Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/08/2023 - 10:00

Skræl og skorper kan blive til lækkerier

Med lidt fantasi og snilde kan du kreere alt fra brød til ketchup med de rester fra madlavningen, som du plejer at smide ud.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Den grønne spand i dit køkken bugner af guld.

I hvert fald hvis du spørger Thomas Thorius, der er kok og køkkenchef hos Jespers Torvekøkken og har specialiseret sig i at reducere madspild.

- Det meste kan bruges til noget. Enten ved at sylte, koge eller salte det, siger han.

En nem ting at gøre er at putte skræller fra rodfrugter direkte i din brøddej. Alt fra kartofler til rødbeder kan bruges, så længe du har vasket dem grundigt.

- Det giver en sødme, gode vitaminer og flotte farver, siger Thomas Thorius, der også kan finde på at bage brød med æbleskræller i.

Kartoffelskræller kan også lynhurtigt forvandles til sprøde chips. Vend dem blot i noget olie, drys salt over, og bag dem på en bradepande eller en rist i ovnen i 15 minutter.

Løgskaller behøver du heller ikke at kyle i skraldespanden. De kan bruges til at kreere din egen sovsekulør.

- Kog løgskallerne i lidt vand, til de brænder på, put lidt mere vand ved, og kog, til det brænder på igen. Så får du denne intense farve og sødme. Tilsæt eventuelt nogle laurbærblade og peberkorn for ekstra smag, siger Thomas Thorius.

Har du stykker af gulerødder, tomater og løg tilovers efter madlavningen, foreslår køkkenchefen, at du laver ketchup. Put grøntsagsresterne i en gryde, og tilsæt eventuelt noget paprika eller karry, lidt tomatpuré og æblecidereddike.

- Kog det mørt, smag til med sukker, brun farin eller honning. Og så skal det bare køles ned. Mange tror, at ketchup er lavet af tomat, men det består faktisk mest af gulerødder, lyder det fra Thomas Thorius.

Fra grøntsagerne kan du kaste blikket mod ost. De hårde ender fra parmesan kan du lægge i olie, som du luner op til 50 grader i en gryde.

- Så får du en olie, der smager af parmesan, som du kan vende salater i eller bruge i en mayonnaise, siger Thomas Thorius.

Andre oste kan du lave til friskost. Det gør du ved at lune noget mælk, som du blender sammen med osteresterne, til du får en helt jævn og glat konsistens.

- Så har du en smøreost, og tilføjer du paprika, har du en pikantost, fortæller han.

Tørt brød og skorper smider Thomas Thorius heller aldrig ud. Enten udbløder han dem, så de kan bruges i en ny brøddej, eller også laver han dem til croutoner, rasp eller en crumble.

- Det er synd at smide noget ud, som kan blive rigtig godt med nogle små justeringer, fastslår han.

I den forbindelse er det vigtigt, at du sætter dig ind i holdbarhed. Det siger Nanna Molnit Ørum, der er lektor på uddannelsen Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole.

- Generelt er det jo sådan, at du ikke skal spise noget, der lugter grimt, eller hvor der er mug på, siger hun.

Men noget mad kan sagtens være helt fint, selv om det har overskredet bedst før-datoen. Det gælder for eksempel mælk og yoghurt.

Du kan også uden problemer varme en gryderet op flere gange. Den skal bare være rygende varm.

- Det er ikke sikkert, at to minutter i mikroovnen er nok, og det er vigtigt at huske at røre rundt i maden, så varmen fordeler sig i det hele, siger Nanna Molnit Ørum.

/ritzau fokus/

København, 24/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sander Løkke Borg

* Sander Løkke Borg har spillet skuespil og teater, siden han var helt lille.

* Det 17-årige talent har tidligere spillet med i serien "Baseboys" fra 2018 og den forrige julekalender i Valde-serien, "Valdes jul - skovens vogter".

* I TV 2's julekalender "Valdes jul - vintermiraklet" kan man igen se Sander Løkke Borg som hovedpersonen, Valde.

Kilder: IMDB og TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Jeg har lært meget om mig selv

Sander Løkke Borg har udviklet sig og er blevet mere moden af at spille hovedrollen i dette års TV 2-julekalender "Valdes jul - vintermiraklet".

Når man står ansigt til ansigt med en stor opgave, har man potentiale for at vokse med ansvaret.

Det har i den grad været tilfældet for den 17-årige skuespiller Sander Løkke Borg, der spiller hovedrollen som Valde i TV 2's julekalender "Valdes jul - vintermiraklet".

- Det har forandret mit liv så meget. Det har ændret mig som person. Jeg har lært meget om mig selv, og hvad jeg gerne vil være, siger han.

Erfaringerne fra optagelserne af de to julekalendere har blandt andet rustet den unge skuespiller til at klare situationer, hvor bølgerne går højt.

- Det har også hjulpet mig meget i dagligdagen med at klare pressede situationer og tage det lidt mere stille og roligt.

Som kun 15-årig blev julekalenderstjernen landskendt, da den første sæson af Valde-serien blev sendt i 2023.

Og efter at være vendt tilbage til det eventyrlige juleunivers har Sander Løkke Borg for alvor fået blod på tanden for skuespillet.

- Jeg vil virkelig gerne noget med skuespil eller film. Den energi, der er på et filmset, tror jeg ikke, jeg bare lige kan slippe.

Det 17-årige talent har tidligere også spillet med i serien "Baseboys" fra 2018.

Når de lange dage på filmsettet er slut, er der noget helt særligt, der kan få Sander Løkke Borg til at slappe af igen.

- Jeg hører en helt masse musik. Jeg elsker gammel soul, men også mere moderne dansk.

Og han nøjes ikke med kun at lytte til musikken - han laver den også selv.

- Jeg spiller trommer, en lille smule guitar, og så synger jeg også. Jeg laver også min egen musik derhjemme på computeren.

I "Valdes jul - vintermiraklet" spiller den unge skuespiller over for rutinerede navne som Amalie Dollerup, Lærke Winther Andersen, Sebastian Jessen og Morten Brovn.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/12/2025 - 10:00

FAKTA: Antallet af spilreklamer er eksploderet

* Sidste år blev der sendt knap 560.000 spilreklamer i tv landet over. Det er en stigning på 70 procent i spilreklamer siden 2020, viser en undersøgelse, som DR har lavet.

* Også i radioen er der kommet markant flere reklamespots for pengespil og casinoer. Her er stigningen på 102 procent.

* Tendensen med de mange reklamer har fået landets største trafikselskab, Movia, til at forbyde reklamer for pengespil i og på selskabets busser.

* Trafikselskaberne Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab og Fynbus har allerede lavet lignende begrænsninger.

Kilder: Kantar Media for DR og Movia.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/12/2025 - 10:00

Tal med din teenager om gamblingens fristelser

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Unge kan fristes til at spille gennem både reklamer og fællesskaber på uddannelsen. En snak med din teenager kan være forebyggende.

I Danmark er aldersgrænsen for online pengespil 18 år. Alligevel har undersøgelser fra Spillemyndigheden vist, at flere unge under 18 spiller om penge på internettet.

Gambling er blevet udbredt i ungdomskulturen, forklarer Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank og forfatter til bogen "Giv dit barn gode pengevaner".

- Det begynder for alvor, når de unge starter på en ungdomsuddannelse, hvor det nogle steder hører med til at være en del af fællesskabet, og derfor kan det være svært at sige fra, lyder det.

En undersøgelse fra Danske Bank har vist, at unge mænd mellem 18 og 24 år er dem, der bruger flest penge på at spille. Helt præcist 800 kroner om måneden i gennemsnit.

Derfor er det en god idé, at forældre tager snakken tidligt, mener børne- og ungechefen.

- Et løbende check ind vil være mit bedste råd. Og sørg for ikke at være fordømmende, siger Anne Juel Jørgensen og fortsætter:

- De fleste ender jo ikke i ludomani, men nogle gør. Og hvis den unge møder fordømmelse, så begynder de ikke at ville dele det med dig.

Hvis spil fylder i dit barns klasse, er det en god idé at involvere de andre forældre eller række ud til skolens ledelse, så det kan blive italesat, siger Anne Juel Jørgensen.

Påmindelsen om at kunne spille er nærmest konstant. På fire år er mængden af spilreklamer i tv og radio steget markant, viser tal fra DR.

Men de mange lokkende reklamer kan faktisk være en mulighed for at tage fat i snakken, siger Thomas Marcussen, der er psykolog og klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet.

- Det benytter jeg mig selv af, når jeg sidder og ser fodbold med min søn. Det kan være en fin anledning til at nævne det, uden at det virker, som om man har en mistro som forælder, siger han.

Thomas Marcussen peger på, at det er vigtigt at være en god rollemodel for sit barn. Det indbefatter også at undgå at være adgangsbilletten til spillets verden.

- Det er okay at sætte grænser i forhold til pengespil og markere, hvad der er rigtigt og forkert, påpeger han.

Kliniklederen henviser til et stort canadisk-amerikansk studie, der har vist, at risikoen for at udvikle problemer stiger markant, når man bruger mere end én procent af sin bruttoindtægt på spil.

- Den unge aldersgruppe tjener jo ikke ret meget, så det kan være et pejlemærke til forældre, siger kliniklederen.

Der er desuden nogle gråzoner, hvor du som forælder kan og bør være opmærksom.

Mange børn starter tidligt med at spille computer. Her skal man især være varsom med mikrotransaktioner, altså at spillet lokker til køb af ekstra funktioner.

- Det kan være bygget op ligesom gambling. Og vi ser rigtig mange unge mennesker, hvis høje pengeforbrug begynder med computerspil for senere at bevæge sig videre til online spillemaskiner, siger Thomas Marcussen.

Derudover advarer han mod tendensen, hvor særligt unge drenge går op i hurtige penge og nemme investeringer.

- Specielt kryptovaluta er i min optik et gamblinglignende produkt, der bliver markedsført på samme måde, siger han.

Fra dit barn fylder 15 år, er det som forælder svært at få adgang til at følge med i barnets økonomi, siger børne- og ungechef i Danske Bank Anne Juel Jørgensen.

- Det vil jeg også passe på med at gøre. Hvis man bruger det imod dem, så bryder man tilliden til sit barn, siger hun og uddyber:

- Hvis man bliver enig med sit barn om, at det er på vej ud på en glidebane, er det bedre at tale om, hvordan kan vi hjælpe dig - for eksempel ved at fastsætte et bestemt beløb om måneden, man kan bruge på spil.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek