Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/08/2019 - 10:49

Politiet: Ny eksplosion var også en bevidst handling

Politiet understreger, at eksplosion på Nørrebro var en bevidst handling.

Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Eksplosionen ved en lokal politistation på Nørrebro i København natten til lørdag var ligesom eksplosionen ved Skattestyrelsen tirsdag aften en bevidst handling.

Det oplyser chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov lørdag formiddag på et pressemøde.

- Det her er en forsætlig handling. Det er der ikke tvivl om, siger han.

Jørgen Bergen Skov siger desuden, at det er for tidligt at konkludere, at de to eksplosioner har noget med hinanden at gøre.

- Det er en handling, der i lighed med, hvad vi så ude hos Skattestyrelsen, var rettet mod en bygning. Dermed ikke sagt, at de to hænger sammen.

- Det kan vi ikke sige noget om endnu, men det er naturligvis noget, vi kigger på, siger han.

Det var klokken 03.18, at der skete en eksplosion ved Københavns Politis nærpolitistation på Hermodsgade på Nørrebro.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade ved de to eksplosioner. Gerningsmanden - eller gerningsmændene - er fortsat på fri fod.

Politiet leder efter en mand, der er set løbe fra gerningsstedet i tidspunktet op til eksplosionen. Han var iklædt sort tøj og hvide sko.

Vidnet har set ham løbe mod Sigynsgade og derfra videre mod Skjolds Plads.

Vores teknikere er stadig i gang på stedet. Det samme er vores hunde, og det vil de være et godt stykke tid endnu, lyder det fra Jørgen Bergen Skov.

Ved eksplosionen ved Skattestyrelsen er der formentlig blevet brugt sprængstof, som også bruges til eksempelvis sprængninger ved byggerier.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg fortæller, at politiet ikke har kendskab til, at der skulle være stjålet sprængstoffer af den karakter.

- Nej, det har vi ikke, siger han kortfattet.

Politiet ved dog endnu ikke, hvilken type sprængstof der blev brugt ved eksplosionen på Nørrebro.

/ritzau/

Washington D.C., 06/12/2025 - 11:22

Det Hvide Hus sletter video efter kritik fra Sabrina Carpenter

Franck Robichon/Ritzau Scanpix

Mads Mikkelsen florerer fortsat i en video fra amerikansk ministerium. Zentropa vil have den fjernet.

Det Hvide Hus har slettet en video på X, der viste razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE, hvor den amerikanske popsanger Sabrina Carpenters sang blev brugt.

Det Hvide Hus meldte hverken ud, da videoen blev slettet eller angav en årsag.

Videoen blev lagt på X tidligere på ugen og blev hurtigt mødt af kritik fra sangerinden.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skrev Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

Abigail Jackson, der er talskvinde for Det Hvide Hus, svarede:

- Her er en "Short n' Sweet" besked til Sabrina Carpenter: Vi vil ikke undskylde for at deportere farlige, kriminelle, ulovlige mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile fra vores land. Enhver, der forsvarer disse syge monstre må være "stupid, or is it slow"?

"Short n' Sweet" henviser til Sabrina Carpenters album af samme navn, der udkom sidste år. "Stupid, or is it slow" henviser til en linje i singlen "Manchild", som Carpenter udgav tidligere på året.

Sletningen af videoen fra tidligere på ugen betyder dog ikke, at Det Hvide Hus er færdigt med at bruge sangerinden i sin promovering af immigrationsmyndighedernes razziaer.

Fredag udkom Det Hvide Hus med en ny video, der indledes med et kort klip fra det amerikanske satireshow "Saturday Night Live", hvor Carpenter optræder.

Hun er ikke ene om at kunne se sig selv i videoer om razziaer.

Også den danske skuespiller Mads Mikkelsen er blevet misbrugt i en video.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, har lagt et videoklip fra filmen "Druk" på deres X-profil.

Det fik Zentropa til at kræve, at ministeriet fjernede videoen. Det fortalte filmselskabet til TV 2 fredag.

- Zentropa er ikke blevet kontaktet forud for brugen, og vi retter henvendelse til dem for at få videoen taget ned igen, udtalte filmselskabet ifølge mediet.

Flere andre musikere har protesteret mod Trump-administrationens brug af deres musik.

Den amerikanske sanger og guitarist Kenny Loggins krævede for nylig, at en video, som præsidenten havde lagt op, brugte hans hit "Danger Zone" fra filmen "Top Gun" fra 1986.

I videoen fremstod Trump ved hjælp af AI-genereret indhold som en jagerpilot, der kastede afføring på politiske modstandere.

I 2024 fordømte sangeren Celine Dion brugen af hendes sang "My Heart Will Go On" i en kampagnevideo. Beyoncé reagerede tilsvarende på brugen af hendes sang "Freedom" sidste år.

Sabrina Carpenter udgav tidligere på året albummet "Man's Best Friend". Hun afsluttede i november sin verdensturné, "Short n' Sweet Tour".

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 06/12/2025 - 11:02

Det Hvide Hus sletter video efter kritik fra Sabrina Carpenter

Mads Mikkelsen florerer fortsat i en video fra amerikansk ministerium. Zentropa vil have den fjernet.

Det Hvide Hus har slettet en video på X, der viste razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE, hvor den amerikanske popsanger Sabrina Carpenters sang blev brugt.

Videoen blev lagt på X tidligere på ugen og blev hurtigt mødt af kritik fra sangerinden.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skrev Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

Også den danske skuespiller Mads Mikkelsen er blevet misbrugt i en video.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, har lagt et videoklip fra filmen "Druk" på deres X-profil.

Det fik Zentropa til at kræve, at ministeriet fjernede videoen. Det fortalte filmselskabet til TV 2 fredag.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

FAKTA: Her er forbrugerøkonomens billige julekurv

* Kirsebærsovs: 16 kroner.

* Grødris, 450 gram: 10 kroner.

* Sødmælk, 1 liter: 12 kroner.

* Piskefløde, 0,5 liter: 18 kroner.

* Mandler, 200 gram: 21 kroner.

* Vaniljestænger, 2 styk: 15 kroner.

* Stødt kanel, 70 gram: 12 kroner.

* Mandelgave: marcipansnitter, 115 gram: 20 kroner.

* Rødkål, cirka 2 kilogram: 18 kroner.

* Citroner, 2 styk: 9 kroner.

* Æbler, 2 styk: 9 kroner.

* Stenfri svesker: 35 kroner.

* Kartofler, 2 kilogram: 16 kroner.

* Kogte kartofler på glas til brune kartofler: 8 kroner.

* And fra frost, 2,8 kilogram: 99 kroner.

* Ribbenssteg, 1,2 kilogram: 84 kroner.

* Ribsgelé: 10 kroner.

* Smør: 14 kroner.

* Sukker, 1 kilogram: 10 kroner.

* Ren rå marcipan, 375 gram: 87 kroner.

* Blød nougat, 150 gram: 30 kroner.

* Pebernødder, 400 gram: 12 kroner.

* Appelsiner, 2 kilogram: 14 kroner.

* Asti spumante, 1 flaske: 93 kroner.

* Rødvin, 2 flasker Rioja: 120 kroner.

* Læskedrik med hyldeblomstsmag: 16 kroner.

* Dansk vand Apollinaris: 5 kroner.

* Portvin, 1 flaske: 55 kroner.

* I alt: 868 kroner.

Kilde: Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

Udnyt sæsontilbud og borddækningen til at spare på julemiddagen

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Øjne på stilke efter de bedste tilbud kombineret med et snedigt valg af tallerkener kan slanke dine udgifter til mad og drikke juleaften.

Prisskiltene på supermarkedshylderne og i kølediskene stikker af for tiden.

Men lige når det gælder den klassiske menu til juleaften, ligger den samlede udgift faktisk en smule lavere end for et par år siden.

Ifølge en frisk beregning, som Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen står bag, er det muligt at købe alt ind til en julemiddag til seks-otte personer for 868 kroner.

Det er et fald sammenlignet med i 2023, hvor prisen lå på 940 kroner. Tallene skal ses i lyset af, at inflationen var højere for to år siden, end den er nu.

Ann Lehmann Erichsen lavede ikke julekurve-regnestykket sidste år, og det er derfor ikke muligt at sammenligne med et beløb fra 2024.

- Jeg spærrede øjnene op, da jeg så, hvad julekurven koster i år, siger Ann Lehmann Erichsen, der havde forventet, at de høje fødevarepriser ville have slået mere igennem.

Det er muligt at ramme forbrugerøkonomens regnestykke, hvis du går på tilbudsjagt.

- Udbuddet af discountvarer er ikke blevet mindre de senere år, og det såkaldte sæsonmønster gør samtidig, at supermarkederne for eksempel sælger smør og fløde billigere, end de plejer, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Sæsonmønstret er et udbredt fænomen, fortæller hun, der handler om, at butikkerne konkurrerer med hinanden om at lokke kunder til med gode tilbud på alt fra frosne ænder til kirsebærsauce.

- Hvis man er fuldstændig kold, kan man vælge at vente til sidste øjeblik og købe ind 23. december om eftermiddagen. Her vil også nogle af de dyrere varer i køledisken typisk være sat ned i pris, fordi butikkerne ikke vil brænde inde med dem, siger hun.

Der kan også være penge at spare ved at planlægge dine indkøb, så du løbende køber ind i december, når du får øje på gode tilbud. Sådan lyder rådet fra Lotte Juul, der er diætist hos Hjerteforeningen.

- Planlæg også, hvordan du kan bruge ingredienserne over flere dage, siger hun og uddyber:

- Når du alligevel køber kartofler til juleaften, kan du tænke ind, at resterne fra de kartofler skal bruges til en kartoffelsalat dagen efter, siger hun og peger på, at du på den måde skærer ned på antallet af indkøbsture i julen, og at du sikrer, at resterne fra julebordet ikke går til spilde.

En anden måde at slanke madbudgettet uden at gå på kompromis med mætheden hos dine gæster kan være ved at føje ekstra grønt til bordet.

Lotte Juul foreslår salater med grønkål, rødkål eller spidskål kombineret med appelsiner og granatæbler.

- Du kan få et rødkålshoved og et net appelsiner ganske billigt. På den måde kan du fortynde udgifterne ved at købe knap så store mængder kød, og så ser salaterne også bare smukke ud på bordet, siger hun.

Hendes sidste tip går på at eksperimentere lidt med at nudge dine gæster en smule for både at holde madindtaget og madspildet nede juleaften.

- Dæk bordet med mindre tallerkener end de helt store spisetallerkener. Find mormor eller farmors gamle stel frem fra skabet. Vi har det nemlig med helt ubevidst altid at fylde tallerkenen, uanset hvilken størrelse den har, siger Lotte Juul.

Det samme gælder for glas og for de fade og skåle, du serverer maden i. Et stort fad med en stor ske i indbyder til, at du læsser mere op på tallerkenen end en lille skål med en lille ske.

- På den måde kan du bestemme en smule over, hvad du gerne vil have, at der bliver taget meget af, og hvad du ønsker, at der bliver taget mindre af.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek