Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/12/2022 - 08:00

Peter Mygind: Jeg er ydmyg over mit liv

Skuespiller og tv-vært Peter Mygind ser tilbage på et år med mindeværdige øjeblikke i familien. Nytårsaften skal han og hustruen dyrke yin-yoga på Bornholm.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet, Ritzau Fokus

Året er ved at nå sin slutning, og den sidste aften nærmer sig. Mens mange skal fejre det med bulder, brag og masser af alkohol, fejrer skuespiller Peter Mygind det på lidt anden vis.

Fejringen af årsskiftet skal ske på Bornholm, hvor dagen starter med halvanden times yin-yoga. Sådan har han aldrig prøvet at holde nytårsaften før.

- Jeg skal sidde sammen med nogle gode venner på en fed restaurant og bare nyde den vildeste mad, mens vi kigger ud over klipperne.

- Og så er det meningen, at vi også skal hoppe i vandet og ind i en sauna. Men nu må vi lige se, hvordan det bliver, siger Peter Mygind med latter i stemmen.

Skuespilleren er ikke lige så ferm til yoga som sin hustru, Lise Mühlhausen.

- Jeg er ikke så stærk i det. Jeg er lidt stiv i lemmerne. Men jeg kaster mig ud i det, og så sker der det, der sker, griner han.

Den 59-årige skuespiller kan endelig slappe af efter et hæsblæsende år, hvor han har haft premierer på hele tre tv-serier.

Derudover sang han julen ind med tv-vært Natasja Crone i programmet "Alletiders juleshow", der kan ses på TV 2 Play.

Næste år bliver også begivenhedsrigt for Peter Mygind. Han håber på at lave en fjerde sæson af "Sommerdahl" og på at filme en ny tysk tv-serie. Og så glæder han sig til at se sit barnebarn starte i skole og selv at fylde 60 år i august.

Her fortæller Peter Mygind om året, der er gået, og det år, han ser ind i.

Hvad er det mest mindeværdige, der er sket i 2022?

- Mit barnebarn Rosa er blevet fem år. Det er meget rørende at få lov at være øjenvidne til et lille menneske, der er på vej ud i verden og bliver klogere, større og modigere på at gøre og sige ting. Det er meget vidunderligt.

- Og så har jeg været heldig, at jeg har lavet tre store tv-serier. Jeg har været med i "Borgen", "Riget Exodus" og "Sommerdahl". Det er tre vidt forskellige serier, som alle har et publikum, der elsker det.

Du fylder jo 60 i 2023. Giver det anledning til at tage ting op til revision?

- Næ. Jeg er bare taknemmelig for, at jeg har haft et langt liv med den samme hustru, at Lise har kunnet holde mig ud i snart 32 år, og at vi stadig holder i hånd og er vilde med hinanden. Det er jeg meget lykkelig over.

- Jeg har det godt med mine sønner og svigerdatter og har skønne venner, og jeg har noget at lave. Der er meget, der fylder mit taknemmelige hjerte. Jeg er meget taknemmelig og ydmyg over mit liv.

Hvilke nedture har der været i 2022?

- Selvfølgelig har der været mørke dage, hvor jeg har været frustreret, vred og ked af det eller er blevet såret. Sådan er det. Men det er ikke noget, der har sat sig fast og har ikke været noget stort og voldsomt.

- Jeg lader ikke ting gro fast i mig, hvis nogle ikke er ordentlige over for mig. Det er jo desværre konsekvensen, når man går ud ad sin hoveddør og møder andre mennesker, som man risikerer uenighed med, fordi de har andre måder at betragte livet på.

Hvad ser du mest frem til i 2023?

- Jeg glæder mig helt vildt til at se lille Rosa starte i skole og have rygsæk på. Det bliver så vildt at se hende bevæge sig ud i det store fællesskab, som det jo er at gå i skole.

- Det er et spring at gå fra børnehaven til pludselig at stå i skolegården med en masse store elever, der kigger på dig, og være den mindste. Det er en voldsom verden at træde ud i. Den er skøn og vidunderlig og spændende, men den kan eddermame også være svær og følsom.

Har du nogen projekter i kikkerten for 2023?

- Jeg skal forhåbentlig lave mere "Sommerdahl". Det kører nu på fjerde sæson, så det er jo dejligt. Der er stor chance for, at vi kommer igen til næste år, teaser han.

- Desuden ser det ud til, at jeg skal være med i en stor tysk, international serie, som jeg skal spille i Tyskland. Dér spiller jeg røvhullet, for det gør jeg, når jeg er i Tyskland. Et højt skandinavisk røvhul, fordi de har set mig i "Borgen" som Michael Laugesen, hvor jeg var kold og kynisk.

Hvad håber du, der sker i 2023?

- Jeg vil bare opfordre alle til at passe på hinanden og holde igen med vredesudbrud på sociale medier. Folk skal tænke over, at vi skal opbygge hinanden, vi skal ikke nedbryde hinanden, uanset hvor uenige vi måtte være.

- Verden har mere end nogensinde brug for, at vi sender noget kærlighed ud i universet. Altså, som i rigtig meget kærlighed ud i universet!

/ritzau/

Los Angeles, 31/12/2025 - 01:28

Mel Gibson og 35-årig filminstruktør går fra hinanden efter ni år

Phil Mccarten/Reuters

69-årige Mel Gibson og 35-årige Rosalind Ross vil trods brud fortsætte fælles opdragelse af sønnen, lyder det.

Den Oscar-vindende skuespiller Mel Gibson og filminstruktøren Rosalind Ross er efter ni års forhold gået fra hinanden.

Det bekræfter en talsperson for Gibson til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at magasinet People tidligere tirsdag bragte en fælles udtalelse, hvor der stod, at parret gik fra hinanden for et år siden, men at de har ventet med at dele nyheden indtil nu.

Trods bruddet har parret planer om at fortsætte en fælles opdragelse af deres otteårige søn, Lars.

- Selv om det er trist at afslutte det her kapitel i vores liv, er vi velsignet med en smuk søn, og vi vil fortsætte med at være de bedst mulige forældre, lød det i udtalelsen fra Gibson og Ross til People.

Den 69-årige Mel Gibson, der blandt andet er kendt fra Mad Max-filmene, og den 35-årige Rosalind Ross, som er tidligere voltigør, var ikke gift.

Voltigering er akrobatik på hesteryg.

Udover sønnen Lars har Gibson syv børn med Robyn Moore, som han var gift med fra 1980 til 2011.

Han har desuden en 16-årig datter med den russiske pianist Oksana Grigorieva.

Gibson er kendt som både skuespiller, instruktør og producer, og han har medvirket i populære film som "The Patriot", "Blood Father" og "Braveheart", som han både instruerede og spillede hovedrollen i.

Den indbragte ham to Oscar-statuetter for Bedste Instruktør og Bedste Film.

Rosalind Ross er både filminstruktør og manuskriptforfatter.

Ifølge People mistede parret i januar 2025 deres hjem i Malibu i Californien, hvor flere områder var plaget af større naturbrande.

Mel Gibson var på daværende tidspunkt væk hjemmefra i forbindelse med sit arbejde, mens hans familie blev evakueret i sikkerhed.

- Den gode nyhed er, at min familie og dem, jeg elsker, alle er i sikkerhed, og at vi alle er glade, raske og ude af fare, det er altid, der betyder noget for mig, lød det dengang fra Gibson.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 31/12/2025 - 00:42

Mel Gibson og 35-årig filminstruktør går fra hinanden efter ni år

69-årige Mel Gibson og 35-årige Rosalind Ross vil trods brud fortsætte fælles opdragelse af sønnen, lyder det.

Den Oscar-vindende skuespiller Mel Gibson og filminstruktøren Rosalind Ross er efter ni års forhold gået fra hinanden.

Det bekræfter en talsperson for Gibson til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at magasinet People tidligere tirsdag bragte en fælles udtalelse, hvor der stod, at parret gik fra hinanden for et år siden, men at de har ventet med at dele nyheden indtil nu.

Trods bruddet har parret planer om at fortsætte en fælles opdragelse af deres otteårige søn, Lars.

- Selv om det er trist at afslutte det her kapitel i vores liv, er vi velsignet med en smuk søn, og vi vil fortsætte med at være de bedst mulige forældre, lød det i udtalelsen fra Gibson og Ross til People.

Den 69-årige Mel Gibson, der blandt andet er kendt fra Mad Max-filmene, og den 35-årige Rosalind Ross, som er tidligere voltigør, var ikke gift.

Voltigering er akrobatik på hesteryg.

Udover sønnen Lars har Gibson syv børn med Robyn Moore, som han var gift med fra 1980 til 2011.

Han har desuden en 16-årig datter med den russiske pianist Oksana Grigorieva.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek