundredvis af kampklædte politibetjente gået ind på universitetets område.

Nogle af dem lyser med lommelygter ind i de telte, som er sat op på området, mens andre betjente former en kæde for at indkredse området.

Politiet fjerner tilmed demonstranter og journalister fra området omkring universitetsbygningen Hamilton Hall, som siden tidligere på dagen tirsdag amerikansk tid har været besat af demonstranter.

En sort politibil er parkeret foran Hamilton Hall på Amsterdam Avenue og West 116th Street. Herfra har politiet rejst en bro, så det kan tilgå et vindue på anden sal af den besatte bygning.

Politiet er kort tid efter trængt ind i den besatte bygning gennem vinduet.

Omkring klokken 21.40 lokal tid er politiet begyndt at bære demonstranter ud af Hamilton Hall. Demonstranterne er efterfølgende blevet sat på busser.

Kort tid efter at politiet gik ind på universitetets område, udgav Columbia University en erklæring, hvori der står, at universitetet "beklager at måtte meddele, at demonstranterne med deres handlinger har valgt at eskalere situationen".

- Efter at universitetet kunne konstatere, at Hamilton Hall over natten er blevet besat, vandaliseret og blokeret, havde vi ikke noget valg, lyder det.

- Vi vil ikke risikere fællesskabets sikkerhed eller en potentiel eskalering.

Det fremgår af erklæringen, at universitetets ledelse i løbet af natten har holdt et møde med sikkerhedseksperter og politiet for at finde ud af, hvad der er "den bedste måde at beskytte vores studerende og hele fællesskabet på Columbia".

- Vi tog i morges beslutningen om, at det her er en opgave for politiet og at N.Y.P.D (New Yorks politi, red.) var de bedste til at udføre en passende respons.

Denne politiaktion finder sted næsten to uger, efter at politiet anholdt mere end 100 demonstranter, som havde rejst telte på Columbia Universitys campus.

Siden da er teltlejren vokset sig endnu større, end den var før den første politiaktion.

/ritzau/

Politistyrker er natten til onsdag dansk tid gået ind på det amerikanske universitet Columbia Universitys område i New York for at opløse de propalæstinensiske demonstrationer, som de seneste uger har fundet sted på universitetets campus.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times.

Ifølge The New York Times er hundredvis af kampklædte politibetjente gået ind på universitetets område.

Nogle af dem lyser med lommelygter ind i de telte, som er sat op på området, mens andre betjente former en kæde for at indkredse området.

Politiet fjerner tilmed demonstranter og journalister fra området omkring universitetsbygningen Hamilton Hall, som siden tidligere på dagen tirsdag amerikansk tid har været besat af demonstranter.

En sort politibil er parkeret foran Hamilton Hall på Amsterdam Avenue og West 116th Street. Herfra har politiet rejst en bro, så det kan tilgå et vindue på anden sal af den besatte bygning.

Politiet er kort tid efter trængt ind i den besatte bygning gennem vinduet.

Omkring klokken 21.40 lokal tid er politiet begyndt at bære demonstranter ud af Hamilton Hall. Demonstranterne er efterfølgende blevet sat på busser.

Denne politiaktion finder sted næsten to uger, efter at politiet anholdt mere end 100 demonstranter, som havde rejst telte på Columbia Universitys campus.

Siden da er teltlejren vokset sig endnu større, end den var før den første politiaktion.

/ritzau/

Politistyrker er natten til onsdag dansk tid gået ind på Columbia Universitys område for at opløse de propalæstinensiske demonstrationer, som de seneste uger har fundet sted på universitetets campus.

Det skriver den amerikanske avis New York Times.

Ifølge New York Times er hundredvis af kampklædte politibetjente gået ind på universitetets område.

Nogle af dem lyser med lommelygter ind i de telte, som er sat op på området, mens andre betjente former en kæde for at indkredse området.

Politiet fjerner tilmed demonstranter og journalister fra området omkring universitetsbygningen Hamilton Hall, som siden tidligere på dagen har været besat af demonstranter.

Politiet er kort tid efter trængt ind i den besatte bygning ved navn Hamiton Hall gennem et vindue på anden sal.

En sort politibil er parkeret foran Hamilton Hall på Amsterdam Avenue og West 116th Street.

/ritzau/

Politistyrker er natten til onsdag dansk tid gået ind på Columbia Universitys område for at opløse de propalæstinensiske demonstrationer, som de seneste uger har fundet sted på universitetets campus.

Det skriver den amerikanske avis New York Times.

Ifølge New York Times er hundredvis af kampklædte politibetjente gået ind på universitetets område.

Nogle af dem lyser med lommelygter ind i de telte, som er sat op på området, mens andre betjente former en kæde for at indkredse området.

Politiet fjerner tilmed demonstranter og journalister fra området omkring universitetsbygningen Hamilton Hall, som siden tidligere på dagen har været besat af demonstranter.

/ritzau/

Mindst 55 personer er blevet såret, efter at et letbanetog og en bus tirsdag lokal tid stødte sammen i den amerikanske by Los Angeles.

Det oplyser brandvæsenet i Los Angeles ifølge nyhedsbureauet AP.

Bussen er en shuttlebus, som tilhører University of Southern California (USC).

Kollisionen skete kort før middagstid på Exposition Boulevard nær universitetets campus.

To personer er blevet indlagt med alvorlige skader, mens 16 andre er kommet på hospitalet med mindre skader. 37 blev behandlet på stedet.

En talsperson for LA Metro, Dave Sotero, siger, at bussen krydsede letbanesporet for E-linjen. Letbanen kører fra det østlige Los Angeles til Santa Monica, som ligger ved kysten.

Et øjenvidne ved navn Genesis Hernandez fortæller til AP, at hun var i færd med at skifte fra en metrobus til E-linjen mod Santa Monica, da hun "pludselig så en masse ambulancer køre forbi".

Den 19-årige Hernandez kunne fra Expo/Vermont-metroplatformen se ned på følgerne af kollisionen.

- Bussens forende blev helt knust, siger hun.

- Men toget så ikke specielt medtaget ud.

Tv-optagelser viser, at den venstre side af den røde og hvide bus baldrede ind i letbanens første vogn. Den forreste del af bussen har taget betydelig skade.

Bussen, en Starcraft 40-passagerbus, var på vej mod vest af Exposition Boulevard. Der var kun et chauffør og en enkelt passager ombord, da trafikulykken fandt sted ifølge en udtalelse fra USC Transportation.

Buschaufføren og passageren var de to personer, som fik de alvorligste skader som følge af kollisionen.

Der var mere end 150 passagerer ombord på letbanen.

Talspersonen for LA Metro Dave Sotero siger, at politiet i Los Angeles vil lede efterforskningen af hændelsen.

/ritzau/

Mindst 55 personer er blevet såret, efter at et letbanetog og en bus tirsdag lokal tid er kollideret i den amerikanske by Los Angeles.

Det oplyser brandvæsenet i Los Angeles ifølge nyhedsbureauet AP.

Bussen er en shuttlebus, som tilhører University of Southern California (USC).

Kollisionen skete kort før middagstid på Exposition Boulevard nær universitetets campus.

To personer er blevet indlagt med alvorlige skader, mens 16 andre er kommet på hospitalet med mindre skader. 37 blev behandlet på stedet.

En talsperson for LA Metro, Dave Sotero, siger, at bussen krydsede letbanesporet for E-linjen. Letbanen kører fra det østlige Los Angeles til Santa Monica, som ligger ved kysten.

/ritzau/