Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 20/11/2025 - 00:12

Dar Salim får ros af anmelderne for omstridt veterandrama

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

"Herkules falder" har været omspændt af intriger op til premieren, men får overvejende positive anmeldelser.

Filmen "Herkules falder", der har fået omtale på grund af en strid mellem instruktør Christian Holten Bonke og hovedrolleindehaver Dar Salim, får overvejende positive anmeldelser.

Både Soundvenue, Berlingske og Politiken har i deres anmeldelser næsten lige så stort fokus på konflikten som på filmens indhold i sig selv.

I striden har Salim og Bonke inddraget både deres respektive brancheforeninger og advokater.

Bonke har beskyldt Salim for at agere en form for "medinstruktør på set" og "kontinuerligt at nedbryde ham psykisk".

Salim fastholder omvendt, at Bonke, der med "Herkules falder" instruerer en spillefilm for første gang, ikke magtede opgaven som instruktør. Det er blevet bekræftet af flere andre på filmsettet.

Striden har dog ikke påvirket Soundvenues anmeldelse af filmen. Mediet roser Salim for en fantastisk præstation og Bonke for at "indfange en naturlig og troværdig rytme" i autentiske scener, der er optaget på Natur Retreat for Veteraner.

- Konflikten har smittet af på foromtalen, men det kommer heldigvis ikke til udtryk i selve filmen, der langt hen ad vejen fungerer som et nuanceret, veltempereret og nedtonet persondrama om en ptsd-ramt krigsveteran, der kæmper med sig selv og sine sociale fællesskaber, lyder det.

Filmen får ros af alle medierne for at tage emnet om ptsd-ramte veteraner op.

Berlingske kvitterer med fire ud af seks stjerner. Avisen mener, at filmen er god, men at flere elementer ikke bliver helt forløst, heriblandt hovedpersonen Youssefs forhold til sin kone og søn.

Filmen, der er "en film til tiden", burde måske have været en dokumentarfilm, som Bonke også har erfaring med fra tidligere, skriver avisen.

Men det er ikke Salims skyld, skriver Berlingske.

- Han er decideret fremragende, når han går rundt som en håndgranat med splitten trukket, dirrende af aggression, som han ikke rigtig ved, hvor han skal rette hen.

Politiken er mere kritisk og giver tre ud af seks hjerter. Hverken Bonke, Salim eller det øvrige cast løfter opgaven specielt godt. Der mangler dybde i portrætterne, og skuespillerne får ikke greb i deres karakterer.

- "Herkules falder" misser muligheden for at blive et rystende og stærkt danmarksportræt. Men i forsøget får den trods alt en fortælling frem, som er værd at tale videre om. Så lad os glemme konflikten mellem Bonke og Salim.

/ritzau/

Læs Mere >>

Frederiksberg, 19/11/2025 - 20:51

Skuespiller med ministerrolle på tv får mandat på Frederiksberg

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Skuespiller Bjarne Henriksen bliver lokalpolitiker på Frederiksberg. Cykelrytter Brian Holm er også valgt.

Skuespilleren Bjarne Henriksen bliver en del af den nye kommunalbestyrelse på Frederiksberg.

Det står klart, efter at de personlige stemmer er blevet talt op onsdag.

Skuespilleren var opstillet for Socialdemokratiet, som gik frem ved valget tirsdag og fik syv mandater.

Selv fik Bjarne Henriksen, der er kendt for roller i et hav af danske film og tv-serier, 253 personlige stemmer.

Da han i foråret bebudede, at han ville stille op, var det med begrundelsen, at Frederiksberg i hans øjne var bedst tjent med at fortsætte som en rød kommune.

Det har den været siden sidste valg i 2021, hvor traditionen med at have en konservativ borgmester blev brudt, og Michael Vindfeldt (S) tog over.

Sådan ser det også ud til at gå denne gang.

66-årige Bjarne Henriksen har ikke tidligere beskæftiget sig med politik, i hvert fald ikke i virkelighedens verden. På tv har han haft rollen som politikeren Hans Christian Thorsen i DR's populære tv-serie "Borgen".

I den rolle var Bjarne Henriksen blandt andet Danmarks forsvarsminister og formand for Arbejderpartiet.

Skuespilleren er ikke det eneste kendte ansigt, der er blevet valgt til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Også den tidligere cykelrytter Brian Holm bliver en del af politikerskaren på rådhuset. Han har opnået genvalg for De Konservative.

Det samme har sognepræsten Michael Brautsch (K).

Han har i den seneste valgperiode været rådmand på Frederiksberg. Nogle vil også kunne genkende ham fra DR's datingprogram "Gift ved første blik", hvor han var en af eksperterne.

Mindre godt er det gået for nogle af de andre velkendte ansigter, der har været opstillet på Frederiksberg.

Politidirektør i Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen (S) opnåede ikke valg. Det gjorde boksepromoter Bettina Palle fra Liberal Alliance heller ikke.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/11/2025 - 08:00

FAKTA: Det må du i naturen

Her er et udpluk af reglerne for, hvad du må i de danske skove. 

I de offentligt ejede skove må du: 

* Færdes til fods overalt i skoven - både på veje, stier og i skovbunden. 

* Samle nødder, bær, kogler, svampe, blomster, grene, mos og lav fra skovbunden til eget forbrug. 

* Bruge åben ild eller kogeapparater ved bålpladser eller i friteltningsskove. 

* Kælke og løbe på ski på veje, stier og i skovbunden. 

* Skøjte og færdes på is, medmindre andet fremgår af skiltning. 

I de privatejede skove må du: 

* Færdes til fods og cykle på egnede veje og stier fra klokken 6.00 til solnedgang. 

* Kun færdes til fods eller opholde dig i skovbunden, hvis du har spurgt ejeren om lov. 

* Samle nødder, bær, kogler med mere til eget forbrug, hvis du kan nå dem fra stier eller veje. 

Kilde: Friluftsrådet. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/11/2025 - 08:00

Julepynt hjemmet med kogler og mos fra skoven

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tag på skovtur i juletiden, og få et pusterum fra den travle højtid med evige udgifter. Materialer fra naturens skatkammer kan bruges i årets dekorationer.

Skoven er et oplagt udflugtsmål for frisk luft og røde kinder.

Men du kan også gå på jagt under trækronerne, hvis du mangler udstyr til årets juledekorationer.

For du må gerne indsamle nedfaldne kogler, nødder, agern, grene og blade fra statsskovene i Danmark.

Det fortæller Trine Sørensen, der er naturvejleder hos Naturstyrelsen Sønderjylland og ved Skovlys Naturskole i Aabenraa.

- I gamle dage sagde man, at man måtte samle så meget ind, der kunne være i en hat.

- Men i dag siger man, at man må samle det ind, der kan være i en almindelig bærepose, lyder det fra naturvejlederen.

Den store grensaks kan du dog lade blive derhjemme.

For det er ikke tilladt at klippe grene af hverken buske eller træer, medmindre de er højere end ti meter.

Grangrene, der ligger på jorden i pyntegrøntsområder, skal du også lade ligge.

Naturvejleder Trine Sørensen samler til gengæld altid mos.

- Børnene elsker det, fordi det er så let at arbejde med. Og hvis du har lidt ståltråd, så kan du lave hvad som helst, siger hun.

Mos vokser overalt i skovene, men du finder oftest flest af de små bløde planter i granskovene.

Her kan mosserne ligge som store tæpper over skovbunden, som nærmest kan "rulles af", fortæller Trine Sørensen.

Hvis du vil samle mos, anbefaler Marianne Riis, som er redaktør på Naturmagasinet NaturGuide.dk, at du opbevarer det i plastikposer, da det kan være ret fugtigt.

Svampe kan du omvendt indsamle i en lille kurv.

Blandt julefavoritterne er også grankogler - store som små.

- I Danmark er der mange rødgraner og sitkagraner i plantagerne, så det er her, man finder de aflange kogler.

- Vil man gerne have de mere runde og buttede fyrrekogler, så skal man ud i skoven med fyrretræer, fortæller Trine Sørensen.

Endelig kan diverse nedfaldne grene bruges i både dekorationer, kranse og samles til små, stikkende juletræer.

- Man kan tit være heldig at finde lærkegrene, der ligger på jorden. Eller grene med mos eller lav på, som kan være utroligt dekorative, siger Marianne Riis.

Inden du drager ud i naturen og finder pynt til julen, er det vigtigt, at din påklædning tager højde for, om vejret byder på regn eller kulde.

For der er ingen, der har en god oplevelse, hvis de fryser, understreger Marianne Riis.

Det kan også være en god idé at pakke noget, som du kan drikke eller spise i små pauser undervejs.

- Vi plejer at tage vores trangia med, og så laver vi varm kakao eller gløgg derude. Hvis man ikke har sådan en, kan man lave det hjemmefra og putte det i en termokande, siger hun.

Når du er ude og samle ind, skal du ifølge de to natureksperter huske at plukke med omtanke.

- Der skal være noget tilbage til naturen, så det kan vokse videre.

- Og så giver man også muligheden for, at andre skovgæster kan få fornøjelsen af at samle mos og andre smukke naturmaterialer ind, siger Trine Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek