Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/09/2023 - 08:00

Huset-stjerne: Jeg har aldrig følt mig så fri

Skuespilleren David Dencik er aktuel i DR-dramaet "Huset", som af flere anmeldere er blevet kaldt hans livs rolle.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Mens andre unge mennesker sad bag kassen i den lokale brugs eller langede latte over disken på en smart café, arbejdede David Dencik hos Edeka-købmanden i Vridsløselille Fængsel.

Her piskede han frem og tilbage mellem disken og lageret og solgte hakkekød, remoulade og flåede tomater til de indsatte, som så kunne lave deres egen mad.

- Jeg løb som en yoyo frem og tilbage og servicerede dem og kom jo så helt tæt på miljøet, fortæller han.

- Jeg kom ret tæt på det med stærke og svage fanger, og hvordan det var opdelt, og hvordan det var et meget darwinistisk system – de stærke blev stærkere dag for dag, og de svage – narkomanerne, der har brug for deres junk – blev mere og mere tilintetgjort.

At han tog job hos købmanden i Vridsløselille Fængsel, bunder nok i samme drive, som er grunden til, at han er blevet skuespiller, funderer han - en nysgerrighed.

- Jeg syntes, det var nærmest et privilegium. Det synes jeg sådan set stadigvæk. Man får en gratis billet ind i et mikrokosmos. Hvordan skulle jeg ellers komme i fængsel, medmindre jeg selv gjorde noget kriminelt - det har jeg jo ikke i sinde at gøre, siger han.

- Alle besøg er sådan nogle små lommer ind i samfundet gratis – eller aflønnet selvfølgelig. Det var også hårdt arbejde. Men det er vel nogle af de små ting, livet kan byde på. Det er også det, skuespillere gør, når de researcher.

David Dencik vendte tilbage til sin tidligere arbejdsplads under indspilningerne af serien "Huset". Vridsløselille Fængsel, som blev nedlagt i 2016, udgjorde en autentisk kulisse til det aktuelle DR-drama.

Den 48-årige skuespiller spiller en af de fire fængselsbetjente, serien centrerer sig om. Betjentene har tre måneder til at få bugt med den dårlige omtale, hierarkiet og handlen med stoffer, der dominerer blandt fangerne.

For at forberede sig til rollen i uniformen mødtes David Dencik med virkelige fængselsbetjente.

- Jeg fik en forståelse af, hvordan man åbner og lukker døre, hvordan tillid opbygges - eller forsvinder - og om konflikteskalering og konfliktnedskalering. Noget, mange mennesker kender, hvis de har børn, siger David Dencik med et lille grin.

- Hvordan man nedskalerer et barns frustration - eller hælder brænde på - minder ret meget om fangernes frustration, så sådan nogle samtaler havde vi, fortæller han.

Selv om serien udspiller sig i et fysisk fængsel, skildrer "Huset" også det indre fængsel.

Henrik, David Denciks karakter, er noget loren ved den nye nultolerance-kampagne, som skal komme problemerne til livs, og mener, at man ikke skal udligne de hårde og de svage fanger, for det skaber ubalance.

Mens det foregår i det åbne inden for murene, lever han selv et liv i det skjulte uden for fængslet. Når han foregiver at tage til badminton, dyrker han en helt anden form for gymnastik uden sin kone og søns vidende.

Stjernerne er drysset ned over dramaet, som er blevet kaldt råt, barskt og kynisk. Flere anmeldere kalder "Huset" hans livs rolle.

- Jeg giver jo altid noget af mig selv - det har jeg som målsætning at gøre, hver gang jeg arbejder. Hele skuespillerfaget handler om at give noget, og hvis ikke jeg havde givet noget, så var jeg jo mislykkedes, siger han og tilføjer så:

- Jeg har været meget engageret og meget optaget og involveret følelsesmæssigt i det her projekt ... Helt særligt engagerende har det faktisk været for mig.

Det har også været tilladt at være investeret, fortæller han. At improvisere og komme med kreative input.

- Jeg har følt mig meget fri ... Altså ja, det er mærkeligt ..., siger David Dencik og funderer over det, han lige har sagt:

- Jeg tror, jeg næsten aldrig har følt mig så fri i arbejdet, som jeg gjorde, da jeg lavede det her fængselsdrama. Vi har kunnet bidrage mere til det her, end jeg kan til mange andre ting, fordi rollerne er så meget os på en eller anden måde, og der er så meget improvisation.

Næste afsnit af "Huset" kan ses på DRTV fra fredag morgen og sendes på DR1 søndag klokken 20.00.

Fakta: Det vidste du måske ikke om David Dencik

* David Dencik kan fejre 20-års jubilæum som skuespiller i år.

* Han blev uddannet i Sverige, hvor han har rødder, og han har været tilknyttet landets nationalscene, Dramaten.

* Han arbejder på begge sider af Øresund - og Atlanten.

* Han har medvirket i James Bond-filmen "No Time To Die", det oscarnominerede spiondrama "Dame, konge, es, spion" og den historiske dramaserie "Chernobyl".

* På dansk film og tv er David Dencik kendt fra "Kysset", "En kongelig affære" og "Kastanjemanden", som indbragte ham en Robert-pris.

* Sådan en statuette havde han også i forvejen fra sin hovedrolle i dramaet "En soap" fra 2007.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek