Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/11/2023 - 10:00

Fremtiden ser lysere ud for din pension: Måske kan du indbetale mindre

Nye tal viser, at vi kan forvente et bedre afkast på pensionen i fremtiden. Og derfor kan du overveje, om du skal skrue på dine indbetalinger.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du har hængt lidt med næbbet, fordi sidste års dårlige afkast har skrumpet din pensionsformue, er der godt nyt.

For de seneste forventninger til afkast peger i retning af, at danskerne har udsigt til at få øget deres pensionsopsparing i de kommende år.

- Helt nye tal fra Rådet for Afkastforventninger viser, at danskerne kan se frem til at få mere ud deres pensionsopsparing næste år og årene efter, siger rådgivningsekspert hos pensionsselskabet Velliv Jens Christian Nielsen.

Rådet for Afkastforventninger fastsætter forventningerne til afkast, som pensionsselskaber og pengeinstitutter for eksempel bruger til at beregne, hvad du kan forvente at få udbetalt som pensionist.

- Det er en rigtig god nyhed, at vi alle kan se frem til at få mere ud af vores investeringer, siger han og peger på, at det især er obligationer og globale aktier, som rådet har en forventning om, giver et større afkast.

Når man investerer i obligationer, der typisk har en lav risiko, giver man en slags lån til den, der har udstedt obligationen.

Udsigten til bedre afkast kan give flere nye muligheder for dig som pensionskunde.

- Den lysere fremtid for danskernes pensioner betyder, at man kan overveje, om man skal skrue lidt ned for sin indbetaling til pension, siger cheføkonom i Danica Pension Mads Moberg Reumert.

Det kan for eksempel være relevant, hvis pengene er lidt små i en periode, og du har brug for lidt flere penge til forbrug.

Ifølge Danica Pension betaler to ud af ti så meget, at de har udsigt til at gå op i levestandard som pensionist.

De har derfor også plads til at skrue ned for indbetalingerne.

- Pensionsselskaberne har værktøjer til at hjælpe deres kunder med at få et indblik i, om de sparer rigtigt op. De kan også give en prognose på, hvilken økonomi man kan forvente som pensionist, siger han.

Anbefalingen fra pensionsselskaberne er typisk, at din opsparing skal kunne række til, at du som pensionist kan få en årlig indkomst på omkring 80 procent af din løn.

- Det skyldes, at der er flere udgifter som eksempelvis transport og arbejdsmarkedsbidrag, der falder fra, når man forlader arbejdsmarkedet, siger Mads Moberg Reumert.

Du skal dog være opmærksom på, at pensionsordninger gennem arbejdet typisk har en minimumsindbetaling. Dit pensionsselskab vil kunne svare på, hvilke muligheder du har.

Hvis du har anden formue, som aktier og fast ejendom, har det også betydning for din økonomi som pensionist.

Mads Moberg Reumert peger på, at udsigten til bedre afkast også betyder, at du kan overveje at booste din pensionsopsparing ved at indbetale mere.

- De nye forventninger til afkast vil gælde fra næste år, siger han og fortsætter:

- Derfor kan man i det nye år kontakte sit pensionsselskab og få et bud på, hvor meget ekstra man kan forvente at have som pensionist, hvis man indbetaler for eksempel en procent mere af sin indkomst.

Det er især relevant, hvis man er bagud med sin opsparing.

Ifølge tal fra Danica Pension har fire ud af ti udsigt til at gå ned i levestandard som pensionister, fordi de ikke har indbetalt nok på deres pensionsopsparing.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek