Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/11/2023 - 08:00

Undgå giftige webshops: Sådan sikrer du børnene mod farlig kemi

Mange forældre glemmer risikoen for farlig kemi, når de handler til børnene online. Men du kan selv gøre en række ting for at handle mere sikkert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Julehandlen står for døren. Og i den digitale indkøbskurv ligger der lige straks pakker til børnene fra hele verden.

Faktisk sker over ti procent af danskernes nethandel i webshops fra lande uden for EU. Men det betyder, at du risikerer at købe varer, som er fulde af farlig kemi.

Problemet med webshops med base i for eksempel USA, Kina eller Japan er, at de kan have andre kemiregler end dem, vi har i Danmark og EU. Derfor kan legetøj indeholde kemikalier, der er forbudt at bruge inden for EU.

Og der er god grund til at være særligt varsom, når det kommer til gaverne til de mindste.

- Børn er mere følsomme over for kemikalier end voksne, og derfor anbefaler vi at være ekstra forsigtig, når der handles til børnene online, siger funktionsleder i Miljøstyrelsen Grete Lottrup Lotus.

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 80 procent af forældrene godt ved, at der er mindre risiko for farlig kemi, når man handler for eksempel legetøj i webshops inden for EU.

Alligevel er det kun 33 procent af forældrene, der ved hvert køb er opmærksomme på, om varen sendes fra et EU-land.

Stine Müller er projektleder i Forbrugerrådet Tænks kemiafdeling. Hun peger på, at så snart du køber direkte fra en forhandler uden for EU, er der ikke nogen, der har sørget for, at produkterne nødvendigvis overholder EU-reglerne.

- Selvfølgelig kan der også være problemer med produkter købt inden for EU. Men der kan virksomhederne stilles til ansvar for, at produkterne lever op til reglerne, siger hun.

Myndighederne har nemlig mulighed for at komme efter virksomheder, der ikke lever op til EU's regler.

Det helt store spørgsmål er så, hvad du som forbruger selv kan gøre.

Miljøstyrelsen har lanceret en ny kampagne, som skal sætte fokus på det.

- Det er en rigtig god idé at være opmærksom på, om forhandleren er registreret i EU, forklarer Grete Lottrup Lotus fra Miljøstyrelsen.

Samme råd lyder fra Forbrugerrådet Tænk.

Hvis virksomheden er europæisk, skal den nemlig have synlige kontaktoplysninger; det vil sige navn, e-mail og en fysisk adresse.

Kan du ikke finde de oplysninger, er det en god tommelfingerregel at droppe at købe derfra.

- I det hele taget anbefaler vi ikke, at man køber legetøj, babyudstyr og lignende produkter uden for EU, siger Stine Müller fra Tænk.

Skulle det ske, at du alligevel får købt produkter, du mistænker for farlig kemi, for eksempel hvis det har en kraftig kemisk lugt, er det en god idé at anmelde det til myndighederne.

- Alle borgere og virksomheder kan anmelde produkter, de mistænker for at indeholde ulovlige stoffer til Kemikalieinspektionen. Det kan man gøre på Miljøstyrelsens hjemmeside, forklarer Grete Lottrup Lotus.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler også, at du kan holde øje med diverse mærkningsordninger - som for eksempel Svanemærket - når du handler produkter til dine børn. Du kan finde en liste over de danske mærker på Forbrugerrådets hjemmeside.

Så får du et produkt, der lever op til EU-reglerne, og hvor der også er stillet yderligere krav i forhold til for eksempel kemikalieindhold, forklarer Stine Müller.

- De mærker, vi har på det danske marked, er rigtig fornuftige at kigge efter, alle de steder man kan.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 23:36

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

- Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 23:25

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek