Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

25/05/2023 - 08:00

Nyd grønne asparges som både forret og dessert

Omfavn aspargessæsonen, og skab retter, der smager af sommer. To kokke giver deres bedste bud på, hvordan du griber den grønne urt an.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Fra nu af og til Sankt Hans kan du nyde godt af de grønne danske asparges.

En sæson, som køkkenchef Jack Cramer fra Restaurant OKÊ på Ruths Hotel i Skagen, har ventet på.

- Det er om noget et tegn på, at det er blevet sommer, siger han.

Sådan har Thomas Rønsch Toftdal, som underviser på Hotel- og Restaurantskolen, det også.

- En dansk asparges, der lige er plukket, smager simpelthen friskt og har en sødme, der bare er smagen af sommer, siger han.

Og der er et væld af måder, du kan kokkerere med den sprøde urt.

1) Stegt eller dampet.

En varm pande og en god omgang brusende smør er alt, du behøver for at tilberede dine asparges.

- Steg dem i maks. to minutter på en varm pande. De skal ikke have farve, men skal bare lige glaseres i smørret, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Lad dem endelig ikke stå på eftervarmen, for så smider de al væsken, og så ender du med et trevlet stykke bambus.

Du kan også dampe aspargesene i vin eller vand. Igen er det afgørende, at de ikke bliver overtilberedte, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

- Læg dem på en rist over væden og ikke direkte ned i. Ellers bliver de kogt, og kogte asparges er ikke så lækre.

De stegte eller dampede asparges kan serveres, blot som de er, eller de kan bruges som garniture til lette kød- og fiskeretter.

2) En tur på grillen.

Jack Cramer holder allermest af at grille de grønne asparges. Her skal du bruge nogle, der har en tommelfingers tykkelse. Skyl dem, og nup stokkene af, og put dem direkte på en meget varm grill.

- De skal have en hård behandling på begge sider. Varmen skal være rigtig høj, og de må gerne få en lille smule forkulning, siger han.

Skal det være lidt ekstra lækkert, kan du pensle dem med oksemarv eller en mild chiliolie. Top til sidst med salt, peber og citron, og servér.

- En omgang friskrevet parmesan ud over er heller ikke dårligt, tilføjer Jack Cramer.

3) Med morkler.

Jack Cramer holder også af at kombinere asparges med svampen morkel.

- Det er, som om morkler og asparges er født sammen. Hvis jeg kan få de to smage, er jeg i himlen, siger han og fortsætter:

- Morklen har denne her tunge smag af umami, som understøtter asparges rigtig godt.

Får du fat i friske morkler, som har sæson i foråret og ind i juni, kan du blot rense dem og smide dem på panden med smør, hvidløg og timian.

- Lad det bruse op, og giv dem et hurtigt sving. Aspargesene kan du koge let i saltet vand, og så kan du servere det hele med smørsovsen fra panden, foreslår Jack Cramer.

Du kan også tilføje fløde på panden og dermed lave stuvede svampe, som du putter på tallerkenen sammen med aspargesene.

4) Som cremet dessert.

Sommertid betyder også istid, og her fungerer asparges faktisk rigtig godt som ingrediens, lyder det fra begge kokke.

- Den der fedme i flødeis går rigtig godt op med aspargessmagen, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Du laver blot en helt almindelig iscreme og blander den med blendet asparges, forklarer Jack Cramer.

- Du kan også lave en sorbet på en puré af let blancherede asparges, siger han.

/ritzau fokus/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek