Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 20/11/2025 - 15:48

Målrettet fodboldfyr får kongeligt ur for sin tid i Livgarden

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik har hædret en ung garder med "Kongens Ur" i forbindelse med en parade ved Livgarden.

Kong Frederik har torsdag overrakt "Kongens Ur" til garder Oliver Rolf Petersen fra Haslev på Sjælland.

Uret er en hædersbevisning, der gives til en værnepligtig garder i Livgarden ved afslutningen af tjenestetiden.

Hæderen - og uret fra Georg Jensen - får Oliver Rolf Petersen for at besidde en stor modenhed og faglighed, lyder det i indstillingen.

- Garder O.R. Petersen besidder et højt niveau af holdning, faglighed og positivitet, som smitter af på resten af vagtholdet.

- Han har igennem en stor modenhed etableret en naturlig autoritet over for sin afløsning og sideordnede på vagt. Hans gode forhold til sine kolleger gør også hans autoritet troværdig.

Garderen får også ros for at stræbe efter at skabe et godt socialt miljø, når han er på vagt.

Oliver Rolf Petersen er født i Silkeborg, men er opvokset i Haslev.

Fra barnsben har han været glad for at spille fodbold, og han har spillet på elitehold i både Køge og Herfølge.

Af sin far beskrives han som målrettet og viljestærk, men også som omsorgsfuld og god til at omgås mennesker.

Det er ikke faldet på plads, hvad Oliver Rolf Petersen skal efter endt tjeneste i Livgarden.

Han har søgt om en plads på sergentuddannelsen, men han har ikke fået svar endnu.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen.

Vagtkorpset udpeger én til at modtage uret for at være en god kammerat og en dygtig soldat.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor det første gang blev overrakt i anledning af Frederik IX's 70-års fødselsdag. Dengang hed uret også "Kongens Ur".

Efterfølgende hed det i en lang årrække "Dronningens Ur", mens det var dronning Margrethe, der var statsoverhoved.

Men efter tronskiftet i 2024 har uret igen heddet "Kongens Ur".

Siden traditionen med uret begyndte, er over 130 gardere blevet hædret med den særlige anerkendelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/11/2025 - 15:29

Målrettet fodboldfyr får kongeligt ur for sin tid i Livgarden

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik har hædret en ung garder med "Kongens Ur" i forbindelse med en parade ved Livgarden.

Kong Frederik har torsdag overrakt "Kongens Ur" til garder Oliver Rolf Petersen fra Haslev på Sjælland.

Uret er en hædersbevisning, der gives til en værnepligtig garder i Livgarden ved afslutningen af tjenestetiden.

Hæderen får Oliver Rolf Petersen for at besidde en stor modenhed og faglighed, lyder det i indstillingen.

- Garder O.R. Petersen besidder et højt niveau af holdning, faglighed og positivitet, som smitter af på resten af vagtholdet.

- Han har igennem en stor modenhed etableret en naturlig autoritet over for sin afløsning og sideordnede på vagt. Hans gode forhold til sine kolleger gør også hans autoritet troværdig.

Garderen får også ros for at stræbe efter at skabe et godt socialt miljø, når han er på vagt.

Oliver Rolf Petersen er født i Silkeborg, men er opvokset i Haslev.

Fra barnsben har han været glad for at spille fodbold, og han har spillet på elitehold i både Køge og Herfølge.

Af sin far beskrives han som målrettet og viljestærk, men også som omsorgsfuld og god til at omgås mennesker.

Det er ikke faldet på plads, hvad Oliver Rolf Petersen skal efter endt tjeneste i Livgarden.

Han har søgt om en plads på sergentuddannelsen, men han har ikke fået svar endnu.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen.

Vagtkorpset udpeger én til at modtage uret for at være en god kammerat og en dygtig soldat.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor det første gang blev overrakt i anledning af Frederik IX's 70-års fødselsdag. Dengang hed uret også "Kongens Ur".

Efterfølgende hed det i en lang årrække "Dronningens Ur", mens det var dronning Margrethe, der var statsoverhoved.

Men efter tronskiftet i 2024 har uret igen heddet "Kongens Ur".

Siden traditionen med uret begyndte, er over 130 gardere blevet hædret med den særlige anerkendelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 11:16

FAKTA: Tjek produkter med arganolie

* Arganolie bruges i mange hår- og hudplejeprodukter og skulle efter sigende have en plejende effekt. 

* Men mange af de hårolier, der markedsføres som "Argan oil", indeholder kun ganske lidt af de gyldne dråber.

* Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået en række af disse hårolier, og her udgør arganolie under 25 procent af indholdet i flere af dem. 

* Det er ifølge konstitueret projektchef Christel Søgaard Kirkeby en god idé at være lidt kritisk og tjekke produktets indhold. 

* På bagsiden af flasken skal du kigge efter betegnelsen "argania spinosa kernel oil". Jo længere nede det står på ingredienslisten, desto mindre er der i.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi og konstitueret chefrådgiver og testsansvarlig Christel Søgaard Kirkeby. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 11:16

Din hårolies blødgørende effekt kan gøre mere skade end gavn

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Mange hårolier lover tykkere, længere og mere glansfyldt hår. Men det er klogt at tjekke flaskens etiketter, hvis du gerne vil undgå uønsket kemi.

Det kan være let at lade sig forføre af håroliers lovende kvaliteter.

Men i flere af de mest populære hårolier gemmer de blødgørende dråber også på en række problematiske stoffer.

Det viser en ny test, der er lavet af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Nogle af de stoffer, der skiller sig ud i testen, er en gruppe af kemikalier, der kaldes siloxaner.

Det fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er testansvarlig og konstitueret projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det er en type silikonestoffer, som har været meget populære i blandt andet hårolie, fordi det kan have en blødgørende effekt for håret.

- Der findes mange forskellige siloxaner, og det de har tilfælles er, at de er miljøbelastende, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Stofferne fordamper fra håret og ender i jorden og vandmiljøet, hvor de har meget svært ved at blive nedbrudt.

Af samme årsag er flere siloxaner på EU's liste over særligt problematiske kemikalier.

- Nogle af dem er også mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det vil sige, at de kan påvirke vores hormonbalance og potentielt give uønskede effekter, siger projektchefen.

Christel Søgaard Kirkebys råd er simpelt, nemlig at du skal kaste et blik på produktets ingrediensliste.

De mest problematiske siloxaner optræder ifølge projektchefen under navnene: cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane, cyclomethicone og trisiloxane.

For lettere at kunne overskue indholdet kan du bruge en app som Forbrugerrådet Tænks Kemiluppen, hvor du scanner produktet.

Her vil en hårolie, som indeholder siloxaner, blive markeret med en C-kolbe, der er den dårligste bedømmelse, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

Produkter med C-kolben indeholder stoffer, der for det meste er lovlige, og de enkelte produkter er ikke sundhedsskadelige i sig selv.

Men de bidrager ifølge Forbrugerrådet Tænk til din udsættelse for problematiske kemikalier, der samlet kan udgøre en sundhedsrisiko.

Selv om det skulle vise sig, at din faste hårrutine inkluderer en enkelt hårolie med siloxaner, behøver du dog ikke at smide den ud med det samme.

- Det handler meget mere om, hvad du generelt bliver udsat for i din hverdag med alle de produkter, du bruger, siger Christel Søgaard Kirkeby.

I Kemiluppen findes der 157 hårolier, der er testet for uønsket kemi.

94 af dem får C-kolben, mens kun 8 hårolier lever op til kravene for A-kolben - den bedste kemibedømmelse.

Hvis du vil undgå de problematiske stoffer, er det vigtigste, at du lægger mærke til indholdet, næste gang du putter hårolie i kurven.

Kosmetik og plejeprodukter, der sælges i EU, er ifølge Miljøstyrelsen underlagt et fælles regelsæt.

EU har besluttet, at der fra 6. juni 2027 kun må være op til 0,1 procent af de mest problematiske siloxaner i kosmetik og plejeprodukter.

I hårolierne, som Forbrugerrådet Tænk Kemi netop har testet, er siloxanerne ofte den primære ingrediens.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du som udgangspunkt går efter produkter, der er Svanemærket eller lever op til samme standard.

Der er nemlig krav til, at de ikke må indeholde de problematiske stoffer.

Rådet gælder især for de basisprodukter, du bruger jævnligt og i store mængder derhjemme, fremgår det af styrelsens hjemmeside.

Er du gravid, eller har du ønsker om at blive det, kan det ifølge Christel Søgaard Kirkeby også være en god idé at gøre lidt ekstra for at undgå stofferne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek