Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek