Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

New York, 20/11/2025 - 04:21

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Et panel på fem uafhængige dommere udvælger vinderne, skriver National Book Foundation på dens hjemmeside.

Prisuddelingens formål er i hver kategori at hylde den bedste bog, som indsendes af forlagene. Der var i alt indsendt 139 bøger i kategorien for oversatte bøger.

Der medfølger en pris på 10.000 dollar til vinderen - svarende til 64.500 kroner. I kategorien "oversat litteratur" skal pengene deles med oversætterne.

National Book Foundation er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 1989 for at administrere den årlige prisuddeling, som er blevet afholdt siden 1950.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 20/11/2025 - 03:51

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

FAKTA: Fedtsyrer skifter med årstiderne

* Planter og dyr i det fri justerer naturligt deres indhold af fedtsyrer, når årstiderne skifter. Det begynder i planterne, der så at sige frostsikrer sig selv ved at skrue op for de flerumættede fedtsyrer. 

* De flerumættede fedtsyrer bliver så automatisk overført til de dyr, der spiser planterne, og sådan fortsætter det gennem hele fødekæden.

* Mættet fedt øger kroppens niveau af kolesterol og fremmer åreforkalkning og blodpropper, mens umættet fedt generelt har den omvendte effekt.

* Mens mættet fedt findes i blandt andet mejeriprodukter og kød, findes det umættede fedt hovedsageligt i fisk og planter.

Kilder: Hjerteforeningen og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

Sådan bliver du bedre til at spise efter dit indre ur

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Maden på din tallerken kan have betydning for, om dit biologiske ur tikker i takt med årstiderne, og det kan påvirke din sundhed, vurderer forskere.

Du risikerer at give dig selv biologisk jetlag, hvis du året rundt spiser, som var det sommer. Sådan lyder perspektivet i et nyt internationalt studie med dansk deltagelse, hvor forskere har lavet forsøg med mus.

Forsøgene viser, at det ikke kun er sollys, der påvirker de små musekroppes evne til at tilpasse sig årstidsskift - også kosten spiller ind. Musene, der fik en vinterdiæt, var simpelthen hurtigere til at tilpasse sig vinterens døgnrytme end musene, der fik sommermad.

Det skyldes, at efterårets og vinterens fødevarer er rige på flerumættede fedtsyrer, forklarer forsker og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, som er en af folkene bag det nye studie.

- Hvis vi kan oversætte det til mennesker, betyder det jo, at den mad, vi spiser, er med til at bestemme, hvor nemt vi har ved at tilpasse os årstidernes skiften, siger han.

Når din krop er ude af sync med årstidens fødevarer, temperaturer og mængde af lys, er du blandt andet i større risiko for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdomme og bestemte typer af kræft.

Thomas Mandrup-Poulsen understreger, at der er behov for mere forskning på området. Men hvis mennesker har det som musene, så er der ifølge ham og hans forskerkolleger alt mulig grund til at droppe jordbærrene om vinteren og lade måltiderne rette sig efter, hvad der er i sæson.

Det kræver dog en bevidsthed om, hvad der naturligt vokser hvornår.

- Jeg testede mig selv den anden dag, da jeg var ude at købe ind: "Hvis jeg nu skal vælge sæsonens råvarer, hvad skal jeg så vælge?". Jeg ramte rigtigt på knoldselleri og grønkål, men jeg var helt skæv på spinat, fortæller Thomas Mandrup-Poulsen.

En øget bevidsthed og lidt ekstra nysgerrighed, når du bevæger dig rundt i supermarkedet, er første skridt mod at spise mere efter årstidernes rytme. Det siger Louise Beck Brønnum, der er gastrofysiker, kogebogsforfatter og partner i madudviklingsvirksomheden Koststudio.

- Jeg tror, at mange danskere beslutter sig for, hvad de skal spise, inden de går ud ad døren, og handler efter det, og det tager ofte udgangspunkt i en eller anden form for kød. Her kan man jo prøve at udfordre sig selv en smule, lyder det fra madkenderen.

Hun foreslår, at du går en runde i butikkens grøntafdeling, vælger en danskdyrket grøntsag, som du synes, ser spændende ud, og lader måltidet kredse om denne grøntsag.

Det kan for eksempel være porre, hokkaidogræskar, blomkål eller rødbede, der alle hører efteråret til.

- Du kan lave en lækker porretærte eller en græskarsuppe. Det behøver hverken være svært eller dyrt, understreger Louise Beck Brønnum, der også minder om, at fisk er en sæsonvare.

I efteråret og vinteren igennem er for eksempel blåmuslinger, sild og østers i sæson.

En anden vigtig pointe, når det handler om at spise sæsonbaseret, er at prøve at spise så lokalt som muligt.

- Du kan prøve at søge på lokale gårde, der dyrker skøn frugt og grønt lige i nærheden, og støtte dem. De kæmper virkelig en kamp i de her år, hvor den danske frugt- og grøntproduktion bare går nedad, siger Louise Beck Brønnum.

Hun medgiver, at det i en travl hverdag kan være svært at finde overskuddet til at række ud til lokale grøntsagsavlere eller besøge lokale grøntmarkeder.

- Men så kan man måske have et mål om, at det er noget, man prøver at gøre i weekenden, og at man så i hverdagen øver sig på at være nysgerrig i supermarkedet og vælge danske fødevarer, der sprudler af liv.

Kød er lidt sværere at placere i sæson. For at en oksekødbøf kan karakteriseres som sæsonbaseret, kræver det, at kvæget har spist foder, der er produceret lokalt og følger årstiderne.

Her opfordrer Louise Beck Brønnum dig derfor også til at tænke i nye baner. Det kan her i efteråret være ved at skifte oksekødet ud med vildt, såsom fasan og rådyr.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek