Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/07/2019 - 11:00

Lone Theils yndlingsbøger: Tintin og Jules Verne åbnede mine øjne for eventyret

Som barn læste krimiforfatter Lone Theils bøger, der inspirerede hende til at rejse og blive journalist.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Kristine Dam Johansen, Ritzau Fokus

Siden hun var barn, har Lone Theils elsket at opdage nye verdener igennem litteraturen.

Den 48-årige krimiforfatter, som lige nu er aktuel med romanen "Hjemvendt savnet", holder især af fortællinger om rejser på de syv verdenshave, og så læser hun selv mange krimier.

Hvad er den bedste bog, du har læst?

- Jeg vender igen og igen tilbage til John le Carrés værker. De er sublimt skrevet og doseret. Han er for mig en sand mester, og hans forfatterskab tog jeg hul på med bogen "Iscenesat".

- Den vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Men alle hans bøger er på et tårnhøjt niveau. Efter jeg har boet så mange år i Storbritannien, påskønner jeg især de små nuancer, som jeg forstår dybere med mit kendskab til det britiske samfund.

Hvilken bog har haft størst betydning i dit liv?

- Det er som at skulle vælge mellem sine børn, men jeg tror måske, at det faktum, at jeg læste Erica Jongs "Luft under vingerne" som 14-årig virkelig fik stor betydning for min forståelse af, hvordan forholdet mellem mænd og kvinder, feminisme og seksualitet var.

- I dag er jeg klar over, at jeg læste den slags i en al for tidlig alder selvfølgelig, men den kom til at forme mig meget.

Er der en særlig bog, du husker fra din barndom?

- Jeg læste Jules Vernes' "En verdensomsejling under havet" igen og igen. Det var kimen til en livslang fascination af verdenshavene. Lige den bog åbnede op for eventyret for mig. Og så slugte jeg selvfølgelig alle Tintin-album, der gav mig ambitionen til at blive reporter og rejse i hele verden.

Hvad giver det dig at læse bøger?

- Det åbner nye verdener og har fra en tidlig alder lært mig empati, fordi god fiktion jo formidler, hvordan det er at være et andet menneske med et andet udgangspunkt og følelser end en selv.

- Med den lille håndbevægelse, det kræver at bladre i en bog, kan man befinde sig i zarernes Rusland, i Amazonas-junglen, i Vestjylland eller i 30'ernes gangster-Chicago. Jeg er overbevist om, at hvis politikere læste mere litteratur, ville de være mere fleksible i deres forståelse af andre mennesker.

Hvilke tre bøger kan du anbefale?

- Åh, det er vanskeligt, for jeg kan anbefale så helt utroligt meget. Hvad angår krimier, har jeg lige læst "The Border" af Don Winslow, som er sidste del af en trilogi. Den handler om narkokrigen i Mexico og er noget af det mest begavede og spændende, jeg nogensinde har læst om den underrapporterede konflikt, der har smadret et land, jeg elsker. Ligheden med virkeligheden er skræmmende.

- En af de stærkeste non-fiktionsbøger, jeg har læst i nyere tid, er "Silkevejen" af den britiske historieprofessor Peter Frankopan, der meget ambitiøst gennemgår hele verdenshistorien. Ikke ud fra en forældet tankegang om, at Europa altid må være i centrum, men ud fra de til enhver tid herskende handelsruter.

- Det er dybt fascinerende, og man ser pludselig helt nye sammenhænge. Så som, at hollandsk Delft-porcelæn er blåt og hvidt, fordi hollænderne lærte kunsten at brænde porcelæn af kineserne.

- Endelig vil jeg anbefale Stefan Zweiks novelle "Skak". Enkel og blændende skarp læsning, man aldrig glemmer. Sommetider behøver man ikke et stort værk for at få en pointe igennem.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek