Den danske kulturbranche ser et akut behov for politisk handling for at kunstneres rettigheder beskyttes mod brugen af kunstig intelligens til at skabe indhold.

Derfor har 29 rettighedsorganisationer forfattet et fælles brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Det skriver musikrettighedsorganisationen Koda, der er en af underskriverne, i en pressemeddelelse onsdag.

Heri kommer de med en opfordring til, at der skal findes en løsning på europæisk niveau, og at Danmark bør gå forrest i den kamp.

Ifølge organisationerne bliver kunstneres værker udnyttet til at skabe AI-generet indhold uden at have fået tilladelse til det.

Nicky Trebbien, der er juridisk og politisk direktør i Koda, udtaler i meddelelsen, at branchen står ved en alvorlig skillevej.

- AI-tjenesterne udnytter kynisk kunstnernes værker uden tilladelse og uden betaling. Det er ikke bare uetisk og ulovligt, det er en trussel mod hele den kulturelle og økonomiske værdikæde.

- Hvis vi ikke får klare regler nu, risikerer vi at overlade fremtidens musik og kunst til algoritmer og oversøiske tech-giganter, mens de menneskelige skabere bliver tværet ud, mener han.

Branchen ønsker blandt andet, at techvirksomhederne skal kunne dokumentere, hvilket indhold deres AI-modeller er bygget på.

Og så vil den have etableret et licenseringsmarked, hvor rettighedshavere sikres "en andel af værdiskabelsen i hele værdikæden".

Fra politisk side er der før blevet kigget på de udfordringer, som kulturbranchen står over for.

I midten af 2024 blev der nedsat en ekspertgruppe, som i september afleverede en rapport med ti råd til kulturministeren.

I den forbindelse udtalte ministeren, at han ville tage anbefalinger med til Bruxelles for at løse problemerne.

Koda og musikbranchen har før luftet sin bekymring for, at den kunstige intelligens kan ende med at koste den milliarder i indtægter.

/ritzau/

Året var 2003, sidste gang den legendariske skuespiller Judy Gringer kunne opleves i en spillefilm.

Men snart gør 84-årige skuespiller comeback på det danske biograflærred i filmen "Madklubben 2" med undertitlen "hjemme igen", der får premiere 23. oktober.

Selv om det er 22 år siden, var der ikke meget rust, der skulle bankes af skuespilleren, før det føltes naturligt igen at indtage en rolle.

- Det er ligesom at køre på cykel eller elske nogen - man glemmer det ikke bare sådan. Så det var egentlig, som det plejer. Og jeg synes faktisk heller ikke, at jeg var særligt nervøs, fortæller hun.

I "Madklubben 2" spiller Judy Gringer rollen som mor til hovedkarakteren Marie, der portrætteres af Kirsten Olesen.

Og det var en morsom rolle at give sig i kast med, fortæller Judy Gringer.

- Det er indlysende, for altså, hvor tit får man chancen for at spille en irriterende, døv og sjov ældre dame, siger hun.

Judy Gringer har haft et liv og en karriere som få.

Allerede som helt ung blev hun hurtigt en del af slænget omkring datidens helt store stjerner som Kjeld Petersen og Dirch Passer.

Men faktisk begyndte det at stå på scenen et helt andet sted.

Judy Gringer er datter af en skrædder fra Bagsværd og startede som balletelev på Det Kongelige Teater i 1950.

Men hun blev kasseret og drog i stedet på turné til Italien med Rita Clair-Balletten.

Karrieren tog for alvor fart, da Judy Gringer var blot 16 år, og revykongen Stig Lommer så et lys i hende.

Hun begyndte som såkaldt Lommer-pige, der var unge, letpåklædte kvinder, som var en fast del af Stig Lommers forestillinger i 1940'erne og op gennem 1950'erne.

Judy Gringer avancerede dog snart til skuespillerinde i ABC-revyen. Og senere fik hun kontrakt med filmselskabet Nordisk Film.

Den populære revyskuespiller dannede i en årrække par med Dirch Passer, med hvem hun også indspillede sin måske mest kendte sketch, forviklingsdramaet om hundene Babs og Nutte.

Her forsøger Judy Gringer at købe en forsikring til sine to firbenede venner, men bliver gang på gang misforstået af forsikringsmanden, der tror, at det er hendes bryster, der skal forsikres.

Det gik godt for Judy Gringer, og rollerne stod nærmest i kø.

Men omkring 1983-84 var hun kørt træt, fortæller hun i dag.

Efter en række forestillinger på Aveny Teatret, hvor det hele var begyndt under Stig Lommer, sagde hun stop.

- Jeg orkede simpelthen ikke mere. Og så synes jeg også, der var noget smukt - nærmest rørende - ved, at jeg holdt op der, hvor jeg startede. Men jeg sagde det som sådan ikke til nogen, siger Judy Gringer.

I 1985 drog hun mod storbyen New York. Og i fem år rejste hun frem og tilbage adskillige gange med kun få penge på lommen.

I USA tjente hun til føden ved at være babysitter og uddele flyers i storbyen.

Hun vendte dog med tiden tilbage til Danmark og en lejlighed i indre København, hvor hun har slået sine folder siden, og i dag bor sammen med sin højtelskede kat.

I alt er det blevet til mere end 50 film for Judy Gringer, der også har haft roller på diverse teatre og i adskillige revyer.

Hun har blandt andet medvirket i film som "Poeten og lillemor", "Midt om natten" og "Soldaterkammerater" samt i flere sengekantsfilm, der var datiden erotiske lystspil.

Om rollen som den demente mor i "Madklubben 2" kommer til at være Judy Gringer sidste, er hun ikke helt sikker på.

- Det ved jeg ikke, jeg er jo ikke Vorherre, og jeg ved sgu ikke, hvad der sker, siger hun underfundigt.

- Men jeg tvivler på, at der kommer flere, for den slags roller kommer nok ikke hver dag, uddyber Judy Gringer.

"Madklubben 2" er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Filmen er en efterfølger til "Madklubben", som blev vist i de danske biografer i 2020.

Her befandt filmens tre veninder sig i Syditalien. Men nu er de hjemme i Danmark igen med drømmen om at skabe Fyns største lokale madfestival.

På rollelisten akkompagneres Judy Gringer foruden Kirsten Olesen også af Stina Ekblad, Kirsten Lehfeldt og musikeren Michael Falch samt en række andre store danske skuespillere.

/ritzau/

* En måde at få plads til nødlageret i hjemmet er ved at inkorporere det i din dagligdag.

* Det kan være ved at have en stor dunk med vand stående i køkkenet, som du bruger af løbende, og dermed også løbende fylder op. 

* Det samme kan gøres med mad ved altid at have et godt lager af for eksempel pasta og dåsetomat, som du bruger af og fylder op løbende. 

Kilde: Tue Patursson, der er teamleder for fageksperterne hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Bor du småt, så kan det være lidt af en logistisk udfordring at finde plads til et par store vanddunke og de andre fornødenheder, der skal til, for at kunne klare dig selv i tre dage.

I en ny spørgeundersøgelse, som analyseorganisationen YouGov har lavet for Videncentret Bolius, svarer 33 procent af de adspurgte danskere, at pladsmangel forhindrer dem i at følge myndighedernes prepping-anbefalinger.

Løsningen på problemet kan dog meget vel findes lige udenfor din dør, lyder det fra Tue Patursson, der er teamleder for Bolius' fageksperter.

- Der er brug for at snakke med naboerne om nogle fælles løsninger. Måske kan vi sammen sørge for at have nogle fælles ting stående i en kælder, på et loftsrum eller i et skur, så vi bruger nogle af fællesarealerne, så ikke alle skal have en nødradio, et gasblus og et nødtoilet stående, siger han.

I Bolius' undersøgelse svarer 81 procent, at de ikke har talt med deres naboer om forberedelse på krisesituationer, og det peger på et uudnyttet potentiale, mener Tue Patursson.

Den pointe bakkes op af Nina Blom Andersen, der er forskningsleder på Samfundssikkerhed-, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

- Vi har brug for en nuanceret forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i et større netværk, når der sker hændelser som strømsvigt, eller der pludselig ikke er vand i vandhanen. I sådan nogle kriser er der noget, vi godt kan klare selv, men der er andre ting, som løses meget bedre og smidigere sammen med andre, siger hun og fortsætter:

- Vi har alle nogle kompetencer og nogle sårbarheder, så når vi løfter sammen, kan vi bedre komme i mål med tingene, og det går endnu bedre, hvis vi forbereder os.

Et sted at begynde er at sætte gang i en samtale med dine naboer om, hvordan I kan kommunikere med hinanden i tilfælde af en krise.

- Det er gratis at hjælpe hinanden med information. Det kan være nemmere at tale om end at tale om vandforsyningen for eksempel. For det er gratis at give hinanden en opdatering på, hvordan det går. Så snak med hinanden om, hvordan I kan dele information med hinanden, hvis der sker et eller andet, siger Nina Blom Andersen.

Måske er der en eller to i bolig- eller grundejerforeningen, der påtager sig ansvaret for at stå for at skaffe information, hvis nu strømmen pludselig går, og internet og telefonlinjer går ned.

Andre sørger måske for at danne sig et overblik over, om der er nogle sårbare beboere, der kan få brug for hjælp i sådan en situation, så man sikrer sig, at nogle banker på hos dem og tjekker, om alt er okay.

Nina Blom Andersen gør klart, at der er stor forskel på, hvordan fællesskabet har det der, hvor man bor. Er det helt umuligt at få dine naboer i tale, så kan du eventuelt kigge andre steder hen.

Måske kan I lave en fælles prepping-plan sammen i den lokale fodboldklub eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen.

- Hvis du er optaget af det her, så vil jeg opfordre til, at du bruger lidt tid på at orientere dig i dit lokalområde og finde ud af, hvilken sammenhæng det giver mening at engagere dig i. Det kan være, at der er nogle frivillige organisationer, der står stærkt i netop dit område, siger hun.

/ritzau fokus/