Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/09/2023 - 10:00

Filmaktuelle Bille August: Vi vil forføres

Det er et universelt behov både at forføre og at blive forført. At lave film er også at forføre, mener den oscarvindende filminstruktør Bille August.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Det er nærmest en kunstart at forføre - og at være den, der bliver draget. At kurtisere, lokke og pirre, om det er sanseligt, scenisk eller sensorisk, er et universelt behov, mener mesterinstruktøren Bille August.

- Vi bliver forført. Vi vil forføres. Vi forfører andre. Det er en del af processen med at forstå os selv. Jeg tænker også meget på, hvorfor vi vil forføres - hvorfor et publikum vil forføres, siger Bille August og fortsætter:

- Det har, tror jeg, noget at gøre med, at vi godt vil træde ind i en verden, hvor vi ikke kender slutdestinationen. Nu beskæftiger jeg mig meget med film. Og at lave film er jo at forføre.

Bille August har filmisk forført gennem 50 år.

Den 74-årige filmskaber blev uddannet fotograf fra Den Danske Filmskole i 1973 og debuterede som instruktør i 1978 med det prisvindende drama "Honning måne".

Siden har han forført publikum - og anmeldere - både hjemme og internationalt med film som "Zappa", "Busters verden", "Åndernes hus", "Den gode vilje" og "Pelle erobreren", som indbragte ham en Oscar og karrierens anden Palme d'Or, Den Gyldne Palme, ved filmfestivalen i Cannes i 1988.

Nu står den anerkendte instruktør bag kameraet på den nye Netflix-film "Ehrengard: Forførelsens kunst", som dronning Margrethe også er blandt de kreative kræfter bag.

Fortællingen udspiller sig i riget Babenhausen. Her bliver maleren og den selvbestaltede kærlighedsekspert Cazotte - spillet af Mikkel Boe Følsgaard - hyret af fyrstendømmets storhertuginde, i skikkelse af Sidse Babett Knudsen. Cazotte skal hjælpe storhertugindens søn med at forføre, så han kan finde en prinsesse, som kan sikre riget en arving.

Det lykkes - lidt for godt - og en skandale er under opsejling.

Hofdamen Ehrengard, portrætteret af Alice Bier Zandén, er en af de udvalgte, som hyres til at slå ring om hemmeligheden. En standhaftig ung kvinde, som storhertuginden ikke øjner Cazotte nogen chance for selv at score.

Så det indgår de et væddemål om.

- Det er ikke komedie eller slapstick. Det er lystfuldt - og det skal man også tage meget seriøst, siger Bille August og fortsætter:

- Det var en hårfin balance hele tiden, og der må jeg sige, at der havde vi dronningens decoupager at læne os op ad. Det var vores bibel på en eller anden måde, siger han.

- Jeg synes, at hele universet, vi har skabt, takket være dronningens decoupager, er en stor gave. Det håber jeg, at publikum vil opleve glæden ved at træde ind i.

Det er dronning Margrethe, som har stået for scenografien i filmen. Hun har kreeret det visuelle udtryk i "Ehrengard: Forførelsens kunst" gennem decoupager. Udklip - det kan være fra aviser, blade og magasiner - som limes og herefter lakeres på for eksempel glas, papmaché eller karton.

Også kostumerne - kvindernes puffede kjoler og mændenes uniformer - har hun designet.

- Jeg tænker ikke på, at det er dronningen, jeg arbejder med. For mig er det en hamrende dygtig scenograf og en god kostumedesigner. Det har været et godt samarbejde, respektfuldt for begge sider fra starten, siger Bille August og fortsætter:

- Hvis jeg har haft mine forslag til, hvordan tingene skulle være, og hun havde nogle andre, er vi ikke nået frem til et kompromis, men til den bedste løsning. Nogle gange opstår der også en tredje idé, som måske er sjovere - og bedre for historien.

Faktisk var det majestæten, som spurgte Bille August, om han ville instruere "Ehrengard: Forførelsens kunst" - for mere end 10 år siden - og han kunne straks se potentialet.

- Jeg tænkte, at der var basis for noget godt, underholdende og lystfuldt om et emne, som er eviggyldig, siger Bille August og fortsætter:

- Det er mit instinkt, som taler - nogle gange har jeg taget fejl, nogle gange har jeg ikke taget fejl - jeg kan ikke gøre andet end at lytte til min intuition og så følge den, siger han og tilføjer:

- Entusiasmen både fra min side og fra dronningens side har været til stede hele tiden. Vi har hele tiden troet på det. At en dag skulle det nok lykkes, siger han.

Det gør det nu.

Filmen er baseret på Karen Blixens roman "Ehrengard", et af forfatterens sidste værker.

Bille August har også selv beskæftiget sig med selve Karen Blixen. Han filmatiserede digteren Thorkild Bjørnvigs erindringsbog om sin opslugende relation til Karen Blixen i dramaet "Pagten" fra 2021.

Mellem "Pagten" og "Ehrengard: Forførelsens kunst" stod Bille August bag filmen "Kysset".

Alle tre film med kvinder, der ikke lader sig kue, i front.

- Jeg tror, at mange af mine film tidligere i hvert fald også har haft kvinder med en stærk karakter - men det er ikke bevidst, svarer Bille August adspurgt og uddyber:

- Jeg tror, det måske er, fordi kvinder generelt er bedre til at udtrykke sig end mænd. Derfor er det interessant i filmsammenhæng at have personer, som har et sprog eller et udtryk, siger han.

"Ehrengard: Forførelsens kunst" kan ses på Netflix.

Fakta: Bille August

* Kom til verden 9. november 1948 og er vokset op nord for København.

* Blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 1973.

* Privat er Bille August far til otte børn, som har arvet interessen for film.

* Døtrene Alba August og Asta Kamma August er begge uddannet skuespillere. Sønnerne Adam August og Anders Frithiof August er begge manuskriptforfattere.

* Datteren Amaryllis April August får skuespildebut næste år i Thomas Vinterbergs kommende TV 2-serie, "Familier som vores".

/ritzau/

Manaus, 03/10/2024 - 20:18

Dronning Mary gav flaske til forældreløse søkøer i Brasilien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med sit besøg til Brasilien har dronning Mary besøgt et forskningsinstitut, der hjælper søkøer.

Siddende foran et lille blåt bassin i det nordlige Brasilien hjælper en tydeligt betaget dronning Mary to forældreløse søkøer.

Med den ene hånd under søkoens hage giver hun med den anden hånd ungen mælk fra en flaske.

- Årh, hvor er de kære, lyder det fra dronningen, alt imens hun får en hjælpende hånd af en af de lokale medarbejdere på det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, Inpa, som dronningen besøger torsdag.

De to små søkøer, der måler cirka en meter og er mellem seks og tolv måneder, kom til instituttet, da de var cirka en måned gamle, efter at de havde mistet deres mødre.

På instituttet bliver de rehabiliteret, inden de skal sættes ud i den frie natur igen.

Foruden at udføre videnskabelige undersøgelser hjælper instituttets medarbejdere forældreløse søkøer, der har mistet deres mødre på grund af for eksempel krybskytteri.

Da den lokale medarbejder tager over, sidder dronningen fortsat ved siden af og nusser hovedet på ungerne, der pjasker rundt i bassinet, når de ikke får mad.

- Det er et sjovt dyr, siger hun.

Dronning Mary er på en officiel rejse til Brasilien fra 2. til 5. oktober. Rejsen har blandt andet til formål at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.

De første dage har dronningen brugt i den nordlige del af Brasilien, hvor hun blandt andet har besøgt en brøkdel af den brasilianske del af Amazonskoven.

Det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, der blev oprettet i 1952, har gennem årene udført videnskabelige undersøgelser af det fysiske miljø og levevilkårene i Amazonregionen med henblik på at fremme velfærden og udvikle området.

Inpa fokuserede i begyndelsen af instituttets levetid primært på forskning relateret til fauna og flora.

Men som tiden er gået er bæredygtig brug af Amzonskovens ressourcer blevet et af instituttets hovedopgaver.

Torsdagens program fortsætter i det bæredygtige spor.

Efter besøget på instituttet skal dronningen besøge CBA, der er et center i den brasilianske by Manaus, der arbejde med bæredygtig udnyttelse af Amazonskovens ressourcer.

/ritzau/

Læs Mere >>

Manaus, 03/10/2024 - 17:27

Dronning Mary gav flaske til forældreløse søkøer i Brasilien

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med sit besøg til Brasilien har dronning Mary besøgt et forskningsinstitut, der hjælper søkøer.

Siddende foran et lille blåt bassin i det nordlige Brasilien hjælper en tydeligt betaget dronning Mary to forældreløse søkøer.

Med den ene hånd under søkoens hage giver hun med den anden hånd ungen mælk fra en flaske.

- Årh, hvor er de kære, lyder det fra dronningen, alt imens hun får en hjælpende hånd af en af de lokale medarbejdere på det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, Inpa, som dronningen besøger torsdag.

De to små søkøer, der måler cirka en meter og er mellem seks og tolv måneder, kom til instituttet, da de var cirka en måned gamle, efter at de havde mistet deres mødre.

På instituttet bliver de rehabiliteret, inden de skal sættes ud i den frie natur igen.

Foruden at udføre videnskabelige undersøgelser hjælper instituttets medarbejdere forældreløse søkøer, der har mistet deres mødre på grund af for eksempel krybskytteri.

Da den lokale medarbejder tager over, sidder dronningen fortsat ved siden af og nusser hovedet på ungerne, der pjasker rundt i bassinet, når de ikke får mad.

- Det er et sjovt dyr, siger hun.

Dronning Mary er på en officiel rejse til Brasilien fra 2. til 5. oktober. Rejsen har blandt andet til formål at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.

De første dage har dronningen brugt i den nordlige del af Brasilien, hvor hun blandt andet har besøgt en brøkdel af den brasilianske del af Amazonskoven.

Det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven, der blev oprettet i 1952, har gennem årene udført videnskabelige undersøgelser af det fysiske miljø og levevilkårene i Amazonregionen med henblik på at fremme velfærden og udvikle området.

Inpa fokuserede i begyndelsen af instituttets levetid primært på forskning relateret til fauna og flora.

Men som tiden er gået er bæredygtig brug af Amzonskovens ressourcer blevet et af instituttets hovedopgaver.

Torsdagens program fortsætter i det bæredygtige spor.

Efter besøget på instituttet skal dronningen besøge CBA, der er et center i den brasilianske by Manaus, der arbejde med bæredygtig udnyttelse af Amazonskovens ressourcer.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/10/2024 - 12:00

FAKTA: Hvad er uld?

* Uld er fårs hårbeklædning.

* Andre spindbare fibre fra dyr betegnes også ofte som uld - deriblandt er uld fra kamel, alpaka og kashmirged.

* Lammeuld er den første uld, der klippes af et får. Den uld er den blødeste, fåret nogensinde vil levere.

* Uld kan optage fugt op til 35 procent af sin vægt uden at virke våd og vil stadig føles varm, fordi garnet indeholder en stor mængde isolerende luft.

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon og Den Store Danske.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/10/2024 - 12:00

Genopfrisk uldtøjet før de kolde måneder rammer

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Uld kan bruges flere gange, før det trænger til at blive vasket. Hvis uldtrøjen er begyndt at lugte efter brug, kan du prøve at genopfriske den med frisk luft.

Kulden har endnu en gang meldt sin ankomst, og det er derfor et godt tidspunkt at finde uldtøjet frem og genopfriske det.

En af de bedste måder at pleje uldtøj på er at lufte det i frisk luft - både når man pakker uldtøjet ud til de kolde måneder, og efter at man har brugt det.

Det siger Jane Ibsen Piper, som står bag flere bøger om hverdagsøkonomi.

Hun deler løbende spareråd i facebookgruppen "Minimalisme og købestop" samt på instagramprofilen "Project Handmade", der begge har omkring 50.000 følgere.

Et tilbagevendende råd fra Jane Ibsen Piper er at sørge for at få brugt tøjet i klædeskabet i stedet for at købe nyt samt at forlænge tøjets levetid ved at pleje det på den rigtige måde.

- Populært sagt er uld "selvrensende". Det vil sige, at man ikke behøver at vaske uldtøj lige så ofte som eksempelvis tøj af bomuld, siger hun.

- Man passer faktisk bedst på uldtøjet ved at vaske det sjældent. Det er bedre at lufte det i frisk luft så ofte som muligt - gerne i frostvejr. Men tøjet må ikke blive vådt.

Også Jens Lund Møller, som er indehaver af netbutikken Uldtoj.dk, siger, at uldtøj typisk kan bruges flere gange, før det skal vaskes.

- Hvis uldtøjet begynder at lugte lidt, og det ikke hjælper at lufte tøjet, kan man sagtens komme det i vaskemaskinen. Man skal bare huske at vælge uldprogram og bruge et skånsomt uldvaskemiddel, siger han.

- Uldtøj kan godt tåle at blive kogt i en gryde. Det kan være, at man har noget babytøj, der trænger til en kogevask, efter at bleen er lækket. Man må bare endelig ikke røre rundt i gryden.

Han forklarer, at kombinationen af bevægelse og varme kan få uldtøjet til at krympe. Når vandet koger, er det typisk tilstrækkeligt at koge uldtøjet i omkring fem minutter.

- Det kan måske også hjælpe med at fjerne lugt, hvis man døjer med det, siger Jens Lund Møller.

Under alle omstændigheder er det en god idé at læse producentens vaskeanvisninger på tøjmærket.

Når uldtøjet skal tørre efter vask, skal man passe på ikke at ødelægge tøjets facon.

- Man skal undlade at bruge en bøjle, da uldtrøjen kan blive strakt, fordi tyngdekraften hiver den nedad, siger Jane Ibsen Piper.

- Spred i stedet uldtrøjen ud på et tørt håndklæde, eller læg trøjen over flere tørresnore.

En våd uldtrøje kan godt lugte lidt, men lugten vil forsvinde, når den lufttørrer.

Uld er et naturligt materiale, og det er svært at undgå fnuller med tiden. Man kan købe små maskiner til at fjerne fnuller.

Jane Ibsen Piper anbefaler at fjerne det løbende.

- Når man fjerner fnuller, skal uldtrøjen lægges fladt og strakt på en overflade. Det kan være på et strygebræt, siger hun og fortsætter:

- Hvis ikke man har prøvet det før, bør man gøre det forsigtigt i starten eller øve sig på noget tøj, som man ikke er så glad for.

Kommer der et hul i uldtrøjen, er det vigtigt at få styr på det med det samme, da det ellers kan trevle op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek