DR-værten Sanne Cigale Benmouyal pakker weekendtasken og flytter midlertidigt ind hos en række personer, der lever på andre måder, end folk er flest.

I programserien "Ekstremt normalt" vil hun undersøge, hvad der sker, når vi sænker paraderne, bruger tid sammen og faktisk lytter til hinandens valg og nuancer, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Missionen er at gøre seerne klogere på mennesker og miljøer, vi ofte taler om, men sjældent taler med, og vise, hvad der sker, når nysgerrighed og en åben tilgang får lov at fylde mere end dom og fordom, siger programmets producent, Anna Seeberg, i pressemeddelelsen.

I "Ekstremt normalt" besøger Sanne Cigale Benmouyal et par, der lever polyamorøst, hvilket vil sige, at de begge har flere kærester.

Derudover besøger Sanne Cigale Benmouyal også en mand, der dyrker kampsporten MMA, en kvinde, der for nylig har bekendt sig til den kristne tro, samt en person, der har en profil på OnlyFans.

OnlyFans er en online tjeneste, hvor indholdsskabere kan dele billeder og videoer direkte med følgere, der betaler for at få adgang til det. Mediet er omtalt, fordi brugere blandt andet deler pornografiske billeder og videoer.

Endelig besøger Sanne Cigale Benmouyal en familie, der hjemmepasser deres ni børn og praktiserer unschooling.

Unschooling er en form for selvstyret læring, som blandt andet tager udgangspunkt i barnets egne interesser, nysgerrighed og hverdag og ikke følger en traditionel undervisningsplan.

- Serien er tænkt til unge voksne og voksne i alderen 25-46 år. Men de følelsesmæssige temaer - kærlighed, identitet, tro, familie og grænser - gør den relevant for et bredt publikum, der ønsker at blive klogere på deres medmennesker, tilføjer programmets producent, Anna Seeberg, i pressemeddelelsen.

Første afsnit kommer 3. januar på DRTV og sendes 8. januar klokken 21.25 på DR1.

/ritzau/

Det Kongelige Teaters Balletskoles kunstneriske leder, Anne Peyk, søger ikke om forlængelse, når hendes tidsbegrænsede ansættelse udløber til maj 2026.

Det skriver Berlingske.

Det sker, efter at avisen har rettet henvendelse til balletskolen om seks klager fra forældrepar, en tidligere lærer og en tidligere aspirant samt udtalelser fra 22 kilder.

De seks nye klager kom oven i en klage fra ni forældrepar fra februar.

Klagerne handler om en såkaldt skadelig kultur, dårlig ledelse og manglende gennemsigtighed på balletskolen, særligt under den kunstneriske leder Anne Peyk.

Anne Peyk beskrives i klagerne som uempatisk og diktatorisk, og hendes ledelsesstil bliver kaldt frygtbaseret.

Det var ellers blevet lovet, at der skulle ske en kulturforandring på skolen, efter at flere elever i 2023 stod frem i Politiken og fortalte om et stort pres samt psykiske lidelser og fysiske skader.

Skolen hyrede advokatfirmaet Horten til en advokatundersøgelse, der viste problemer med mistrivsel, og bestyrelsesformand Lars Barfoed undskyldte forholdene på skolen.

Men Berlingske har nu talt med 22 kilder, der kritiserer teatrets ledelse, forholdene på balletskolen og håndteringen af de nye klager.

Teaterchef på balletskolen Kasper Holten skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at teatret som følge af klagerne hyrede Kammeradvokaten til at foretage endnu en advokatundersøgelse.

Og advokatundersøgelsen har konkluderet, at påstandene ikke kan underbygges, siger Kasper Holten til Berlingske.

Han kritiserer dog, at medierne gengiver "meget grove beskyldninger mod en enkelt medarbejder, efter at klagerne er blevet grundigt undersøgt", "for så begynder det at ligne en personhetz".

Anne Peyk skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at hun allerede i oktober meddelte udviklings- og børnedirektør Dorthe Paulli, at hun ikke ville søge om forlængelse til maj.

- Selv om jeg ikke skal lægge skjul på, at det har været hårdt at være under anklage i mere end otte måneder, er jeg glad for at Kammeradvokaten så grundigt har undersøgt sagen og ikke finder klagerne mod mig begrundede, lyder det.

Politiken har med input fra 48 tidligere balletskoleelever afdækket, at balletskolen skal have fremprovokeret spiseforstyrrelser, angst og depression ved at opfordre normalvægtige elever til at tabe sig.

Det Kongelige Teaters Balletskole modtager 18,7 millioner kroner årligt fra staten.

/ritzau/

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Fyrværkeri og festligheder hører nytåret til, men for at kunne fejre aftenen med ro i maven er det vigtigt at have styr på både sikkerheden og forsikringen.

For det har betydning, om du har en indboforsikring og en ulykkesforsikring, både hvis du selv kommer til skade, og hvis du kommer til at skade andre eller deres ting.

Det siger Anne Garde Slothuus, der er forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen under brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Fyrværkeriskader er altid tragiske, især de alvorlige. Det kan en forsikring ikke hjælpe på. Men den kan sikre, at du ikke står alene med regningen, siger hun.

Hun minder desuden om, at børn skal have deres egen ulykkesforsikring, da den er personlig, mens en indboforsikring dækker husstanden.

Ved årsskiftet fra 2024 til 2025 var fire ud af ti tilskadekomne under 18 år - børn under 15 år udgjorde 25 procent af det samlede antal. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital.

- Pas rigtig godt på børnene. Både jeres egne og alle andres. Fyrværkeri er meget, meget farligt, så sørg for at have et øje på børnene hele tiden. Hold dem i god afstand fra fyrværkeriet, og husk at give dem sikkerhedsbriller på, siger hun.

Knap 90 procent af alle skader skyldtes lovligt fyrværkeri, såsom batterier, raketter og bomberør.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kommer børn mellem nul og ti år især galt afsted med indendørs fyrværkeri, såsom stjernekastere, isfontæner og hundepropper.

Hvis man ikke har en ulykkesforsikring og får varige mén efter en ulykke, som øjen- eller håndskader, kan man ikke få erstatning.

- Som udgangspunkt er man dækket i tilfælde af ulykker og skader, hvis man bruger lovligt fyrværkeri og har en forsikring, siger Anne Garde Slothuus og tilføjer:

- Men handler man groft uagtsomt - for eksempel ved at holde tændt fyrværkeri i hånden, kan det påvirke forsikringens dækning. Det vil dog bero på en konkret vurdering.

Ifølge Anne Garde Slothuus risikerer du også at stå med regningen selv, hvis du fyrer fyrværkeri af, mens du er påvirket af alkohol eller andre rusmidler.

- Hvert år ser vi ulykker, hvor berusede personer kaster tændt fyrværkeri efter andre eller deres ejendele. I sådan en situation kan du ikke regne med, at din ansvarsforsikring dækker, siger hun.

Hun anbefaler, at du sikrer dig, at du har en indboforsikring, og at alle i husstanden har en ulykkesforsikring, inden lunten antændes.

- Knap 20 procent af de unge har ikke en indboforsikring. Derfor har de heller ikke en ansvarsforsikring, som dækker, hvis man er skyld i, at andre kommer til skade, eller hvis man ødelægger andres ting, siger Anne Garde Slothuus.

/ritzau fokus/