Retter uden kød rusker op i, hvordan du planlægger aftensmaden. Uden bøffen, kyllingen eller krebinetten som tallerkenens hovedperson tvinges du til at bygge måltidet op på en anden måde, end du plejer.
Men det behøver slet ikke at være en særlig svær øvelse. Det mener Camilla Skov, der driver bloggen Vegetarisk Hverdag og er forfatter til flere kogebøger.
Den seneste i rækken hedder "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider", og den rummer hendes bud på en enkel tilgang til vegetarisk madlavning, som hun kalder lag på lag-metoden.
- Det var noget, der skete ret naturligt for mig, da jeg selv trådte ind i det vegetariske køkken og havde været vant til at lade alle måltider udgå fra et stykke kød. Det satte min madlavning fri på en ret fed måde, fortæller Camilla Skov.
Hun peger på plademad som et godt eksempel på lag på lag-mad. Her laver du et helt måltid på en bageplade. I bunden lægger du måske nogle rodfrugter, som kommer i ovnen først.
Senere tilføjer du nogle grøntsager ovenpå, der skal have kortere tid i ovnen, og til sidst serverer du retten med forskellige toppings. Det kan være fetaost eller stegt halloumi, friske krydderurter og en form for sovs.
I stedet for at tænke måltidet ud fra den klassiske Y-model, hvor du fordeler ingredienserne efter protein, kulhydrater og grønt tilbehør, lægger lag på lag-metoden altså op til, at du betragter tallerkenen fra siden og ser måltidet som en konstruktion med en bund, midte og top.
Metoden gør det ifølge Camilla Skov ikke kun lettere at hitte på vegetariske retter, den giver også plads til, at for eksempel knap så madmodige børn selv kan vælge, hvor mange lag de stabler på tallerkenen.
- Det er en stor hjælp at betragte måltidet som nogle forskellige byggeklodser, hvor man selv vælger til og fra og dermed selv har agens ved bordet, siger hun.
De fleste af hendes lag på lag-opskrifter består derfor helt bevidst af en neutral base, som de fleste kan lide. Det kan være pasta, ris eller en nudelsuppe. De næste lag af toppings og sovs kan både børn og voksne så selv tage stilling til ved bordet.
- På den måde taler metoden også ind i en tid, hvor vi ofte har forskellige præferencer, når vi spiser sammen flere mennesker. Nogle spiser kød, andre gør ikke, nogle er allergikere, andre er ikke. Så det handler også om at kunne spise sammen, uden at vi nødvendigvis alle spiser det samme, forklarer Camilla Skov.
/ritzau fokus/
