Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/07/2019 - 11:00

Lone Theils yndlingsbøger: Tintin og Jules Verne åbnede mine øjne for eventyret

Som barn læste krimiforfatter Lone Theils bøger, der inspirerede hende til at rejse og blive journalist.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Kristine Dam Johansen, Ritzau Fokus

Siden hun var barn, har Lone Theils elsket at opdage nye verdener igennem litteraturen.

Den 48-årige krimiforfatter, som lige nu er aktuel med romanen "Hjemvendt savnet", holder især af fortællinger om rejser på de syv verdenshave, og så læser hun selv mange krimier.

Hvad er den bedste bog, du har læst?

- Jeg vender igen og igen tilbage til John le Carrés værker. De er sublimt skrevet og doseret. Han er for mig en sand mester, og hans forfatterskab tog jeg hul på med bogen "Iscenesat".

- Den vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Men alle hans bøger er på et tårnhøjt niveau. Efter jeg har boet så mange år i Storbritannien, påskønner jeg især de små nuancer, som jeg forstår dybere med mit kendskab til det britiske samfund.

Hvilken bog har haft størst betydning i dit liv?

- Det er som at skulle vælge mellem sine børn, men jeg tror måske, at det faktum, at jeg læste Erica Jongs "Luft under vingerne" som 14-årig virkelig fik stor betydning for min forståelse af, hvordan forholdet mellem mænd og kvinder, feminisme og seksualitet var.

- I dag er jeg klar over, at jeg læste den slags i en al for tidlig alder selvfølgelig, men den kom til at forme mig meget.

Er der en særlig bog, du husker fra din barndom?

- Jeg læste Jules Vernes' "En verdensomsejling under havet" igen og igen. Det var kimen til en livslang fascination af verdenshavene. Lige den bog åbnede op for eventyret for mig. Og så slugte jeg selvfølgelig alle Tintin-album, der gav mig ambitionen til at blive reporter og rejse i hele verden.

Hvad giver det dig at læse bøger?

- Det åbner nye verdener og har fra en tidlig alder lært mig empati, fordi god fiktion jo formidler, hvordan det er at være et andet menneske med et andet udgangspunkt og følelser end en selv.

- Med den lille håndbevægelse, det kræver at bladre i en bog, kan man befinde sig i zarernes Rusland, i Amazonas-junglen, i Vestjylland eller i 30'ernes gangster-Chicago. Jeg er overbevist om, at hvis politikere læste mere litteratur, ville de være mere fleksible i deres forståelse af andre mennesker.

Hvilke tre bøger kan du anbefale?

- Åh, det er vanskeligt, for jeg kan anbefale så helt utroligt meget. Hvad angår krimier, har jeg lige læst "The Border" af Don Winslow, som er sidste del af en trilogi. Den handler om narkokrigen i Mexico og er noget af det mest begavede og spændende, jeg nogensinde har læst om den underrapporterede konflikt, der har smadret et land, jeg elsker. Ligheden med virkeligheden er skræmmende.

- En af de stærkeste non-fiktionsbøger, jeg har læst i nyere tid, er "Silkevejen" af den britiske historieprofessor Peter Frankopan, der meget ambitiøst gennemgår hele verdenshistorien. Ikke ud fra en forældet tankegang om, at Europa altid må være i centrum, men ud fra de til enhver tid herskende handelsruter.

- Det er dybt fascinerende, og man ser pludselig helt nye sammenhænge. Så som, at hollandsk Delft-porcelæn er blåt og hvidt, fordi hollænderne lærte kunsten at brænde porcelæn af kineserne.

- Endelig vil jeg anbefale Stefan Zweiks novelle "Skak". Enkel og blændende skarp læsning, man aldrig glemmer. Sommetider behøver man ikke et stort værk for at få en pointe igennem.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek