Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/12/2022 - 10:00

Disse tendenser kommer til at præge vores arbejdsliv i 2023

Trygge rammer og inklusion bliver store temaer på landets arbejdspladser i det nye år, vurderer erhvervspsykolog.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hjemmearbejde, krænkelser og barselsregler er nogle af de emner, der de senere år har fyldt i debatten om arbejdslivet.

Men hvad snupper dagsordenen i 2023?

Erhvervspsykolog Ditte Darko gætter på, at psykologisk tryghed bliver et større tema rundt omkring på arbejdspladserne.

- Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tør fortælle åbent om tvivl, fejl og uenigheder uden at frygte, at de bliver straffet eller ydmyget, siger hun og fortsætter:

- Vi trives meget bedre og præsterer bedre i vores job, hvis der er en høj grad af tryghed. Og jeg oplever, at trygge arbejdsrum er noget, som mange arbejdspladser er optaget af.

I samme boldgade forudser Ditte Darko, at der vil komme et endnu større fokus på at gøre arbejdsmiljøet mere inkluderende. Det gælder både i forhold til køn, etnicitet og alder.

- Jeg ser, at der sker en del sammenstød mellem medarbejdere, der har været et sted i mange år, og de nye unge ansatte. Den unge generation, vi har lige nu, stiller nogle andre krav om for eksempel diversitet, forklarer erhvervspsykologen.

De generationelle gnidninger skaber et behov for at forme et inkluderende miljø, hvor arbejdspladsen både formår at holde fast i de erfarne kræfter og samtidig lykkes med at tiltrække nyt blod.

- Hele den diversitetsdiskussion fylder rigtig meget mange steder, siger hun.

Det samme gør snakken om det grænseløse arbejdsliv. Derfor fortsætter det også med at være et brandvarmt emne i det nye år, mener Ditte Darko.

- Efter corona arbejder flere hjemmefra, og set fra en positiv vinkel kan det give mere fleksibilitet. På den anden side betyder det også, at arbejdet i højere grad er rykket helt ind i hjemmet, siger hun og uddyber:

- Privatliv og job smelter dermed meget nemt sammen, og det er ikke alle, der er gode til at sætte nogle klare grænser.

Samtidig er arbejdskulturen i samfundet blevet mere opgaveorienteret. Det vil sige, at du først er færdig, når opgaven er færdig og ikke, når klokken slår 16.

I kølvandet på det eksisterer der ifølge Ditte Darko en udbredt forventning om, at den enkelte medarbejder disponerer sin egen tid og på en måde ”leder sig selv.”

- Det er ikke alle mennesker, der er supergode til at gøre det. Nogle har hårdt brug for hjælp fra ledelsen til at lægge nogle klare rammer for, hvad der skal laves, og at der formuleres nogle tydelige forventninger.

I yderste tilfælde kan det grænseløse arbejde gøre dig syg. Det forklarer psykolog Helle Dam, der beskæftiger sig med stress og arbejdsrelaterede problemer.

- Det kan æde en op. For der opstår tit en ubalance mellem, hvad du påtager dig ansvar for, og hvad du faktisk har indflydelse på. Og det er stressens holdeplads nummer et, at du føler dig ansvarlig for ting, du ikke kan påvirke, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at ledere hjælper deres medarbejdere med at prioritere i opgaverne.

- På den måde holder de længere og bliver ikke sygemeldte med stress, lyder det fra Helle Dam.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek