Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/08/2019 - 10:00

Komikere skal dyste om titlen som Danmarks sjoveste

De nominerede til prisen Årets Komiker, der uddeles ved Zulu Comedy Galla, er fundet.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Kristine Dam Johansen, Ritzau Fokus

De har alle sammen fået publikum til at grine, men hvem har været sjovest?

Det skal afgøres, når TV2 Zulu den 29. august hylder den komiker - eller det komikerpar - der har gjort sig ekstra bemærket i det forgangne år og uddeler prisen Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla.

Og tv2.dk afslører nu, hvem der er nomineret til den prestigefyldte pris, og der er både nye og gamle kendinge i årets felt.

Anders Matthesen er nomineret for sit jubilæumsshow, "Anden 25". Simon Talbot er nomineret for sit onemanshow "Make Denmark Great Again", mens Mick Øgendahl og Frank Hvam har muligheden for at vinde for deres fælles show, "Det gode selskab".

Mark Le Fêvre kan tage prisen for sit onemanshow, "Bøvl", og Lasse Rimmer for sit show "Færre end tre".

Sidste år var det Jonatan Spang, der løb med prisen. Den 41-årige komiker vandt for satireprogrammet "Tæt på sandheden".

Til Zulu Comedy Galla er det seerne, der bestemmer, hvem der skal løbe med prisen som årets komiker.

Afstemningen foregår på zulu.tv2.dk/zulu-comedy-festival, og der kan stemmes fra 19. august klokken 10.

Vinderen bliver kåret til Zulu Comedy Galla 2019, der afholdes 29. august i Operaen i København med Søren Rasted som vært.

Showet sendes 1. september på TV2 Zulu og TV2 Play.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek