Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/11/2023 - 10:00

Fremtiden ser lysere ud for din pension: Måske kan du indbetale mindre

Nye tal viser, at vi kan forvente et bedre afkast på pensionen i fremtiden. Og derfor kan du overveje, om du skal skrue på dine indbetalinger.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du har hængt lidt med næbbet, fordi sidste års dårlige afkast har skrumpet din pensionsformue, er der godt nyt.

For de seneste forventninger til afkast peger i retning af, at danskerne har udsigt til at få øget deres pensionsopsparing i de kommende år.

- Helt nye tal fra Rådet for Afkastforventninger viser, at danskerne kan se frem til at få mere ud deres pensionsopsparing næste år og årene efter, siger rådgivningsekspert hos pensionsselskabet Velliv Jens Christian Nielsen.

Rådet for Afkastforventninger fastsætter forventningerne til afkast, som pensionsselskaber og pengeinstitutter for eksempel bruger til at beregne, hvad du kan forvente at få udbetalt som pensionist.

- Det er en rigtig god nyhed, at vi alle kan se frem til at få mere ud af vores investeringer, siger han og peger på, at det især er obligationer og globale aktier, som rådet har en forventning om, giver et større afkast.

Når man investerer i obligationer, der typisk har en lav risiko, giver man en slags lån til den, der har udstedt obligationen.

Udsigten til bedre afkast kan give flere nye muligheder for dig som pensionskunde.

- Den lysere fremtid for danskernes pensioner betyder, at man kan overveje, om man skal skrue lidt ned for sin indbetaling til pension, siger cheføkonom i Danica Pension Mads Moberg Reumert.

Det kan for eksempel være relevant, hvis pengene er lidt små i en periode, og du har brug for lidt flere penge til forbrug.

Ifølge Danica Pension betaler to ud af ti så meget, at de har udsigt til at gå op i levestandard som pensionist.

De har derfor også plads til at skrue ned for indbetalingerne.

- Pensionsselskaberne har værktøjer til at hjælpe deres kunder med at få et indblik i, om de sparer rigtigt op. De kan også give en prognose på, hvilken økonomi man kan forvente som pensionist, siger han.

Anbefalingen fra pensionsselskaberne er typisk, at din opsparing skal kunne række til, at du som pensionist kan få en årlig indkomst på omkring 80 procent af din løn.

- Det skyldes, at der er flere udgifter som eksempelvis transport og arbejdsmarkedsbidrag, der falder fra, når man forlader arbejdsmarkedet, siger Mads Moberg Reumert.

Du skal dog være opmærksom på, at pensionsordninger gennem arbejdet typisk har en minimumsindbetaling. Dit pensionsselskab vil kunne svare på, hvilke muligheder du har.

Hvis du har anden formue, som aktier og fast ejendom, har det også betydning for din økonomi som pensionist.

Mads Moberg Reumert peger på, at udsigten til bedre afkast også betyder, at du kan overveje at booste din pensionsopsparing ved at indbetale mere.

- De nye forventninger til afkast vil gælde fra næste år, siger han og fortsætter:

- Derfor kan man i det nye år kontakte sit pensionsselskab og få et bud på, hvor meget ekstra man kan forvente at have som pensionist, hvis man indbetaler for eksempel en procent mere af sin indkomst.

Det er især relevant, hvis man er bagud med sin opsparing.

Ifølge tal fra Danica Pension har fire ud af ti udsigt til at gå ned i levestandard som pensionister, fordi de ikke har indbetalt nok på deres pensionsopsparing.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek