Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

New York City, 25/11/2022 - 00:55

Journalist sagsøger igen Trump for voldtægt fra 1990'erne

En ny lov i New York gør det muligt for ofre for seksuelt misbrug at tage sager op, der ellers er forældede.

Craig Ruttle/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/Reuters

En journalist, der siger, at USA's tidligere præsident Donald Trump voldtog hende midt i 1990'erne, har torsdag sagsøgt Trump for ærekrænkelse og vold.

Voldtægten fandt ifølge journalisten, E. Jean Carroll, sted i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman på Manhatten i 1990'erne.

Det er anden gang, at journalisten sagsøger Trump for ærekrænkelse. Ærekrænkelsen består ifølge søgsmålet i, at Trump har beskyldt hende for at lyve.

Søgsmålet om vold er gjort muligt af en ny lov i New York - den såkaldte Adult Survivors Act.

Loven giver ofre for seksuelt misbrug et vindue på et år til at sagsøge folk, der har misbrugt dem, selv om misbruget er sket for år tilbage og sædvanligvis ville være faldet for forældelsesfristen.

Den nye lov trådte i kraft torsdag.

Trump har afvist, at han har voldtaget den i dag 78-årige Carroll. Han afviser også, at han kendte hende dengang og siger, at hun "ikke er hans type".

Da han i 2019 første gang afviste, at han havde voldtaget hende, sagsøgte hun ham fem måneder senere.

12. oktober gentog han afvisning på sit eget sociale medie, Truth Social. Her kaldte han Carrolls beskyldning for "svindel" og "løgn". Det har ført til den nye sag om ærekrænkelse.

Den første sag, som Carroll har anlagt mod Trump er endnu ikke afgjort.

I den sag har Trumps argument været, at han på det tidspunkt udtalte sig som præsident.

I USA har regeringen immunitet i sager om ærekrænkelse. Så hvis domstolen er enig i, at der kan sættes lighedstegn mellem Trump i 2019 og regeringen, kommer Carroll til at tabe den sag.

Men den sag, der blev anlagt torsdag, vil ikke blive påvirket af ovenstående, da Trump forlod Det Hvide Hus og præsidentposten i januar 2021.

Det fremgår ikke, hvor stor erstatning E. Jean Carroll søger i sagen.

I søgsmålet om vold siger Carroll, at Trump har påført hende længerevarende psykologisk skade, der blandt andet har resulteret i, at hun ikke er i stand til at indgå i romantiske forhold.

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek