Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

25/05/2023 - 08:00

Nyd grønne asparges som både forret og dessert

Omfavn aspargessæsonen, og skab retter, der smager af sommer. To kokke giver deres bedste bud på, hvordan du griber den grønne urt an.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Fra nu af og til Sankt Hans kan du nyde godt af de grønne danske asparges.

En sæson, som køkkenchef Jack Cramer fra Restaurant OKÊ på Ruths Hotel i Skagen, har ventet på.

- Det er om noget et tegn på, at det er blevet sommer, siger han.

Sådan har Thomas Rønsch Toftdal, som underviser på Hotel- og Restaurantskolen, det også.

- En dansk asparges, der lige er plukket, smager simpelthen friskt og har en sødme, der bare er smagen af sommer, siger han.

Og der er et væld af måder, du kan kokkerere med den sprøde urt.

1) Stegt eller dampet.

En varm pande og en god omgang brusende smør er alt, du behøver for at tilberede dine asparges.

- Steg dem i maks. to minutter på en varm pande. De skal ikke have farve, men skal bare lige glaseres i smørret, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Lad dem endelig ikke stå på eftervarmen, for så smider de al væsken, og så ender du med et trevlet stykke bambus.

Du kan også dampe aspargesene i vin eller vand. Igen er det afgørende, at de ikke bliver overtilberedte, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

- Læg dem på en rist over væden og ikke direkte ned i. Ellers bliver de kogt, og kogte asparges er ikke så lækre.

De stegte eller dampede asparges kan serveres, blot som de er, eller de kan bruges som garniture til lette kød- og fiskeretter.

2) En tur på grillen.

Jack Cramer holder allermest af at grille de grønne asparges. Her skal du bruge nogle, der har en tommelfingers tykkelse. Skyl dem, og nup stokkene af, og put dem direkte på en meget varm grill.

- De skal have en hård behandling på begge sider. Varmen skal være rigtig høj, og de må gerne få en lille smule forkulning, siger han.

Skal det være lidt ekstra lækkert, kan du pensle dem med oksemarv eller en mild chiliolie. Top til sidst med salt, peber og citron, og servér.

- En omgang friskrevet parmesan ud over er heller ikke dårligt, tilføjer Jack Cramer.

3) Med morkler.

Jack Cramer holder også af at kombinere asparges med svampen morkel.

- Det er, som om morkler og asparges er født sammen. Hvis jeg kan få de to smage, er jeg i himlen, siger han og fortsætter:

- Morklen har denne her tunge smag af umami, som understøtter asparges rigtig godt.

Får du fat i friske morkler, som har sæson i foråret og ind i juni, kan du blot rense dem og smide dem på panden med smør, hvidløg og timian.

- Lad det bruse op, og giv dem et hurtigt sving. Aspargesene kan du koge let i saltet vand, og så kan du servere det hele med smørsovsen fra panden, foreslår Jack Cramer.

Du kan også tilføje fløde på panden og dermed lave stuvede svampe, som du putter på tallerkenen sammen med aspargesene.

4) Som cremet dessert.

Sommertid betyder også istid, og her fungerer asparges faktisk rigtig godt som ingrediens, lyder det fra begge kokke.

- Den der fedme i flødeis går rigtig godt op med aspargessmagen, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Du laver blot en helt almindelig iscreme og blander den med blendet asparges, forklarer Jack Cramer.

- Du kan også lave en sorbet på en puré af let blancherede asparges, siger han.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek