Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/05/2021 - 10:33

OVERBLIK: Kampen om de sociale ydelser spidser til

Et to år gammelt stridspunkt mellem regeringen og dens støttepartier er kommet i fokus. Læs her hvorfor.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Inden udgangen af maj skal ydelseskommissionen aflevere sine betragtninger om, hvordan de sociale ydelser i Danmark kan struktureres.

Det har genfødt et to år gammelt slagsmål mellem regeringen og dens støttepartier.

Støttepartierne - ikke mindst Enhedslisten - ser ydelserne som en afgørende krumtap i kampen mod, hvad de ser som børnefattigdom.

Få et overblik over slagsmålet her.

* Allerede før valget i 2019 havde Enhedslisten, SF og De Radikale et stærkt fokus på, at sænkelser af de sociale ydelser som integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og andre ydelser havde kastet titusindvis af børn ud i, hvad partierne anser som fattigdom.

Det var et fokus i valgkampen i 2019, ikke mindst en rapport om, at omkring 65.000 børn i Danmark lever i fattigdom.

* I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne står der, at regeringen skal "bekæmpe børnefattigdom".

* Det bliver aftalt, at der skal nedsættes en ydelseskommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man "afhjælper børnefattigdom" og gør ydelsessystemet mere enkelt.

Kommissionen skal også anvise, hvordan man kan afskaffe kontanthjælpsloftet.

Kommissionen får 12 måneder til arbejdet, men det er blevet udskudt flere gange.

* Indtil en langsigtet løsning er fundet ud fra kommissionens anbefalinger, indførte regeringen i 2019 et midlertidigt børnetilskud til dem, der får de laveste sociale ydelser.

Det betyder blandt andet, at en enlig mor på kontanthjælp med et barn får omkring 1280 kroner mere om måneden og kommer op på omkring 16.500 kroner. En enlig mor på integrationsydelse med tre børn får små 2000 mere om måneden og kommer op på omkring 14.500 kroner.

* Venstres er arge modstandere af det midlertidige børnetilskud, da partiet mener, at det de facto er målrettet arbejdsløse indvandrere og flygtninge. Partiet mener samtidigt, at det fjerner incitamentet til at finde et arbejde.

* I starten af maj nedtoner beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Jyllands-Posten forventningerne til en aftale om sociale ydelser. Han siger blandt andet, at regeringen ikke vil "sætte al politisk kapital ind" på at lave en aftale.

Han siger også, at regeringen ikke ser det "som en bunden opgave" at lave en aftale.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har efterfølgende i Folketinget sagt, at der skal komme et bedre ydelsessystem, men at man også skal forholde sig til, at "det for nogen næsten ikke kan betale sig at arbejde".

* 21. maj siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, at partiet er klar til at trække støtten til regeringen, hvis ikke den leverer på de sociale ydelser.

- Jeg bliver nødt til at trække en streg i sandet og markere over for regeringen, at de ikke skal gå ned ad den forkerte sti.

- Det er regeringen, der risikerer det hele, hvis ikke de leverer på, hvad de har lovet, siger hun.

/ritzau/

New York City, 25/11/2025 - 03:40

Dansk underholdningsprogram modtager international Emmy

"Shaolin" er udviklet af det danske produktionsselskab Metronome Productions. Formatet har modtaget en Emmy.

Det danskudviklede reality-adventureformat "Shaolin" har natten til tirsdag modtaget en international Emmy i kategorien Non-Scripted Entertainment - det vil sige Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

Det fremgår af et opslag fra arrangørerne bag prisuddelingen på det sociale medie Instagram.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det første gang, at en dansk produktion modtager en Emmy i denne kategori.

Første sæson af programmet blev sendt på TV 2 sidste år. "Shaolin" er udviklet af det danske produktionsselskab Metronome Productions.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 22:30

Lars Løkke hædret på TV 2: Årets yndlingsoffer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endnu et år er efterhånden ved at gå på hæld, og igen har TV 2 Charlie med satireshowet "Året der gak" hyldet og spiddet dem, der har stukket snuden frem.

Mens temperaturen udenfor befandt sig på frysepunktet, blev der ristet løs indenfor i Cirkusbygningen i København mandag aften.

Her løb TV 2 Charlies satireshow "Året der gak" af stablen.

Mellem indslagene og optrædenerne blev der uddelt tre priser: æresprisen kaldet Storm-prisen, Årets Store Smil og Årets Yndlingsoffer.

Årets Yndlingsoffer er igen i år fundet på Christiansborg. Titlen tilfalder udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, som overtager den fra Venstres formand, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Årets Yndlingsoffer kåres i samarbejde med Svikmøllen - et hæfte med satiretegninger, som karikerer en række af årets mest opsigtsvækkende begivenheder og personerne i centrum for dem.

I den anden ende af spektret blev Ditte Hansen og Louise Mieritz hyldet og hædret med æresprisen.

Storm-prisen, som er opkaldt efter tegner, opfinder og skuespiller Storm P., gives ifølge TV 2 Charlie for lang og tro tjeneste i humorens tegn.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn". Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie, "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Sammen står de også bag TV 2's dramakomedieserie "Dansegarderoben" og Netflix-filmen "Sult".

Blandt tidligere modtagere af Storm-prisen finder man blandt andre Niels Hausgaard, Bodil Jørgensen, Ørkenens Sønner, Søs & Kirsten og senest Søren Østergaard.

Der var også en pris til entertaineren Martin Kanstrup. Han kan bryste sig af at have leveret Årets Smil, som gives til en person, der ifølge TV 2 Charlie har fået os til at grine lidt ekstra.

"Året der gak" sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag 6. december med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen og Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl som værter.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek