Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Minneapolis, 21/06/2020 - 10:47

Mindst 12 personer ramt af skud i Minneapolis - en er død

Skud i amerikansk storby sender flere personer på hospitalet. En voksen mand er død.

Af: /ritzau/

Mindst 12 mennesker er natten til søndag lokal tid blevet ramt af skud i den amerikanske by Minneapolis.

Det oplyser det lokale politi på det sociale medie Twitter.

Politiet meddeler, at en mand er død som følge af skyderiet. Ingen af de øvrige sårede er i livsfare. De har fået skader i forskellig grad.

De ramte personer er blevet bragt til nærliggende hospitaler.

Skyderiet foregik i området omkring Hennepin Street i den centrale del af byen. Baggrunden for episoden kendes endnu ikke.

Politiet opfordrer alle til at holde sig væk fra området, som er cirka fem kilometer fra byens handelskvarter.

Fotografer har lagt billeder på sociale medier, der viser, at skud har ramt vinduer ved et teater og ved en butik, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP viser livevideo på Facebook, at flere folk efter skudepisoden tog sig af ofrene, indtil politi på cykler dukkede op og tog over.

Stænk af blod kunne ses på gaden, efter at ofrene blev fragtet til hospitalet.

Der har de forgangne uger været omfattende protester i Minneapolis, efter at den sorte mand George Floyd døde 25. maj under en anholdelse i byen.

Det vides ikke, om skudepisoden har nogen forbindelse til protesterne.

Protesterne for sortes rettigheder har bredt sig til hele USA og store dele af verden.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek