Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

23/10/2024 - 10:00

Se prutten i billedet og få en sjovere museumstur

Børn møder kunst med en fandenivoldskhed, som vi voksne kan lære meget af, hvis vi altså tør slippe tøjlerne.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Kunst behøver hverken at være snobbet, støvet eller svært at forstå. Slet ikke, hvis du går til værkerne med barnets blik.

- Når man er barn, har man en anden åbenhed, som vi voksne har lært at lukke ned for, fortæller Berit Nørgaard, der er billedkunstner og arbejder med formidling af billedkunst til børn, unge og børnefamilier.

Hun understreger, at børn er lige så forskellige som alle andre mennesker. De kan endda være ret så konservative i deres tilgang til kunsten - for eksempel ved blot at vurdere, om de synes et billede er pænt eller grimt.

Men især inden skolealderen har langt de fleste børn en naturlig umiddelbarhed over for verden, som voksne kan lære meget af, hvis vi tør, siger Berit Nørgaard.

- Børn kan blive dybt optaget af noget, uden at det behøver sættes ind i en større sammenhæng. Det kan sagtens bare være noget, der findes i fantasiens verden eller lige dér, hvor barnet befinder sig i nuet, pointerer hun.

Umiddelbarheden ser Luise Holm-Rathje til daglig i sit arbejde som leder af Kunstmuseet Louisianas børnehus, som faciliterer forskellige kreative aktiviteter for børn.

- De små mennesker er klart mere fandenivoldske, når de oplever kunst, end voksne er, siger hun og fortæller, at hun især oplever umiddelbarheden folde sig ud i museets udendørs skulpturpark og i forbindelse med video- og performancekunst.

- Min erfaring er, at børn er langt bedre til at opleve rumlig kunst som skulpturer og performances. Børn gør det, som skulpturen gerne vil have os til at gøre. De går rundt om den og kigger gennem hullerne, lyder det fra Luise Holm-Rathje.

For at genopdage dit eget indre barns ukritiske blik må du aflære dig selv de vaner, du har tillagt dig gennem årene, for hvad det vil sige for eksempel at gå på kunstmuseum.

Det kan ifølge Berit Nørgaard være ved at lade være med at læse beskrivelserne, der fortæller historien bag værkerne, og blot tillade dig selv at opleve dem, som de er. Og slå endelig ørerne ud, hvis du har børn eller børnebørn med dig.

- Prøv at lade dem tage styringen, og se, hvad der sker, når I har en åben dialog om det, I ser, lyder hendes råd.

Og siger barnet noget, som din voksne hjerne dømmer som fjollet, så ret ikke på barnet, men gå i stedet med på legen.

- Jeg stod engang foran et værk, der forestillede en sky, hvor der var en dreng på fire, der sagde: "Jeg kan se en prut". Så kiggede jeg på billedet og tænkte: "Ja, det ligner faktisk en prut". Det var en enormt sjov samtale, fortæller Berit Nørgaard.

Luise Holm-Rathje har selv fire børn, og de leger altid den samme leg, når de går på kunstmuseum. De stiller sig foran værket og stiller hinanden spørgsmålet: "Hvad sker der her?".

- Når børnene har svaret på det, prøver jeg altid at få dem til at sætte en følelse på - hvad får værket dem til at føle? På den måde kobler de værket til dem selv, så det ikke længere er noget, der bare hænger på væggen, fortæller hun.

Ved at se på værket med barnets blik opstår nye berigende perspektiver, mener Luise Holm-Rathje.

- Du begynder at forholde dig til den følelsesmæssige oplevelse, som kan være en åbning ind til dit indre liv, hvis du tør at slippe tøjlerne, siger hun.

Den umiddelbare tilgang kan i øvrigt være en hjælpende hånd for dig, som føler dig på udebane i kunstens verden, tilføjer Berit Nørgaard.

- Det kan godt være, at du ikke har en forhåndsviden om kunst, men du har lige så meget ret til at være her, fordi der er så mange lag i at aflæse et værk, og din oplevelse er lige så fin som alle andres, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek