Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 13/11/2025 - 21:30

Thomas Vinterberg hyldes med ny filmpris

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Ved prisuddelingen Isbjørnen modtager filminstruktør Thomas Vinterberg Alice Prisen for sin evne til at nå et bredt publikum med sine værker.

Som den første nogensinde har instruktør Thomas Vinterberg torsdag modtaget filmprisen Alice Prisen.

Prisen uddeles af Nordisk Film Fonden i forbindelse med fondens årlige gallashow Isbjørnen.

Det oplyser Nordisk Film Fonden i en pressemeddelelse.

Alice Prisen er opkaldt efter filmskaberen Alice O'Fredericks og hylder en instruktør eller manuskriptforfatter, der formår at samle et bredt publikum og bygge bro mellem det folkelige og det elitære.

Med prisen følger 100.000 kroner.

I Nordisk Film Fondens begrundelse for at tildele Thomas Vinterberg prisen lyder det blandt andet:

- Gennem hele sin karriere har Vinterberg turdet bevæge sig ud på tynd is og opsøge det uforudsigelige. Han har forenet kunstnerisk mod med folkelig appel og skabt værker, der har sat sig dybt i den danske folkesjæl.

- Med sine skarpe moralske fortællinger og intense menneskelige dramaer har han cementeret sin position som en af dansk films mest betydningsfulde instruktører.

Thomas Vinterberg dimitterede fra Den Danske Filmskole i 1993 og har siden høstet stor anerkendelse for film som "Festen", "Jagten" og oscarvinderen "Druk".

Ud over Alice Prisen er der ved Isbjørnen-showet blevet uddelt tre andre priser.

Nordisk Film Prisen, der rummer 119.000 kroner, går til instruktør Zinnini Elkington for hendes debutspillefilm "Det andet offer", som Nordisk Film Fonden beskriver som værende "et medrivende, overbevisende og elegant drama, der udspiller sig på Herlev Hospital".

Filmens hovedrolleindehaver Özlem Saglanmark får også et skulderklap med på vejen i form af Ove Sprogøe Prisen. Den gives til en dansk skuespiller for en særligt bemærkelsesværdig præstation. Med Ove Sprogøe Prisen følger 100.000 kroner.

100.000 kroner ryger også ned i lommen på filminstruktør Magnus von Horn, der instruerede den oscarnominerede "Pigen med nålen". Han modtager Erik Ballings Rejselegat.

Nordisk Film Fonden har uddelt donationer til gavn for den danske filmbranche siden 1993.

/ritzau/

Læs Mere >>

Burbank, 13/11/2025 - 15:22

Disney-aktien falder efter skuffende filmudgivelser

Drew Angerer/Ritzau Scanpix

Disney omsatte i fjerde kvartal for 144,5 milliarder kroner, viser regnskab, der er kommet torsdag.

Disney-aktien er torsdag faldet i det amerikanske formarked, efter at selskabet har præsenteret sit regnskab for fjerde kvartal.

Torsdag eftermiddag faldt aktien 5,8 procent forud for åbningen af børsen på Wall Street i New York.

Disney omsatte i fjerde kvartal for 22,5 milliarder dollar - svarende til 144,5 milliarder kroner - hvilket er nogenlunde på linje med selskabets omsætning i samme periode sidste år.

Resultatet lever dog ikke op til analytikernes forventninger.

Det gælder særligt underholdningssegmentet, der faldt med mere end en tredjedel til 691 millioner dollar - 4,4 milliarder kroner.

I fjerde kvartal udkom Disney blandt andet med superheltefilmen "The Fantastic Four: First Steps", komediefilmen "The Roses" og fantasy- og komediefilmen "Freakier Friday".

Filmene har dog ikke solgt ligeså mange biografbilletter, som blandt andet filmene "Inderst Inde 2" og "Deadpool & Wolverine", der trak Disneys indtægter op sidste år.

På bundlinjen endte Disney i fjerde kvartal 2025 med et overskud på 1,3 milliarder dollar - svarende til 8,4 milliarder kroner.

I samme periode sidste år landede Disneys overskud på 460 millioner dollar.

Fremgangen skyldes vækst i Disneys forlystelsesparker og på streamingtjenesterne Disney+ og Hulu.

Disney+ og Hulu nåede i fjerde kvartal op på sammenlagt 196 millioner abonnenter, hvilket var en stigning på 12,4 millioner i forhold til kvartalet før.

I slutningen af september havde Disney+ alene 131,6 millioner abonnenter. Streamingtjenesten tiltrak 3,8 millioner nye abonnenter i løbet af juli, august og september.

Disneys forlystelsesparker endte kvartalet med et driftsresultat på 1,9 milliarder dollar, hvilket er 219 millioner dollar mere end samme kvartal i 2024.

Driftsresultatet for forlystelsesparkerne er for det seneste år endt på ti milliarder dollar, hvilket er et rekordresultat.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 13/11/2025 - 10:00

FAKTA: Karrypasta indeholder flere sunde ting

Du kan putte flere gavnlige og sunde ingredienser i en karrypasta:

* Ingefær: antages at virke blodfortyndende og kvalmestillende. Ingefær dæmper betændelse og virker som en antioxidant. Den bruges desuden til at bedre gigt.

* Chili: er fuld af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Der er især en høj koncentration af A-, C- og E-vitamin i chilifrugten, som blandt andet kan booste dit immunforsvar.

* Hvidløg: kan virke bakteriedræbende og antiinflammatorisk og kan derved mindske dannelsen af plak i arterierne. Hvidløg kan udvide karrene og dermed være med til at sænke blodtrykket. Det kan desuden nedsætte produktionen af kolesterol.

Kilder: Hjerteforeningen og DR.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/11/2025 - 10:00

Giv vintermaden bid og varme med en hjemmelavet karrypasta

Annegret Hilse/Reuters

Lad duften af frisk ingefær, hvidløg og ristede krydderier sprede sig i køkkenet, mens du laver din egen karrypasta, der kan pifte din hverdagsmad op.

De kolde måneder kalder på varm mad - og hvad er næsten bedre end en velsmagende og krydret karrypasta?

Med friske ingredienser kan du skabe en sund og aromatisk base, der løfter dine retter, siger kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl.

Den er let at have med at gøre, og samtidig undgår du unødvendige tilsætningsstoffer.

- Jeg synes først og fremmest, at en god karry godt må bide lidt, men den skal heller ikke være så stærk, at den overdøver andre smage som kokosmælk eller andet, forklarer Thomas Rønsch Toftdahl.

Han anbefaler, at du begynder processen med dine tørre krydderier.

- Jeg bruger spidskommen, korianderfrø, sorte peberkorn, nelliker og hel kardemomme - cirka en spiseske af hver. Det tager jeg og maser godt ud i en morter eller en minihakker, som er helt oplagt til det, forklarer kokken.

Så er turen kommet til de vådere ingredienser.

Her bruger Thomas Rønsch Toftdahl et helt hvidløg og et helt til halvandet rødløg samt chili.

- Jeg plejer at bruge tre røde chilier, der cirka ligger midt på styrkeskalaen. Jeg synes, at chilismag er dejlig, men den skal ikke overdøve. Du kan sagtens bruge hele chilier med kerner, siger han.

Dernæst er turen kommet til ingefær - brug cirka 40 til 50 gram, og sørg for at skrælle og skylle grundigt, da bakterierne sidder i skrællen, og de kan gøre, at karrypastaen mugner hurtigere.

- Jeg bruger også altid to stilke citrongræs samt et par friske kaffirlimeblade, som kan købes i de fleste grønthandlere. Det tilsættes sammen med skal og saft fra to hele lime og to teskefulde rørsukker, fortæller kokken og faglæreren.

Husk at smage til undervejs, og smag eventuelt til med en lille smule kanel, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Ikke ret meget. Den skal endelig ikke smage af kanel. Det er bare lige for at bløde nogle af bitterstofferne lidt op, uddyber han.

Alle ingredienser skal moses eller blendes til en sammenhængende konsistens, så det bliver til en pasta, men gerne med lidt struktur, lyder det.

Du kan tilføje to skefulde god olivenolie, hvis pastaen mangler fugt.

- Den må ikke være tør. Den skal være våd, men ikke flydende, forklarer han.

Put karrypastaen i en velegnet beholder, og opbevar den herefter på køl, hvor den kan holde sig cirka 14 dage, lyder det fra Thomas Rønsch Toftdahl.

Den færdige karrypasta kan bruges i et væld af retter.

- Jeg elsker at bruge den sammen med linser, som er ret kedelige, men supersunde og et godt alternativ til kød. Så jeg ville koge mine linser og blande et par skefulde karrypasta i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Det kan også blandes i en asiatisk inspireret gryderet med rejer, grøntsager og fiskesovs eller en dansk klassiker som boller i karry med et tvist, foreslår han.

Der er lige et enkelt aber dabei, lyder det fra kokken. Pas på med at tilsætte pastaen ved alt for høj varme, så ryger mange af de vitaminer og antioxidanter, som vi gerne vil have.

- Tag for eksempel din ret af blusset under tilsmagning, og tilsæt karrypastaen. Det giver også en mere koncentreret smag, siger han.

Maden skal selvfølgelig altid varmes igennem, så bakterier som salmonella og campylobacter bliver dræbt, hvilket Fødevarestyrelsen anbefaler.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek