Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

12/03/2024 - 13:30

Sådan rammer du plet med årsopgørelsen næste gang

Det kan være svært at ramme helt plet i din forskudsopgørelse, så du hverken skal betale restskat eller have penge tilbage. Få tips fra en ekspert her.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Årsopgørelsen er offentliggjort, og langt de fleste danskere skal enten betale restskat eller have penge tilbage.

Ifølge en analyse fra fintech-virksomheden Skatteguiden får 75 procent penge tilbage, mens de resterende skal betale en restskat. Kun 0,4 procent af befolkningen har fået et resultat på nul kroner.

Hvis du gerne vil komme tættere på at ramme det mytiske nul næste år, får du her ekspertens bedste råd.

1) Hav styr på din løn.

Et af de første steder, du med fordel kan lægge lidt ekstra energi i forskudsopgørelsen for 2024, er din indkomst. Altså din løn.

Det er nemlig den, som din skat bliver beregnet ud fra i løbet af året.

Jurist hos Skatteguiden Kristoffer S. Olesen anbefaler, at du åbner din forskudsopgørelse en gang hver anden måned.

- Der kan være mange elementer bare på selve lønindkomstdelen, som kan få restskatten til at afvige ret kraftigt, siger han.

Rigtig mange danskere svinger nemlig i lønindkomst, hvis de eksempelvis tager orlov, får en bonus, skifter job eller får en lønstigning, og det kan du rette til løbende.

2) Bikort og hovedkort.

Har du flere indtægtskilder, er det også med at være varsom, lyder det fra Kristoffer S. Olesen.

For her skal du nemlig have helt styr på, hvor du benytter dit hovedkort - og dermed dit månedlige fradrag - og hvor du bruger dine bikort.

- På bikort er der bare en trækprocent uden et månedligt fradrag. Men har du brugt hovedkortet flere steder, så har du også brugt det månedlige fradrag flere steder, siger han.

- Så selv om du måske opdaterer din forskudsopgørelse hele tiden, kan du stadig komme til at betale den forkerte skat, fordi du i princippet betaler for lidt hver måned.

Ifølge Kristoffer S. Olesen kan det blive dyrt, hvis du ikke fanger det i tide.

Det gælder især for pensionister, som får udbetalt deres pension flere steder fra, hvor det månedlige fradrag bliver brugt to steder måned efter måned.

3) Arbejdsgiverbetalte personalegoder.

Og så er der felt 347. Et ifølge Kristoffer S. Olesen rigtig irriterende felt, som ingen rigtig helt forstår.

Feltet handler om arbejdsgiverbetalte personalegoder, som dækker over forsikringspræmier til eksempelvis sundhedsforsikringer eller gruppelivsforsikringer.

- Folk er typisk meget fokuserede på deres løn, pension og ferie i forhold til en lønpakke, men mange tænker ikke over, hvad deres arbejdsgiver ellers betaler til, siger Kristoffer S. Olesen.

Han peger på, at sådanne udgifter teknisk set er private udgifter, når man kigger på det med skattemæssige briller. Og derfor skal du beskattes af dem.

- Det handler om at have tungen lige i munden. For beløbet fremgår ikke altid af ansættelseskontrakterne, men står måske i stedet i en overenskomstaftale eller en lokal rammeaftale, siger Kristoffer S. Olesen.

4) Renteudgifter- og indtægter.

De fleste kan huske en tid med negative renter i banken. Men det er ikke længere tilfældet, og nu tjener du faktisk penge på at have penge stående i banken.

- Har du ikke husket at have det med allerede i år, kan det ses på fra sidste år på årsopgørelsen 2023. Det jo en indtægt, du heller ikke har sørget for at blive løbende beskattet af, siger Kristoffer S. Olesen.

Det samme gør sig gældende, hvis du betaler højere renter på eksempelvis lån, end du har taget højde for i forskudsopgørelsen.

- Du får en pose penge fra det rentefradrag, du ikke har brugt i løbet af året. Men måske kunne du have brugt de penge på at få et større økonomisk råderum hver måned?

/ritzau fokus/

København, 01/12/2025 - 05:45

Fra tv-darling til seniorpension: Jes Dorph kæmper for erstatning

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mandag skal Højesteret se på Jes Dorph-Petersens millionkrav mod advokat bag undersøgelse, der fik ham fyret.

For fem år siden slog en advokatundersøgelse om sexchikane på TV 2 benene væk under journalist Jes Dorph-Petersens karriere.

Han blev fyret fra sit job på TV 2-programmet "Go' aften Live", som produceres af Nordisk Film TV.

Mandag møder den 66-årige tidligere tv-vært i Højesteret, hvor han kræver en erstatning på knap to millioner kroner fra advokaten bag undersøgelsen.

- Jeg ser frem til at få sagen afsluttet. Jeg er sikker på, at Højesteret vil træffe den rigtige afgørelse, siger Dorph-Petersen.

Han har ikke arbejdet meget siden fyringen og fik i efteråret 2022 tilkendt seniorpension, som gives til personer med varigt nedsat arbejdsevne.

- Lægerne har vurderet, at jeg har fået PTSD og simpelthen ikke er egnet til at arbejde på fuld tid på grund af traumer, jeg har fået af sagen, siger han.

En overgang havde han en værtstjans nogle timer om ugen på DK4, og han har skrevet klummer for Avisen.dk. I dag holder han sporadiske foredrag, fortæller han.

Det var i efteråret 2020, at advokat Yvonne Frederiksen fra Norrbom Vinding blev sat til at udføre en advokatundersøgelse for TV 2 af mulig sexchikane på tv-stationen.

To tidligere praktikanter henvendte sig og kom med beskyldninger mod Jes Dorph-Petersen, som handler om episoder i årene 2001 og 2003.

Yvonne Frederiksen beskrev det, der var foregået, som sexchikane, og hun konkluderede, at der var et sagligt grundlag for at fyre Dorph.

Men undersøgelsen var i strid med de principper, som kaldes for "god advokatskik". Det har først Advokatnævnet, siden Østre Landsret og senest Højesteret afgjort med en bøde på 20.000 kroner.

Sideløbende har erstatningssagen kørt i et andet spor.

Tidligere på året frikendte Østre Landsret Yvonne Frederiksen for at skulle betale erstatning til Jes Dorph-Petersen.

Selv om hun har overtrådt god advokatskik, handlede hun ikke "ansvarspådragende", lød landsrettens vurdering.

I stedet skulle Jes Dorph betale 150.000 kroner til Yvonne Frederiksen for hendes sagsomkostninger.

Trods risikoen for at ende med en endnu større regning, hvis han taber igen, har Jes Dorph-Petersen anket til Højesteret.

Erstatningen på næsten to millioner kroner, som han kræver, er blandt andet på baggrund af, at han tjente på den pæne side af 100.000 kroner om måneden, da han blev fyret.

Forud for retsmødet mandag har advokatfirmaet Norrbom Vinding, som Yvonne Frederiksen er ansat i, ingen kommentarer.

Højesteret ventes at afgøre sagen inden jul.

/ritzau/

Læs Mere >>

Horsens, 30/11/2025 - 08:00

FAKTA: Thomas Evers Poulsens placeringer i Vild med dans

* 2025: 2.-plads med tv-vært Camilla Ottesen.

* 2024: 4.-plads med Årgang 0-deltager Rachel Ellebye.

* 2023: 4.-plads med politiker Özlem Cekic.

* 2022: 3.-plads med komiker Natasha Brock.

* 2021: 5.-plads med influencer og mediepersonlighed Mascha Vang.

* 2020: 1.-plads med skuespiller Merete Mærkedahl.

* 2019: 10.-plads med dessertkok Christel Pixi.

* 2018: 5.-plads med vært Signe Lindkvist.

* 2017: 4.-plads med kok Dak Wichangoen.

* 2016: 8.-plads med grandprixstjerne Kirsten Siggaard.

* 2015: 1.-plads med skuespiller Ena Spottag.

* 2014: 3.-plads med politiker Astrid Krag.

* 2013: 5.-plads med skuespiller Mathilde Norholt.

* 2012: 9.-plads med golfspiller Monica Christiansen.

* 2010: 3.-plads med smykkedesigner Christina Hembo.

* 2009: 3.-plads med skuespiller og sanger Pernille Højmark.

* 2008: 4.-plads med statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen.

* 2007: 5.-plads med vært Lisbeth Østergaard.

* 2006: 7.-plads med entertainer Annette Heick.

* 2005: 1.-plads med skuespiller Mia Lyhne.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/11/2025 - 10:00

FAKTA: Matchaen kan rumme sprøjtemidler

* Forbrugerrådet Tænk har tidligere lavet en matcha-test, som viste, at teen kan indeholde pesticidrester fra sprøjtemidler samt mineralske olier.  

* Mineralske olier er en gruppe af stoffer, som kan være problematiske. Det gælder især stofgrupperne MOSH og MOAH, hvor sidstnævnte kan være kræftfremkaldende, mens MOSH kan ophobe sig i kroppens organer - blandt andet i leveren og milten.

* I et enkelt produkt blev der fundet rester af ti forskellige pesticider, og selv om indholdet lå inden for grænseværdierne, mente forbrugerrådet, at ti forskellige pesticider var unødvendigt mange.

* Pesticidresterne blev også fundet i økologiske produkter. Det samme gjaldt for mineralske olier.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/11/2025 - 10:00

Stir dig ikke blind på matchaens lysegrønne løfter

Justin Sullivan/Ritzau Scanpix

Den japanske te matcha hitter, men det kræver en ekstra indsats både at finde den ægte vare og at tilberede den, så du får mest ud af dens sunde stoffer.

Den skriggrønne matcha-te bliver solgt som et supersundt energiboost.

Men selv om farven ligner på en prik, så er der tit lang vej fra de fintmalede teblade, du finder på supermarkedshylden, til den ægte vare fra Japan.

Det fortæller Alexis Kaae, der er tespecialist, dansk direktør for World Tea Organization og står bag virksomheden Simply Tea.

- Matcha er en meget besværlig te at lave, og det koster rigtig mange penge. Så den matcha, vi får herhjemme, er ofte ikke matcha, men grøn te-pulver, siger Alexis Kaae, som også er tedommer.

Pulveriseret grøn te kan sagtens have en høj næringsværdi, understreger Alexis Kaae, men det er et helt andet produkt end matcha.

En rigtig matcha er først og fremmest kendetegnet ved, at den er dyrket i Japan. Står der ikke noget oprindelsessted på pakken, bør du derfor være skeptisk.

- Der er mange andre lande, der producerer grøn te-pulver og kalder det matcha, og noget af det er fyldt med pesticider og PFAS, lyder det fra Alexis Kaae, der opfordrer dig til at spørge din lokale tehandler til råds, hvis du vil være på den helt sikre side.

Får du fingrene i den ægte vare, fraråder hun dog på det kraftigste at bruge den til at lave den populære matcha latte, hvor du hælder en form for mælkeprodukt i teen.

Hun sammenligner det med at bruge en Barolo-vin til at lave gløgg.

- Det giver simpelthen ikke mening at bruge et så eksklusivt produkt i en drik, hvor de fine smagsnuancer alligevel bliver overdøvet af andre ingredienser, siger Alexis Kaae.

Den ægte matcha-te laves ifølge hende bedst ved, at du griber ud efter en skål med en flad bund og anskaffer dig et lille piskeris i bambus, der er beregnet til at piske te.

Tilsæt halvandet gram matcha til 70 deciliter vand, der skal være omkring 80 grader varmt. Pisk straks blandingen, så den skummer op og får et luftigt look, og drik den med det samme.

- Ellers bundfælder teen. Japanerne siger, at man drikker den i tre slurke. Så det er ikke en te, man sidder og hygger sig med foran fjernsynet. Det er mere som et shot espresso, fortæller tespecialisten.

Matcha bliver som sagt priset for at være rig på antioxidanter og sunde stoffer som aminosyren L-theanin. Teen rummer også koffein, og kombinationen af koffein og de øvrige stoffer menes at skabe et energiboost uden det dyk, du kan opleve, hvis du drikker kaffe.

Der mangler dog stadig videnskabelig evidens for teens helbredseffekter, fortæller Stina Dannerfjord, der er cand.scient. i klinisk ernæring fra Københavns Universitet og lever af at rådgive og undervise i sund livsstil.

- Man mener, at matcha har en positiv effekt på blandt andet forhøjet blodtryk, men der mangler stadig mere forskning på området, siger hun.

Har du fået smag for matcha, er det i øvrigt vigtigt at have in mente, at teen kan hæmme din optagelse af jern.

- Jeg vil sige, at det er bedst at drikke sin matcha uden for spisetiderne, så det ikke influerer ens optagelse af jern fra maden, og hvis man lider af jernmangel, som en del kvinder gør, er det især værd lige at være opmærksom, lyder rådet fra Stina Dannerfjord.

Ligesom Alexis Kaae har hun heller ikke særlig meget fidus til at blande et mælkeprodukt i matchaen.

Hun peger på, at en del af de cremede plantemælkedrikke, der findes på markedet, er ultraforarbejdede produkter, der også indeholder en del olie og sukker.

- Så der er altså risiko for, at der kan komme nogle sideeffekter, som man måske ikke lige har med i tankerne, når man står og laver sin matcha latte, siger Stina Dannerfjord.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek