23/10/2024 - 10:00
Se prutten i billedet og få en sjovere museumstur
Børn møder kunst med en fandenivoldskhed, som vi voksne kan lære meget af, hvis vi altså tør slippe tøjlerne.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
Kunst behøver hverken at være snobbet, støvet eller svært at forstå. Slet ikke, hvis du går til værkerne med barnets blik.
- Når man er barn, har man en anden åbenhed, som vi voksne har lært at lukke ned for, fortæller Berit Nørgaard, der er billedkunstner og arbejder med formidling af billedkunst til børn, unge og børnefamilier.
Hun understreger, at børn er lige så forskellige som alle andre mennesker. De kan endda være ret så konservative i deres tilgang til kunsten - for eksempel ved blot at vurdere, om de synes et billede er pænt eller grimt.
Men især inden skolealderen har langt de fleste børn en naturlig umiddelbarhed over for verden, som voksne kan lære meget af, hvis vi tør, siger Berit Nørgaard.
- Børn kan blive dybt optaget af noget, uden at det behøver sættes ind i en større sammenhæng. Det kan sagtens bare være noget, der findes i fantasiens verden eller lige dér, hvor barnet befinder sig i nuet, pointerer hun.
Umiddelbarheden ser Luise Holm-Rathje til daglig i sit arbejde som leder af Kunstmuseet Louisianas børnehus, som faciliterer forskellige kreative aktiviteter for børn.
- De små mennesker er klart mere fandenivoldske, når de oplever kunst, end voksne er, siger hun og fortæller, at hun især oplever umiddelbarheden folde sig ud i museets udendørs skulpturpark og i forbindelse med video- og performancekunst.
- Min erfaring er, at børn er langt bedre til at opleve rumlig kunst som skulpturer og performances. Børn gør det, som skulpturen gerne vil have os til at gøre. De går rundt om den og kigger gennem hullerne, lyder det fra Luise Holm-Rathje.
For at genopdage dit eget indre barns ukritiske blik må du aflære dig selv de vaner, du har tillagt dig gennem årene, for hvad det vil sige for eksempel at gå på kunstmuseum.
Det kan ifølge Berit Nørgaard være ved at lade være med at læse beskrivelserne, der fortæller historien bag værkerne, og blot tillade dig selv at opleve dem, som de er. Og slå endelig ørerne ud, hvis du har børn eller børnebørn med dig.
- Prøv at lade dem tage styringen, og se, hvad der sker, når I har en åben dialog om det, I ser, lyder hendes råd.
Og siger barnet noget, som din voksne hjerne dømmer som fjollet, så ret ikke på barnet, men gå i stedet med på legen.
- Jeg stod engang foran et værk, der forestillede en sky, hvor der var en dreng på fire, der sagde: "Jeg kan se en prut". Så kiggede jeg på billedet og tænkte: "Ja, det ligner faktisk en prut". Det var en enormt sjov samtale, fortæller Berit Nørgaard.
Luise Holm-Rathje har selv fire børn, og de leger altid den samme leg, når de går på kunstmuseum. De stiller sig foran værket og stiller hinanden spørgsmålet: "Hvad sker der her?".
- Når børnene har svaret på det, prøver jeg altid at få dem til at sætte en følelse på - hvad får værket dem til at føle? På den måde kobler de værket til dem selv, så det ikke længere er noget, der bare hænger på væggen, fortæller hun.
Ved at se på værket med barnets blik opstår nye berigende perspektiver, mener Luise Holm-Rathje.
- Du begynder at forholde dig til den følelsesmæssige oplevelse, som kan være en åbning ind til dit indre liv, hvis du tør at slippe tøjlerne, siger hun.
Den umiddelbare tilgang kan i øvrigt være en hjælpende hånd for dig, som føler dig på udebane i kunstens verden, tilføjer Berit Nørgaard.
- Det kan godt være, at du ikke har en forhåndsviden om kunst, men du har lige så meget ret til at være her, fordi der er så mange lag i at aflæse et værk, og din oplevelse er lige så fin som alle andres, siger hun.
/ritzau fokus/
