Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2023 - 08:00

Bille August: Alle os andre tager kærligheden som noget givet

Tolerancen over for dem, der ikke lige præcis ligner et glansbillede, bliver mindre og mindre, mener den biografaktuelle filminstruktør Bille August.

Jesús Hellín/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den skinbarlige sandhed eller den beskyttende nødløgn.

Det dilemma skildrer Bille August i sin nye film, "Kysset", der får biografpremiere den 23. februar.

- Det er en utrolig spændende og meget usædvanlig og kompleks kærlighedshistorie, om hvordan medlidenhed kan lede til kærlighed - eller om medlidenhed kan forveksles og snyde en, så man tror, at det er kærlighed, siger Bille August.

"Kysset" er frit baseret på den østrigske forfatter Stefan Zweigs roman "Ungeduld des Herzen" - på dansk "Hjertets utålmodighed" - som Bille August har omskrevet til danske forhold.

"Kysset" udspiller sig i 1913, hvor frygten for en verdenskrig ulmer. Soldaten Anton - spillet af Esben Smed - bliver en aften inviteret til bal hos den lokale baron i skikkelse af Lars Mikkelsen.

Intetanende byder Anton baronens lamme datter - spillet af Clara Rosager - op til dans og flygter fra festen over at have sat hende i forlegenhed. Da han brødebetynget tager tilbage for at undskylde, får han stor medlidenhed med hende.

Hans tilstedeværelse får hende til at lyse op. Men hans soldaterkammerater forstår ikke, hvorfor han tilbringer tid med krøblingen, som de kalder hende.

Selv om historien udspiller sig for mere end 100 år siden, er den nærmest mere aktuel end nogensinde før, mener Bille August.

- Filmen handler også om, at ens fordomme kan gøre, at man ikke er i stand til at vise kærlighed, siger instruktøren og fortsætter:

- Man skulle jo tro, at vi var blevet mere rummelige. Men når man ser på både mande- og kvindeidealet i dag, dyrker man stadig skønheden.

Bille August lå selv som helt ung under for det, da han forelskede sig i en pige, som havde en form for handicap.

- Jeg følte, at jeg ikke kunne vise det, fordi det ville være en skam over for omverdenen, at jeg blev forbundet med den person, fortæller han åbenhjertigt.

- Jeg havde ikke selvtilliden, og jeg kunne heller ikke overskue at stå inde for at elske et menneske, som måske ikke var 100 procent perfekt.

Jagten efter det perfekte er kun blevet forstærket af de sociale medier, mener den erfarne instruktør.

- Unge mennesker spejler sig i de idealer, der er. Især for hvordan en kvinde skal se ud. Det gør, at man fjerner tolerancen over for dem, der ikke lige præcis nærmer sig det idealbillede. Det synes jeg, er problematisk, siger Bille August.

- Derfor er historien i "Kysset" også et stort forsvar for de udsatte og de udstødte, som føler, at de skal gøre sig fortjent til kærlighed, hvor alle os andre tager kærligheden som noget givet.

I sit researcharbejde har Bille August blandt andet talt med Dansk Handicap Forbund.

- Det var vigtigt for mig at tale med nogle, som til daglig lever med de oplevelser, for at lave filmen så god og korrekt som muligt. Det er vigtigt for mig, at filmen fungerer for dem og er fortalt på deres præmisser, siger Bille August og fortsætter:

- De oplever hver dag, at folk kigger på dem med medfølelse og medlidende øjne. Men det er ikke det, de vil have. De vil bare respekteres for dem, de er. Det eneste de beder om, er at blive elsket, som de er.

Den Oscar-vindende instruktør giver minoriteter en stemme iblandt majoriteten. Det gennemsyrende i hans værker, fortæller han.

Og han har stadig mange historier på hjerte.

- Det giver så meget mening i mit liv at lave film. Det er min måde at forstå verden på. Det stammer, helt fra jeg var barn, hvor jeg begyndte at skrive historier, fortæller Bille August.

- Når jeg oplevede, at jeg satte forskellige begivenheder efter hinanden i et specielt forløb, kom jeg tættere på sandheden end ved ikke at gøre det. Så det har jeg gjort lige siden. Og det bliver jeg ved med, indtil jeg falder om.

"Kysset" får biografpremiere 23. februar.

/ritzau/

Oslo, 02/12/2025 - 14:30

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Jonas Faeste Laksekjn/Ritzau Scanpix

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 02/12/2025 - 14:18

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek