Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2023 - 08:00

Bille August: Alle os andre tager kærligheden som noget givet

Tolerancen over for dem, der ikke lige præcis ligner et glansbillede, bliver mindre og mindre, mener den biografaktuelle filminstruktør Bille August.

Jesús Hellín/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den skinbarlige sandhed eller den beskyttende nødløgn.

Det dilemma skildrer Bille August i sin nye film, "Kysset", der får biografpremiere den 23. februar.

- Det er en utrolig spændende og meget usædvanlig og kompleks kærlighedshistorie, om hvordan medlidenhed kan lede til kærlighed - eller om medlidenhed kan forveksles og snyde en, så man tror, at det er kærlighed, siger Bille August.

"Kysset" er frit baseret på den østrigske forfatter Stefan Zweigs roman "Ungeduld des Herzen" - på dansk "Hjertets utålmodighed" - som Bille August har omskrevet til danske forhold.

"Kysset" udspiller sig i 1913, hvor frygten for en verdenskrig ulmer. Soldaten Anton - spillet af Esben Smed - bliver en aften inviteret til bal hos den lokale baron i skikkelse af Lars Mikkelsen.

Intetanende byder Anton baronens lamme datter - spillet af Clara Rosager - op til dans og flygter fra festen over at have sat hende i forlegenhed. Da han brødebetynget tager tilbage for at undskylde, får han stor medlidenhed med hende.

Hans tilstedeværelse får hende til at lyse op. Men hans soldaterkammerater forstår ikke, hvorfor han tilbringer tid med krøblingen, som de kalder hende.

Selv om historien udspiller sig for mere end 100 år siden, er den nærmest mere aktuel end nogensinde før, mener Bille August.

- Filmen handler også om, at ens fordomme kan gøre, at man ikke er i stand til at vise kærlighed, siger instruktøren og fortsætter:

- Man skulle jo tro, at vi var blevet mere rummelige. Men når man ser på både mande- og kvindeidealet i dag, dyrker man stadig skønheden.

Bille August lå selv som helt ung under for det, da han forelskede sig i en pige, som havde en form for handicap.

- Jeg følte, at jeg ikke kunne vise det, fordi det ville være en skam over for omverdenen, at jeg blev forbundet med den person, fortæller han åbenhjertigt.

- Jeg havde ikke selvtilliden, og jeg kunne heller ikke overskue at stå inde for at elske et menneske, som måske ikke var 100 procent perfekt.

Jagten efter det perfekte er kun blevet forstærket af de sociale medier, mener den erfarne instruktør.

- Unge mennesker spejler sig i de idealer, der er. Især for hvordan en kvinde skal se ud. Det gør, at man fjerner tolerancen over for dem, der ikke lige præcis nærmer sig det idealbillede. Det synes jeg, er problematisk, siger Bille August.

- Derfor er historien i "Kysset" også et stort forsvar for de udsatte og de udstødte, som føler, at de skal gøre sig fortjent til kærlighed, hvor alle os andre tager kærligheden som noget givet.

I sit researcharbejde har Bille August blandt andet talt med Dansk Handicap Forbund.

- Det var vigtigt for mig at tale med nogle, som til daglig lever med de oplevelser, for at lave filmen så god og korrekt som muligt. Det er vigtigt for mig, at filmen fungerer for dem og er fortalt på deres præmisser, siger Bille August og fortsætter:

- De oplever hver dag, at folk kigger på dem med medfølelse og medlidende øjne. Men det er ikke det, de vil have. De vil bare respekteres for dem, de er. Det eneste de beder om, er at blive elsket, som de er.

Den Oscar-vindende instruktør giver minoriteter en stemme iblandt majoriteten. Det gennemsyrende i hans værker, fortæller han.

Og han har stadig mange historier på hjerte.

- Det giver så meget mening i mit liv at lave film. Det er min måde at forstå verden på. Det stammer, helt fra jeg var barn, hvor jeg begyndte at skrive historier, fortæller Bille August.

- Når jeg oplevede, at jeg satte forskellige begivenheder efter hinanden i et specielt forløb, kom jeg tættere på sandheden end ved ikke at gøre det. Så det har jeg gjort lige siden. Og det bliver jeg ved med, indtil jeg falder om.

"Kysset" får biografpremiere 23. februar.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek