Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2023 - 08:00

Bille August: Alle os andre tager kærligheden som noget givet

Tolerancen over for dem, der ikke lige præcis ligner et glansbillede, bliver mindre og mindre, mener den biografaktuelle filminstruktør Bille August.

Jesús Hellín/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den skinbarlige sandhed eller den beskyttende nødløgn.

Det dilemma skildrer Bille August i sin nye film, "Kysset", der får biografpremiere den 23. februar.

- Det er en utrolig spændende og meget usædvanlig og kompleks kærlighedshistorie, om hvordan medlidenhed kan lede til kærlighed - eller om medlidenhed kan forveksles og snyde en, så man tror, at det er kærlighed, siger Bille August.

"Kysset" er frit baseret på den østrigske forfatter Stefan Zweigs roman "Ungeduld des Herzen" - på dansk "Hjertets utålmodighed" - som Bille August har omskrevet til danske forhold.

"Kysset" udspiller sig i 1913, hvor frygten for en verdenskrig ulmer. Soldaten Anton - spillet af Esben Smed - bliver en aften inviteret til bal hos den lokale baron i skikkelse af Lars Mikkelsen.

Intetanende byder Anton baronens lamme datter - spillet af Clara Rosager - op til dans og flygter fra festen over at have sat hende i forlegenhed. Da han brødebetynget tager tilbage for at undskylde, får han stor medlidenhed med hende.

Hans tilstedeværelse får hende til at lyse op. Men hans soldaterkammerater forstår ikke, hvorfor han tilbringer tid med krøblingen, som de kalder hende.

Selv om historien udspiller sig for mere end 100 år siden, er den nærmest mere aktuel end nogensinde før, mener Bille August.

- Filmen handler også om, at ens fordomme kan gøre, at man ikke er i stand til at vise kærlighed, siger instruktøren og fortsætter:

- Man skulle jo tro, at vi var blevet mere rummelige. Men når man ser på både mande- og kvindeidealet i dag, dyrker man stadig skønheden.

Bille August lå selv som helt ung under for det, da han forelskede sig i en pige, som havde en form for handicap.

- Jeg følte, at jeg ikke kunne vise det, fordi det ville være en skam over for omverdenen, at jeg blev forbundet med den person, fortæller han åbenhjertigt.

- Jeg havde ikke selvtilliden, og jeg kunne heller ikke overskue at stå inde for at elske et menneske, som måske ikke var 100 procent perfekt.

Jagten efter det perfekte er kun blevet forstærket af de sociale medier, mener den erfarne instruktør.

- Unge mennesker spejler sig i de idealer, der er. Især for hvordan en kvinde skal se ud. Det gør, at man fjerner tolerancen over for dem, der ikke lige præcis nærmer sig det idealbillede. Det synes jeg, er problematisk, siger Bille August.

- Derfor er historien i "Kysset" også et stort forsvar for de udsatte og de udstødte, som føler, at de skal gøre sig fortjent til kærlighed, hvor alle os andre tager kærligheden som noget givet.

I sit researcharbejde har Bille August blandt andet talt med Dansk Handicap Forbund.

- Det var vigtigt for mig at tale med nogle, som til daglig lever med de oplevelser, for at lave filmen så god og korrekt som muligt. Det er vigtigt for mig, at filmen fungerer for dem og er fortalt på deres præmisser, siger Bille August og fortsætter:

- De oplever hver dag, at folk kigger på dem med medfølelse og medlidende øjne. Men det er ikke det, de vil have. De vil bare respekteres for dem, de er. Det eneste de beder om, er at blive elsket, som de er.

Den Oscar-vindende instruktør giver minoriteter en stemme iblandt majoriteten. Det gennemsyrende i hans værker, fortæller han.

Og han har stadig mange historier på hjerte.

- Det giver så meget mening i mit liv at lave film. Det er min måde at forstå verden på. Det stammer, helt fra jeg var barn, hvor jeg begyndte at skrive historier, fortæller Bille August.

- Når jeg oplevede, at jeg satte forskellige begivenheder efter hinanden i et specielt forløb, kom jeg tættere på sandheden end ved ikke at gøre det. Så det har jeg gjort lige siden. Og det bliver jeg ved med, indtil jeg falder om.

"Kysset" får biografpremiere 23. februar.

/ritzau/

København, 24/11/2025 - 22:30

Lars Løkke hædret på TV 2: Årets yndlingsoffer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endnu et år er efterhånden ved at gå på hæld, og igen har TV 2 Charlie med satireshowet "Året der gak" hyldet og spiddet dem, der har stukket snuden frem.

Mens temperaturen udenfor befandt sig på frysepunktet, blev der ristet løs indenfor i Cirkusbygningen i København mandag aften.

Her løb TV 2 Charlies satireshow "Året der gak" af stablen.

Mellem indslagene og optrædenerne blev der uddelt tre priser: æresprisen kaldet Storm-prisen, Årets Store Smil og Årets Yndlingsoffer.

Årets Yndlingsoffer er igen i år fundet på Christiansborg. Titlen tilfalder udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, som overtager den fra Venstres formand, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Årets Yndlingsoffer kåres i samarbejde med Svikmøllen - et hæfte med satiretegninger, som karikerer en række af årets mest opsigtsvækkende begivenheder og personerne i centrum for dem.

I den anden ende af spektret blev Ditte Hansen og Louise Mieritz hyldet og hædret med æresprisen.

Storm-prisen, som er opkaldt efter tegner, opfinder og skuespiller Storm P., gives ifølge TV 2 Charlie for lang og tro tjeneste i humorens tegn.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn". Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie, "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Sammen står de også bag TV 2's dramakomedieserie "Dansegarderoben" og Netflix-filmen "Sult".

Blandt tidligere modtagere af Storm-prisen finder man blandt andre Niels Hausgaard, Bodil Jørgensen, Ørkenens Sønner, Søs & Kirsten og senest Søren Østergaard.

Der var også en pris til entertaineren Martin Kanstrup. Han kan bryste sig af at have leveret Årets Smil, som gives til en person, der ifølge TV 2 Charlie har fået os til at grine lidt ekstra.

"Året der gak" sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag 6. december med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen og Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl som værter.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 20:30

Kulturkommentator på Ekstra Bladet er opsagt efter personalesag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En personalesag har ført til, at René Fredensborg ikke længere skal være kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram "En Gonzo skifter spor".

- Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

- Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram "En Gonzo skifter spor" på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek