Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/09/2020 - 08:45

Berlingske ramt af smittetilfælde - alle ansatte sendt hjem

Berlingske har grundet to smittetilfælde sendt de ansatte hjem. Avisen udkommer stadig på print og på nettet.

Af: /ritzau/

To medarbejdere hos Berlingske er blevet testet positive for coronavirus.

Derfor er alle avisen medarbejdere blevet sendt hjem. Det oplyser Tom Jensen, der er Berlingskes chefredaktør, til B.T.

- Vi har to smittede medarbejdere og har ud fra et sikkerhedsprincip valgt at hjemsende alle medarbejdere, så smitten ikke kan brede sig, siger Tom Jensen.

Avisen fik besked om de to smittetilfælde blandt medarbejderne tirsdag aften.

Det hjemsendte personale arbejder hjemmefra, så Berlingske udkommer både på print og på nettet som normalt.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek