Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

Oslo, 19/12/2025 - 10:07

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 19/12/2025 - 10:03

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek