Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/02/2024 - 09:30

Kom ovenpå efter en privatøkonomisk krise

En kuldsejlet økonomi kræver både fornuft og følelser for at blive bragt i balance igen, lyder det fra psykolog.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Voldsomme rentestigninger, skilsmisse eller et langt sygdomsforløb. Livet kan tage en uventet drejning, der efterlader dig med en gabende tom bankkonto.

Og du får brug for både fornuft og følelser for at komme på fode igen. Det siger Maiken Lundsgaard Martinussen, der har næsten 30 års erfaring som psykolog og beskæftiger sig med blandt andet klienter, der kæmper med overforbrug og gæld.

- Når du er i krise, bliver de kognitive funktioner sat lidt ud af kraft. Det vil sige, at du ser mere følelsesmæssigt på tingene og mindre rationelt, og det har du faktisk brug for, fortæller hun og fortsætter:

- Den følelsesmæssige del skal jo til, fordi du har brug for at bearbejde nogle ting for at komme igennem krisen og komme ud på den anden side som et mere helt menneske.

På den rationelle side er det vigtigt, at du får sat dig ned og gjort status over din økonomiske situation, siger forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen.

- Brug noget tid på at lægge et realistisk budget, så du kan danne dig et realistisk overblik over din økonomi. Hvad koster dit liv nu, og hvad må dit liv koste fremover?

Når du lægger dit budget, kan du eventuelt læne dig op ad de vejledende rådighedsbeløb, som bruges ved gældssanering. Gældssanering er, når personer får nedsat eller slettet en stor gæld. I den forbindelse er der nogle fastsatte takster for, hvor meget man har at leve for hver måned.

- Det er et minimumsbudget, hvor der ikke er plads til luksus, siger Ann Lehmann Erichsen.

Herfra handler det om at kunne holde sig inden for minimumsbudgettet og dermed langsomt komme oven vande igen. Har du gæld, råder forbrugerøkonomen dig til månedligt at afsætte hver eneste krone, du kan, til at betale den af.

- At rejse sig fra et økonomisk hængedynd eller et negativt forløb er dog ofte noget, du skal have hjælp til. Er du hårdt ramt, kan du for eksempel gøre brug af Forbrugerrådet Tænks gratis gældsrådgivning, lyder rådet fra Ann Lehmann Erichsen.

Skyldes din økonomiske krise, at du har tendens til overforbrug, skal du vende blikket indad, siger Maiken Lundsgaard Martinussen.

- Hvis din egen adfærd har været med til at bevirke det, der er sket, er det vigtigt, at du får kigget på dine egne handlinger. Der skal i højere grad en psykologisk tilgang til for at komme ud af krisen, end der skal, hvis der er tale om noget, der - så at sige - "bare" er sket for dig, siger hun.

Ifølge hende kan overforbrug sammenlignes med andre misbrug som alkoholisme og ludomani.

- Misbruget opstår, fordi man ikke har draget omsorg for sine egne følelser, og så prøver man at handle sig ud af det ved for eksempel at bruge penge, forklarer Maiken Lundsgaard Martinussen.

Uanset om din privatøkonomiske krise er et resultat af din egen adfærd eller skyldes noget udefrakommende, er det vigtigt, at du giver dig selv pauser fra at spekulere på dine pengeproblemer.

- En privatøkonomisk krise skaber utrolig meget stress hos mennesker, og det har man brug for at håndtere. Det påvirker dig både fysisk, psykisk og kognitivt, siger Maiken Lundsgaard Martinussen.

Derfor råder hun dig til at tage hånd om din krop og dit hoved ved at aflede dig selv. Det kan være ved at gå lange ture i naturen eller søge hyggelige stunder med venner og familie.

- Fokuser på andre aspekter af livet end økonomien. Stil dig selv spørgsmålet: "Hvad gør mig godt? Er der nogle ting i min tilværelse, som ikke koster penge, men som er rare for mig?", foreslår psykologen.

/ritzau fokus/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek