Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

New York City, 25/11/2022 - 00:55

Journalist sagsøger igen Trump for voldtægt fra 1990'erne

En ny lov i New York gør det muligt for ofre for seksuelt misbrug at tage sager op, der ellers er forældede.

Craig Ruttle/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/Reuters

En journalist, der siger, at USA's tidligere præsident Donald Trump voldtog hende midt i 1990'erne, har torsdag sagsøgt Trump for ærekrænkelse og vold.

Voldtægten fandt ifølge journalisten, E. Jean Carroll, sted i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman på Manhatten i 1990'erne.

Det er anden gang, at journalisten sagsøger Trump for ærekrænkelse. Ærekrænkelsen består ifølge søgsmålet i, at Trump har beskyldt hende for at lyve.

Søgsmålet om vold er gjort muligt af en ny lov i New York - den såkaldte Adult Survivors Act.

Loven giver ofre for seksuelt misbrug et vindue på et år til at sagsøge folk, der har misbrugt dem, selv om misbruget er sket for år tilbage og sædvanligvis ville være faldet for forældelsesfristen.

Den nye lov trådte i kraft torsdag.

Trump har afvist, at han har voldtaget den i dag 78-årige Carroll. Han afviser også, at han kendte hende dengang og siger, at hun "ikke er hans type".

Da han i 2019 første gang afviste, at han havde voldtaget hende, sagsøgte hun ham fem måneder senere.

12. oktober gentog han afvisning på sit eget sociale medie, Truth Social. Her kaldte han Carrolls beskyldning for "svindel" og "løgn". Det har ført til den nye sag om ærekrænkelse.

Den første sag, som Carroll har anlagt mod Trump er endnu ikke afgjort.

I den sag har Trumps argument været, at han på det tidspunkt udtalte sig som præsident.

I USA har regeringen immunitet i sager om ærekrænkelse. Så hvis domstolen er enig i, at der kan sættes lighedstegn mellem Trump i 2019 og regeringen, kommer Carroll til at tabe den sag.

Men den sag, der blev anlagt torsdag, vil ikke blive påvirket af ovenstående, da Trump forlod Det Hvide Hus og præsidentposten i januar 2021.

Det fremgår ikke, hvor stor erstatning E. Jean Carroll søger i sagen.

I søgsmålet om vold siger Carroll, at Trump har påført hende længerevarende psykologisk skade, der blandt andet har resulteret i, at hun ikke er i stand til at indgå i romantiske forhold.

/ritzau/Reuters

København, 09/12/2025 - 10:36

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret, der blandt andet bød på tre udsolgte koncerter i Parken i København med det danske band The Minds of 99 - foran sammenlagt omkring 150.000 koncertgæster.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/12/2025 - 10:22

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

FAKTA: Kunsten at smage til

* Det kræver øvelse at smage maden til. Du lærer meget af at gøre det sammen med andre, hvor I taler jer frem til, hvad der mangler.

* Den gode smag opstår i mødet mellem kontraster. Derfor giver det mening at tilsætte for eksempel både sukker og eddike til en ret.

* Tænk i smagslag, når du laver mad. Jo flere nuancer, du kan få bygget ind i smagen, jo bedre resultat får du.

*  Eksperimentér, og prøv dig frem. Er du nervøs for at ødelægge hele sovsen, så tag nogle skefulde over i en anden gryde, og eksperimentér med det til en start.

Kilde: kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

Kreer vegetariske juleretter så englene synger

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Umami er kodeordet, når du kokkerer kødfri julemad uden at gå på kompromis med smagen, lyder det fra kogebogsforfatter Camilla Skov.

Du kan sagtens skabe en velsmagende julemiddag uden andesteg og sprøde svær på menuen. Opskriften på succes er at sørge for masser af den dybe, runde og fyldige femte grundsmag - umami.

Sådan lyder det fra Camilla Skov, der er kogebogsforfatter og driver bloggen Vegetarisk Hverdag. Hun peger især på sovsen som et afgørende element.

- I min sovs bruger jeg tørrede svampe til at give umami. Det er rigtig godt, og så salter jeg med alt andet end salt. Soja, fiskesovs, miso, grøntsagsfond, måske en lille smule hvidløgspulver, det giver også umami. Det hele handler om balance og at gå forsigtigt frem, siger hun.

De tørrede svampe skal først blødes op i vand. Imens svitser du løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt dernæst fond og fløde, hak de udblødte svampe fint, og hæld dem i gryden.

Lad nu sovsen simre, og smag til med alt fra soja og rørsukker til dijonsennep.

- I min familie er det et af højdepunkterne til jul, at vi står og smager sovsen til. Det er simpelthen bare det bedste lille øjeblik på dagen. Så min opfordring vil være at gøre det til noget hyggeligt, I gør i fællesskab, lyder det fra Camilla Skov.

Til sidst kan svampene sies fra, så blot smagen bliver tilbage.

- Den smager jo selvfølgelig ikke af andesovs, men jeg synes, at den smager mindst lige så godt, siger hun.

Ud over sovsen er det ligeledes vigtigt at kreere en lækker form for køderstatning.

- Det kommer vi ikke rigtig udenom i et måltid, som traditionelt er koblet op på kød, og de mange følelser og minder, der er forbundet med det, understreger Camilla Skov.

Hun foreslår at hente inspiration fra Sverige og lave nogle vegetariske kødboller, der består af en fars, der kan laves af nødder, svampe, solsikkekerner og ost. Farsen rulles til boller, der først koges og siden steges, så de får en sprød skorpe.

- Det er igen en øvelse i at få arbejdet med tekstur og smag, så man opnår noget, der får samme rolle, som kødet ellers ville have haft, fortæller Camilla Skov og fortsætter:

- Du får umami og bitterhed fra nødderne og noget saftighed fra osten, mens solsikkekernerne giver noget knas at tygge på.

Herfra giver resten af måltidet sig selv, mener hun, med brunede kartofler og en saftig rødkål.

- I min familie har vi også altid lavet vaniljekogte æbler med ribsgelé, så de er en helt essentiel del af min jul, siger Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek