Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/12/2022 - 10:00

Disse tendenser kommer til at præge vores arbejdsliv i 2023

Trygge rammer og inklusion bliver store temaer på landets arbejdspladser i det nye år, vurderer erhvervspsykolog.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hjemmearbejde, krænkelser og barselsregler er nogle af de emner, der de senere år har fyldt i debatten om arbejdslivet.

Men hvad snupper dagsordenen i 2023?

Erhvervspsykolog Ditte Darko gætter på, at psykologisk tryghed bliver et større tema rundt omkring på arbejdspladserne.

- Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tør fortælle åbent om tvivl, fejl og uenigheder uden at frygte, at de bliver straffet eller ydmyget, siger hun og fortsætter:

- Vi trives meget bedre og præsterer bedre i vores job, hvis der er en høj grad af tryghed. Og jeg oplever, at trygge arbejdsrum er noget, som mange arbejdspladser er optaget af.

I samme boldgade forudser Ditte Darko, at der vil komme et endnu større fokus på at gøre arbejdsmiljøet mere inkluderende. Det gælder både i forhold til køn, etnicitet og alder.

- Jeg ser, at der sker en del sammenstød mellem medarbejdere, der har været et sted i mange år, og de nye unge ansatte. Den unge generation, vi har lige nu, stiller nogle andre krav om for eksempel diversitet, forklarer erhvervspsykologen.

De generationelle gnidninger skaber et behov for at forme et inkluderende miljø, hvor arbejdspladsen både formår at holde fast i de erfarne kræfter og samtidig lykkes med at tiltrække nyt blod.

- Hele den diversitetsdiskussion fylder rigtig meget mange steder, siger hun.

Det samme gør snakken om det grænseløse arbejdsliv. Derfor fortsætter det også med at være et brandvarmt emne i det nye år, mener Ditte Darko.

- Efter corona arbejder flere hjemmefra, og set fra en positiv vinkel kan det give mere fleksibilitet. På den anden side betyder det også, at arbejdet i højere grad er rykket helt ind i hjemmet, siger hun og uddyber:

- Privatliv og job smelter dermed meget nemt sammen, og det er ikke alle, der er gode til at sætte nogle klare grænser.

Samtidig er arbejdskulturen i samfundet blevet mere opgaveorienteret. Det vil sige, at du først er færdig, når opgaven er færdig og ikke, når klokken slår 16.

I kølvandet på det eksisterer der ifølge Ditte Darko en udbredt forventning om, at den enkelte medarbejder disponerer sin egen tid og på en måde ”leder sig selv.”

- Det er ikke alle mennesker, der er supergode til at gøre det. Nogle har hårdt brug for hjælp fra ledelsen til at lægge nogle klare rammer for, hvad der skal laves, og at der formuleres nogle tydelige forventninger.

I yderste tilfælde kan det grænseløse arbejde gøre dig syg. Det forklarer psykolog Helle Dam, der beskæftiger sig med stress og arbejdsrelaterede problemer.

- Det kan æde en op. For der opstår tit en ubalance mellem, hvad du påtager dig ansvar for, og hvad du faktisk har indflydelse på. Og det er stressens holdeplads nummer et, at du føler dig ansvarlig for ting, du ikke kan påvirke, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at ledere hjælper deres medarbejdere med at prioritere i opgaverne.

- På den måde holder de længere og bliver ikke sygemeldte med stress, lyder det fra Helle Dam.

/ritzau fokus/

København, 13/11/2024 - 13:41

Kongehuset dropper kongelige hofleverandører fra 2030

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongehuset mener ikke længere, at ordning med royal blåstempling er tidssvarende.

Den over 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, skriver kongehuset.

I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede på det tidspunkt havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.

De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.

Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.

Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.

- For at give de berørte virksomheder tid til at indrette sig på ændringerne, vil alle eksisterende hofleverandører kunne bruge prædikatet frem til 31. december 2029. Herefter vil prædikatet ikke længere kunne anvendes, lyder det fra kongehuset.

Virksomhederne tæller både giganter som Arla, Lego, Grundfos, Jysk og Carlsberg og en række mindre virksomheder inden for alt fra fødevarer og mode til boligindretning og et enkelt renseri.

Prædikatet er frem til nu blevet tildelt som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed.

Det har dog også fået negativ opmærksomhed i nyere tid, hvor blandt andet fagfolk inden for branding har påpeget, at det har kunnet ligne en slags kommerciel byttehandel.

I 2022 - to år inden tronskiftet - gjorde kongehuset sig også bemærket i forbindelse med ordningen.

Her lød det fra det danske kongehus, at skomærket Ecco, der siden 1991 har kunnet pryde sig med titlen som kongelig hofleverandør, ikke fik fornyet sin tilladelse.

Udmelding kom omtrent på samme tid som skomærket for alvor var i vælten for at fortsætte sine forretninger i Rusland efter Ruslands invasion af Ukraine.

Carlsberg var en af de første virksomheder, der fik tildelt prædikatet. Kort tid efter blev den lukkede kongekrone også en del af det logo, som mange kender Carlsberg for.

Men selv om den royale blåstempling bliver droppet, er der fortsat mulighed at gøre brug af kronen for en virksomhed som for eksempel Carlsberg.

Virksomheder kan ansøge Rigsarkivet om at få lov til at bruge kongekronen i deres logo. Rigsarkivet lægger blandt andet vægt på, at anvendelsen skal kunne begrundes historisk.

Det fremgår af bekendtgørelsen om virksomheders anvendelse af kongekronen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/11/2024 - 13:27

Kongehuset dropper kongelige hofleverandører fra 2030

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongehuset mener ikke længere, at ordning med royal blåstempling er tidssvarende.

Den over 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, skriver kongehuset.

I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede her havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.

De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.

Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.

Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.

- For at give de berørte virksomheder tid til at indrette sig på ændringerne, vil alle eksisterende hofleverandører kunne bruge prædikatet frem til 31. december 2029. Herefter vil prædikatet ikke længere kunne anvendes, lyder det fra kongehuset.

Virksomhederne tæller både giganter som Arla, Lego, Grundfos, Jysk og Carlsberg og en række mindre virksomheder inden for alt fra fødevarer og mode til boligindretning og et enkelt renseri.

Prædikatet er frem til nu blevet tildelt som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed.

Det har dog også fået negativ opmærksomhed i nyere tid, hvor blandt andet fagfolk inden for branding har påpeget, at det har kunnet ligne en slags kommerciel byttehandel.

I 2022 - to år inden tronskiftet - gjorde kongehuset sig også bemærket i forbindelse med ordningen.

Her lød det fra det danske kongehus, at skomærket Ecco, der siden 1991 har kunnet pryde sig med titlen som kongelig hofleverandør, ikke fik fornyet sin tilladelse.

Udmelding kom omtrent samme tid som skomærket for alvor var i vælten for at fortsætte sine forretninger i Rusland efter krigens udbrud.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/11/2024 - 10:00

FAKTA: Dit barn stoler på dig trods julemandsløgn

* Børn mister ikke troen på dig, når de mister troen på julemanden. Det konkluderer forskere i et amerikansk studie.

* Studiet finder frem til, at børn ikke stoler mindre på deres forældre, efter de har fundet ud af, at julemanden ikke findes.

* Ifølge studiet oplever børn negative følelser, når sandheden om julemanden går op for dem, men de negative følelser forsvinder hurtigt igen.

* Forskerne anbefaler at lade børn gradvist selv finde ud af, at julemanden ikke findes. 

Kilde: studiet "Debunking the Santa Myth: The Process and Aftermath of Becoming Skeptical About Santa" publiceret i det videnskabelige tidsskrift Developmental Psychology i 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/11/2024 - 10:00

Troen på julemanden stimulerer dit barns fantasi

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lad dit barn afgøre, om julemanden findes eller ej. De magiske tanker kan nemlig styrke barnets evne til at forstå komplekse idéer og symboler, siger psykolog.

December nærmer sig, og små øjne glitrer ved tanken om, at julemanden snart spænder Rudolf og resten af rensdyrene for kanen, der er læsset med en bugnende gavesæk.

Men er det skidt for dit barn at tro på den magiske, runde mand, der klukker hjerteligt i sit snehvide skæg?

Slet ikke, siger psykolog Julie Aasbjerg Andersen, som er indehaver af praksissen Mentalt Overskud, der tilbyder terapi til både børn og voksne.

- Forskere har studeret børns fantasiudvikling, og de konkluderer faktisk, at troen på julemanden stimulerer børns kreative tænkning og hjælper børn med at forstå komplekse idéer og symboler, fortæller Julie Aasbjerg Andersen og fortsætter:

- Så det er ikke helt dumt at tro på julemanden, selv om man som forælder jo godt kan føle, at man lyver for sine børn.

Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe julemandsløgnen an, har Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos organisationen Børns Vilkår, et klart råd.

- Rettesnoren må være, hvad barnet er optaget af, siger hun.

Hvis barnet for eksempel kommer totalt begejstret hjem fra børnehaven og fortæller løs om julemanden, skal du prøve at møde barnet i den begejstring - også selv om du måske selv synes, det er noget pjat.

- Barnet har hørt en god historie og vil gerne dele den med dig. Det handler ikke om julemand eller ej eller pakkekalender eller ej. Det, der betyder noget for børn i relationen til dig, er, at de bliver mødt i det, de er begejstrede for, siger Ida Hilario Jønsson.

Du kan møde dit barn ved blot at spørge ind til det, barnet fortæller. Spørg, hvordan barnet forestiller sig, at julemanden ser ud, hvor han bor, og hvad han laver.

På den måde tager du udgangspunkt i barnets perspektiv og fantasi. Herfra kan du hoppe med på legen i det omfang, du selv har lyst til, lyder det fra Ida Hilario Jønsson.

- Lad din egen fantasi afgøre, hvor langt du går. Børn kan jo godt mærke, hvis forældrene prøver at finde på, men ikke selv synes, at det er sjovt. Det er, ligesom når vi leger med vores børn, så kan de godt mærke, hvis vi i virkeligheden ikke har lyst, siger hun.

Ifølge psykolog Julie Aasbjerg Andersen opstår troen på julemanden som oftest i tre-fireårsalderen og forsvinder, lige deromkring hvor barnet begynder i skole.

Det er derfor uundgåeligt, at tvivlen langsomt udfordrer den bjældeklingende magi.

- Sociale medier spiller en betydelig rolle, fordi barnet her bliver udsat for en overflod af informationer, som kan føre til tidlige afsløringer om julemandens eksistens. Så det skal man være opmærksom på som forælder, fortæller Julie Aasbjerg Andersen.

Spørger dit barn i en tidlig alder ind til, om julemanden findes eller ej, kan du forsøge dig med svaret: "Vi leger, at han findes." Det sagde hun selv til sine børn, da de begyndte at spørge.

- Børn tager leg meget alvorligt. Derfor kan man godt sige til dem: "Julemanden er noget, vi tror på. Det er noget, vi leger". Børnene har en forståelse for, at leg er noget andet end virkelighed, men legen er samtidig virkelig for dem, siger psykologen.

For de fleste børn fordufter fantasien om julemanden lidt efter lidt og helt af sig selv. For andre kan det opleves som en stor skuffelse, når realiteterne pludselig står strålende klart for dem. I sidstnævnte scenarie er det vigtigt at lade barnet være ked af det, understreger Julie Aasbjerg Andersen.

- Det handler om at hjælpe barnet med de svære følelser og give det lov til at reagere, og så kan du forklare bagefter, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek