Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2023 - 08:00

Må bedsteforældre opdrage på børnebørn? Få familieterapeuternes svar

Forældre og bedsteforældre kan krydse klinger, når det kommer til børneopdragelse. For hvor meget må ens forældre egentlig blande sig?

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

"Men det må jeg godt hos farmor/mormor".

Det er nok en sætning, som en del børnefamilier har hørt fra deres små poder.

Spørgsmålet er dog, hvor meget bedsteforældrene egentlig må tage del i børneopdragelsen - eller om de bare burde holde sig helt ude af den?

Det er en problematik, som familieterapeut og indehaver af Din Familie Coach Ditte Rosschou støder på i sit arbejde.

- Jeg oplever mest af alt de kontroverser, der er forbundet med det. Det her generationsclash, da det ofte ikke er den samme måde, man ser børneopdragelse på, fortæller hun.

- Har du eksempelvis lagt en linje, hvor du ikke skælder ud på barnet, er det ikke nødvendigvis noget, som bedsteforældrene har med fra deres opdragelse.

Ditte Rosschou peger på, at bedsteforældrenes opgave som sådan ikke er at opdrage, og at det skal overlades til forældrene. Medmindre hele familien altså bor sammen.

- Her er det pludselig noget andet, for så er det jo en delt oplevelse. Men man skal virkelig snakke det grundigt igennem, siger familieterapeuten.

Anette Krogh, der er privatpraktiserende familieterapeut samt direktør for terapeutuddannelsen Gestaltinstituttet, møder også i sit arbejde bedsteforældre, som kommer ind med opdragelses-dilemmaet.

- Her er mit svar til dem: "Det er ikke dit problem længere at opdrage. Det er ikke dine børn. Det er dine børns børn", siger hun og tilføjer:

- Men det kommer selvfølgelig også helt an på, hvilken relation bedsteforældrene har til deres børn. Som udgangspunkt er min holdning, at man skal lade være med at opdrage på børnebørnene.

Anette Krogh peger på, at den måde, flere bedsteforældre opdrog på, ikke nødvendigvis giver mening for deres børn at opdrage på.

- Vær opmærksom på, hvilke roller bedsteforældre, forældre og børn har over for hinanden, og husk på, at rollerne skifter. Det er vigtigt at tilpasse sig det felt, du befinder dig i.

- Mange gange handler det om for bedsteforældrene, at de muligvis har lidt et tab, i og med deres børn er flyttet hjemmefra. Så de kan opleve, at de mangler en plads og dermed blander de sig, siger hun.

Selv om bedsteforældrene ikke skal opdrage, kan der godt gælde andre regler, når de små hoveder er på besøg hos farmor og farfar, end når børnene er hjemme hos sig selv, påpeger Ditte Rosschou.

- Der er intet galt i eksempelvis at sige, at man ikke må hoppe i sofaen herhjemme. Bare du tager udgangspunkt i dig selv, siger hun.

Sådan lyder det også fra Anette Krogh:

- Hos bedsteforældrene er det bedsteforældres regler. Det er der intet problem i.

Det kan de fleste børn godt navigere i, lyder det fra begge familieterapeuter.

/ritzau fokus/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 08:00

FAKTA: Prøv lækre dunser med kikærter

Du kan både booste sundheden i dine frikadeller og spare penge på kød, hvis du blander kikærter i din fars.

* Til 16 frikadeller skal du bruge 250 gram hakket svinekød, 200 gram kogte kikærter, to æg, et løg, to spiseskefulde rasp, salt og peber samt smør til stegning.

* Kom de kogte kikærter i en skål, og mos dem med en gaffel. Tilsæt det hakkede svinekød, og rør det godt sammen. Riv løget, og put det i farsen sammen med æg, og rør det hele godt sammen. Tilsæt rasp, havsalt og friskkværnet peber.

* Varm en pande op med smør, og steg cirka 16 frikadeller i cirka fem-seks minutter, til de er gyldne på begge sider.

* Hvis du ikke har kikærter, så kan du sagtens bruge andre bælgfrugter til farsen, for eksempel hvide bønner eller Ingrid-ærter.

Kilde: kogebogsforfatter og madblogger Ditte Ingemann.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 08:00

Giv mormormaden en makeover og spar på madbudgettet

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kød, kartofler og sovs passer sammen som fod i hose, men du kan give både sundhed og pengepung et boost ved at krydre klassikerne denne vinter.

Frikadeller med sovs og kartofler samt bøf stroganoff har det til fælles, at de er tunge og klassiske danske retter, der gør sig godt i de kolde måneder.

Hvis du er i det opfindsomme hjørne denne vinter, kan du prøve at give dine gamle favoritter et sundt og forfriskende løft, som ikke går på kompromis med smagen.

Det fortæller madblogger og kogebogsforfatter Ditte Ingemann, der er medforfatter til bogen "Moderne mormormad".

- Der er mange retter, hvor det giver mening at peppe tingene op med nogle grøntsager. Det gælder især gryderetter, supper og farsretter, hvor du kan snige grøntsager ind uden at ændre på smagen, siger hun.

- Og så bliver det endda både sundere og billigere på samme tid.

Ifølge hende giver det god mening at eksperimentere lidt, ikke mindst fordi kød er en dyr råvare.

- Det er en god måde at få kødet til at række længere. Du behøver nemlig ikke den samme mængde kød i en fars, hvis du spæder op med nogle grøntsager, der er lige så gode til at binde farsen sammen og samtidig er fulde af proteiner, siger hun og fortsætter:

- Rod- og bælgfrugter, der er i sæson lige nu, er virkelig gode til formålet. Hvis du smider en håndfuld kikærter i frikadellefarsen eller nogle pastinakker i bøf stroganoffen, kan du måske gemme halvdelen af kødet til en anden gang.

Hun peger på, at svampe, selleri og pastinak har en struktur, der minder om kød, og derfor klæder de mormormaden rigtig godt.

Den samme tankegang kan bruges, når det kommer til sovsen, fortæller hun. Du kan nemlig også sagtens sende den på en lille diæt uden at tabe på smagen.

- Du kan snildt lave en god sovs uden al den smør og fløde. Brug noget fond i stedet og smag til med nogle krydderurter. Det kan godt lade sig gøre at lave en smagfuld sovs, selv om den er en anelse tyndere, fastslår hun.

- Prøv eventuelt at lave en kold sovs eller yoghurtdressing rørt sammen med masser af urter og lidt citronsaft. Det giver en dejlig friskhed til den ellers tunge vintermad.

Ifølge Ditte Ingemann kan det traditionelle danske køkken godt have tendens til at savne syre og friskhed.

- Det er godt at huske grøntsagerne som tilbehør, fordi det klassiske køkken er så rigt på salt og fedme. Jeg synes godt, at der kan mangle lidt af den friskhed, som er et must, når jeg sammensætter et måltid, siger hun.

Et af hendes bud er en salat med syltede radiser. Et friskt alternativ til den mere gængse rødbede- og spidskålssalat.

- Skyl radiser, og skær dem i tynde skiver, inden de puttes i et sylteglas. Fyld op med en lage af æblecidereddike, salt, sukker og peber, og sæt på køl.

- Riv nogle salatblade i grove stykker, og læg dem på et fad med fintsnittede sukkerærter og de syltede radiser. Du kan spæde til med en dressing lavet på fløde, citronsaft og lidt sukker, som du kan hælde oven på.

Men for Ditte Ingemann handler det bare om at turde prøve sig frem.

- Kødretter smager af noget, fordi kødet har umami, men du kan også finde de smage i planteriget. Det handler bare om at eksperimentere, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek