Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 04/03/2024 - 13:39

Dar Salim scorer international rolle i spinoff til populær serie

Britta Pedersen/Ritzau Scanpix

Dar Salim skal spille over for den amerikanske skuespiller Chris Pratt i serien "The Terminal List: Dark Wolf".

Skuespiller Dar Salim har fået en fod inden for i Hollywood, efter at han spillede side om side med Jake Gyllenhaal i actionfilmen "The Covenant".

Snart skal danskeren spille over for endnu en verdenskendt stjerne.

Denne gang er det i en spinoffserie til den populære amerikanske tv-serie "The Terminal List", hvor Guardians of the Galaxy-stjernen Chris Pratt er en af hovedrolleindehaverne.

Det skriver flere amerikanske medier, blandt andet Variety.

Serien udspiller sig fem år før "The Terminal List" og udfolder baggrundshistorien for flere af den oprindelige series centrale karakterer.

I spinoffserien, "The Terminal List: Dark Wolf", skal Dar Salim spille karakteren Mohammed "Mo" Farooq, der er en irakisk special operations officer trænet under den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.

Ud over Dar Salim er de amerikanske skuespillere Luke Hemsworth og Tom Hopper også på rollelisten.

Dar Salims nye rolle er blot én i en lang række af den danske skuespillers udenlandske projekter.

Han har tidligere spillet med i den populære tv-serie "Game of Thrones" samt i filmene "Exodus: Gods and Kings" fra 2014 og "The Devil's Double" fra 2011.

Derudover er han aktuel i gangsterserien "The Gentlemen", der har premiere i marts.

Herhjemme er den irakiskfødte skuespiller bedst kendt for sin præstation i Underverden-filmene, som han i år modtog den publikumsbestemte EchoPrisen for.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 04/03/2024 - 11:40

Populært DR-program får ny vært

Jonas Madsen overtager værtstjansen på DR-programmet "Versus" efter Sofie Østergaard, der takker af efter fem år.

For nylig kunne seerne se Jonas Madsen i værtsrollen ved børnenes MGP, hvor han sammen med Onkel Reje var garant for glimmer og grandprixstemning.

Fremover bliver han fast inventar som vært på DR-underholdningsprogrammet "Versus", hvor han overtager værtsstafetten fra Sofie Østergaard og fremover skal styre slagets gang, når Hjalte og Tjelle dyster i vilde konkurrencer på tv.

Det oplyser DR til Ekstra Bladet.

- Jeg er enoooormt glad over at få mulighed for at underholde for fuld skrue, når vi igen skal samle hele familien til et drønsjovt program, siger 32-årige Jonas Madsen til Ekstra Bladet.

- "Versus" er et helt fantastisk program, som jeg har set, lige siden det startede med Jacob Riising som vært. Jeg glæder mig helt overdrevet til at vise jer, hvad vi har fundet på, siger han videre.

Den erfarne tv- og podcastvært Sofie Østergaard skal fortsat lave projekter for public service-kanalen, skriver Ekstra Bladet.

Men hun siger farvel til "Versus", som hun har været vært for siden 2019, så hun kan få mere tid til "at udfylde sin vigtigste opgave" som mor til sine tre børn, skriver hun i et opslag på Instagram.

- Derfor må jeg indse, at jeg ikke kan være alle steder og nogle gange må jeg vælge fra. Det har jeg gjort med "Versus", skriver Sofie Østergaard om at forlade rollen som vært på DR-programmet.

- Nu giver jeg stafetten videre, og hvor er det dog dejligt, at den lander hos ingen ringere end Jonas Madsen, skriver hun videre i instagramopslaget.

Jonas Madsen, som er kandidat i journalistik fra Syddansk Universiteter, er ikke ny i værtsrollen. Han er et kendt ansigt blandt det yngre publikum, da han i en årrække har været vært på DR's "Ultra nyt".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 04/03/2024 - 10:00

FAKTA: Motion giver ekko i generne

* Hjerneforskning viser, at din medfødte intelligens bliver påvirket af, hvilke gener du bærer med dig, og at du selv kan påvirke næste generation.

* I et forsøg med mus satte forskerne den ene halvdel af en gruppe hanmus til at motionere, mens den anden halvdel var passiv. Herefter lod man begge grupper parre sig med hunmus, og dernæst studerede man de unger, der kom ud af det.

* Forsøget konkluderede, at ungerne til de motionerende musefædre var mere intelligente end de unger, der havde musefædre, som ikke havde været fysisk aktive.

Kilde: hjerneforsker Troels W. Kjær.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 04/03/2024 - 10:00

Styrk din hjerne med motion og gåture

Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Når du bevæger kroppen, sætter du gang i produktionen af nye hjerneceller, fortæller forsker og forfatter til ny bog.

Der skal mere end mental gymnastik til at holde hjernen skarp hele livet. Fysisk aktivitet spiller nemlig også en rolle for, hvor god form du er i på øverste etage.

Det slår hjerneforsker Troels W. Kjær fast i den nye bog "Gik Einstein til fitness?", som han har skrevet sammen med journalist Jeppe Kyhne Knudsen.

- Fysisk aktivitet frigiver et protein, der kaldes BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor, red.), og det hjælper både med at lave flere nerveceller og flere forbindelser mellem nervecellerne, siger Troels W. Kjær og fortsætter:

- Nerveceller har at gøre med alt, hvad du tænker og gør. Hjernen har en fem millimeter tyk hjernebark, som rummer milliarder af nerveceller, og det er dem, der gør, at vi kan tænke og være kreative, se og høre og bevæge os.

Skabelsen af nye celler og forbindelser på indersiden af din hovedskal er vigtig. For hjernen skrumper støt, fra du er i begyndelsen af tyverne og fremefter. Men den proces kan motion altså være med til delvist at kompensere for. Dog er det ikke hvilken som helst træning, der gør godt.

- Der er nogle få sportsgrene, som skader hjernen på den ene eller anden måde. Blandt dem er amerikansk fodbold, boksning og bjergbestigning, fortæller Troels W. Kjær.

Til gengæld er fodbold uden hovedstød en gevinst for din svindende hjernemasse. Det samme gælder gang, løb, dans, cykling og svømning.

- Forskning tyder på, at svømning er rigtig godt, fordi vi her bruger alle muskelgrupper, og fordi vi ligger ned, mens vi bevæger os, hvilket øger blodgennemstrømningen til hjernen. Men fælles for alle disse sportsgrene er, at de alle styrker hjernen med signalstoffer, der bygger nye nerveceller.

Du behøver dog ikke decideret dyrke en sport for at sætte gang i produktionen af ny hjernekapacitet. En simpel gåtur tæller også med i regnskabet. Det handler om at opbygge en rutine, hvor du giver dig selv de bedste betingelser for at lykkes med at få noget motion, lyder det fra Troels W. Kjær.

- Lad bilen stå, og gå i stedet hen for at handle ind. Få det ind i hverdagen, at du kommer ud og kommer i gang. Nogle gange gør vi hverdagen lidt for let for os selv, hvor det faktisk ville gøre os godt lige at tage en omvej.

Selv gør Troels W. Kjær flere ting i løbet af en almindelig hverdagsuge for at styrke hjernen. På hans arbejdsplads har de for eksempel en regel om, at de et par gange om dagen sammen går et par runder om bygningen for både at få en pause, noget bevægelse og noget frisk luft.

- Derudover plejer jeg at cykle på arbejde, og så har jeg købt en ladcykel, så jeg kan køre hen og hente børnebørn. I min fritid spiller jeg golf, og så bestræber jeg mig på at gå 10.000 skridt hver dag. Jeg har altid min skridttæller på mig. Det har jeg haft i ti år, fortæller hjerneforskeren.

Bogen "Gik Einstein til fitness?" udkommer 12. marts på Politikens Forlag.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek