Du sætter sikkert stor pris på den buttede honningbi, der lystigt brummer fra blomst til blomst ude i haven. Omvendt er biens aflange fætter hvepsen nok persona non grata på din matrikel.

Men det er ikke rimeligt over for den gul-sort-stribede sensommergæst, mener Lars Bøgh, der er biolog og direktør for Karpenhøj Naturcenter, der ligger i Mols Bjerge.

- Jeg vil gerne slå et slag for, at man tager det roligt, når hvepsen kommer - og i stedet begynder at betragte den som et nyttedyr, der kun angriber, hvis uheldet er ude, eller den bliver provokeret, siger han.

Hvepsen, hvis korrekte navn egentlig er gedehams, lever af pollen og nektar, og det vil sige, at den bestøver blomsterne ude i dine bede, ligesom bien gør. Derudover jager hvepsen insekter, som du som haveejer gerne vil af med.

For eksempel spiser hvepse gerne larver fra natsommerfuglearten æblevikler. Viklerlarverne sidder i små spind på dine frugttræer og bærbuske, hvor de tager for sig af godterne.

- Man kan se på hvepsen som en allieret, fordi den er naturens egen skadedyrsbekæmper, og så havner den altså hurtigt ovre i nyttedyrskategorien, siger Lars Bøgh.

Selv om der er masser af mad i haven for hvepsen, ynder den også at flyve på visit på terrassen for at se, om der er noget spændende på menuen. Er du ikke decideret allergisk over den, opfordrer Lars Bøgh dig til at læne dig tilbage og blot betragte, hvad der sker.

- Sætter hvepsen sig på din marmelademad eller bøf, så prøv at lade den gøre, hvad den gerne vil - altså tage noget sukker eller en luns kød - og studér dens adfærd, siger han og fortsætter:

- Det er ret spændende at se, hvordan hvepsen stille og roligt saver en luns kød af i en størrelse, den knap nok kan flyve afsted med.

Ved at observere hvepsen i stedet for straks at gribe ud efter fluesmækkeren opdager du ifølge Lars Bøgh, at hvepsen ikke opsøger dig for at stikke dig.

- Den kan godt svirre rundt om dit hoved og dine ben, og den kan godt lande, men den gør det ikke for at stikke dig, medmindre du slår ud efter den, så forsvarer den sig. Så man skal bare tage det roligt og selvfølgelig lukke munden, så man ikke kommer til at sluge den, siger han.

Lars Bøgh mener heller ikke, du bør fjerne hvepsebo på din grund - medmindre det er lokaliseret et meget uheldigt sted.

- Jeg lader dem være næsten alle steder - bortset fra under terrassen. Der sætter jeg grænsen. Men det opdager jeg som regel i foråret, og så snupper jeg det spæde bo med dronningen, inden hun kommer for godt i gang med at grundlægge det nye bo, fortæller han.

Du kan også være generet af hvepsebo, der sidder i udhæng på huset. Her må du have fat i en skadedyrsbekæmper for at få det fjernet, siger Tine R. Sode, der er ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Hvepsene gør ikke megen skade på huset. De gnaver lidt i træet, og det kan give nogle spor på for eksempel vinduer, men det er ikke noget, der betyder noget. Så de ødelægger ikke huset, men de kan være monsterirriterende, siger hun.

Har du ikke lyst til at slå hvepsene ihjel, kan en alternativ løsning være at kontakte en biavler, som måske er villig til at hjælpe dig med at fjerne boet. Og ellers kan du som sagt blot lade det være, og du behøver ikke at frygte, at boet kommer igen til næste år.

- Som udgangspunkt vælger årets nye befrugtede dronninger et andet sted til deres bo, så man skal ikke være bange for, at de etablerer sig det samme sted, siger Lars Bøgh.

/ritzau fokus/