Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/06/2024 - 08:00

Phillip Faber: Folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Den kendte komponist og dirigent Phillip Faber er blevet freelancer og nyder, at han ikke længere er fastlåst i et bestemt billede.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Silja Petri, Ritzau Fokus

Bag påfugleforhænget på det skrå gulv i Pantomimeteatret i Tivoli springer balletdansere ind fra scenens smalle og snørklede gange.

Foran danserne sidder komponist og dirigent Phillip Faber.

Han sidder på en klapstol med et stort, tykt nodehæfte fyldt med grønne og orange indeksfaner. På omslaget står der "Klods-Hans" og nedenunder "Clumsy Hans".

Mens danserne øver, vipper Phillip Faber sin fod i takt med blæseinstrumenterne.

Det er første gang, at han ser den musik, han har brugt knap et år af sit liv på at komponere, i aktion.

- Det var fantastisk, siger den 39-årige musikskaber.

- Det er meget smukt. Det får liv på en helt anden måde.

Balletten er baseret på det klassiske H.C. Andersen-eventyr om Klods-Hans, der sammen med sine to brødre drager mod slottet for at vinde prinsessens hjerte med en træsko og en død krage.

- "Klods-Hans" er en fælles reference. Det er et fjollet eventyr. Man vil gerne skrive smuk musik, men der er ikke så mange psykologiske dybder, siger Phillip Faber og fortsætter:

- I en ballet er der ikke nogen, der siger noget eller synger. Handlingen skal være ret tydelig, og en karakter skal være skåret ekstra skarpt musikalsk, uden at det bliver overgjort og tegnefilmsagtigt.

Phillip Faber fik sit folkelige gennembrud, da han under coronanedlukningerne blev vært for DR-programmerne "Fællessang - hver for sig" og "Morgensang".

- Jeg er selv sådan en, der dømmer meget hårdt, så jeg havde også svært ved at være på på den måde under corona, siger han om sangprogrammerne.

Han oplever også stadig, at det er sådan, folk ser ham. Men han rummer mere end det.

- Jeg skulle få folk til at synge med på den anden side af skærmen, og jeg skulle ligesom knække koden. Det kunne jeg kun gøre ved ikke at være 100 procent mig selv, forklarer han.

Med en mild og imødekommende stemme bød Phillip Faber hver morgen i perioden velkommen til sang. Udsendelserne blev indledt med opvarmning af krop, ansigt og stemme.

- Folk har en idé om, at jeg er én til én den samme, som jeg var på skærmen, men jeg gider ikke være irriteret over det. I stedet vil jeg omfavne det og nyde hver gang, at folk bliver overraskede over at se andre sider af mig, siger han og tilføjer så:

- Når nogen hører mig sige et skældsord, bliver de jo helt forskrækkede.

Samtidig med værtstjansen på DR var Phillip Faber også chefdirigent for DR Pigekoret.

Det er han ikke længere. Efter ti år som chefdirigent besluttede han sig sidste år for at stoppe.

- Det gode ved at være dirigent for pigekoret var, at alle forstod, hvad jeg lavede. Nu er der ingen, der forstår, hvad jeg laver, og når jeg prøver at forklare det, så svømmer deres øjne bare, fortæller Phillip Faber.

Han gør alligevel forsøget:

- Jeg er ved at omskole mig til orkesterdirigent, og så siger folk: "Jamen du er da dirigent i forvejen". Og ja, men det er kordirigent, hvilket er noget komplet andet.

- Der er en helt anden mentalitet i et orkester, og det er en helt anden måde, man øver på. En anden kommunikation, koncertfrekvens, tempo og en anden måde at dirigere på.

Det tager noget tid at lære, forklarer Phillip Faber. Men heldigvis er hans kalender allerede fyldt op med koncerter med danske orkestre.

Han skal blandt andet dirigere koncerter med Odense-, Aarhus- og Aalborg Symfoniorkester, og når orkesteret Copenhagen Phil spiller i Tivoli henover sommeren.

Men han bliver også kontaktet om andre tilbud.

- Det er tit noget, som jeg har vildt meget lyst til, men især min kone er sådan: "Det gør du ikke, Phillip. Det er simpelthen for useriøst". Og så kan jeg jo godt se, at hun har ret, siger han.

Da Phillip Faber stoppede i DR Pigekoret var det mest, fordi han havde lyst. Men at omskole sig til orkesterdirigent var samtidig det oplagte næste skridt for ham.

- Jeg savnede noget, der var svært, og det her ville i hvert fald være svært. Det er hårdt, og det var en hård overgang. Vi fik vores andet barn midt i det hele, så på den måde, var det ikke den bedste timing, siger han.

Privat er Phillip Faber gift med operainstruktør Selma Mongelard Faber, og sammen har de to sønner på seks og et år.

Beslutningen om at stoppe havde også noget at gøre med, at Phillip Faber ikke bryder sig om stilstand. Han har konstant brug for at udvikle sig.

- Jeg gider ikke gå gennem hele livet uden at flytte mig. Det vil jeg ikke spilde mit liv på, siger han og tilføjer:

- Jeg har på en eller anden måde altid haft travlt med at udvikle mig og blive til noget.

Phillip Faber gik også direkte fra gymnasiet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

- Jeg skulle ikke til fjernøsten og finde mig selv, som han beskriver det.

På konservatoriet uddannede han sig først til komponist. Siden søgte han ind på dirigentuddannelsen.

- De ville ikke have mig i starten. Så tænkte jeg: "Du kan ikke gå og vente på det her". Så jeg søgte bare ind på, jeg ved ikke hvor mange konservatorier i hele verden. Jo flere heste man spiller på, jo større chance er der. Så den fik bare hele armen, siger Phillip Faber.

Det lykkedes til sidst, og han kom ind på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Det er ikke kun fagligt, at Phillip Faber går op i at udvikle sig. Det er noget, der fylder for ham i alle aspekter af hans liv.

- Hvis jeg står i en situation, så kigger jeg indad og undersøger, hvad jeg gjorde, hvorfor jeg gjorde det, og hvad jeg kan gøre anderledes. Det er et ønske om at få det bedste ud af livet, siger han.

- Man har altid to valgmuligheder: Man kan vælge at gøre noget, som er nemt nu, men så bliver svært igen på et andet tidspunkt. Eller man kan gøre det, der er svært i øjeblikket, men så bliver nemmere på sigt.

- Jeg vælger altid den anden løsning.

Men det kan være svært, erkender han, og det kræver øvelse. Det handler nemlig ifølge Phillip Faber ofte om at tage en konflikt i opløbet.

- Jeg er superkonfliktsky - det er der mange, der er. Jeg tror, at man skal være lidt småpsykopatisk, hvis man synes, at det er behageligt at tage en konflikt. Men det bliver nemmere med tiden, siger han.

Det samme gælder børn.

- Børn gør ikke det, man siger, men det, man selv gør, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg følger min dreng over gaden, og der er rødt, og jeg så siger til ham: "Vi har lidt travlt, så nu går vi over for rødt. Men næste gang du står her, så skal du vente på grønt lys." Så er det klart, at næste gang han står der, så går han også bare over for rødt.

- Det handler om at se indad og være et godt forbillede.

Med balletten river Phillip Faber op med rode igen. Det er nemlig første gang, at han laver musik til den disciplin.

- Normalt når man skriver musik, så handler det om en selv på en eller anden måde. Men det gør det overhovedet ikke her. Alle kommer med deres håndværk og tjener en højere sag. Det er det, jeg elsker ved det, siger Phillip Faber.

Bag balletten står blandt andre også dronning Margrethe, der har lavet kostumer og scenografien.

"Klods-Hans" har premiere på Pantomimeteatret i Tivoli 22. juni og spiller frem til den 25. august.

/ritzau/

Oslo, 02/12/2025 - 14:30

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Jonas Faeste Laksekjn/Ritzau Scanpix

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 02/12/2025 - 14:18

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek