Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/06/2024 - 08:00

Phillip Faber: Folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Den kendte komponist og dirigent Phillip Faber er blevet freelancer og nyder, at han ikke længere er fastlåst i et bestemt billede.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Silja Petri, Ritzau Fokus

Bag påfugleforhænget på det skrå gulv i Pantomimeteatret i Tivoli springer balletdansere ind fra scenens smalle og snørklede gange.

Foran danserne sidder komponist og dirigent Phillip Faber.

Han sidder på en klapstol med et stort, tykt nodehæfte fyldt med grønne og orange indeksfaner. På omslaget står der "Klods-Hans" og nedenunder "Clumsy Hans".

Mens danserne øver, vipper Phillip Faber sin fod i takt med blæseinstrumenterne.

Det er første gang, at han ser den musik, han har brugt knap et år af sit liv på at komponere, i aktion.

- Det var fantastisk, siger den 39-årige musikskaber.

- Det er meget smukt. Det får liv på en helt anden måde.

Balletten er baseret på det klassiske H.C. Andersen-eventyr om Klods-Hans, der sammen med sine to brødre drager mod slottet for at vinde prinsessens hjerte med en træsko og en død krage.

- "Klods-Hans" er en fælles reference. Det er et fjollet eventyr. Man vil gerne skrive smuk musik, men der er ikke så mange psykologiske dybder, siger Phillip Faber og fortsætter:

- I en ballet er der ikke nogen, der siger noget eller synger. Handlingen skal være ret tydelig, og en karakter skal være skåret ekstra skarpt musikalsk, uden at det bliver overgjort og tegnefilmsagtigt.

Phillip Faber fik sit folkelige gennembrud, da han under coronanedlukningerne blev vært for DR-programmerne "Fællessang - hver for sig" og "Morgensang".

- Jeg er selv sådan en, der dømmer meget hårdt, så jeg havde også svært ved at være på på den måde under corona, siger han om sangprogrammerne.

Han oplever også stadig, at det er sådan, folk ser ham. Men han rummer mere end det.

- Jeg skulle få folk til at synge med på den anden side af skærmen, og jeg skulle ligesom knække koden. Det kunne jeg kun gøre ved ikke at være 100 procent mig selv, forklarer han.

Med en mild og imødekommende stemme bød Phillip Faber hver morgen i perioden velkommen til sang. Udsendelserne blev indledt med opvarmning af krop, ansigt og stemme.

- Folk har en idé om, at jeg er én til én den samme, som jeg var på skærmen, men jeg gider ikke være irriteret over det. I stedet vil jeg omfavne det og nyde hver gang, at folk bliver overraskede over at se andre sider af mig, siger han og tilføjer så:

- Når nogen hører mig sige et skældsord, bliver de jo helt forskrækkede.

Samtidig med værtstjansen på DR var Phillip Faber også chefdirigent for DR Pigekoret.

Det er han ikke længere. Efter ti år som chefdirigent besluttede han sig sidste år for at stoppe.

- Det gode ved at være dirigent for pigekoret var, at alle forstod, hvad jeg lavede. Nu er der ingen, der forstår, hvad jeg laver, og når jeg prøver at forklare det, så svømmer deres øjne bare, fortæller Phillip Faber.

Han gør alligevel forsøget:

- Jeg er ved at omskole mig til orkesterdirigent, og så siger folk: "Jamen du er da dirigent i forvejen". Og ja, men det er kordirigent, hvilket er noget komplet andet.

- Der er en helt anden mentalitet i et orkester, og det er en helt anden måde, man øver på. En anden kommunikation, koncertfrekvens, tempo og en anden måde at dirigere på.

Det tager noget tid at lære, forklarer Phillip Faber. Men heldigvis er hans kalender allerede fyldt op med koncerter med danske orkestre.

Han skal blandt andet dirigere koncerter med Odense-, Aarhus- og Aalborg Symfoniorkester, og når orkesteret Copenhagen Phil spiller i Tivoli henover sommeren.

Men han bliver også kontaktet om andre tilbud.

- Det er tit noget, som jeg har vildt meget lyst til, men især min kone er sådan: "Det gør du ikke, Phillip. Det er simpelthen for useriøst". Og så kan jeg jo godt se, at hun har ret, siger han.

Da Phillip Faber stoppede i DR Pigekoret var det mest, fordi han havde lyst. Men at omskole sig til orkesterdirigent var samtidig det oplagte næste skridt for ham.

- Jeg savnede noget, der var svært, og det her ville i hvert fald være svært. Det er hårdt, og det var en hård overgang. Vi fik vores andet barn midt i det hele, så på den måde, var det ikke den bedste timing, siger han.

Privat er Phillip Faber gift med operainstruktør Selma Mongelard Faber, og sammen har de to sønner på seks og et år.

Beslutningen om at stoppe havde også noget at gøre med, at Phillip Faber ikke bryder sig om stilstand. Han har konstant brug for at udvikle sig.

- Jeg gider ikke gå gennem hele livet uden at flytte mig. Det vil jeg ikke spilde mit liv på, siger han og tilføjer:

- Jeg har på en eller anden måde altid haft travlt med at udvikle mig og blive til noget.

Phillip Faber gik også direkte fra gymnasiet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

- Jeg skulle ikke til fjernøsten og finde mig selv, som han beskriver det.

På konservatoriet uddannede han sig først til komponist. Siden søgte han ind på dirigentuddannelsen.

- De ville ikke have mig i starten. Så tænkte jeg: "Du kan ikke gå og vente på det her". Så jeg søgte bare ind på, jeg ved ikke hvor mange konservatorier i hele verden. Jo flere heste man spiller på, jo større chance er der. Så den fik bare hele armen, siger Phillip Faber.

Det lykkedes til sidst, og han kom ind på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Det er ikke kun fagligt, at Phillip Faber går op i at udvikle sig. Det er noget, der fylder for ham i alle aspekter af hans liv.

- Hvis jeg står i en situation, så kigger jeg indad og undersøger, hvad jeg gjorde, hvorfor jeg gjorde det, og hvad jeg kan gøre anderledes. Det er et ønske om at få det bedste ud af livet, siger han.

- Man har altid to valgmuligheder: Man kan vælge at gøre noget, som er nemt nu, men så bliver svært igen på et andet tidspunkt. Eller man kan gøre det, der er svært i øjeblikket, men så bliver nemmere på sigt.

- Jeg vælger altid den anden løsning.

Men det kan være svært, erkender han, og det kræver øvelse. Det handler nemlig ifølge Phillip Faber ofte om at tage en konflikt i opløbet.

- Jeg er superkonfliktsky - det er der mange, der er. Jeg tror, at man skal være lidt småpsykopatisk, hvis man synes, at det er behageligt at tage en konflikt. Men det bliver nemmere med tiden, siger han.

Det samme gælder børn.

- Børn gør ikke det, man siger, men det, man selv gør, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg følger min dreng over gaden, og der er rødt, og jeg så siger til ham: "Vi har lidt travlt, så nu går vi over for rødt. Men næste gang du står her, så skal du vente på grønt lys." Så er det klart, at næste gang han står der, så går han også bare over for rødt.

- Det handler om at se indad og være et godt forbillede.

Med balletten river Phillip Faber op med rode igen. Det er nemlig første gang, at han laver musik til den disciplin.

- Normalt når man skriver musik, så handler det om en selv på en eller anden måde. Men det gør det overhovedet ikke her. Alle kommer med deres håndværk og tjener en højere sag. Det er det, jeg elsker ved det, siger Phillip Faber.

Bag balletten står blandt andre også dronning Margrethe, der har lavet kostumer og scenografien.

"Klods-Hans" har premiere på Pantomimeteatret i Tivoli 22. juni og spiller frem til den 25. august.

/ritzau/

Stockholm, 26/11/2025 - 07:04

Niårig pige med fletninger og fregner har 80-års jubilæum

Pressens Bild/Ritzau Scanpix

Astrid Lindgrens første bog om den sprælske pige Pippi Langstrømpe udkom for første gang for 80 år siden.

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

- Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

- Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

- Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som "Ronja Røverdatter", "Børnene i Bulderby" og "Brødrene Løvehjerte".

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet "Gør som Pippi".

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig "Kender du Pippi Langstrømpe" fra 1947, som lyder, at "Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig".

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

København, 25/11/2025 - 22:30

TV 2-duo hædret med diversitetspris

Vennerne Rand Jamal og Mohammed Osman har modtaget Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards for at have gjort en særlig indsats for inklusion.

Kortfilm blev hædret ved årets Ekko Shortlist Awards, som løb af stablen på Bremen Teater i København tirsdag aften.

Ekko Shortlist Awards hylder de bedste kortfilm og de største talenter, som det lyder fra Filmmagasinet Ekko, der står bag prisuddelingen.

Der blev uddelt 13 priser til Ekko Shortlist Awards, som blev afholdt for 12. år i træk.

For fire år siden blev Diversitet Prisen indstiftet og uddelt for første gang. I år gik den til barndomsvennerne Rand Jamal og Mohammed Osman, der var blandt deltagerne i årets udgave af TV 2-programmet "Først til verdens ende", hvor fem makkerpar dyster om at nå hurtigst fra a til b i USA.

Diversitet Prisen uddeles af Film&Tvgruppen i Journalistforbundet til en person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv det seneste år.

- På rejsen gennem USA bliver de to danskere med henholdsvis kurdiske og palæstinensisk-libanesiske rødder udsat for en sjældent tydelig racisme og forskelsbehandling, som de klogt og følsomt sætter ord på, lyder det blandt andet fra juryen.

Ud over Diversitet Prisen blev der også uddelt priser til en stribe kortfilm og præstationerne i dem.

Der blev uddelt to hovedpriser. Selve Shortlist Prisen tilfaldt instruktør Astrid Söderberg for kortfilmen "Solo Female", mens Publikumsprisen gik til instruktør Tala Salas for "20.10.20 Flugten fra Herstedvester".

De 20 film, der sammenlagt har haft de bedste placeringer på Filmmagasinet Ekkos ugentlige seerbestemte top-10 over bedste kortfilm, var automatisk nomineret til de to priser.

En jury har valgt vinderen af Shortlist Prisen, mens publikum har stemt om, hvilken film der skulle modtage Publikum Prisen. Vinderen af Shortlist Prisen har ud over statuetten også fået en check på 25.000 kroner.

I de øvrige 11 kategorier har en jury nomineret fem film eller præstationer. Årets nomineringer er fundet iblandt de 153 film, der er kommet ind på Ekko Shortlist det forgangne år.

Efter juryens nomineringer stemmer publikum på deres favoritter. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering.

Det blev 12-årige talent Reet Garg blev kåret som Bedste Kvindelige Skuespiller for sin præstation i kortfilmen "Etniske smerter".

Juryen består af rutinerede navne fra filmbranchen, i år blandt andre stjerneskuespillerne Lars Ranthe og Neel Rønholt og instruktør Christoffer Boe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/11/2025 - 10:00

FAKTA: Gløgg er æbleskivens bedste ven

* Gløggens let sprittede og varme duft af krydderier passer perfekt til de søde æbleskiver.

* Skal du lave gløgg fra bunden, begynder du med at lave en såkaldt gløggekstrakt. En grundregel er at bruge halvanden gang sukker til mængden af vand. Julekrydderier som kanel og stjerneanis samt skallen og saften fra citrusfrugter skal også i. 

* Uanset om du selv laver ekstrakten fra bunden eller køber dig til en færdiglavet, er det bedst at bruge en vin fra en middel prisklasse.

* Nogle foretrækker gløggen mere mild, mens andre topper med spiritus i form af for eksempel akvavit, cognac eller rom.

* Drop endelig færdigblandingen med mandelsplitter og rosiner. Top hellere gløggen med frisksmuttede mandler og en økologisk appelsinskive.

Kilder: forfatter, bartender og udviklingschef hos Copenhagen Distillery Sune Urth og Malene Smidt Hertz, der er diplomuddannet i vin og spiritus fra det engelske vinakademi WSET.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/11/2025 - 10:00

Bag julens lækreste æbleskiver eller giv de frosne en makeover

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Du kan let opgradere julens nok mest populære bagværk. Konditor guider til, hvordan du imponerer med forskellige æbleskiver til højtidens arrangementer.

Serveret med flormelis og syltetøj er æbleskiven blevet en velsmagende juletradition.

Selv om de velkendte æbleskiver fra frost er fast inventar hos mange, kan det lille runde stykke bagværk godt trænge til en opgradering.

Det mener Jonas Dahl Grue, der er konditor og blandt andet står bag bogen "Kager lille mormor".

Han opfordrer til, at du går i en bue uden om frysedisken og i stedet kaster dig ud i den hjemmelavede kunst.

- Man kan pifte æbleskiver op på mange måder, men bare ved at lave dem selv synes jeg, at de bliver markant bedre, siger Jonas Dahl Grue.

Første skridt er at anskaffe dig den karakteristiske æbleskivepande.

Dernæst skal du finde en opskrift, og her anbefaler Jonas Dahl Grue, at den indeholder piskede æggehvider, så æbleskiverne bliver dejligt luftige.

Middelvarme, masser af smør i panden og en strikke- eller spisepind til at vende med, så er du klar til at fylde hullerne i støbejernspanden med dej.

Du kan give dine hjemmelavede æbleskiver et klassisk løft ved at tilføje små stykker af æbler i dejen.

Og ved at rive lidt citron- eller appelsinskal i dejen sammen med nogle varme krydderier, får æbleskiven en smag, der minder mere om en brun- eller honningkage, fortæller Jonas Dahl Grue.

Tricket til at lave helt runde æbleskiver er at fylde formen godt op fra begyndelsen.

Og så er det ifølge Jonas Dahl Grue ikke nok at vende dejkuglerne en enkelt gang. De skal vendes lidt efter lidt, så de ikke bliver flade.

- Vil man virkelig gå i detaljer, så kan man have noget af sin dej i en sprøjtepose ved siden af. Så kan man fylde lidt ekstra i midten undervejs, siger han.

Er du ikke fristet af at kaste dig ud i projektet med hjemmelavede æbleskiver, er det ifølge konditoren let at gøre lidt ekstra ud af de frosne af slagsen.

Inspireret af den franske dessertklassiker profiteroles, kan du servere dem med is og chokoladesovs.

Flødeskum og lemon curd eller cremefraiche og hindbærmarmelade kan også gøre de småkedelige æbleskiver til en ny oplevelse.

Er du omvendt helt fortrolig med æbleskivepanden, kan du eksperimentere med at lave forskellige former for salte æbleskiver.

- Man kan gøre selve dejen lidt mere salt, og så kan man servere dem med for eksempel citronmayo, dild, cremefraiche, laks eller kaviar, siger Jonas Dahl Grue.

På den måde fungerer æbleskiverne lidt som blinis, forklarer konditoren, der selv ville servere dem som en forret til en af julens middage.

Du kan også fylde dem med ost og bacon eller æbler og flæsk, og så minder æbleskiverne om en form for kroketter - små friterede boller af kartoffelmos.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek