Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/08/2024 - 10:33

Stjernedatter er gravid for første gang

Familieforøgelse er på vej i August-familien. Den dansk-svenske skuespillerinde og sanger Alba August og kæresten Pontus Winnberg venter første barn sammen.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Tobias Farholt Jørgensen, Ritzau Fokus

En ny generation af stjernefamilien August er på vej. Den dansk-svenske skuespillerinde og sanger Alba August venter nemlig sit første barn.

Det fortæller hun til det svenske medie Aftonbladet.

Det er sammen med den 18 år ældre kæreste Pontus Winnberg, at stjernedatteren venter en lille ny.

Hun fortæller til Aftonbladet, at hun er halvvejs i graviditeten. En graviditet, der bød på en hård start, hvor hun bare var "sur og ville dø".

Den kommende mor har det dog fint nu og glæder sig til at byde den lille nye velkommen til familien.

- Pontus har børn i forvejen, og det er meget luksuriøst at blive født ind i en familie med masser af søde søskende, siger Alba August til Aftonbladet.

Alba August er datter af den svenske skuespillerinde og instruktør Pernilla August og den prominente, danske filminstruktør Bille August.

Selv har den 31-årige skuespillerinde blandt andet haft hovedrollen i Netflix-serien "The Rain" samt portrætteret den kendte forfatter Astrid Lindgren i filmen "Unge Astrid".

De seneste år har August Alba været aktuel i filmen "Stockholm Bloodbath" og miniserien "Bullshit", ligesom hun sideløbende med skuespillerkarrieren har udgivet musik.

Der er også masser stjernestøv at finde fra den kommende far.

49-årige Pontus Winnberg er nemlig kendt musikproducer og den ene del af succesduoen Bloodshy & Avant. Han har blandt andet været med til at producere Britney Spears-hittet "Toxic" og flere af Kylie Minogues sange.

Alba August og Pantus Winnberg stod officielt frem som par i januar 2023, da de dukkede op sammen til en filmfest i Sverige.

/ritzau/

Paris, 28/12/2025 - 11:27

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter viede Bardot sit liv til dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet mod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder for dyrs rettigheder.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 28/12/2025 - 11:10

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden for i stedet at arbejde for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder for dyrs rettigheder.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/12/2025 - 10:00

BLÅ BOG: Pernille Wahlgren og Kasper Birk

* Pernille Wahlgren er investor, forfatter og etnolog. I 2018 opnåede hun økonomisk uafhængighed gennem investeringer i aktier.  

* Sammen med sin mand, Kasper Birk, driver hun virksomheden Birk & Wahlgren, der formidler viden om privatøkonomi og investering. 

* Kasper Birk har en baggrund som erhvervsjournalist og redaktør. Han sagde i 2021 jobbet op i mediebranchen for at rådgive andre om aktieinvesteringer. 

* Parret bor med deres to teenagesønner i København.

Kilde: birkwahlgren.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/12/2025 - 10:00

Investeringseksperter: Lav altid dette regnestykke inden du køber nyt

Parret Pernille Wahlgren og Kasper Birk lever af at formidle viden om privatøkonomi. I deres hverdag prioriterer de skarpt, hvad de kaster penge efter.

De nægter at spare på kaffen og prioriterer økologi i køleskabet. Til gengæld holder de impulskøbene nede.

For hver en sparet klink kan knopskyde gennem investeringer, lyder det fra Pernille Wahlgren og Kasper Birk, der danner par både professionelt og privat.

Sammen driver de en virksomhed, der formidler viden om privatøkonomi og investering. Og så er de aktuelle med den nye bog "Investér dig fri - det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv".

Her deler de ud af, hvornår de ifører sig spenderbukserne, og hvornår de spænder livremmen ind.

Hvad har I senest brugt penge på?

- Vinterfrakker til drengene. Heldigvis er de så store nu (16 og 18 år, red.), at de ikke skal have nye jakker hvert år. Men det har været det seneste større køb, siger Kasper Birk.

- Kasper fik også en, og den er faktisk samme størrelse som drengenes nu, siger Pernille Wahlgren.

Hvad er jeres allerbedste spareråd til hverdagen?

- Når du overvejer at købe noget, så regn altid igennem, hvad beløbet kunne blive til, hvis det blev investeret i stedet for. Spørg dig selv: Hvad går jeg glip af ved ikke at bruge pengene på investeringer? Det er en måde at skære ned på impulskøb, siger Kasper Birk.

Hvad ville I aldrig spare på?

- Kaffe og økologisk mad. Vi drikker utroligt meget kaffe, og 90 procent af maden, vi køber, er økologisk, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk supplerer:

- For os har det haft noget at gøre med at blive forældre og gerne ville sikre sundhed for vores børn. Så nytter det ikke noget at spare på fødevarerne.

Hvor hænger pris og kvalitet for jer ikke sammen?

- Hvis en pris kun er baseret på et brand, så er det ikke fedt. Vi går ind for høj kvalitet og vil også gerne betale for det. Men det giver ikke mening at købe noget, der er megadyrt, hvis kvaliteten ikke er i orden, siger Kasper Birk.

Hvad er jeres guilty pleasure?

- Jeg kigger på boligannoncer til sommerhuse, og så regner Kasper ud, hvad det egentlig koster. Jeg ser også boligprogrammer - blandt andet om svenske Marie Olsson Nylander, der renoverer hus på Sicilien - og tænker: Måske kunne det også være mig, fortæller Pernille Wahlgren og griner.

- Jeg kan godt få lyst til at købe en udpræget luksusbil, men ender altid med at besinde mig, lyder det fra hendes mand.

Hvad er det dummeste, I har brugt penge på?

- Jeg købte en Chloé-taske i London for 15.000 kroner for 10-15 år siden. På det tidspunkt var det bare lige den designertaske, der skulle markere et nyt kapitel i mit liv, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk spiller ind:

- De dummeste ting, jeg har købt, har været elektronik, der hurtigt bliver outdated. For eksempel en masse kameraudstyr i god kvalitet, jeg ikke har brug for, fordi min iPhone kan det samme.

Hvad er de klogeste penge, I har brugt?

- Vores aktier. Det er det, vi helt klart har tjent flest penge på. Og så har vi brugt kloge penge på andelsboligmarkedet, siger Kasper Birk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek