Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/12/2022 - 08:00

Esben Dalgaard fik rådden fisk i julegave

Hjemme hos Esben Dalgaard har familien en helårsnisse. Stod det til skuespilleren, var det nemlig jul hele året.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Kunne julen vare lige til påske - og endda længere end det - satte Esben Dalgaard gerne tiden i stå.

Faktisk får et stykke julepynt lov til at blive hængende hele året hjemme hos ham, hans to døtre og hustruen Charlotte.

Der er ingen tvivl om, at den 46-årige skuespiller elsker december, så at han medvirker i hele to julekalendere i år, "Julehjertets hemmelighed" på DR1 og "Tinka og sjælens spejl" på TV 2, har været nogle formidable dage på jobbet.

Mens han med sine medvirken i årets julekalendere skaber minder hos andre, ser han her tilbage på sine egne:

Hvornår er det rigtig jul for dig?

- Så snart jeg får manuskriptet til en ny julekalender, starter julen, siger Esben Dalgaard og griner.

- Vi smører altid huset ind i julepynt i december. Men vi har også en helårsnisse, der får lov til at blive. Det er en lille hilsen til, at det gerne måtte være jul hele året.

Har du et særligt bedste juleminde?

- Julekalenderen "Jul i Gammelby" er supereventyrlig for mig. Man har menneskeuniverset på den ene side, og lige bagved er nisserne. Det er også det, jeg synes, er så fascinerende ved "Tinka" - og ved Narnia-bøgerne, siger Esben Dalgaard og uddyber:

- Det er også en måde at anskue tilværelsen på: at der ligger et eventyr bag hver eneste dør, som vi ikke har åbnet endnu.

Har du en jul, der er mislykket?

- Jeg blev engang skilt. Der kom en jul, som var mørk og ensom. Til min families store fortrydelse valgte jeg at holde den alene, sikkert for - går jeg ud fra - at mærke ordentligt efter, dykke ned i den smerte, som der var, og for at finde ud af, hvem jeg var. Det var en trist jul, fortæller Esben Dalgaard.

Alligevel fortryder han ikke valget om at tilbringe juleaften alene det år.

- Jeg er jo et helt andet sted nu, og jeg tror, jeg fik noget positivt ud af at sidde og søge i mig selv. Men det er ikke noget, jeg ønsker mig igen. Jeg synes, at julen er et holdepunkt for fællesskab. Det er der, man sidder sammen hjemme i sofaen helt tæt og ser de her julekalendere.

- Vi sidder og klippe-klistrer, alle de timer vi har mulighed for det. Det er den fællesskabsfølelse, som julen er for mig. Den vil jeg aller-allerhelst have.

Har du en særlig rolle derhjemme i julen?

- Jeg er gatekeeperen på, at der ikke er noget julepynt, der bliver smidt ud. Det vil sige, at der heller ikke er nogle skamklip, der ikke kommer op. Der kommer ikke sollys ind gennem vinduerne i december. Vi er klistret ind i dårligt og grimt pynt.

- Ungerne elsker det. Charlotte elsker det mindre. Men der vinder vi, siger Esben Dalgaard med et smil.

Gør I noget, der overrasker andre?

- Når folk kommer ind i vores hjem, bliver de overrasket over, at der er så meget pynt, og at det er så grimt. Mange kan godt lide symmetri, skønhed og æstetik. Også på juletræet. Vores æstetik og skønhed er, at det er så grimt som overhovedet muligt.

- Man har altid diskussionen mellem kvalitet og kvantitet. Her er kvantitet absolut i fokus.

Har du nogensinde grædt over en gave?

- Min ven Daniel gav mig engang en gave. Jeg måtte ikke åbne æsken, før jeg havde sat en køkkenkniv igennem den. Det var en mental udfordring og grænseoverskridende, for jeg vidste ikke, hvad der var derinde. Om der var noget levende.

- Men jeg gjorde som instruktionen og stak kniven igennem. Og så var det en gammel fisk! Der løb noget ulækkert ud over det hele, og det lugtede og ødelagde hele julen, fordi det stank så frygteligt. Det var forfærdeligt. Han er stadigvæk min gode ven på trods.

Hvad er den bedste gave, du har fået?

- Børnene, det er jo klassisk. En hel konkret udpakket bedste gave kan jeg ikke lige komme på. Jeg kan faktisk bedre lide at give gaver end at få, hvis jeg skal være ærlig. Så jeg har mere lyst til at sige noget overordnet med, at den bedste gave er julefreden: når vi mærker, der er en kærlig stemning, og at vi har en stor rummelighed over for hinanden.

- Den indfinder sig oftest, når folk har fået det, de gerne vil have at spise, og man sidder der og åbner gaver, og folk er glade og rolige. Så er der en tryg ramme om familien. Lige pludselig bliver det hele verden i det øjeblik. Det synes jeg, er den bedste gave.

Hvad ønsker du dig i år?

- Jeg bliver i samme filosofiske hjørne: Jeg ønsker mig, at vi overvejer, at vi kun har en planet, og at det skulle stå øverst på dagsordenen, at vi passer ordentligt på den, siger Esben Dalgaard og uddyber:

- Hvis planeten ikke er der, kan det sådan set være ligegyldigt, om sygeplejerskerne, lægerne eller andre får mere i løn, for så har vi jo ikke noget sted at være. Det ønske håber jeg, kan ligge under grantræet hos rigtigt mange.

/ritzau/

København, 21/10/2025 - 13:00

Nordisk Råds litteraturpris går til færing for første gang siden 1986

Nordisk Råds litteraturpris går til den færøske forfatter Vónbjørt Vang for digtsamling om moderskab.

Som den første færing i 39 år er Vónbjørt Vang årets modtager af Nordisk Råds litteraturpris.

Den færøske forfatter modtager prisen for digtsamlingen "Svørt Orkidé", oplyser Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

Værket, hvis titel på dansk kan oversættes til "sort orkidé", udkom i efteråret 2023 og handler om relationen mellem en mor og hendes teenagesøn.

- Digtsamlingen er en rå og bevægende skildring af relationen mellem en mor og et barn, der har ondt i livet og gradvist distancerer sig, lyder det i Nordisk Råds pressemeddelelse.

Værket har ifølge juryen et "stærkt visuelt udtryk", hvor forfatteren blandt andet har lavet collager, der er sammensat af tekst og billeder fra andre værker.

Vónbjørt Vang er 51 år og hendes første digtsamling, "Millumlendingar", udkom i 2011. Hun har siden udgivet en digtsamling i 2017 og to i 2023, heriblandt "Svørt Orkidé".

Det er første gang siden 1986, at en færing modtager prisen.

Nordisk Råds litteraturpris gives til et skønlitterært værk, der er skrevet af en nulevende forfatter på et af de nordiske sprog.

Det kan både være en roman, digtsamling, novellesamling eller drama.

Formålet med prisen er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og at anerkende enestående kunstneriske indsatser, fremgår det af vedtægterne for prisen.

Hvert af de fem nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island - nominerer to værker til prisen.

Derudover kan der nomineres ét værk på grønlandsk, færøsk, samisk og ét værk fra Åland.

De danske nominerede i år var Thomas Boberg for romanen "Insula" og Madame Nielsen for dagbogsromanen "Dødebogsblade".

Med prisen følger en præmiesum på 300.000 danske kroner.

Modtageren af prisen udvælges af en komité, der består af to medlemmer fra hvert af de nordiske lande.

Hvis der nomineres værker fra Færøerne, Grønland, Åland eller det samiske sprogområde, deltager repræsentanter herfra som midlertidige medlemmer.

Modtagerne af prisen er blevet offentliggjort tirsdag sammen med de øvrige modtagere af Nordisk Råds fire øvrige priser.

Her fik svenske Sara Lundberg børne- og ungdomslitteraturprisen, mens filmprisen gik til en dansk-færøsk samproduktion.

Miljøprisen gik til det danske initiativ Grønne Nabofællesskaber, og den islandske pianist Víkingur Ólafsson modtog musikprisen.

Priserne bliver uddelt 28. oktober i forbindelse med Nordisk Råds årlige session, der afholdes i Sverige.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/10/2025 - 13:00

FAKTA: Seneste modtagere af Nordisk Råds litteraturpris

Antti Aimo-Koivisto/Ritzau Scanpix

Tre danskere har modtaget Nordisk Råds litteraturpris siden 2015. I år gik den til færøske Vónbjørt Vang.

Tirsdag er det blevet offentliggjort, at den færøske forfatter Vónbjørt Vang modtager Nordisk Råds litteraturpris.

Hun er den første færing siden 1986, der modtager prisen.

Den seneste danske modtager er Solvej Balle, der i 2022 fik prisen for tre bind i romanserien "Om udregning af rumfang".

Her er modtagerne af prisen de seneste ti år:

* 2024: Niels Fredrik Dahl (Norge) for romanen "Fars rygg".

* 2023: Joanna Rubin Dranger (Sverige) for romanen "Ihågkom oss til liv".

* 2022: Solvej Balle (Danmark) for romanserien "Om udregning af rumfang".

* 2021: Niviaq Korneliussen (Grønland) for romanen "Naasuliardarpi".

* 2020: Monika Fagerholm (Finland) for romanen "Vem dödade bambi?".

* 2019: Jonas Eika (Danmark) for novellesamlingen "Efter Solen".

* 2018: Auður Ava Ólafsdóttir (Island) for romanen "Ör".

* 2017: Kirsten Thorup (Danmark) for romanen "Erindringen om kærlighed".

* 2016: Katarina Frostenson (Sverige) for digtsamlingen "Sånger och formler".

* 2015: Jon Fosse (Norge) for trilogien "Andvake", "Olavs drømme" og "Kveldsværd".

Danske modtagere tæller - foruden Solvej Balle, Jonas Eika og Kirsten Thorup, der er nævnt ovenfor - også Kim Leine (2013), Naja Marie Aidt (2008), Henrik Nordbrandt (2000), Pia Tafdrup (1999), Dorrit Willumsen (1997), Peer Hultberg (1993), Peter Seeberg (1983), Villy Sørensen (1974), Thorkild Hansen (1971), Klaus Rifbjerg (1970) og William Heinesen (1965).

Kilder: Ritzau, Danmarks Nationalleksikon, norden.org.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/10/2025 - 08:00

FAKTA: Inkorporér nødlageret i hverdagen

* En måde at få plads til nødlageret i hjemmet er ved at inkorporere det i din dagligdag.

* Det kan være ved at have en stor dunk med vand stående i køkkenet, som du bruger af løbende, og dermed også løbende fylder op. 

* Det samme kan gøres med mad ved altid at have et godt lager af for eksempel pasta og dåsetomat, som du bruger af og fylder op løbende. 

Kilde: Tue Patursson, der er teamleder for fageksperterne hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/10/2025 - 08:00

Allier dig med naboen hvis pladsmangel afholder dig fra at preppe

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der gemmer sig et stort, uudnyttet prepping-potentiale i at aktivere dit lokale fællesskab i grundejer- eller boligforeningen, siger beredskabsforsker.

Bor du småt, så kan det være lidt af en logistisk udfordring at finde plads til et par store vanddunke og de andre fornødenheder, der skal til, for at kunne klare dig selv i tre dage.

I en ny spørgeundersøgelse, som analyseorganisationen YouGov har lavet for Videncentret Bolius, svarer 33 procent af de adspurgte danskere, at pladsmangel forhindrer dem i at følge myndighedernes prepping-anbefalinger.

Løsningen på problemet kan dog meget vel findes lige udenfor din dør, lyder det fra Tue Patursson, der er teamleder for Bolius' fageksperter.

- Der er brug for at snakke med naboerne om nogle fælles løsninger. Måske kan vi sammen sørge for at have nogle fælles ting stående i en kælder, på et loftsrum eller i et skur, så vi bruger nogle af fællesarealerne, så ikke alle skal have en nødradio, et gasblus og et nødtoilet stående, siger han.

I Bolius' undersøgelse svarer 81 procent, at de ikke har talt med deres naboer om forberedelse på krisesituationer, og det peger på et uudnyttet potentiale, mener Tue Patursson.

Den pointe bakkes op af Nina Blom Andersen, der er forskningsleder på Samfundssikkerhed-, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

- Vi har brug for en nuanceret forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i et større netværk, når der sker hændelser som strømsvigt, eller der pludselig ikke er vand i vandhanen. I sådan nogle kriser er der noget, vi godt kan klare selv, men der er andre ting, som løses meget bedre og smidigere sammen med andre, siger hun og fortsætter:

- Vi har alle nogle kompetencer og nogle sårbarheder, så når vi løfter sammen, kan vi bedre komme i mål med tingene, og det går endnu bedre, hvis vi forbereder os.

Et sted at begynde er at sætte gang i en samtale med dine naboer om, hvordan I kan kommunikere med hinanden i tilfælde af en krise.

- Det er gratis at hjælpe hinanden med information. Det kan være nemmere at tale om end at tale om vandforsyningen for eksempel. For det er gratis at give hinanden en opdatering på, hvordan det går. Så snak med hinanden om, hvordan I kan dele information med hinanden, hvis der sker et eller andet, siger Nina Blom Andersen.

Måske er der en eller to i bolig- eller grundejerforeningen, der påtager sig ansvaret for at stå for at skaffe information, hvis nu strømmen pludselig går, og internet og telefonlinjer går ned.

Andre sørger måske for at danne sig et overblik over, om der er nogle sårbare beboere, der kan få brug for hjælp i sådan en situation, så man sikrer sig, at nogle banker på hos dem og tjekker, om alt er okay.

Nina Blom Andersen gør klart, at der er stor forskel på, hvordan fællesskabet har det der, hvor man bor. Er det helt umuligt at få dine naboer i tale, så kan du eventuelt kigge andre steder hen.

Måske kan I lave en fælles prepping-plan sammen i den lokale fodboldklub eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen.

- Hvis du er optaget af det her, så vil jeg opfordre til, at du bruger lidt tid på at orientere dig i dit lokalområde og finde ud af, hvilken sammenhæng det giver mening at engagere dig i. Det kan være, at der er nogle frivillige organisationer, der står stærkt i netop dit område, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek