Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2023 - 08:00

Bille August: Alle os andre tager kærligheden som noget givet

Tolerancen over for dem, der ikke lige præcis ligner et glansbillede, bliver mindre og mindre, mener den biografaktuelle filminstruktør Bille August.

Jesús Hellín/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den skinbarlige sandhed eller den beskyttende nødløgn.

Det dilemma skildrer Bille August i sin nye film, "Kysset", der får biografpremiere den 23. februar.

- Det er en utrolig spændende og meget usædvanlig og kompleks kærlighedshistorie, om hvordan medlidenhed kan lede til kærlighed - eller om medlidenhed kan forveksles og snyde en, så man tror, at det er kærlighed, siger Bille August.

"Kysset" er frit baseret på den østrigske forfatter Stefan Zweigs roman "Ungeduld des Herzen" - på dansk "Hjertets utålmodighed" - som Bille August har omskrevet til danske forhold.

"Kysset" udspiller sig i 1913, hvor frygten for en verdenskrig ulmer. Soldaten Anton - spillet af Esben Smed - bliver en aften inviteret til bal hos den lokale baron i skikkelse af Lars Mikkelsen.

Intetanende byder Anton baronens lamme datter - spillet af Clara Rosager - op til dans og flygter fra festen over at have sat hende i forlegenhed. Da han brødebetynget tager tilbage for at undskylde, får han stor medlidenhed med hende.

Hans tilstedeværelse får hende til at lyse op. Men hans soldaterkammerater forstår ikke, hvorfor han tilbringer tid med krøblingen, som de kalder hende.

Selv om historien udspiller sig for mere end 100 år siden, er den nærmest mere aktuel end nogensinde før, mener Bille August.

- Filmen handler også om, at ens fordomme kan gøre, at man ikke er i stand til at vise kærlighed, siger instruktøren og fortsætter:

- Man skulle jo tro, at vi var blevet mere rummelige. Men når man ser på både mande- og kvindeidealet i dag, dyrker man stadig skønheden.

Bille August lå selv som helt ung under for det, da han forelskede sig i en pige, som havde en form for handicap.

- Jeg følte, at jeg ikke kunne vise det, fordi det ville være en skam over for omverdenen, at jeg blev forbundet med den person, fortæller han åbenhjertigt.

- Jeg havde ikke selvtilliden, og jeg kunne heller ikke overskue at stå inde for at elske et menneske, som måske ikke var 100 procent perfekt.

Jagten efter det perfekte er kun blevet forstærket af de sociale medier, mener den erfarne instruktør.

- Unge mennesker spejler sig i de idealer, der er. Især for hvordan en kvinde skal se ud. Det gør, at man fjerner tolerancen over for dem, der ikke lige præcis nærmer sig det idealbillede. Det synes jeg, er problematisk, siger Bille August.

- Derfor er historien i "Kysset" også et stort forsvar for de udsatte og de udstødte, som føler, at de skal gøre sig fortjent til kærlighed, hvor alle os andre tager kærligheden som noget givet.

I sit researcharbejde har Bille August blandt andet talt med Dansk Handicap Forbund.

- Det var vigtigt for mig at tale med nogle, som til daglig lever med de oplevelser, for at lave filmen så god og korrekt som muligt. Det er vigtigt for mig, at filmen fungerer for dem og er fortalt på deres præmisser, siger Bille August og fortsætter:

- De oplever hver dag, at folk kigger på dem med medfølelse og medlidende øjne. Men det er ikke det, de vil have. De vil bare respekteres for dem, de er. Det eneste de beder om, er at blive elsket, som de er.

Den Oscar-vindende instruktør giver minoriteter en stemme iblandt majoriteten. Det gennemsyrende i hans værker, fortæller han.

Og han har stadig mange historier på hjerte.

- Det giver så meget mening i mit liv at lave film. Det er min måde at forstå verden på. Det stammer, helt fra jeg var barn, hvor jeg begyndte at skrive historier, fortæller Bille August.

- Når jeg oplevede, at jeg satte forskellige begivenheder efter hinanden i et specielt forløb, kom jeg tættere på sandheden end ved ikke at gøre det. Så det har jeg gjort lige siden. Og det bliver jeg ved med, indtil jeg falder om.

"Kysset" får biografpremiere 23. februar.

/ritzau/

København, 22/10/2025 - 10:42

Peter Orry stopper som chefredaktør hos JFM

Jacob Schultz/Ritzau Scanpix

Et samarbejde med Berlingske Media medfører, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur hos JFM.

Peter Orry stopper som ansvarshavende chefredaktør for mediehuset JFM.

Det bekræfter han over for MediaWatch.

Mediet skriver desuden, at det fremgår af et nyhedsbrev, som er blevet sendt ud internt til medarbejdere i JFM onsdag.

Tidligere i oktober blev det meldt ud, at JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, og Berlingske Media indgår et samarbejde.

Det indebærer, at Berlingske Medias ejer, norske Amedia, overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media.

Samarbejdet betyder, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur i toppen af JFM, skriver MediaWatch.

Den indebærer, at der fremover også skal være en finansdirektør, og at rollen som administrerende chefredaktør ændres til en rolle som nyhedsdirektør. Rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktører på de enkelte udgivelser.

Hidtil har JFM's direktion foruden Peter Orry bestået af topchef Jesper Rosener og viceadministrerende direktør Bjarne Munck.

Ifølge MediaWatchs oplysninger skal Peter Orry ikke varetage den kommende rolle som nyhedsdirektør. Men ifølge mediets oplysninger bliver han i koncernen i en anden rolle.

Som led i aftalen skal Berlingske fremover levere indhold til JFM's landsdækkende udgivelse, Avisen Danmark.

Jesper Rosener har tidligere oplyst til MediaWatch, at erhvervsmediet Erhverv+ lukker. Fremover skal erhvervsdækningen samles i JFM's øvrige udgivelser.

Det betyder, at der er blevet nedlagt stillinger på Avisen Danmark og på Erhverv+.

Ifølge Jens Bertelsen, som indtil nu har været erhvervsredaktør på Avisen Danmark, er alle redaktionelle medarbejdere på Avisen Danmark blevet opsagt. Det har han skrevet på LinkedIn.

64-årige Peter Orry har været ansvarshavende chefredaktør på JFM siden 2017. Før han blev ansvarshavende for alle koncernens udgivelser, delte han ansvaret med Troels Mylenberg.

Peter Orry sidder desuden i bestyrelsen hos både Radio IIII og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/10/2025 - 10:13

Peter Orry stopper som chefredaktør hos JFM

Et samarbejde med Berlingske Media medfører, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur hos JFM.

Peter Orry stopper som ansvarshavende chefredaktør for mediehuset JFM.

Det bekræfter han over for MediaWatch.

Mediet skriver desuden, at det fremgår af et nyhedsbrev, som er blevet sendt ud internt til medarbejdere i JFM onsdag.

Tidligere i oktober blev det meldt ud, at JFM og Berlingske Media indgår et samarbejde.

Det indebærer, at Berlingske Medias ejer, norske Amedia overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media.

Samarbejdet betyder, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur i toppen af JFM, skriver MediaWatch.

Den indebærer, at der fremover også skal være en finansdirektør, og at rollen som administrerende chefredaktør ændres til en rolle som nyhedsdirektør. Rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktører på de enkelte udgivelser.

Hidtil har JFM's direktion foruden Peter Orry bestået af topchef Jesper Rosener og viceadministrerende direktør Bjarne Munck.

Ifølge MediaWatch' oplysninger skal Peter Orry ikke varetage den kommende rolle som nyhedsdirektør. Men ifølge mediets oplysninger bliver han i koncernen i en anden rolle.

Som led i aftalen skal Berlingske fremover levere indhold til JFM's landsdækkende udgivelse, Avisen Danmark.

Jesper Rosener har tidligere oplyst til MediaWatch, at erhvervsmediet Erhverv+ lukker. Fremover skal erhvervsdækningen samles i JFM's øvrige udgivelser.

Det betyder, at der er blevet nedlagt stillinger på Avisen Danmark og på Erhverv+.

Ifølge Jens Bertelsen, som indtil nu har været erhvervsredaktør på Avisen Danmark, er alle redaktionelle medarbejdere på Avisen Danmark blevet opsagt. Det har han skrevet på LinkedIn.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/10/2025 - 09:00

FAKTA: Hvad er en vpn?

* Vpn står for virtuelt privat netværk. Den gør din internetforbindelse usynlig, så den ikke kan overvåges af andre, uanset hvor du logger dig på.

* Der er tale om en løsning, som etablerer en slags sikker tunnel med krypteret internettrafik til og fra din computer eller mobil.

* En vpn beskytter altså dine data. Men den beskytter ikke mod skadelige programmer som virus, digital svindel eller datalæk hos de tjenester, du bruger. Der er også vpn-tjenester, som tidligere har haft datalæk.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/10/2025 - 09:00

Fokus på privatliv: Det kan du bruge en vpn-forbindelse til

Charles Krupa/Ritzau Scanpix

En vpn kan kryptere din internetforbindelse og skjule din placering. Men den kan ikke beskytte mod hverken virus, digital svindel eller datalæk.

Hver gang du bruger internettet, efterlader du digitale spor. Din egen internetudbyder kan se, hvilke hjemmesider du besøger, og når du bruger offentlig wi-fi, risikerer du, at uvedkommende kigger med.

For nogle forbrugere har løsningen været at installere et vpn-program, der er et virtuelt privat netværk, som lover anonymitet og sikkerhed på nettet.

Det kan opleves som en beskyttelse, i en tid hvor personlige data er blevet en handelsvare, som både virksomheder og kriminelle vil have fingrene i.

Men en vpn-forbindelse løser ikke alle problemer, fortæller Ivan Bjerre Damgård, der er professor i datalogi på Aarhus Universitet. For en vpn beskytter ikke mod skadelige programmer som virus, digital svindel eller datalæk hos de tjenester, du bruger.

- Man kan prøve at forestille sig en vpn-forbindelse som en krypteret tunnel, der forhindrer, at andre udefra kan kigge med, når man bruger nettet, siger han.

- Men om en vpn øger din sikkerhed, afhænger af, om det netværk, du får adgang til med en vpn, er bedre beskyttet end det, du ellers ville bruge.

Hvis du har en arbejdscomputer, har den typisk en vpn, der kan bruges, når du er væk fra kontoret. Den etablerer en beskyttet forbindelse, så du har samme sikkerhed og beskyttelse, som hvis du sad på kontoret.

Men hvis du vil købe en vpn til privat brug, er der mange udbydere, og det kan være svært at finde ud af, hvor godt en bestemt vpn beskytter.

Udbyderen bør dog forklare tydeligt, hvordan den virker, og om den gemmer noget om dig.

Inden du vælger at bruge penge på en vpn, bør du gøre op med dig selv, hvad du ønsker at beskytte dig mod. Sådan lyder det fra formand for Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen.

- Jeg ville selv starte med at gennemgå mobilapps, jeg har installeret, og slette dem, jeg ikke bruger, for at undgå, at de høster mine data, siger han.

Henning Mortensen anbefaler, at du derefter finder ud af, hvilken form for beskyttelse du har brug for, når du bruger din computer og mobiltelefon. Du vil måske undgå, at uvedkommende får fat i dine data.

Nogle vpn-tjenester overvåger, om dine personlige data bliver delt på det mørke net. Det er en krypteret del af nettet, som ofte bruges af kriminelle.

- Det kan være rart at få at vide i god tid, hvis dine personlige oplysninger er blevet lækket og solgt til nogen med dårlige hensigter, siger Ivan Bjerre Damgård.

- Men man skal selvfølgelig undgå selv at dele sit kodeord med en tjeneste for at finde ud af, om det er blevet lækket et sted.

Kriminelle bruger typisk personlige data til digital svindel og identitetstyveri.

Der er også vpn-tjenester, som tilbyder en midlertidig mailadresse, som sender beskeder videre til din rigtige indbakke.

- Det er noget ekstra, som ikke er relateret til vpn-forbindelsen. Videresendelsen kan være en god løsning, hvis man er bange for at modtage spam, fordi man så bare kan slå den fra igen, siger Henning Mortensen.

En anden beskyttelse, som en vpn-forbindelse tilbyder, er muligheden for at skjule din fysiske placering, så det ser ud, som om du befinder dig et helt andet sted.

Ivan Bjerre Damgård vurderer, at det især er den funktion, som får forbrugere til at købe en vpn.

Nogle forbrugere bruger muligheden for at ændre fysisk placering til at tilgå geografisk blokeret indhold på streamingtjenester, da udvalget kan variere fra land til land.

Med en vpn kan man få det til at se ud, som om man befinder sig i eksempelvis USA. Men det fremgår typisk af streamingtjenesternes vilkår, at det ikke er tilladt at tilgå en tjeneste via en vpn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek