Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/06/2024 - 08:00

Phillip Faber: Folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Den kendte komponist og dirigent Phillip Faber er blevet freelancer og nyder, at han ikke længere er fastlåst i et bestemt billede.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Silja Petri, Ritzau Fokus

Bag påfugleforhænget på det skrå gulv i Pantomimeteatret i Tivoli springer balletdansere ind fra scenens smalle og snørklede gange.

Foran danserne sidder komponist og dirigent Phillip Faber.

Han sidder på en klapstol med et stort, tykt nodehæfte fyldt med grønne og orange indeksfaner. På omslaget står der "Klods-Hans" og nedenunder "Clumsy Hans".

Mens danserne øver, vipper Phillip Faber sin fod i takt med blæseinstrumenterne.

Det er første gang, at han ser den musik, han har brugt knap et år af sit liv på at komponere, i aktion.

- Det var fantastisk, siger den 39-årige musikskaber.

- Det er meget smukt. Det får liv på en helt anden måde.

Balletten er baseret på det klassiske H.C. Andersen-eventyr om Klods-Hans, der sammen med sine to brødre drager mod slottet for at vinde prinsessens hjerte med en træsko og en død krage.

- "Klods-Hans" er en fælles reference. Det er et fjollet eventyr. Man vil gerne skrive smuk musik, men der er ikke så mange psykologiske dybder, siger Phillip Faber og fortsætter:

- I en ballet er der ikke nogen, der siger noget eller synger. Handlingen skal være ret tydelig, og en karakter skal være skåret ekstra skarpt musikalsk, uden at det bliver overgjort og tegnefilmsagtigt.

Phillip Faber fik sit folkelige gennembrud, da han under coronanedlukningerne blev vært for DR-programmerne "Fællessang - hver for sig" og "Morgensang".

- Jeg er selv sådan en, der dømmer meget hårdt, så jeg havde også svært ved at være på på den måde under corona, siger han om sangprogrammerne.

Han oplever også stadig, at det er sådan, folk ser ham. Men han rummer mere end det.

- Jeg skulle få folk til at synge med på den anden side af skærmen, og jeg skulle ligesom knække koden. Det kunne jeg kun gøre ved ikke at være 100 procent mig selv, forklarer han.

Med en mild og imødekommende stemme bød Phillip Faber hver morgen i perioden velkommen til sang. Udsendelserne blev indledt med opvarmning af krop, ansigt og stemme.

- Folk har en idé om, at jeg er én til én den samme, som jeg var på skærmen, men jeg gider ikke være irriteret over det. I stedet vil jeg omfavne det og nyde hver gang, at folk bliver overraskede over at se andre sider af mig, siger han og tilføjer så:

- Når nogen hører mig sige et skældsord, bliver de jo helt forskrækkede.

Samtidig med værtstjansen på DR var Phillip Faber også chefdirigent for DR Pigekoret.

Det er han ikke længere. Efter ti år som chefdirigent besluttede han sig sidste år for at stoppe.

- Det gode ved at være dirigent for pigekoret var, at alle forstod, hvad jeg lavede. Nu er der ingen, der forstår, hvad jeg laver, og når jeg prøver at forklare det, så svømmer deres øjne bare, fortæller Phillip Faber.

Han gør alligevel forsøget:

- Jeg er ved at omskole mig til orkesterdirigent, og så siger folk: "Jamen du er da dirigent i forvejen". Og ja, men det er kordirigent, hvilket er noget komplet andet.

- Der er en helt anden mentalitet i et orkester, og det er en helt anden måde, man øver på. En anden kommunikation, koncertfrekvens, tempo og en anden måde at dirigere på.

Det tager noget tid at lære, forklarer Phillip Faber. Men heldigvis er hans kalender allerede fyldt op med koncerter med danske orkestre.

Han skal blandt andet dirigere koncerter med Odense-, Aarhus- og Aalborg Symfoniorkester, og når orkesteret Copenhagen Phil spiller i Tivoli henover sommeren.

Men han bliver også kontaktet om andre tilbud.

- Det er tit noget, som jeg har vildt meget lyst til, men især min kone er sådan: "Det gør du ikke, Phillip. Det er simpelthen for useriøst". Og så kan jeg jo godt se, at hun har ret, siger han.

Da Phillip Faber stoppede i DR Pigekoret var det mest, fordi han havde lyst. Men at omskole sig til orkesterdirigent var samtidig det oplagte næste skridt for ham.

- Jeg savnede noget, der var svært, og det her ville i hvert fald være svært. Det er hårdt, og det var en hård overgang. Vi fik vores andet barn midt i det hele, så på den måde, var det ikke den bedste timing, siger han.

Privat er Phillip Faber gift med operainstruktør Selma Mongelard Faber, og sammen har de to sønner på seks og et år.

Beslutningen om at stoppe havde også noget at gøre med, at Phillip Faber ikke bryder sig om stilstand. Han har konstant brug for at udvikle sig.

- Jeg gider ikke gå gennem hele livet uden at flytte mig. Det vil jeg ikke spilde mit liv på, siger han og tilføjer:

- Jeg har på en eller anden måde altid haft travlt med at udvikle mig og blive til noget.

Phillip Faber gik også direkte fra gymnasiet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

- Jeg skulle ikke til fjernøsten og finde mig selv, som han beskriver det.

På konservatoriet uddannede han sig først til komponist. Siden søgte han ind på dirigentuddannelsen.

- De ville ikke have mig i starten. Så tænkte jeg: "Du kan ikke gå og vente på det her". Så jeg søgte bare ind på, jeg ved ikke hvor mange konservatorier i hele verden. Jo flere heste man spiller på, jo større chance er der. Så den fik bare hele armen, siger Phillip Faber.

Det lykkedes til sidst, og han kom ind på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Det er ikke kun fagligt, at Phillip Faber går op i at udvikle sig. Det er noget, der fylder for ham i alle aspekter af hans liv.

- Hvis jeg står i en situation, så kigger jeg indad og undersøger, hvad jeg gjorde, hvorfor jeg gjorde det, og hvad jeg kan gøre anderledes. Det er et ønske om at få det bedste ud af livet, siger han.

- Man har altid to valgmuligheder: Man kan vælge at gøre noget, som er nemt nu, men så bliver svært igen på et andet tidspunkt. Eller man kan gøre det, der er svært i øjeblikket, men så bliver nemmere på sigt.

- Jeg vælger altid den anden løsning.

Men det kan være svært, erkender han, og det kræver øvelse. Det handler nemlig ifølge Phillip Faber ofte om at tage en konflikt i opløbet.

- Jeg er superkonfliktsky - det er der mange, der er. Jeg tror, at man skal være lidt småpsykopatisk, hvis man synes, at det er behageligt at tage en konflikt. Men det bliver nemmere med tiden, siger han.

Det samme gælder børn.

- Børn gør ikke det, man siger, men det, man selv gør, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg følger min dreng over gaden, og der er rødt, og jeg så siger til ham: "Vi har lidt travlt, så nu går vi over for rødt. Men næste gang du står her, så skal du vente på grønt lys." Så er det klart, at næste gang han står der, så går han også bare over for rødt.

- Det handler om at se indad og være et godt forbillede.

Med balletten river Phillip Faber op med rode igen. Det er nemlig første gang, at han laver musik til den disciplin.

- Normalt når man skriver musik, så handler det om en selv på en eller anden måde. Men det gør det overhovedet ikke her. Alle kommer med deres håndværk og tjener en højere sag. Det er det, jeg elsker ved det, siger Phillip Faber.

Bag balletten står blandt andre også dronning Margrethe, der har lavet kostumer og scenografien.

"Klods-Hans" har premiere på Pantomimeteatret i Tivoli 22. juni og spiller frem til den 25. august.

/ritzau/

København, 17/12/2025 - 14:39

DR rykker korrespondent til Israel

Der er flere omrokeringer af DR's korrespondenter. Korrespondent i Istanbul rykkes til fast base i Israel, mens retskorrespondent bliver ny USA-korrespondent.

DR styrker dækningen i Mellemøsten og sender Nanna Muus Steffensen til en ny fast base i Israel.

Hun har hidtil været udstationeret i den tyrkiske storby Istanbul.

Det oplyser public service-stationen i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at have et stort fokus på udviklingen i Israel, på Vestbredden og i Gaza, siger Niels Kvale, der er redaktionschef for udlandsstoffet i DR Nyheder, og uddyber:

- Her har de seneste to års blodige krig forandret meget, og spørgsmålene står i kø, når det handler om fremtiden i regionen. Den historie skal vi være tæt på og følge, og det kræver en korrespondent i nærområdet, siger han i pressemeddelelsen.

Nanna Muus Steffensen har været DR's Mellemøsten-korrespondent siden 2023. Hun er kollega med Puk Damsgård, der bor i Libanon.

På den anden side af verdenskortet er der også ændringer i korrespondentkorpset.

DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, bliver fra sommeren 2026 mediets nye USA-korrespondent.

Trine Maria Ilsøe afløser Jakob Krogh, der de seneste tre år har været USA-korrespondent med base i San Diego i delstaten Californien på den amerikanske vestkyst.

Han vender tilbage til Danmark for at tiltræde en stilling i DR's dokumentarafdeling.

"Over there" bliver Trine Maria Ilsøe kollega med Kim Bildsøe Lassen på DR's kontor i Washington D.C.

- Vi har været glade for de mange gevinster, det har givet at have en position på den amerikanske vestkyst, hvor Jakob Krogh fra San Diego har leveret en flot indsats før, under og efter valget sidste år.

- Men vi må også erkende, at fokus i USA siden valget har været meget entydigt på Det Hvide Hus, Washington D.C. og USA's rolle internationalt. Det tager vi nu konsekvensen af og samler vores USA-redaktion der, forklarer Niels Kvale i pressemeddelelsen.

Det er den seneste rokade i DR's korrespondentkorps.

I november oplyste public service-stationen, at korrespondentkorpset bliver oprustet med nye navne og lokationer.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første dedikerede Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

Fra foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa, hvorfra hun vil have hyppige ophold i Ukraine.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale i at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026, oplyste DR i november.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Derudover har DR også baser i blandt andet Berlin, Bruxelles, Kina og Brasilien.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 12:54

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/12/2025 - 15:00

FAKTA: Vores livskvalitet

* I en undersøgelse af Realdania har 122.000 voksne danskere svaret anonymt på et spørgeskema, der er udsendt fra Danmarks Statistik, om deres hverdag og livskvalitet. 

* Blandt konklusionerne er, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51 på en skala fra 0 til 10. 

* Livskvaliteten topper som 74-årig, og der er en stor lighed, når man sammenligner Danmarks land- og storbykommuner. 

* Sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for livskvaliteten. Det handler ikke kun om de nære relationer, men også de lette - som at hilse på naboen - har stor effekt.

* Undersøgelsen er udgivet i marts 2025 som bog med titlen "Vores livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?".

Kilde: Realdania.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/12/2025 - 15:00

Brug højtiden til at booste din livsglæde

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dyrk traditionerne, og lad børnene opdage glæden ved at give. Julens aktiviteter kan være startskuddet til at løfte livskvaliteten, hvis du har det rette fokus.

Julen kan bringe mennesker sammen.

Og dermed kan den være anledning til at give dig et skud lykke, fortæller Henrik Mahncke, som er analysechef i Realdania, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.

Baseret på besvarelser fra 122.000 danskere har Realdania undersøgt danskernes livskvalitet. Og konklusionen er, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor.

Som juledagene nærmer sig, kan især børnefamilierne også opleve, at stressniveauet stiger.

Men i de traditionsrige dage, hvor flere generationer samles, kan julestress skiftes ud med muligheden for at styrke båndene mellem bedsteforældre og børnebørn.

- Børnene og de ældre har mere tid. Og jo mere, de kan være sammen, desto bedre. Lad dem lave konfekten eller hente juletræet og pynte det sammen.

- På den måde kan man som forældre blive aflastet en smule, samtidig med at man øger glæden hos børnene og de ældre, siger Henrik Mahncke.

Det er dog ikke kun de nære relationer, der kan give en følelse af lykke.

Også de lette, uforpligtende bekendtskaber kan ifølge Realdanias undersøgelse give dig et skud livsglæde med på vejen.

Når juleindkøbene skal i hus, eller gåturen leder dig forbi dine naboer, så hils på, og ønsk god jul.

- Vi har mange jern i ilden i december. Vi er mange steder, men lad os nu nyde det i stedet for at jage efter at få det overstået.

- Det er en kæmpe mulighed for at ændre sine vaner og gøre det mindre akavet at hilse på folk, man ikke kender, siger Henrik Mahncke.

Julen bringer ikke kun fællesskabet i fokus - også traditioner er i højsædet.

Traditioner er med til at forenkle livet, forklarer Henrik Mahncke. Derfor skal du udnytte, at julen har et hav af dem.

- Det fantastiske ved julen er, at den allerede er forklaret for os.

- Hvis din moster er rigtig god til at lave rødkålsalat og elsker det, så lad hende gøre det hvert år, siger han.

For når gode oplevelser bliver til en tradition, så tapper de mindre af det sociale overskud.

Ud over at stå bag den hidtil største undersøgelse af livskvalitet i Danmark har Henrik Mahncke også skrevet ph.d. om gavegivningens psykologi.

- Gavens magi handler om, at lige så dejligt det er at få en gave, lige så fedt er det at give en, siger han.

Samtidig er det at give gaver med til at styrke de interne bånd, tilføjer han og opfordrer til at lade børnene og teenagerne købe gaver til hinanden.

- Giv dem et budget, og lad dem vælge gaverne. Så stresser du ikke rundt og skal købe gaver til nogen, du måske ikke helt forstår på samme måde.

- Men vigtigst af alt giver du børnene den glæde, det er at give, siger Henrik Mahncke.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek