Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/02/2024 - 09:30

Kom ovenpå efter en privatøkonomisk krise

En kuldsejlet økonomi kræver både fornuft og følelser for at blive bragt i balance igen, lyder det fra psykolog.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Voldsomme rentestigninger, skilsmisse eller et langt sygdomsforløb. Livet kan tage en uventet drejning, der efterlader dig med en gabende tom bankkonto.

Og du får brug for både fornuft og følelser for at komme på fode igen. Det siger Maiken Lundsgaard Martinussen, der har næsten 30 års erfaring som psykolog og beskæftiger sig med blandt andet klienter, der kæmper med overforbrug og gæld.

- Når du er i krise, bliver de kognitive funktioner sat lidt ud af kraft. Det vil sige, at du ser mere følelsesmæssigt på tingene og mindre rationelt, og det har du faktisk brug for, fortæller hun og fortsætter:

- Den følelsesmæssige del skal jo til, fordi du har brug for at bearbejde nogle ting for at komme igennem krisen og komme ud på den anden side som et mere helt menneske.

På den rationelle side er det vigtigt, at du får sat dig ned og gjort status over din økonomiske situation, siger forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen.

- Brug noget tid på at lægge et realistisk budget, så du kan danne dig et realistisk overblik over din økonomi. Hvad koster dit liv nu, og hvad må dit liv koste fremover?

Når du lægger dit budget, kan du eventuelt læne dig op ad de vejledende rådighedsbeløb, som bruges ved gældssanering. Gældssanering er, når personer får nedsat eller slettet en stor gæld. I den forbindelse er der nogle fastsatte takster for, hvor meget man har at leve for hver måned.

- Det er et minimumsbudget, hvor der ikke er plads til luksus, siger Ann Lehmann Erichsen.

Herfra handler det om at kunne holde sig inden for minimumsbudgettet og dermed langsomt komme oven vande igen. Har du gæld, råder forbrugerøkonomen dig til månedligt at afsætte hver eneste krone, du kan, til at betale den af.

- At rejse sig fra et økonomisk hængedynd eller et negativt forløb er dog ofte noget, du skal have hjælp til. Er du hårdt ramt, kan du for eksempel gøre brug af Forbrugerrådet Tænks gratis gældsrådgivning, lyder rådet fra Ann Lehmann Erichsen.

Skyldes din økonomiske krise, at du har tendens til overforbrug, skal du vende blikket indad, siger Maiken Lundsgaard Martinussen.

- Hvis din egen adfærd har været med til at bevirke det, der er sket, er det vigtigt, at du får kigget på dine egne handlinger. Der skal i højere grad en psykologisk tilgang til for at komme ud af krisen, end der skal, hvis der er tale om noget, der - så at sige - "bare" er sket for dig, siger hun.

Ifølge hende kan overforbrug sammenlignes med andre misbrug som alkoholisme og ludomani.

- Misbruget opstår, fordi man ikke har draget omsorg for sine egne følelser, og så prøver man at handle sig ud af det ved for eksempel at bruge penge, forklarer Maiken Lundsgaard Martinussen.

Uanset om din privatøkonomiske krise er et resultat af din egen adfærd eller skyldes noget udefrakommende, er det vigtigt, at du giver dig selv pauser fra at spekulere på dine pengeproblemer.

- En privatøkonomisk krise skaber utrolig meget stress hos mennesker, og det har man brug for at håndtere. Det påvirker dig både fysisk, psykisk og kognitivt, siger Maiken Lundsgaard Martinussen.

Derfor råder hun dig til at tage hånd om din krop og dit hoved ved at aflede dig selv. Det kan være ved at gå lange ture i naturen eller søge hyggelige stunder med venner og familie.

- Fokuser på andre aspekter af livet end økonomien. Stil dig selv spørgsmålet: "Hvad gør mig godt? Er der nogle ting i min tilværelse, som ikke koster penge, men som er rare for mig?", foreslår psykologen.

/ritzau fokus/

København, 13/09/2025 - 13:10

Journalist og forfatter Lasse Ellegaard er død i en alder af 81 år

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Ellegaard har været skribent ved flere af de største medier i Danmark og vundet priser for sin journalistik.

Journalist og forfatter Lasse Ellegaard er død i en alder af 81 år.

Det oplyser Karen Fredslund Ellegaard, som var gift med Lasse Ellegaard gennem 21 år.

Lasse Ellegaard var svækket af sygdom og døde natten til fredag i sit hjem på Falster.

Han har været skribent ved flere af de største medier i Danmark og vundet flere priser, blandt andet Publicistprisens ærespris i 2021.

Og så er han kendt for at sige, at han ikke arbejder som journalist - han ER journalist.

De senere år skrev han analyser om Mellemøsten og klummer på Dagbladet Information.

Det var også her, han startede karrieren i sin tid, og her har han været både chefredaktør og korrespondent.

Ellegaard var et forbillede for mange af dagbladets journalister, lyder det i et mindeord fra chefredaktør Rune Lykkeberg.

- Han var et fyrtårn som forbillede for de skrivende og en mand, som havde kanter og larmede og både tog og gav.

- Der var dem, som slog sig på ham, men der var endnu flere, som blev inspirerede og fortryllede af mødet med Lasse Ellegaard, skriver Rune Lykkeberg på Information.dk.

Lasse Ellegaard var uddannet på Roskilde Tidende og ud over Dagbladet Information har han skrevet for Weekendavisen, Det fri Aktuelt og Ekstra Bladet.

Han var Jyllands-Postens Mellemøst-korrespondent fra 1997 til 2004 og korrespondent for Politiken i London fra 2005 til 2007.

Lasse Ellegaard har ikke kun dyrket det skrevne ord. I 1982 tog han en afstikker til TV-Avisen, og han har også været højskolelærer på Askov.

Ellegaard holdt sig godt orienteret om et bredt udvalg af emner, og flere af dem har han også skrevet bøger om:

Rockmusik, fodbold, cykelløb, dansk politik og udenrigspolitik - særligt Mellemøsten, som han har dækket med bopæl i blandt andet Israel, Tyrkiet og Libanon.

Den garvede skribent kom i 2022 i modvind, da han i en klumme om dansk politik skrev om Enhedslistens konsekvente valg af "kønne unge kvinder som udadvendt ansigt".

Det fik Enhedslistens tidligere politiske ordfører Pernille Skipper til at replicere med et "rend mig".

Lasse Ellegaard beklagede senere og forklarede, at det var ment som en spøg.

Han efterlader sig tre børn og fem børnebørn.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/09/2025 - 08:00

FAKTA: Facts om Fantino

* Maria Fantino hedder egentlig Maria Emilie Prehn Hansen. Navnet Fantino fik hun som kælenavn som helt ung af en veninde, og det har holdt ved lige siden.

* Hun er født i 1995 i København, hvor hun stadig bor.

* Blev i 2015 som 20-årig optaget på Talentholdet på DR.

* Efter forløbet blev hun vært på P3-programmet "Curlingklubben" sammen med makkeren Christian Bonde.

* Ud over radioprogrammet lavede "Curlingklubben" også flere tv-udsendelser.

* Maria Fantino og Christian Bonde har fortsat deres professionelle makkerskab, efter at Maria Fantino blev ny X Factor-vært. De laver i dag podcasten "Fantino og Bonde" på Bauer Media sammen.

* Privat blev Maria Fantino i sommer gift med ingeniøren Emil Charlie Hansen.

Kilder: Alt for damerne, Bauer Media.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/09/2025 - 10:00

FAKTA: Unges udfordringer på arbejde

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/09/2025 - 10:00

Giv børnene et sceneskift og få aftensmaden til at glide lettere ned

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Hvis det er svært at få ro på måltidssituationen derhjemme, ligger der guld gemt i at se på den måde, daginstitutionerne har knækket nødden.

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek