Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/06/2024 - 08:00

Phillip Faber: Folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Den kendte komponist og dirigent Phillip Faber er blevet freelancer og nyder, at han ikke længere er fastlåst i et bestemt billede.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Silja Petri, Ritzau Fokus

Bag påfugleforhænget på det skrå gulv i Pantomimeteatret i Tivoli springer balletdansere ind fra scenens smalle og snørklede gange.

Foran danserne sidder komponist og dirigent Phillip Faber.

Han sidder på en klapstol med et stort, tykt nodehæfte fyldt med grønne og orange indeksfaner. På omslaget står der "Klods-Hans" og nedenunder "Clumsy Hans".

Mens danserne øver, vipper Phillip Faber sin fod i takt med blæseinstrumenterne.

Det er første gang, at han ser den musik, han har brugt knap et år af sit liv på at komponere, i aktion.

- Det var fantastisk, siger den 39-årige musikskaber.

- Det er meget smukt. Det får liv på en helt anden måde.

Balletten er baseret på det klassiske H.C. Andersen-eventyr om Klods-Hans, der sammen med sine to brødre drager mod slottet for at vinde prinsessens hjerte med en træsko og en død krage.

- "Klods-Hans" er en fælles reference. Det er et fjollet eventyr. Man vil gerne skrive smuk musik, men der er ikke så mange psykologiske dybder, siger Phillip Faber og fortsætter:

- I en ballet er der ikke nogen, der siger noget eller synger. Handlingen skal være ret tydelig, og en karakter skal være skåret ekstra skarpt musikalsk, uden at det bliver overgjort og tegnefilmsagtigt.

Phillip Faber fik sit folkelige gennembrud, da han under coronanedlukningerne blev vært for DR-programmerne "Fællessang - hver for sig" og "Morgensang".

- Jeg er selv sådan en, der dømmer meget hårdt, så jeg havde også svært ved at være på på den måde under corona, siger han om sangprogrammerne.

Han oplever også stadig, at det er sådan, folk ser ham. Men han rummer mere end det.

- Jeg skulle få folk til at synge med på den anden side af skærmen, og jeg skulle ligesom knække koden. Det kunne jeg kun gøre ved ikke at være 100 procent mig selv, forklarer han.

Med en mild og imødekommende stemme bød Phillip Faber hver morgen i perioden velkommen til sang. Udsendelserne blev indledt med opvarmning af krop, ansigt og stemme.

- Folk har en idé om, at jeg er én til én den samme, som jeg var på skærmen, men jeg gider ikke være irriteret over det. I stedet vil jeg omfavne det og nyde hver gang, at folk bliver overraskede over at se andre sider af mig, siger han og tilføjer så:

- Når nogen hører mig sige et skældsord, bliver de jo helt forskrækkede.

Samtidig med værtstjansen på DR var Phillip Faber også chefdirigent for DR Pigekoret.

Det er han ikke længere. Efter ti år som chefdirigent besluttede han sig sidste år for at stoppe.

- Det gode ved at være dirigent for pigekoret var, at alle forstod, hvad jeg lavede. Nu er der ingen, der forstår, hvad jeg laver, og når jeg prøver at forklare det, så svømmer deres øjne bare, fortæller Phillip Faber.

Han gør alligevel forsøget:

- Jeg er ved at omskole mig til orkesterdirigent, og så siger folk: "Jamen du er da dirigent i forvejen". Og ja, men det er kordirigent, hvilket er noget komplet andet.

- Der er en helt anden mentalitet i et orkester, og det er en helt anden måde, man øver på. En anden kommunikation, koncertfrekvens, tempo og en anden måde at dirigere på.

Det tager noget tid at lære, forklarer Phillip Faber. Men heldigvis er hans kalender allerede fyldt op med koncerter med danske orkestre.

Han skal blandt andet dirigere koncerter med Odense-, Aarhus- og Aalborg Symfoniorkester, og når orkesteret Copenhagen Phil spiller i Tivoli henover sommeren.

Men han bliver også kontaktet om andre tilbud.

- Det er tit noget, som jeg har vildt meget lyst til, men især min kone er sådan: "Det gør du ikke, Phillip. Det er simpelthen for useriøst". Og så kan jeg jo godt se, at hun har ret, siger han.

Da Phillip Faber stoppede i DR Pigekoret var det mest, fordi han havde lyst. Men at omskole sig til orkesterdirigent var samtidig det oplagte næste skridt for ham.

- Jeg savnede noget, der var svært, og det her ville i hvert fald være svært. Det er hårdt, og det var en hård overgang. Vi fik vores andet barn midt i det hele, så på den måde, var det ikke den bedste timing, siger han.

Privat er Phillip Faber gift med operainstruktør Selma Mongelard Faber, og sammen har de to sønner på seks og et år.

Beslutningen om at stoppe havde også noget at gøre med, at Phillip Faber ikke bryder sig om stilstand. Han har konstant brug for at udvikle sig.

- Jeg gider ikke gå gennem hele livet uden at flytte mig. Det vil jeg ikke spilde mit liv på, siger han og tilføjer:

- Jeg har på en eller anden måde altid haft travlt med at udvikle mig og blive til noget.

Phillip Faber gik også direkte fra gymnasiet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

- Jeg skulle ikke til fjernøsten og finde mig selv, som han beskriver det.

På konservatoriet uddannede han sig først til komponist. Siden søgte han ind på dirigentuddannelsen.

- De ville ikke have mig i starten. Så tænkte jeg: "Du kan ikke gå og vente på det her". Så jeg søgte bare ind på, jeg ved ikke hvor mange konservatorier i hele verden. Jo flere heste man spiller på, jo større chance er der. Så den fik bare hele armen, siger Phillip Faber.

Det lykkedes til sidst, og han kom ind på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Det er ikke kun fagligt, at Phillip Faber går op i at udvikle sig. Det er noget, der fylder for ham i alle aspekter af hans liv.

- Hvis jeg står i en situation, så kigger jeg indad og undersøger, hvad jeg gjorde, hvorfor jeg gjorde det, og hvad jeg kan gøre anderledes. Det er et ønske om at få det bedste ud af livet, siger han.

- Man har altid to valgmuligheder: Man kan vælge at gøre noget, som er nemt nu, men så bliver svært igen på et andet tidspunkt. Eller man kan gøre det, der er svært i øjeblikket, men så bliver nemmere på sigt.

- Jeg vælger altid den anden løsning.

Men det kan være svært, erkender han, og det kræver øvelse. Det handler nemlig ifølge Phillip Faber ofte om at tage en konflikt i opløbet.

- Jeg er superkonfliktsky - det er der mange, der er. Jeg tror, at man skal være lidt småpsykopatisk, hvis man synes, at det er behageligt at tage en konflikt. Men det bliver nemmere med tiden, siger han.

Det samme gælder børn.

- Børn gør ikke det, man siger, men det, man selv gør, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg følger min dreng over gaden, og der er rødt, og jeg så siger til ham: "Vi har lidt travlt, så nu går vi over for rødt. Men næste gang du står her, så skal du vente på grønt lys." Så er det klart, at næste gang han står der, så går han også bare over for rødt.

- Det handler om at se indad og være et godt forbillede.

Med balletten river Phillip Faber op med rode igen. Det er nemlig første gang, at han laver musik til den disciplin.

- Normalt når man skriver musik, så handler det om en selv på en eller anden måde. Men det gør det overhovedet ikke her. Alle kommer med deres håndværk og tjener en højere sag. Det er det, jeg elsker ved det, siger Phillip Faber.

Bag balletten står blandt andre også dronning Margrethe, der har lavet kostumer og scenografien.

"Klods-Hans" har premiere på Pantomimeteatret i Tivoli 22. juni og spiller frem til den 25. august.

/ritzau/

København, 18/12/2025 - 15:17

DR-vært flytter hjem til MMA-kæmper og polyamorøst par

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

I fem DR1-programmer besøger Sanne Cigale Benmouyal forskellige miljøer og levemåder, der er anderledes end dem, der er flest af.

DR-værten Sanne Cigale Benmouyal pakker weekendtasken og flytter midlertidigt ind hos en række personer, der lever på andre måder, end folk er flest.

I programserien "Ekstremt normalt" vil hun undersøge, hvad der sker, når vi sænker paraderne, bruger tid sammen og faktisk lytter til hinandens valg og nuancer, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Missionen er at gøre seerne klogere på mennesker og miljøer, vi ofte taler om, men sjældent taler med, og vise, hvad der sker, når nysgerrighed og en åben tilgang får lov at fylde mere end dom og fordom, siger programmets producent, Anna Seeberg, i pressemeddelelsen.

I "Ekstremt normalt" besøger Sanne Cigale Benmouyal et par, der lever polyamorøst, hvilket vil sige, at de begge har flere kærester.

Derudover besøger Sanne Cigale Benmouyal også en mand, der dyrker kampsporten MMA, en kvinde, der for nylig har bekendt sig til den kristne tro, samt en person, der har en profil på OnlyFans.

OnlyFans er en online tjeneste, hvor indholdsskabere kan dele billeder og videoer direkte med følgere, der betaler for at få adgang til det. Mediet er omtalt, fordi brugere blandt andet deler pornografiske billeder og videoer.

Endelig besøger Sanne Cigale Benmouyal en familie, der hjemmepasser deres ni børn og praktiserer unschooling.

Unschooling er en form for selvstyret læring, som blandt andet tager udgangspunkt i barnets egne interesser, nysgerrighed og hverdag og ikke følger en traditionel undervisningsplan.

- Serien er tænkt til unge voksne og voksne i alderen 25-46 år. Men de følelsesmæssige temaer - kærlighed, identitet, tro, familie og grænser - gør den relevant for et bredt publikum, der ønsker at blive klogere på deres medmennesker, tilføjer programmets producent, Anna Seeberg, i pressemeddelelsen.

Første afsnit kommer 3. januar på DRTV og sendes 8. januar klokken 21.25 på DR1.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/12/2025 - 04:14

Balletskolens kunstneriske leder stopper til maj efter klager

Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Anne Peyk søger ikke om forlængelse på Det Kongelige Teaters Balletskole efter klager fra forældre.

Det Kongelige Teaters Balletskoles kunstneriske leder, Anne Peyk, søger ikke om forlængelse, når hendes tidsbegrænsede ansættelse udløber til maj 2026.

Det skriver Berlingske.

Det sker, efter at avisen har rettet henvendelse til balletskolen om seks klager fra forældrepar, en tidligere lærer og en tidligere aspirant samt udtalelser fra 22 kilder.

De seks nye klager kom oven i en klage fra ni forældrepar fra februar.

Klagerne handler om en såkaldt skadelig kultur, dårlig ledelse og manglende gennemsigtighed på balletskolen, særligt under den kunstneriske leder Anne Peyk.

Anne Peyk beskrives i klagerne som uempatisk og diktatorisk, og hendes ledelsesstil bliver kaldt frygtbaseret.

Det var ellers blevet lovet, at der skulle ske en kulturforandring på skolen, efter at flere elever i 2023 stod frem i Politiken og fortalte om et stort pres samt psykiske lidelser og fysiske skader.

Skolen hyrede advokatfirmaet Horten til en advokatundersøgelse, der viste problemer med mistrivsel, og bestyrelsesformand Lars Barfoed undskyldte forholdene på skolen.

Men Berlingske har nu talt med 22 kilder, der kritiserer teatrets ledelse, forholdene på balletskolen og håndteringen af de nye klager.

Teaterchef på balletskolen Kasper Holten skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at teatret som følge af klagerne hyrede Kammeradvokaten til at foretage endnu en advokatundersøgelse.

Og advokatundersøgelsen har konkluderet, at påstandene ikke kan underbygges, siger Kasper Holten til Berlingske.

Han kritiserer dog, at medierne gengiver "meget grove beskyldninger mod en enkelt medarbejder, efter at klagerne er blevet grundigt undersøgt", "for så begynder det at ligne en personhetz".

Anne Peyk skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at hun allerede i oktober meddelte udviklings- og børnedirektør Dorthe Paulli, at hun ikke ville søge om forlængelse til maj.

- Selv om jeg ikke skal lægge skjul på, at det har været hårdt at være under anklage i mere end otte måneder, er jeg glad for at Kammeradvokaten så grundigt har undersøgt sagen og ikke finder klagerne mod mig begrundede, lyder det.

Politiken har med input fra 48 tidligere balletskoleelever afdækket, at balletskolen skal have fremprovokeret spiseforstyrrelser, angst og depression ved at opfordre normalvægtige elever til at tabe sig.

Det Kongelige Teaters Balletskole modtager 18,7 millioner kroner årligt fra staten.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/12/2025 - 10:00

FAKTA: Drop nytårstorsken

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken. 

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer. 

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent. 

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/12/2025 - 10:00

Sæt sæsonens smagfulde delikatesser på nytårsmenuen

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Blæksprutte og græskar er på listen over vinterens råvarer og kan spille hovedroller i din nytårsmenu. Få inspiration til middagen på årets sidste dag.

Nytårsfejringen er en klippefast tradition. Men derfor kan man godt tænke ud af boksen, når middagen skal sammensættes.

Det foreslår Jens Peter Moestrup Hansen, der er kok og ejer af fiskehandleren Hav i København:

- Jeg plejer at servere flere snacks, så hovedretten er lidt mindre omstændelig.

For en fiskehandler er østers en obligatorisk snack nytårsaften, siger han.

Han fokuserer desuden på, at elementerne i menuen skal kunne forberedes i god tid, så madlavningen ikke stjæler tiden på den festlige aften.

- Noget af det vigtigste til nytår er, at det skal være rimeligt hurtigt at anrette, siger Jens Peter Moestrup Hansen.

Hvis du leder efter et billigere alternativ til den klassiske nytårstorsk, anbefaler han rovfisken sandart.

Fiskehandleren foreslår at servere rovfisken rå ved at skære den i små tern og marinere dem i saften fra citrusfrugter.

Den generelle anbefaling fra Fødevarestyrelsen er at fryse fisk, der skal spises rå, i minimum 24 timer.

Jens Peter Moestrup Hansen vil anrette sandarten med sprøde, bitre salater, grape og en asiatisk dressing med ingefær, fiskesovs, soja, sesamolie og appelsinskal.

For Maria Lesi, der er køkkenchef på spisestedet Omegn & Venner i København, er sæsonens råvarer altid udgangspunktet, når hun planlægger nytårsmenuen.

- Når du har et mindre udvalg af råvarer, er det lettere at finde på, hvilke retter du kan lave, siger hun.

Blæksprutte er et af de havdyr, der for tiden strømmer ind i de danske farvande.

- Vær sikker på, at du renser den godt og dupper den tør med noget papir. Put den på panden med olie, og når den begynder at krølle sammen, er den klar, siger kokken.

Maria Lesi krydrer gerne den stegte blæksprutte med salt og cayennepeber og serverer den som snack.

Også Jens Peter Moestrup Hansen foreslår, at det bløde havdyr indgår i årets sidste måltid.

- Jeg synes, det er lækkert at skære den ud som en flade, stege den ved rigtig høj varme cirka fire minutter på den ene side og et minut på den anden, og så skære den i små strimler bagefter, siger han.

Dertil ville fiskehandleren lave en græskarpuré, hårdt stegte porrer og en muslingesauce.

- Kog muslinger helt i smadder i hvidvin. Så smager muslingerne af nærmest ingenting, men du har en rigtig god fond, som du kan koge ned med lidt fløde, siger han.

Hvis du gerne vil lave en vegetarisk ret, er hjemmelavet ravioli et godt bud.

- Det er altid lækkert at servere pasta til nytår, fordi det ikke er så tungt på protein, og så kan man få det til at se rigtig flot ud, siger Maria Lesi.

Hvis du ikke vil kaste dig ud i at lave de klassiske italienske pastalommer selv, kan du vælge en anden pasta eller købe nogle friske i supermarkedet, fortæller hun.

Køkkenchefen ville fylde pastaen med ricotta - en friskost med en mild smag - og servere den som forret sammen med en puré lavet af hokkaidogræskar og kraftfulde krydderier.

- Kombinationen af hokkaido, rosmarin og chiliflager er rigtig god, lyder det fra Maria Lesi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek