Spanien bør boykotte næste års Eurovision, hvis Israel deltager. Det siger den spanske kulturminister, Ernest Urtasun, mandag til spansk radio.

Dermed slutter Spanien sig til en række andre europæiske lande, der har truet med at trække sig fra den internationale sangkonkurrence.

- Vi må sikre os, at Israel ikke deltager i næste udgave af Eurovision, siger Urtasun ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Som Irland, Slovenien, Island og Holland bør Spanien ikke deltage, hvis det ikke lykkes os at udelukke Israel.

Fredag meddelte den hollandske tv-station Avrotros, at Holland ikke sender en deltager til næste års Eurovision, hvis Israel deltager.

I en udtalelse henviste Avrotros til "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

I Irland og Slovenien har de offentlige tv-stationer RTÉ og RTVSLO, som står for melodigrandprixet, også meldt ud, at landene ikke vil deltage, hvis Israel får lov til at deltage.

DR har ikke svaret direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

Men DR har oplyst, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og European Broadcasting Union (EBU), der er arrangøren af sangkonkurrencen.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

/ritzau/

Ifølge statistikken er den kendte podcastvært Peter Falktoft, der fyldte 40 år i midten af august, cirka midt i livet.

Derfor har han i den nye DR-podcast "Peter & Profeterne", der får premiere 17. september, sat en stribe modne mænd i stævne for at høre om deres liv og erfaringer.

Blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på 82 år, den 58-årige racerkører Tom Kristensen og den 82-årige skuespiller Waage Sandø.

- Det værste, jeg kan forestille mig, er at gro fast og stagnere i den samme konforme rille. Spørger du mig, er nysgerrigheden det sidste, man må miste som menneske, altså lige før selvrespekten, siger Peter Falktoft i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det har derfor været en ubetinget øjenåbner at tale med mænd, der har levet længere end mig. Mænd, som har stået i noget. Bakset med noget. Mænd, jeg kan lære af. Ikke nødvendigvis fordi de har alle svarene, men fordi de har stillet spørgsmålene før mig.

I programmerne deler gæsterne ud af tankerne om at blive ældre. Om forholdet til det forandrede spejlbillede, om at sammenligne sig med andre mænd og om hvad livet har lært dem, når krisen kradsede, lyder det om podcasten.

- Vi skal ikke kloge-Åge den med Gajol-æske-citater, men snarere tilberede en buffet, som lytterne kan gå om bord i, siger Peter Falktoft videre i pressemeddelelsen.

- Jeg lover, vi kommer til at lære vores velkendte legender på en helt ny facon: For er Poul Nyrup Rasmussen egentlig for gammel til sine sneakers? Hvorfor mener Tom Kristensen aldrig, man skal forsømme chancen for at gå på toilettet i hans alder? Og skal man overhovedet stoppe, mens legen er god?

Peter Falktoft fik sit gennembrud i P3-programmet "Monte Carlo" i 2012 med makkeren Esben Bjerre. I dag laver de udsendelsesrækken "Her går det godt" på podcastplatformen Podimo. Men nu vender Peter Falktoft således tilbage på public service-stationen med "Peter & Profeterne".

Første afsnit udkommer på DR Lyd 17. september. Derefter udkommer et nyt afsnit hver onsdag.

/ritzau/

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Når unge får deres første fritidsjob, følger der ofte mere med end blot lommepenge og nye erfaringer.

Det er også en introduktion til hele arbejdsmarkedet - med regler, rettigheder og ansvar.

Som forælder spiller du en vigtig rolle i at ruste dit barn til mødet med chefer, arbejdstider og lønsedler, fortæller Trine Thomhav, der er national koordinator i Jobpatruljen, som vejleder unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

Bag Jobpatruljen står flere af landets største fagforeninger herunder 3F og HK.

- Det er først og fremmest en god idé at vide, at dit barn har lov til at tage kontrakten med hjem og sørge for, at den bliver læst igennem, inden man skriver under, siger Trine Thomhav.

Her kan både du som forælder hjælpe, og du kan også få en fagforening til at kigge på den, lyder det.

- Mange forældre betaler børns forsikringer eller telefonregninger. Du kan også overveje, om dit barn skal være medlem af en fagforening, hvor I kan få faglig og juridisk hjælp, hvis der er udfordringer i jobbet, uddyber hun.

Nogle af de typiske brud på rettigheder, som Jobpatruljen modtager henvendelser om, er manglende pauser, at den unge selv skal finde en afløser, manglende løn under sygdom, overarbejde og manglende oplæring.

Derfor er det vigtigt at spørge ind til fritidsjobbet og arbejdsbetingelserne, siger Trine Thomhav.

- Du kan også hjælpe dit barn med at gå ind på e-Boks og tjekke den første lønseddel og forklare, hvordan man læser og forstår en lønseddel, siger hun.

Og så kan du som forælder rådgive den unge til at tale med sine kolleger, hvis man undrer sig over jobbet, eller noget ikke føles rigtigt.

- Når man er helt ung og har sit allerførste job, kan man ofte føle sig lidt alene, og det kan måske være svært at tale med ens chef, som ofte er meget ældre end en selv, siger Trine Thomhav.

Det er vigtigt at minde den unge om, at det er okay at stille spørgsmål til opgaven og bede om hjælp, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg.

- Det skal være sikkert og trygt at udføre opgaverne, og man skal lære, før man kan blive dygtig til sit arbejde, lyder det.

Desuden skal unge være opmærksomme på de regler, der gælder for deres arbejdsmiljø.

- Hvordan trives den unge? Har den unge fået god instruktion og oplæring? Det er særligt vigtigt at være opmærksom på den første tid, siger Sofie Bisbjerg.

Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet, skal man som ung først og fremmest gå til sin leder, forklarer kontorchefen.

- Det kan måske være svært for nogle, for eksempel hvis problemerne er opstået i relation til lederen. Så kan man også gå til en kollega, sin arbejdsmiljørepræsentant eller kontakte Arbejdstilsynet, siger hun.

Som ung kan det i det hele taget være svært at vide, hvad man vil arbejde med, påpeger Sofie Bisbjerg.

- Det kan derfor være en god idé at tale med venner, der har erfaringer med job inden for samme branche - at have en god fornemmelse af jobbet, inden man starter, er vigtigt, siger kontorchefen.

Både unge og forældre kan følge med på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor der blandt andet står mere om reglerne for unges arbejde.

/ritzau fokus/