Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 16/11/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Nicolai Jørgensen

* Nicolai Jørgensen er født 8. april 1990 i Odense.

* I teenageårene spillede han volleyball på højt niveau, men brækkede ryggen efter et uheldigt fald. Efterfølgende sagde han farvel til sportskarrieren og opdagede glæden ved skuespil.

* Nicolai Jørgensen er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018, og allerede året efter modtog han Reumerts Talentpris. I 2021 blev han tildelt Ove Sprogøe Prisen.

* Den 35-årige skuespiller er kendt fra DR-serien "Carmen Curlers", komediedramaet "Hygge" og TV 2-serien "Dag & nat".

* Han har desuden medvirket i både revy, teaterstykker og musicals som skuespiller.

Kilder: One & Only Musicals og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/11/2025 - 08:00

DR-stjerne har taget vaner med fra Carmen Curlers: Det slider lidt på kroppen

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nicolai Jørgensen har gennem tre sæsoner lagt krop og sjæl i Frans fra "Carmen Curlers", og han bliver kun mødt med kærlighed fra den anden side af skærmen.

Seere af DR's "Carmen Curlers" har omfavnet Nicolai Jørgensen på en måde, han slet ikke havde forudset, da han i sin tid takkede ja til rollen som frisøren Frans, der i den populære dramaserie er med til at gøre den elektriske papillot til en vaskeægte salgssucces i 1960'erne.

- Jeg har fået så meget kærlighed. Det er helt vildt ofte, at jeg har mødt folk - typisk i byen - som bare kommer hen og spørger, om de må få et kram. Det må de selvfølgelig gerne, og så står man der og krammer lidt, fortæller den 35-årige skuespiller.

De krammende fans har bare brug for at sige tak, siger han. Tak for at fortælle historien om en mand, der kæmper en indre kamp med først at blive bevidst om sin seksualitet, og som i den tredje og sidste sæson endelig står ved den og dermed sig selv.

For Nicolai Jørgensen fyldte det meget i arbejdet med rollen, om han som heteroseksuel mand var i stand til at portrættere den rejse, så den ræsonnerede med seerne på den anden side af tv-skærmen.

- Jeg fandt ud af med det her arbejde, at så længe man er respektfuld, årvågen og virkelig er på undersøgelse i den historie, man skal fortælle, så kan man sagtens fortælle den, så den gør, det, den skal - at folk kan spejle sig i den, siger han og fortsætter:

- Der er mange af de ting, Frans gennemgår, som sagtens kan forankres nede i mig og en masse andre mennesker. Det her med at føle sig forkert, føle sig skamfuld over, hvem man er - at føle sig udenfor. Det er følelser, jeg kender, og følelser, de fleste kender.

Frans betyder noget særligt for Nicolai Jørgensen, fordi han har tilbragt så lang tid med rollen. Gennem fire år har han lagt sin sjæl i arbejdet med karakteren, og Frans har helt fysisk sat et aftryk i ham.

- Det slider lidt på ens private krop. Man får nogle vaner, man ikke havde før. Helt teknisk så har Frans et andet tyngdepunkt i kroppen, end jeg har. Så man skal ligesom finde sit eget anker igen. Det er ikke noget, der som sådan er besværligt - man skal bare lige gøre det. Fordi når man låner sin krop ud, så glemmer man nogle gange, hvordan ens private krop hænger sammen, fortæller skuespilleren.

Undervejs har han også til tider været frustreret over Frans og hans indre kampe.

- Frans og jeg er meget forskellige mennesker. Han holder det hele inde på en eller anden måde. Det var af og til lidt hårdt. Nogle gange havde jeg lyst til at ruske ham og være sådan: "Sig fra, sæt en grænse". Så på den måde har vi også udfordret hinanden lidt.

Sliddet sætter sig derfor ikke kun fysisk, understreger Nicolai Jørgensen. Han peger på, at han som skuespiller gerne vil afstå fra "at spille", men i stedet altid forsøger at finde frem til noget ægte indeni ham selv at tage udgangspunkt i.

- Når man slår et hul ind til det, kan det godt oversvømme en lidt, fordi man jo trigger nogle ting i sig selv, som er ægte. Så er det vigtigt, at man bagefter kan gå ud af det igen.

Men trods en øget tyngde i både krop og sind vil han ikke bytte sin levevej for noget.

- Jeg ville gøre det gratis - jeg ville gøre det uden at få penge for det. Jeg tror, det er det, der gør det det hele værd, lyder svaret prompte fra skuespilleren, der nu siger farvel til Frans, men han giver ikke helt slip på ham endnu.

Han føjer nemlig en del af Frans' elegante garderobe til sit eget private klædeskab.

Næstsidste afsnit af "Carmen Curlers" sendes på DR1 på søndag klokken 20.00. Afsnittet kan allerede ses på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/11/2025 - 11:00

FAKTA: De 25 yderkommuner

* I Region Nordjylland er kommunerne Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø og Vesthimmerland defineret som yderkommuner.

* I Region Midtjylland er det Struer, Skive og Norddjurs kommuner.

* I Region Sydjylland gælder det Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg.

* I Region Sjælland omfatter det Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Slagelse og Odsherred.

* Hertil kommer ø-kommunerne Bornholm, Langeland, Samsø, Ærø og Læsø.

* Også unge på Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø er blandt de 15.000 studerende, som forventes at få glæde af de nye regler.

Kilde: Skatteministeriet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/11/2025 - 11:00

Hjælp dit barn med at få glæde af de nye skattelettelser

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Fra 2026 er der flere nye økonomiske ændringer på vej i forhold til unge. Det kan være en god anledning til en skattesnak med dit barn, siger chefkonsulent.

Folketinget har i de senere år haft større fokus på skattereglerne for unge.

Og fra næste år er der store skattelettelser på vej til de unge, siger Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

For dig som forælder kan det være en god anledning til at tage en snak med dit unge menneske over aftensmaden.

Ifølge BDO gælder det særligt to områder, der giver de berørte unge en samlet skattelettelse på over 275 millioner kroner om året.

- Unge mennesker er jo traditionelt ikke dem, der er mest orienterede mod at kigge i en forskuds- eller årsopgørelse.

- Så forældrene har en særlig opgave i lige at minde de unge om, at her er altså muligheder, som virkelig kan give en skattebesparelse, der er mærkbar, siger Henning Boye Hansen.

1) Nye regler for befordringsfradrag

Omkring 15.000 studerende i en række kommuner kan som noget nyt fra næste år få mere ud af SU'en, hvis de har langt til studiet.

Det gælder, hvis man er bosat i en af 25 yderkommuner eller på en af ti småøer.

Så er man nemlig berettiget til befordringsfradrag for transport ud over 24 kilometer i alt per dag til og fra sit uddannelsessted efter samme regler som for lønmodtagere i samme område, forklarer Henning Boye Hansen.

- Unge med bopæl i for eksempel Holstebro eller Kalundborg får således ikke adgang til fradraget, selv om de måske også transporterer sig til et studiested langt fra bopælen, siger han og uddyber:

- For unge med bopæl tæt på en kommunegrænse vil flytning til nabokommunen nu kunne blive interessant, hvis denne er en yderkommune.

Ifølge beregninger fra Skatteministeriet vil en jordemoderstuderende med bopæl i Hjørring og studiested i Aalborg få en skattelettelse på op til 11.000 kroner om året, mens en ingeniørstuderende med bopæl i Tønder og studiested i Esbjerg vil kunne spare op til 12.000 kroner i skat.

Og det skal man altså selv huske i sin forskuds- eller årsopgørelse, siger Henning Boye Hansen.

2) Slut med AM-bidrag

Befordringsfradraget er ikke den eneste økonomiske håndsrækning til de unge.

Teenagere med fritidsjob kan glæde sig ekstra meget til nytår, da de fra 2026 ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Bortfaldet af AM-bidraget kommer formentlig omkring 150.000 unge til gode.

Andelen af unge med et fritidsjob er størst i provinsen ifølge Danmarks Statistik og DR.

- Og for en ung med job som for eksempel kassemedarbejder i et supermarked betyder bortfaldet en skattebesparelse svarende til det meste af en månedsløn. Det er pænt mange penge for nogle, siger chefkonsulenten.

Fritagelsen er i første omgang til glæde for unge født i årene 2009-2013. Fritagelsen gælder til udgangen af det år, hvor den unge fylder 17 år.

Det burde ske helt automatisk, fortæller Henning Boye Hansen.

Men som forælder kan du lige hjælpe dit barn med at tjekke den første lønseddel for at holde øje med, om købmanden eller sportsforretningen nu husker at få tilrettet sit lønsystem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek