Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

18/06/2024 - 10:00

Bliv hundrede procent ferieklar med det perfekte autosvar

Anerkend, henvis, og krydr med en omgang god energi, når du skriver autosvaret, der sendes ud, mens du holder velfortjent sommerferie.

Rune øe/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Sommerferien glitrer i din kalenderhorisont, og du er mere end klar til at formulere et autosvar til mailboksen, som sikrer dig ro i sindet, indtil arbejdet kalder igen.

Ifølge Sarah Delshad Beg, der er erhvervspsykolog hos rådgivningsvirksomheden AS3, begynder ethvert godt autosvar med en anerkendelse til den, der rækker ud til dig.

Læg derfor ud med at skrive noget i stil med: "Mange tak for din mail.", lyder rådet.

- Det gør altid noget godt for den, der har sendt mailen til dig, siger hun.

Næste skridt er at angive din fraværsperiode. Her kan du overveje at at udvide perioden, du oplyser, med en ekstra dag, så du ikke står som tilgængelig på den første dag, du er tilbage fra ferie.

- Det kan være en god ide at afsætte noget af din første dag efter ferien til reel kontortid, hvor du kan samle op. Derfor kan du allerede i dit autosvar skabe klare forventninger ved at skrive, at du for eksempel forventer at vende tilbage hurtigst muligt efter X dato. På den måde skaber du fleksibilitet i din svartid.

Vær i det hele taget helt klar omkring din tilgængelighed. Stresscoach Trine Sloth gør klart, at det optimale vil være, hvis du kan holde fuldstændig ferie, når du har ferie, og dermed ikke skriver i autosvaret, at du godt kan kontaktes løbende.

- Vi er ikke gift med vores arbejde. Alle kan i bund og grund erstattes. Enhver arbejdsplads får det bedste ud af medarbejdere, der har overblik og ro fremfor at være presset i bund. Vi bliver mere effektive og præsterer bedre, når vi sørger for at holde fri, når vi har fri, siger hun.

Har du et job, hvor det er absolut nødvendigt, at enten dine kolleger, kunder eller samarbejdspartnere kan få fat i dig, opfordrer Trine Sloth dig til at stille klare rammer op for, hvornår og hvordan de kan gøre det. For eksempel kan du skrive, at du kan kontaktes på et par bestemte dage i et bestemt tidsrum.

- Så bliver du ikke forstyrret i tide og utide. Tag styring over det, og angiv for eksempel, at du kan kontaktes om tirsdagen mellem klokken 9 og 10, hvis der er noget, siger Trine Sloth.

Ellers er det også en god idé at henvise til en eller flere andre fra dit arbejde, som afsenderen af mailen kan tage fat i. Husk dog på forhånd at lave en forventningsafstemning med dem, du henviser til, lyder det fra Sarah Delshad Beg.

- Tal om, hvilke henvendelser der kan komme i den periode, du er væk. Det kan være, der er nogle særlige kunder, eller at du sidder i en borgerrettet position, hvor der er noget særligt, som dine kolleger skal være opmærksomme på, siger hun og fortsætter:

- Så sikrer du, at dem, der skal tage sig af henvendelserne, kan lykkes med tingene, så du ikke selv står med det, når du kommer tilbage.

Sidst, men ikke mindst, kan du krydre dit autosvar med en glad hilsen til dem, der skriver til dig, lyder et sidste råd fra Trine Sloth.

- Skriv måske: "Jeg holder ferie for at komme tilbage med god energi til dig". For det er jo det vigtige at huske på: at vi har mere at give af til andre, når vi husker at tanke os selv op, siger stresscoachen.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek