Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/09/2021 - 10:33

Vagter afvist af PET stod for sikkerheden i ministerium

Ifølge Altinget har flere vagter, der har fået afvist en sikkerhedsgodkendelse, arbejdet i Justitsministeriet.

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der har været et "alvorligt sikkerhedsbrud" i Justitsministeriet, da flere personer har været vagter, på trods af at de ikke har kunnet sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Det skriver Altinget, der har fået indblik i sagen via aktindsigt.

- Det er vores vurdering, at sagen er kritisk, og vi ønsker i forlængelse af orienteringen at få opbakning til kontraktophævelse og indgåelse af ny aftale med G4S, skrev Justitsministeriet ifølge Altinget til flere andre ministerier efter en undersøgelse af sagen.

Sagen begyndte at rumle i september, da selskabet Vagtservice Danmark fik ophævet sin kontrakt på vagtydelser hos en stribe ministerier, blandt andet Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Justitsministeriet, der stod for kontrakten, skrev her til Altinget, at det skete på grund af "manglende overholdelse af aftaleleverancer og kontraktens vilkår". Vagtservice Danmark vandt kontrakten i 2020.

Men der har både været problemer med vagter, der ikke mødte op, og med vagter, der har arbejdet i ministerierne, selv om de har fået afvist sikkerhedsgodkendelse af PET.

Altingets informationer viser, at en vagt fik afvist sin sikkerhedsgodkendelse allerede i 2020, men alligevel havde vagter i foråret 2021. En anden havde vagter i december, selv om han fik afvist godkendelse i juli sidste år.

Vagtservice Danmarks direktør, Henrik Franck, mener ikke, at kontraktophævelsen er berettiget, da man ikke har fået en advarsel først. Men firmaet vil ikke forsøge at ændre opsigelsen.

- Vi vil ikke bruge en masse krudt på det. Vi er uenige, men magter ikke at tage kampen. De manglende sikkerhedsgodkendelser er en fejl, som vi har erkendt, siger Henrik Franck til Altinget.

/ritzau/

København, 16/09/2024 - 14:28

Tre år efter skilsmisse: Kendt tv-vært afslører ny kæreste

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Timm Vladimir bekræfter over for BT, at han har fået en kæreste, efter at han søndag lagde et billede op på Instagram, hvor han kysser en kvinde.

Der er kærlighed i luften hos den danske tv-vært og skuespiller Timm Vladimir.

Den store bagedyst-værten har nemlig fundet sig en kæreste.

Det er erhvervskvinden Annemette Holtz, der har stjålet 56-årige Timm Vladimirs hjerte. Det bekræfter han over for BT.

Bekræftelsen kommer, efter at han søndag lagde et billede op på det sociale medie Instagram, hvor han kysser den 19 år yngre Annemette Holtz.

Timm Vladimir blev i 2021 skilt efter 13 års ægteskab med krimiforfatteren Katrine Engbjerg.

Kort efter skilsmissen fandt Katrine Engberg igen kærligheden, og i 2023 blev hun gift med kæresten Jakob.

Men nu er det altså også lykkedes for Timm Vladimir, der nævner over for BT, at parret er "superglade".

Timm Vladimir har sønnen Cassius fra sit ægteskab med Katrine Engberg, og ifølge BT får sønnen nu en bonussøster, da Annemette Holtz har en datter fra et tidligere forhold.

Timm Vladimir kan igen ses på skærmen den 5. oktober, hvor der bliver taget hul på sæson 13 af det populære DR-program "Den store bagedyst".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/09/2024 - 14:06

Kendt tv-vært har fundet kærligheden på ny

København, 16/09/2024 - 10:00

Gødning kan skade plænen

* Måske har du planer om at give haven en omgang gødning, inden vintermånederne banker på. Det bør du dog holde dig fra.

* Det skyldes, at græs reagerer forholdsvis hurtigt på gødning, som kan føre til en kraftig vækst med mange friske skud. De er ikke modstandsdygtige over for vinterens lave temperaturer og vil derfor dø ud. 

* Derudover bliver biodiversiteten i haven større, hvis du undlader at gøde græsset i efteråret. 

Kilde: gartner i Haveselskabet Anja Kelvin.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 16/09/2024 - 10:00

Sæt ind nu og få plænen godt gennem vinteren

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For at græsplænen klarer sig så godt som muligt gennem vintermånederne, er det vigtigt at sætte klippehøjden op ved sidste græsslåning og fjerne nedfaldsblade.

Mangel på ilt, masser af sne og risiko for svampeinfektion. Vintermånederne kan være hård kost for græsplænen.

Derfor er det en god idé at give den en kærlig hånd i efteråret. Det fortæller gartner Anja Kelvin fra Haveselskabet.

- Meget mos eller mange nedfaldsblade lukker af for ilten til græsset. Kombineres det med en stor mængde nedbør - og især meget sne - risikerer man, at der slet ikke kommer ilt ned til rødderne. Og så dør de, siger hun.

Af den årsag skal du finde riven frem og fjerne nedfaldsblade og mos løbende - og du kan godt komme i gang allerede nu.

Det vil også øge chancen for at forebygge den frygtede sneskimmel - en svampeinfektion, der medfører, at græsset dør ud, forklarer Anja Kelvin.

Skimlen trives under lave temperaturer kombineret med fugt og har derfor optimale forhold til at vokse, hvis der i længere tid ligger nedfaldsblade og sne på plænen.

Næste trin, du med fordel kan kaste dig ud i, er at efterså græsfrø. For det vil ifølge gartneren sikre, at græsset bevarer sin tæthed vinteren igennem.

Hun understreger, at frøene skal eftersås i begyndelsen af efteråret. Det skyldes, at frøene ikke vil spire, hvis den gennemsnitlige døgntemperatur er under syv grader.

- Her vil frøene bare ligge og rådne eller blive spist af fugle, og så er det jo spild af penge og ressourcer, siger hun.

Har du en græsplæne i den mindre kategori, kan du nemt gå rundt med en spand og strø frøene selv. Men er den større, anbefaler Anja Kelvin, at du erhverver dig en frøspreder, der kan sprede frøene ensartet over hele plænen.

Når du slår græsset for sidste gang i år, bør du sætte klippehøjden op til omkring seks centimeter, så det ikke bliver klippet helt i bund.

- Det vil efterlade græsset med en større bladmasse. Og jo større bladmasse, græsset har, jo hurtigere kommer det i gang med at lave fotosyntese, og det giver stærke rødder, siger Anja Kelvin.

Er det muligt, kan du også gøre græsset den tjeneste at gå så lidt på det som muligt, i tilfælde af at det bliver dækket med sne. En sammenpresning af sneen vil nemlig give sneskimmel gode muligheder for at vokse.

- Selvfølgelig skal man ud at bygge en snemand, og man kan sagtens gå en tur på græsplænen. Men er det muligt, skal man undgå at opholde sig der i længere tid ad gangen, siger Anja Kelvin.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek