Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/01/2023 - 10:00

Henning Jensen: Jeg har forliget mig med døden

Henning Jensen lærte som barn at spille skuespil af nød. Men det har alligevel givet ham tindrende glæder. Den 5. januar fylder skuespilleren 80 år.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et af de mest kendte symboler for scenekunsten er de to masker. Den ene smilende, den anden med nedadvendte mundvige.

Det repræsenterer komedien og tragedien.

Henning Jensen har vist begge sider, når han 5. januar fylder 80 år.

- Jeg har det udmærket med det. Jeg har et udmærket liv. Jeg elsker at skrive, og jeg har en fantastisk hustru. Jeg kan ikke forlange mere, siger han.

- Jeg synes nu godt, jeg kunne få tildelt Ingenio et arti. Medaljen for kløgt og kunst. "Tak, fordi du var her…". Men ellers savner jeg ikke noget, siger Henning Jensen og griner.

Henning Jensen kom til verden i 1943 og voksede op i Store Heddinge på Østsjælland.

Hans barndom har han beskrevet i bogen "En skidt knægt". Det var, hvad han blev reduceret til af sin mor, som straffede ham fysisk og psykisk. Men udadtil skulle han bevare facaden. Skjule, at faren var husmand, og fortie, at de havde et lokum udenfor og ikke et toilet.

- Jeg fik skuespillet ind med modermælken, kan man sige. Jeg lærte lynhurtigt at være en illusion. Jeg lærte at blive til en anden, siger han.

Egentlig ville Henning Jensen gerne være forfatter eller journalist, men moren så helst, at han blev noget fint - jurist eller ingeniør.

Han var kort forbi universitetet, faktisk kun to timer, så stoppede han og fik job som revisorassistent og som statist på Det Kongelige Teater.

- Og så lavede min skuffede mor en helvedes ballade, siger han.

Men skuespiller blev Henning Jensen.

Som ung blev han sendt på indremissionsk kostskole. På sit værelse lyttede han til Henning Moritzen synge "Teenagerlove" fra forestillingen af samme navn på sin transistorradio.

Forestillingen gik stadig, da Henning Jensen var flyttet til København, og han tog ind for at se den.

- Pludselig var der noget, der sagde "dong!" i mig. "Det er jo det, du skal, for helvede. Du skal være skuespiller!".

- Jeg forstod alt, hvad de lavede. Jeg forstod også, hvor de hentede det fra.

Henning Jensen kom efter fem års forsøg ind på Statens Teaterskole, men stoppede efter to år, da han blev engageret på Det Danske Teater.

Han har prægtige roller bag sig - "En sælgers død", "Indenfor murene" og ikke mindst i Strindbergs "Erik XIV".

Han havde forlæst sig på method acting og troede, han skulle være sindssyg for at spille sindssyg.

Men han skulle lære at spille komedie - ikke være komedie.

- Jeg har set et billede derfra, hvor jeg ligger på gulvet, fuldstændig fra sans og samling, mens de andre, som spiller mit hof, kigger ned på mig: "Hvad fanden er det, Henning er i gang med?!".

- Det blev mit livs første - og eneste - dårlige anmeldelse.

Trods morens modstand var hun og Henning Jensens far inde at se ham spille. Han har også gode minder om hende. Men hendes tyranniseren har brændemærket ham for livet.

Det var først, da han selv blev indlagt på psykiatrisk afdeling i mere end tre måneder, at han kunne se, hvad der fordærvede moren.

Hendes egen mor, Henning Jensens mormor, blev voldtaget, og moren blev født på polsk - et nedsættende udtryk for at være født uden for ægteskabet. De andre børn råbte "polak", "polak" og kastede sten efter hende.

Men selv om han har forstået, at moren var traumatiseret, har han ikke tilgivet hende.

- Hun blev voksen med et mindreværdskompleks, som hun resten af livet forsøgte at komme sig over ved at være ambitiøs. Da hun ikke kunne komme videre, var det mig, siger Henning Jensen og fortsætter:

- Uanset hvilken barndom man har haft, behøver man ikke at overføre det til sit barn. Det har jeg passet vanvittigt meget på ikke at komme til med mit. Men min datter har de seneste to år aldrig villet se mig mere, fortæller Henning Jensen.

- Hun var delebarn, da hendes mor og jeg blev skilt. Det giver selvfølgelig en splittelse, som man måske på et tidspunkt har behov for at samle ét sted inden i sig. Hvis det er grunden, bærer jeg gerne den smerte.

Henning Jensen bærer en smerte i sine - med egne ord - bedrøvede øjne.

Nogle gange, når han kniber dem sammen, fornemmer han sin mor.

Henning Jensen lider af et formørket sind, som har været ved at koste ham livet.

Et psykisk sammenbrud foranlediget af stress og forliste forhold udviklede sig til en dyb depression, og han havde gjort klar til at vælge livet fra.

Så ringede hans dengang fireårige datter for at sige godnat, inden hun skulle sove hos sin mor, som Henning Jensen var blevet skilt fra, og spurgte, om han ikke snart besøgte hende.

Han holdt sit løfte - og holdt fast i livet.

Senere blev han indlagt på psykiatrisk afdeling, fik terapi og blev medicineret - et præparat, han stadig indtager en lav dosis af.

Kort efter at han blev udskrevet, mødte han skuespillerinden Solbjørg Højfeldt.

Som elev på Aalborg Teater overværede hun ham på scenen nede fra salen.

- Der går min mand, havde hun tænkt.

- Der gik godt nok nogle år. Men det blev realiseret, siger Henning Jensen med et grin.

De spillede sammen i en tv-film og fulgtes hver dag frem og tilbage til optagelserne.

- Hun sad over for mig i toget. Det var første gang, jeg mødte et menneske, som jeg syntes, var fuldstændig fantastisk! Og åben! Og dertil smuk som jeg-ved-ikke-hvad, fortæller Henning Jensen.

- Da vi kom hjem den sidste dag og gik langs banegraven fra og op til hendes cykel, kørte min hjerne på højtryk: "Hvad fanden siger du nu for at få hende til at blive i dit liv?". Da vi nåede over til cyklen, hørte jeg mig selv sige: "Det er vel ikke sådan, at du vil drikke en øl sammen med mig?".

- "Jo, det ville jeg da gerne, hvis det ikke var, fordi jeg skulle hjem og amme min søn".

- Jeg havde ikke et sekund tænkt på, at hun måske både var gift og havde barn!

Senere spillede de sammen igen i "The Sound of Music" - begge ude af tidligere forhold.

- Da vi stod på scenen og skulle i gang med en prøve, kom Solbjørg pludselig over - "hold om mig!". "Ja, gerne", så det gjorde jeg. "Jeg skulle bare mærke, om vi stadigvæk elsker hinanden". BAM! Har du nogensinde hørt noget lignende?!, siger Henning Jensen.

- Vi havde aldrig nævnt ordet eller noget i den retning. Og så var jeg leveret. Det kan jeg love for!

Siden har de aldrig sluppet hinanden.

De har spillet sammen adskillige gange.

Med "Jeppe på Bjerget" fejrede Henning Jensen i 2010 rubinjubilæum efter 40 år på scenen, og det blev markeret med pomp og pragt.

For fem år siden stoppede han med at spille teater, men det blev ikke en yndig svanesang.

Fire kæmpe roller på Det Kongelige Teater på én sæson sendte Henning Jensen til tælling.

Han bad om et års orlov for at blive sig selv.

Det var der ikke nogen grund til, lød svaret. Så kunne han lige så godt sende sin opsigelse.

- Jeg blev totalt rystet. Da Solbjørg og jeg gik derfra, kan jeg huske, at de lyde, jeg hørte, nærmest var en ubestemmelig kakafoni i mine ører. Husene flimrede. Jeg kunne ikke se skarpt.

Solbjørg og han besluttede sammen, at spanden var fuld, som Jørgen Reenberg havde sagt, da han forlod teatret et par år før.

- Hele den sommer sad jeg ude på verandaen og kiggede ned i græsset foran mig. Jeg var fuldstændig ... Alle kræfter ... Jeg kan ikke forklare det. Jeg var helt down.

- Solbjørg tog mig en gang imellem ud på græsplænen. Så lagde vi os ved siden af hinanden, og hun holdt min hånd, fortæller Henning Jensen.

- Der skete en ting, som er meget, meget, meget mærkelig. Jeg har ikke savnet teatret et eneste sekund siden.

Andre teatre kontaktede Henning Jensen, men han sagde nej.

Siden har han udelukkende lavet film og tv. Men også her har han droslet ned.

I foråret oplevede Henning Jensen, at det var umuligt at memorere 17-18 linjer, efter at han blev ramt af en blodsprængning i baghovedet. Manden, som har stået på scenen og fremført mange lange monologer.

Han frygtede, at det skyldtes demens. En sygdom, som åd hans mor. Så han er blevet testet.

Alt er fint.

Men det har sat tankerne i gang.

- Jeg har forliget mig med døden. Hvis den vel at mærke foregår, som når man falder i søvn.

- Men jeg vil da gerne opleve nogle flere somre i sommerhuset med Solbjørg, siger han.

Henning Jensen er også ved at forlige sig med chokket over ikke at kunne memorere sine replikker. Som det er nu, har han sagt nej til flere roller.

- Jeg tør ikke mere. Lysten er der sådan set heller ikke - jeg har mere lyst til at skrive.

Foruden "En skidt knægt" har han også udgivet "Gennem glasvæggen", hvor han skildrer sit psykiske sammenbrud.

- Til trods for det, jeg skrev om, gav det mig et sus af frihed og glæde. Hold kæft, jeg elskede det!

Henning Jensen er i gang med sin tredje bog, en autofiktiv krimi.

Det er, som om han i de senere år gør det, han hele tiden har drømt om.

- ... Og som jeg måske også skulle have gjort i stedet for, tilføjer han.

- Men skuespillet har givet mig ubeskriveligt tindrende glæder. Jeg valgte heldigvis det, jeg var bestemt til.

/ritzau/

Kiel, 22/10/2024 - 16:12

Kongen tog første spadestik til nyt museum ved Dannevirke

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongeparret afslutter tirsdag det første officielle besøg i Tyskland med besøg hos det danske mindretal.

Kong Frederik har tirsdag eftermiddag taget det første spadestik til et nyt museum ved det historiske voldanlæg Dannevirke i Slesvig-Holsten.

Mange tilhørere havde taget opstilling med dannebrogsflag for at følge besøget af det danske kongepar, der tirsdag afslutter det første officielle besøg i nabolandet mod syd.

Dannevirke består af volde, mure og vådområder, der forløber cirka 30 kilometer tværs over den gamle danske landsdel Sydslesvig.

Det betegnes som Nordens største forsvarsværk og har siden 2018 haft status som Unesco-verdensarv.

Anlægget blev skabt og udbygget i årene fra 500 til 1200 for at sikre rigets grænser mod syd.

Så sent som i krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk, efter at det i 1850 var blevet befæstet med skanser og kanonpladser.

Museet skal efter planen stå klart i midten af 2026.

Sydslesvigsk Forening, der er det danske mindretals kulturelle organisation, står for at bygge museet.

Senere tirsdag eftermiddag mødes kongeparret netop med repræsentanter for det danske mindretal.

Det sker i Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Nordtyskland.

Det danske mindretal omfatter cirka 50.000 personer i Nordtyskland, som både taler dansk og tysk.

Mindretallet modtager et årligt tilskud fra den danske stat på cirka 500 millioner kroner til drift af skoler, børnehaver og andre institutioner.

Kongeparrets første officielle besøg i Tyskland blev indledt mandag med besøg hos den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Senere mandag deltog kongeparret i fejringen af 25-års-jubilæet for det fællesnordiske ambassadekompleks i Berlin.

Her deler den danske ambassade adresse med ambassaderne fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Ved fejringen deltog også Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel, Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt præsidenterne fra henholdsvis Finland og Island.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kiel, 22/10/2024 - 14:43

Kongen tager det første spadestik til nyt museum ved Dannevirke

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongeparret afslutter tirsdag det første officielle besøg i Tyskland med besøg hos det danske mindretal.

Kong Frederik og dronning Mary er tirsdag eftermiddag ankommet til Slesvig-Holsten.

Her besøger kongeparret blandt andet det historiske voldanlæg Dannevirke, hvor kongen tager første spadestik til et nyt museum.

Dannevirke består af volde, mure og vådområder, der forløber cirka 30 kilometer tværs over den gamle danske landsdel Sydslesvig.

Det betegnes som Nordens største forsvarsværk og har siden 2018 haft status som Unesco-verdensarv.

Anlægget blev skabt og udbygget i årene fra 500 til 1200 for at sikre rigets grænser mod syd.

Så sent som i krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk, efter at det i 1850 var blevet befæstet med skanser og kanonpladser.

Sydslesvigsk Forening, der er det danske mindretals kulturelle organisation, står for at bygge museet.

Senere tirsdag eftermiddag mødes kongeparret netop med repræsentanter for det danske mindretal.

Det sker i Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Nordtyskland.

Det danske mindretal omfatter cirka 50.000 personer i Nordtyskland, som både taler dansk og tysk.

Mindretallet modtager et årligt tilskud fra den danske stat på cirka 500 millioner kroner til drift af skoler, børnehaver og andre institutioner.

Kongeparrets første officielle besøg i Tyskland blev indledt mandag med besøg hos den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Senere mandag deltog kongeparret i fejringen af 25-års-jubilæet for det fællesnordiske ambassadekompleks i Berlin.

Her deler den danske ambassade adresse med ambassaderne fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Ved fejringen deltog også Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel, Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt præsidenterne fra henholdsvis Finland og Island.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/10/2024 - 10:00

FAKTA: Forældelse af gæld

* Gæld forældes som udgangspunkt efter tre år. Det kan blandt andet være en regning eller et gebyr, der ikke kan dokumenteres med din underskrift på.

* Men der er undtagelser. Gæld, der er skriftligt anerkendt med underskrift, såsom gældsbrev, pantebrev og forlig, forældes først efter ti år.

* Långiver kan ikke selv nulstille forældelsesperioden - heller ikke med en påmindelse om, at gælden skal betales.

* Hvis låntager anerkender gælden, får en dom eller et betalingspåkrav fra retten eller indbetaler et afdrag, vil det nulstille forældelsesperioden.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og raadtilpenge.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/10/2024 - 10:00

Overvej det nøje inden du låner penge ud til venner og familie

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det hænder, at venner og familiemedlemmer låner penge ud til hinanden. Men det ender ikke altid godt, og derfor bør man tage sine forholdsregler.

Det siges, at venskab og penge er som olie og vand - uforenelige.

Men der bliver lånt penge ud mellem venner og familiemedlemmer, men der er flere overvejelser, man bør gøre sig, inden man giver en økonomisk hjælpende hånd.

Det siger Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Jeg vil råde til, at man overvejer det nøje, fordi penge mellem venner og familiemedlemmer i værste fald kan påvirke relationen, siger han.

- Man bør desuden tænke over, om låntager overhovedet har eller får mulighed for at tilbagebetale pengene. Måske skal man som långiver også gøre op med sig selv, om man kan undvære pengene, hvis ikke de bliver tilbagebetalt.

Hvis man vælger at tage chancen og låne penge ud, anbefaler Ulrik Grønborg at få skriftlig dokumentation for, at pengene er blevet udlånt.

Det kaldes et gældsbrev.

- I et gældsbrev skal man tage stilling til vilkårene - blandt andet om der skal være renter eller afdrag, siger han og tilføjer:

- Hvis man er bekymret for, om man får sine penge tilbage, skal man sørge for at indsætte en klausul i gældsbrevet om, at gælden kan inddrives gennem fogedretten. Ellers skal man normalt først i byretten, hvis der er en økonomisk tvist.

Den typiske formulering er, at "dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5", siger familieadvokaten.

Også forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby anbefaler et gældsbrev, der kan sætte gang i samtalen om tilbagebetaling af lånet.

- Gældsbrevet kan hjælpe med at huske, hvad der egentlig blev aftalt mellem parterne, siger hun.

Det er desuden relevant at være opmærksom på forældelse. Som udgangspunkt forældes gæld i Danmark efter tre år.

- Men et gældsbrev forældes efter ti år. Og den tiårige periode starter forfra, hver gang der betales et afdrag, eller låntager erkender gælden, siger Ulrik Grønborg.

- Derfor kan det give rigtig god mening at aftale betingelser for afdrag, når man låner penge ud.

En gæld kan blandt andet blive erkendt, hvis låntager har en dialog med långiver om tilbagebetaling.

Han understreger, at det ikke kun er långiver, som har gavn af et gældsbrev, da det også tjener et formål for den, som låner pengene:

- For det er dokumentation for, at der er tale om et lån, som skal tilbagebetales - og ikke en gave, der skal betales afgifter af.

Det er forbrugerøkonom Ida Marie Moesby enig i.

- Bankerne er forpligtede til at have et godt kendskab til deres kunder og overvåge kundeforhold og transaktioner for at holde øje med, at konti ikke bliver brugt til blandt andet hvidvask, siger hun.

En atypisk større pengeoverførsel kan se mistænkelig ud i bankens systemer. I sådan en situation vil låntager så kunne fremvise et gældsbrev som dokumentation for, at der er tale om et lån.

Hun vurderer derfor også, at et gældsbrev er en kontrakt, der er i både långivers og låntagers interesse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek