Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 22/11/2025 - 21:00

FAKTA: Her er de tidligere bagedystvindere

* 2025: Ingrid Mørch Jørgensen.

* 2024: Sandra Dahl.

* 2023: Terese Sau Hansen.

* 2022: Klaus Andersen.

* 2021: SæÞór Kristínsson.

* 2020: Mads Eg Andersen.

* 2019: Frederikke Legaard.

* 2018: Emil Obel.

* 2017: Andrea Søllested.

* 2016: Sune Demant.

* 2015: Liv Martine Hansen.

* 2014: Tobias Hamann.

* 2013: Annemette Voss.

* 2012: Nana Frolov Christensen.

Kilde: Woman.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/11/2025 - 21:00

Yngste bagedystvinder nogensinde: Det er surrealistisk

17-årige Ingrid Mørch Jørgensen er vinderen af "Den store bagedyst" 2025. På trods af sin unge alder har hun et helt årtis erfaring fra køkkenet.

Efter mange ugers hårdt slid i bageteltet står Ingrid Mørch Jørgensen tilbage som den endelige vinder af "Den store bagedyst" 2025.

Og hun er ikke bare hvilken som helst bagedystvinder - under optagelserne til programmet var hun kun 16 år og er dermed den yngste vinder i programmets 13-årige historie.

Hun overtager rekorden fra Emil Obel, der vandt programmet som 17-årig i 2018.

Selv er det unge bagetalent - med et strejf af jysk beskedenhed - godt tilfreds med kraftpræstationen.

- Det er ret fedt lige at have krydset det af, synes jeg. Det er lidt surrealistisk på en eller anden måde, fortæller Ingrid Mørch Jørgensen.

Glædestårerne væltede ud, og forløsningen indtraf, da gymnasieeleven blev udråbt som vinder af dommerne.

- Det er lidt, som om det hele bare falder på plads. Som om alt det, jeg har arbejdet på igennem virkelig lang tid, det bare betaler sig - at det har været det hele værd, selv om det også har været meget hårdt.

Finalen stod mellem 45-årige Joan Kramer Pedersen, der til daglig arbejder hos en vognmandsforretning, 26-årige Margrét Sól Torfadottir, som er opvokset i Island, og den nu 17-årige gymnasieelev Ingrid Mørch Jørgensen.

Traditionen tro bestod finalen af tre udfordringer, hvor amatørbagerne skulle imponere dommerne med teknik og smag. I første udfordring skulle deltagerne forberede appetizers, der var en gallafest værdig.

I sæsonens sidste hemmelige udfordring skulle finalisterne fremvise deres evner til præcist at arbejde med chokoladepynt på en gallakage, og i den endelige mesterværksudfordring skulle de lave en kage, der matchede deres farverige finaleoutfits.

Her imponerede Ingrid Mørch Jørgensen særligt med kagens mousse-fyld, der var så godt, at dommer Markus Grigo næsten ikke kunne fatte det.

Den unge deltager, der siden optagelserne er fyldt 17 år, var fra begyndelsen bevidst om sin alder. Hun var nervøs for, at de andre deltagere ville anse hende som "den lille" - men det var langtfra tilfældet.

- Jeg synes virkelig, at de alle sammen har været gode til at give mig lige så meget plads, som hvis jeg var på samme alder som dem. Det har bare været virkelig befriende.

Selv om Ingrid Mørch Jørgensen ikke har lige så meget erfaring, som flere af modstanderne, har hun stadig et helt årtis læring med fra køkkenet.

- Da jeg var seks år gammel, startede jeg med at stå i køkkenet. Men inden da interesserede jeg mig også virkelig meget for bagning og har altid syntes, at det var spændende.

Den imponerende sejr har sporet Ingrid Mørch Jørgensen ind på, hvad hun vil tage sig til efter gymnasiet.

- Jeg vil gerne arbejde inden for kage- og konditorverdenen. Men hvad det lige præcis skal være, ved jeg ikke endnu. Jeg skal lige vente og se, hvilke døre min sejr har åbnet, fortæller hun.

Til dem, der hungrer efter mere bagefjernsyn, sender DR også en julebagedyst 20. december, hvor denne sæsons deltagere i par skal dyste om dommernes gunst.

Derudover sendes der 1. januar et særafsnit, hvor kendte danskere skal prøve kræfter med deres bageevner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

FAKTA: Forstå din forskuds- og årsopgørelse

* Forskudsopgørelsen frigives i november og er en slags budget over dine indtægter og fradrag det kommende år. 

* Den bestemmer, hvor meget skat du skal betale. Du skal justere forskudsopgørelsen løbende, hvis dine forhold omkring løn, lån eller fradrag ændrer sig. 

* Årsopgørelsen frigives i marts og er regnskabet for det foregående år. Den viser altså dine reelle indtægter og fradrag. 

* Det er her, du kan se, om du skal betale restskat eller får udbetalt overskydende skat. 

* Indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede og private ratepensioner bliver indberettet til Skat af din bank eller dit pensionsselskab. Du skal altså ikke selv skrive beløbene på din årsopgørelse.

* Hvis du er blevet beskattet af dine indbetalinger til en ratepension, vil det fremgå af årsopgørelsen. 

* Du kan vælge at overdrage pengene til en anden pensionsordning eller få det overskydende beløb udbetalt. Kontakt din bank eller dit pensionsselskab, og aftal det videre forløb.

* Både din forskud- og årsopgørelse finder du på Skat.dk. 

Kilde: Skattestyrelsen. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

Få styr på din ratepension og slip for at betale skat to gange

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er en øvre grænse for, hvor meget du årligt må indbetale på en ratepension for at bevare fradraget. Sætter du flere penge ind, vil det koste ekstra i skat.

Du gør klogt i at være opmærksom på, hvor mange penge du hvert år indbetaler på din ratepension - en pensionsopsparing, der udbetales løbende, efter du er nået pensionsalderen.

Mange danskere, der sætter penge ind på en ratepension, kan risikere at betale dobbeltskat.

Knap fire ud af fem har nemlig ikke tjekket, om deres indbetalinger i år kommer til at overstige fradragsloftet.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet Sampension.

I 2025 kan du indbetale op til 65.500 kroner på en ratepension med fuldt skattefradrag.

Strømmer der flere penge ind, kommer du til at betale skat af det øvrige beløb.

Dermed betaler du både skat, når du tjener pengene, og når de udbetales som pension.

Problemet vil typisk opstå, hvis du har en ratepension i flere forskellige banker eller pensionsselskaber, fortæller chefrådgiver i Sampension Helle Dalsgaard.

- Der hvor nogle kommer i klemme, er, hvis man har skiftet pensionsselskab i løbet af året.

- Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, at man har fået en ny pensionsleverandør. I det tilfælde kan der ske en for høj indbetaling til ratepensionen, fordi man indbetaler to steder, siger Helle Dalsgaard.

Hvis du er ny kunde i et pensionsselskab og ikke overfører din opsparing fra din tidligere udbyder, har de ikke adgang til information om dine tidligere indbetalinger.

Det skyldes, at oplysninger hører under reglerne for GDPR, forklarer Helle Dalsgaard.

Og indbetaler du privat til en ratepension eller skifter du pensionsudbyder tæt på årsskiftet, bør du også have et ekstra vågent øje.

Det fortæller Louise Lebeck Lund, der er pensionsrådgiver i pensionsselskabet Danica.

- Lige nu er vi meget opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at det selskab, man flytter fra, når at overføre pengene og dermed oplysningerne om, hvor meget man har indbetalt i år, siger hun.

Seneste opgørelse fra Skattestyrelsen viser, at 28.500 danskere indbetalte mere end beløbsgrænsen for ratepension i 2023.

Danskerne gik det år glip af næsten 239 millioner kroner i fradrag, hvilket svarer til cirka 8400 kroner per borger.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du indbetaler for meget, kan du ifølge Helle Dalsgaard ringe til dit nuværende pensionsselskab.

Du kan også ofte se det under din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside, fortæller Louise Lebeck Lund.

Opdager du inden årsskiftet, at beløbet er for højt, kan du bede om at få pengene omfordelt.

- Så ringer man bare til det pensionsselskab eller den bank, man indbetaler til, og så laver vi en korrektion.

- Vi flytter det, der er indbetalt for meget, over på den livslange pension, hvor der igen er fradrag, siger Louise Lebeck Lund.

På en livsvarig pension er der ingen begrænsninger på, hvor meget du må indbetale for at få fuldt skattefradrag.

Pensionsselskabet har mulighed for at korrigere indbetalinger fra 2025 helt indtil den 19. januar 2026, fremgår det af pensionsbeskatningsloven.

Årsopgørelsen, der lander til foråret, vil afsløre, hvis dine indbetalinger for året har oversteget grænsen for dobbeltbeskatning.

Louise Lebeck Lund oplever dog, at mange ikke er opmærksomme på ratepensionsloftet, når de kaster det første blik på årsopgørelsen.

- Hvis man kun fokuserer på det grønne eller røde tal, så får man måske ikke læst nede i teksten, hvor der står, at x antal kroner er blevet ekstra beskattet, siger hun.

Løbet er dog ikke kørt, hvis du ikke når at reagere inden for skæringsdatoen, men det er bedre at være på forkant, lyder det fra Helle Dalsgaard.

Ellers kræver det, at du udfylder en blanket til pensionsselskabet og Skat - og så skal der ske en rettelsesindberetning til årsopgørelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek