Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/12/2022 - 10:00

Pas på dig selv og børnene i den første skilsmissejul

Det første jul efter skilsmissen kan være svær for både forældre og børn. Anerkend, at I kan have det forskelligt, siger psykolog fra Børns Vilkår.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Skal vi stadig fejre jul sammen, eller skal en af os holde juleaften uden børnene?

Det kan være spørgsmål, som du og din ekspartner pludselig skal forholde jer til, når I skal holde den første jul, efter at I er blevet skilt.

- De første år efter en skilsmisse kan være særligt svære, fordi følelserne af sorg, afsavn og vrede kan fylde ekstra meget – også hos forældrene, siger Malene Angelo.

Hun er psykolog ved Børns Vilkår og råder til, at I husker på, at det vigtigste er, at børnene får en god aften.

Så skal I tilbringe den store aften sammen, skal I for det første tage en fælles beslutning om, at I ikke drøfter eventuelle uenigheder, når de er til stede.

Derudover er børnene også optaget af, hvordan I som forældre har det med hinanden.

- Børnene har det bedst, når forældrene har det godt, siger psykologen.

Her bør I for eksempel anerkende, at I kan have det forskelligt efter skilsmissen. For mens den ene part måske er tilfreds med situationen, kan den anden være et helt andet sted, forklarer hun.

Derudover har I formentlig også begge gode intentioner om, at det skal blive en vellykket aften. Og det skal I prøve at fokusere på hos hinanden.

- Udfordr det, hvis du tænker, at "nu kritiserer han mig", eller "nu ønsker hun ikke, at jeg kommer", siger Malene Angelo.

Oplever du i løbet af aftenen, at det er en svær situation, kan du også tage en pause og eksempelvis trække noget luft.

- I flyvemaskinen må man tage iltmasken på selv for at hjælpe sine børn. Sådan er det også i en skilsmissekrise.

- Man må gøre noget godt for sig selv for at kunne levere det, der skal til, for at børnene kan mærke, at man er tryg og rolig, siger Malene Angelo.

I bør også være realistiske om, hvorvidt det er muligt at skabe en god aften under samme tag, så det ikke ender med at blive en dårlig oplevelse, siger psykologen.

Har børnene dårlig samvittighed over, at du eller din ekspartner skal tilbringe juleaften alene, bør du være den voksne og gøre det klart for dem, at de ikke skal bekymre sig om dig. Det siger familierådgiver og konfliktmægler Rita Juul, som står bag virksomheden Kondia.

Det er nemlig ikke barnet, der har ansvar for den voksnes trivsel, men omvendt, siger hun.

Faktisk har du mulighed for både at vise dig selv og børnene, at du nok skal få en god aften.

- Som voksen må man tage den situation på sig og ikke tænke, at "nu skal jeg ligge i krøllet joggingtøj i sofaen og have ondt af mig selv".

- Men "jeg tager en nystrøget skjorte på, sætter en god film eller serie på og sørger for at vise, at jeg også kan klare, når livet slår nogle krøller", siger Ruth Juul, der også er forfatter til bogen "Barnets bedste - efter skilsmissen".

Er børnene generelt kede af det, er det vigtigt at sige, at det er okay, og at I lytter til dem.

- Hvis ikke børnene må være kede af det, der er grund til at være ked af, lærer man dem at spille rollespil. Og det er ikke en god idé på den lange bane.

- For børn får belastningsreaktioner, hvis ikke de lærer at mærke de følelser, de har, siger Ruth Juul.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek