København, 21/05/2021 - 10:33
OVERBLIK: Kampen om de sociale ydelser spidser til
Et to år gammelt stridspunkt mellem regeringen og dens støttepartier er kommet i fokus. Læs her hvorfor.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Inden udgangen af maj skal ydelseskommissionen aflevere sine betragtninger om, hvordan de sociale ydelser i Danmark kan struktureres.
Det har genfødt et to år gammelt slagsmål mellem regeringen og dens støttepartier.
Støttepartierne - ikke mindst Enhedslisten - ser ydelserne som en afgørende krumtap i kampen mod, hvad de ser som børnefattigdom.
Få et overblik over slagsmålet her.
* Allerede før valget i 2019 havde Enhedslisten, SF og De Radikale et stærkt fokus på, at sænkelser af de sociale ydelser som integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og andre ydelser havde kastet titusindvis af børn ud i, hvad partierne anser som fattigdom.
Det var et fokus i valgkampen i 2019, ikke mindst en rapport om, at omkring 65.000 børn i Danmark lever i fattigdom.
* I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne står der, at regeringen skal "bekæmpe børnefattigdom".
* Det bliver aftalt, at der skal nedsættes en ydelseskommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man "afhjælper børnefattigdom" og gør ydelsessystemet mere enkelt.
Kommissionen skal også anvise, hvordan man kan afskaffe kontanthjælpsloftet.
Kommissionen får 12 måneder til arbejdet, men det er blevet udskudt flere gange.
* Indtil en langsigtet løsning er fundet ud fra kommissionens anbefalinger, indførte regeringen i 2019 et midlertidigt børnetilskud til dem, der får de laveste sociale ydelser.
Det betyder blandt andet, at en enlig mor på kontanthjælp med et barn får omkring 1280 kroner mere om måneden og kommer op på omkring 16.500 kroner. En enlig mor på integrationsydelse med tre børn får små 2000 mere om måneden og kommer op på omkring 14.500 kroner.
* Venstres er arge modstandere af det midlertidige børnetilskud, da partiet mener, at det de facto er målrettet arbejdsløse indvandrere og flygtninge. Partiet mener samtidigt, at det fjerner incitamentet til at finde et arbejde.
* I starten af maj nedtoner beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Jyllands-Posten forventningerne til en aftale om sociale ydelser. Han siger blandt andet, at regeringen ikke vil "sætte al politisk kapital ind" på at lave en aftale.
Han siger også, at regeringen ikke ser det "som en bunden opgave" at lave en aftale.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har efterfølgende i Folketinget sagt, at der skal komme et bedre ydelsessystem, men at man også skal forholde sig til, at "det for nogen næsten ikke kan betale sig at arbejde".
* 21. maj siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, at partiet er klar til at trække støtten til regeringen, hvis ikke den leverer på de sociale ydelser.
- Jeg bliver nødt til at trække en streg i sandet og markere over for regeringen, at de ikke skal gå ned ad den forkerte sti.
- Det er regeringen, der risikerer det hele, hvis ikke de leverer på, hvad de har lovet, siger hun.
/ritzau/
