Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

London, 25/12/2025 - 17:41

Kong Charles hylder helte fra Bondi Beach i juletale

Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Det er "opmuntrende", hvordan folk med forskellig tro har en "fælles længsel efter fred", siger britisk konge.

Storbritanniens kong Charles III opfordrer til "medfølelse og forsoning" i en tid præget af "splittelse" verden over i sin årlige juletale, som blev sendt torsdag.

Efter et 2025 med blandt andet skyderi på Bondi Beach i Australien og et angreb mod en synagoge i Manchester, hyldede kongen de mennesker, der griber ind i alvorlige situationer.

- Enkeltpersoner og lokalsamfund har udvist spontant mod ved instinktivt at bringe sig selv i fare for at forsvare andre, sagde kong Charles.

Mens han talte, blev der vist fotos fra Bondi Beach, hvor grønthandleren Ahmed al-Ahmed og andre personer greb ind for at forsøge at stoppe et dødeligt skyderi mod en jødisk sammenkomst.

Kong Charles sagde, at han fandt det "overordentlig opmuntrende", hvordan mennesker med forskellige trosretninger har en "fælles længsel efter fred".

I 80-året for Anden Verdenskrigs afslutning hyldede den 77-årige konge de værdier og det "mod og ofring", der prægede krigsårene.

Modet hos soldater og andet militært personel samt den måde, hvorpå lokalsamfund stod sammen dengang, bærer et "tidløst budskab til os alle", mener kong Charles.

- Når vi hører om splittelse både herhjemme og i udlandet, er det værdier, som vi aldrig må miste af syne, sagde kong Charles.

Hans tale, der på forhånd var optaget fra Westminster Abbey, blev sendt på britisk tv klokken 16.00 dansk tid.

- Med den store mangfoldighed i vores samfund kan vi finde styrken til at sikre, at det rette sejrer over det forkerte. For mig at se må vi værne om værdierne medfølelse og forsoning på samme måde, som vor Herre levede og døde, sagde kong Charles.

Kongens ord blev efterfulgt af en optræden med et ukrainsk kor samt London-koret Royal Opera Chorus.

Kong Charles har ofte givet udtryk for sin støtte til Ukraine og har alene i 2025 været vært for præsident Volodymyr Zelenskyj på Windsor Castle tre gange, senest i oktober.

Selv om han ifølge forfatningen skal være hævet over politik, har kongen gentagne gange udtalt sig om globale kriser.

Han har givet udtryk for bekymring over konflikten mellem Israel og Gaza og udtrykt sorg efter vold mod jødiske samfund, herunder angrebet på synagogen i det nordlige England i oktober samt skyderiet ved Bondi Beach.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 25/12/2025 - 16:21

Norsk kronprinsesse: Marius-anklager har været krævende

Lise Aserud/Ritzau Scanpix

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, tager til genmæle mod kritik og anklager omkring hendes søns straffesag.

I programmet "Året med kongefamilien" på den norske tv-station NRK kommenterer den norske kronprinsesse, Mette-Marit, for første gang anklagerne mod hendes søn Marius Borg Høiby, og fortæller hvordan hun har håndteret situationen.

Hun siger, at alle forældre - især dem, der har været i samme situation - kan forstå, hvor meget man bebrejder sig selv.

- Og at blive så hårdt kritiseret i en situation, hvor vi har forsøgt at gøre vores bedste og søgt professionel hjælp - det føles lidt uretfærdigt. At vi ikke har taget situationen alvorligt. For det tror jeg, at vi har, siger hun.

Da Marius Borg Høiby blev anholdt af norsk politi i august sidste år, skrev flere norske medier, at kronprinsessen skulle have ringet til ham og advaret ham om det.

Derpå skulle hun ifølge de pågældende medier have ryddet hans lejlighed.

- Jeg synes, at det har været meget krævende at blive beskyldt for så tilpas alvorlige ting, som jeg selvfølgelig ikke har gjort, siger Mette-Marit i tv-programmet om de kongelige.

Hun nævner ikke konkret, hvilke anklager hun tænker på.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er tiltalt for 32 forhold, blandt andet fire voldtægter. En ekskæreste har anmeldt ham for mishandling i nære relationer.

Høiby nægter sig skyldig i de mest alvorlige anklager.

Retssagen begynder i Oslo byret 3. februar.

Kong Harald fortæller blandt andet til NRK, at det ikke er muligt at forberede sig på en skandalesag som den om Marius.

- Men nu er det i domstolenes hænder, og retssagen er berammet. Den kommer til at gå sin gang. Så må vi tage det, som det kommer, siger kongen.

- Samtidig vil jeg sige, at vi føler med alle dem, som er berørt. Ikke bare i vores egen familie, men også alle andre som er berørt. Vi føler med dem og håber, at de har det godt og får det bedre efter retssagen.

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

, 25/12/2025 - 10:00

FAKTA: Prøv dig frem med spicy kimchi

Du kan tilføre din surkål mere smag med masser af krydderier. Start eventuelt med denne spicy kimchi med spidskål, broccolistok og pastinak.

* Lav en saltlage dagen før med en liter kogende vand og 50 gram salt.

* Brug et stort hoved spidskål, to broccolistokke, to pastinakker og et rødløg.

* Snit kålen fint, og læg den i saltlagen natten over.

* Blend fire fed hvidløg, 100 gram paprika, en stærk chili, en halv deciliter fiskesauce, en spiseskefuld honning og en halv deciliter vand til en jævn kimchipasta.

* Skær de øvrige grøntsager i små tern eller strimler.

* Massér grøntsagerne med kimchipastaen i fem-ti minutter, til kålen afgiver væske.

* Pres blandingen ned i et glas, dæk med væske, og læg noget tungt ovenpå.

* Husk at åbne dagligt for at lette trykket.

* Efter en uges tid bør den være klar. Sæt den herefter på køl for at standse fermenteringen.

Kilde: Kogebogsforfatter Mette Løvbom.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/12/2025 - 10:00

Kom krydderi på din kimchi og giv kålen mere smag

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Fermenteret kål er guf for fordøjelsen, men hvis du hverken er til kraut eller kimchi, kan du faktisk let sætte dit eget præg på smagen.

Fermenteret og syrnet mad deler vandene, og kål er ingen undtagelse.

Hvis du har et anstrengt forhold til surkål, men gerne vil have gavn af de sundhedsmæssige fordele, kan du sagtens tweake smagen, uden at miste essensen.

Sådan lyder det fra Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Det handler simpelthen om at give det nogle krydderier, hvis du ikke er så meget til den karakteristiske salte, sure og gærede smag. Jeg synes, at fermenterede produkter skal proppes med velsmag.

- Du kan for eksempel eksperimentere med en kimchi med spidskål, broccolistilke og pastinak. Den er spicet op med chili, paprika, fiskesauce og lidt honning for at skabe mere dybde i smagen, siger hun.

Ifølge Mette Løvbom kræver det, at der er en smagsbalance, og at du udnytter de fem grundsmage til fulde, så det ikke kun bliver surt og salt.

- Derfor giver jeg den altid så meget gas med krydderierne. Lidt hvidløg her, noget chili der, det giver bare mere drøn på smagen og sætter smagsløgene mere på arbejde, siger hun.

Og ikke nok med, at du kan arbejde med at give kålen mere smag, er der også et væld af sundhedsmæssige årsager til, at det er værd at give eksempelvis kimchi en chance dette efterår.

- Kål er en suveræn erstatning for forarbejdede kulhydrater, som du blandt andet finder i hvidt brød, frysemad og morgenmadsprodukter. Det indeholder det, jeg kalder "kålhydrater".

- Det fodrer mikroorganismerne hele vejen igennem dit tarmsystem, så du får stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem, siger hun.

Det bekræfter Lene Jespersen, der er professor i mikrobiel økologi og fødevarefermentering på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Fermenteret mad generelt, og blandt andet fermenteret kål, er godt for os, fordi det er fyldt med forskellige mikroorganismer, der kan påvirke kroppen på en positiv måde. Det kan for eksempel hjælpe med at stimulere vores immunsystem

- Kål indeholder nogle komplekse kulhydrater, som kroppen i sig selv ikke kan fordøje, men de er faktisk virkelig gode for tarmen og alle de forskellige bakterier, der er en del af vores tarmflora. Derfor har det positiv indflydelse på vores helbred og generelle sundhed, siger hun

Udtrykket fermentering betyder i virkeligheden bare, at noget er fremstillet ved hjælp af mikroorganismer, forklarer Lene Jespersen.

Det gælder foruden surkål også produkter som brød, øl, ost, vin og yoghurt.

- Der er nogle helt bestemte mælkesyrebakterier i kål. Når du laver sauerkraut, tilføjer du en meget specifik mængde salt, som trækker væsken ud af kålen og sikrer, at det er de rigtige mælkesyrebakterier, der vokser frem.

- Når det puttes i et lufttæt glas, er det yderligere med til at skabe et miljø, der fremmer væksten af de ønskede mælkesyrebakterier. Fermenteringsprocessen fremmes ved at sikre, at mikroorganismerne trives, forklarer hun.

Efterfølgende skal det bare have lov til at passe sig selv i noget tid, mens det gærer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek