Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/09/2021 - 10:57

Arbejdsgivere vil have afdragsordning af staten for milliarder

Danske virksomheder står til at skulle dække et hul i lærlingefond på 2,5 milliarder.

Af: /ritzau/

Der blev givet betydeligt større støtte til de danske virksomheders lærlinge i 2020 end ventet. Det har betydet, at den store fond, som virksomhederne skyder penge i for at få refusion for eksempelvis lærlingeløn, nu mangler 2,5 milliarder kroner.

Det er en del af aftalen om ordningen Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, at virksomhederne år for år skal dække overskud og underskud.

Men lige for de 2,5 milliarder kroner vil Dansk Arbejdsgiverforening nu gerne have en afdragsordning, da en engangsbetaling "indebærer betydelige byrder på alle arbejdsgivere".

- En dækning af underskuddet via opkrævninger fordelt over flere år vil ikke have konsekvenser for den offentlige økonomi, ligesom det heller ikke vil kunne påvirke de gældende regler for lønrefusion til elever under skoleophold, skriver Dansk Arbejdsgiverforening i en analyse.

Underskuddet i fonden er opstået efter en trepartsaftale i 2020, der gjorde op med års ophobning af penge i AUB.

For at understøtte virksomhederne og for at sikre, at virksomhederne beholdt deres lærlinge og ansatte nye under corona, blev der aftalt en øget refusion af lærlingeløn fra AUB.

Og der endte med at blive taget markant flere lærlinge end ventet, da aftalen blev indgået. Ifølge et tidligere svar til Folketinget blev der indgået 25 procent flere lærlingeaftaler i andet halvår 2020 sammenlignet med 2019.

- Stigningen i arbejdsgiverbidraget skal således ses i lyset af, at aktiviteten og dermed antal lønnede praktikpladser har været markant højere end ventet.

- Dermed har en lang række virksomheder taget ekstra lærlinge, der ikke kan betragtes som en byrde, men som tværtimod repræsenterer en arbejdskraftværdi for virksomhederne, skrev børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et folketingssvar i juni.

I et svar i samme periode skriver ministeren, at da der er tale om en aftale med arbejdsmarkedets parter, vil det bryde aftalen, "såfremt jeg ensidigt skulle foreslå at fordele korrektionen for AUB's negative regnskabsresultat i 2020 over flere år".

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek