Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/05/2024 - 10:00

Sif forvandler boliger på tv: Gør hende kunsten efter derhjemme

Med lidt mod og et nyt blik på materialer kan du få øjnene op for mulighederne og forvandle din bolig uden at have pungen fremme.

Jakob Johansen/DR/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Hun saver gamle træplader fra genbrugsstationen til andre former, skiller og samler møbler på ny og maler med modige strøg, så boligen kan smykke sig med alverdens farver.

I boligprogrammet "Boligfix for nul og nix" på DR kan man følge Sif Steendahl Grandorf forvandle alt fra køkkener og badeværelser til børneværelser hjemme hos indretningsfrustrerede danskere.

Og du kan lære at gøre det samme derhjemme, mener indretnings- og gør det selv-eksperten.

- Min erfaring er, at alle kan lære det. Så længe der er en lyst til det, siger hun uden tøven.

1) Kom på fornavn med værktøjet.

Det allervigtigste er at blive fortrolig med nogle af de mest gængse typer af værktøj, mener Sif Steendahl Grandorf, der siden 2019 har afviklet workshops, hvor man som nybegynder blandt andet kan lære at håndtere værktøj og bygge møbler.

- Værktøjet er skabt til, at vi kan skabe alt i verden - det er den største frihed at kunne bygge lige det du drømmer om. Man skal turde at kaste sig ud i at bruge værktøj og lære det så godt at kende, at man ikke er bange for det, siger hun.

Hendes råd er at tage det ét skridt ad gangen. Det vil sige, at du først lærer skruemaskinen godt at kende.

Det næste skridt på værktøjsstigen er en stiksav. Herefter kan du kaste dig over dyksaven.

- Så kommer overfræseren, hvor man virkelig kan rykke sig fra hjemmebyg til at give det et snedkerlook, siger hun og tilføjer lamelfræseren som det næste stop.

Du behøver ikke at have fuldstændig styr på værktøjskassen, før du kaster dig ud i et projekt, pointerer Sif Steendahl Grandorf. Det skal du nok få, i takt med at du kaster dig ud i disciplinerne.

2) Skil enhederne.

Skal din boligforvandling ske til noget nær nul kroner, er det en fordel at blive en genbrugshaj. Det kan være ved at bruge dine egne ting og møbler på nye måder eller ved at tage en tur på genbrugsstationen og finde aflagte materialer.

Hvis du lærer at se på sagerne med de rette øjne, kommer du ikke til at mangle ressourcer til gør det selv-projekterne.

- Jeg tror, man skal kigge på hver enkelt ting, ens øje rammer, og tænke på det som gratis materialer. Et materiale, der kan ændre udtryk, siger boligforvandleren og uddyber:

- Finder man et gammelt køkkenelement, er der en masse materiale, man godt kan bruge, og det kan forvandles ved for eksempel at beklæde det. Det kan beklædes med koldskum og stof til en top til en slagbænk. Det kan forvandles med maling. Man kan putte fliser udenpå, man kan tapetsere, eller man kan putte mikrocement udenpå.

Alt, hvad du ser, kan vendes på hovedet, skilles ad, saves til. Tænk det som dynamiske legoklodser.

Det kan også være, at du kan bruge grebene eller hængslerne fra et gammelt møbel.

- Øvelse gør mester. Så det kan godt være, man ikke finder noget på genbrugsstationen første gang, men så kommer man måske hjem med noget anden gang, siger hun.

3) Saml helheden.

Når du har sammensat dine legoklodser af forskellige materialer og møbler i forskellige størrelser og dimensioner, skal enhederne forenes til en helhed.

- Giv det hele en samlet makeover med for eksempel en farve eller en fælles topplade. Hvis det er en slagbænk bygget ud af alle mulige små moduler med skuffer i, kan man give det en stor fælles topplade, som man skærer til og måske polstrer med skum, stof eller maler, siger Sif Steendahl Grandorf og fortsætter:

- Maling er en kæmpe forvandler og et fuldstændig vidunderligt værktøj til at ændre udtryk og til at samle, hvis man sætter ting sammen. Det forener det hele til ét møbel i stedet for fire forskellige møbler, der er sat sammen.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 20:30

Kulturkommentator på Ekstra Bladet er opsagt efter personalesag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En personalesag har ført til, at René Fredensborg ikke længere skal være kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram "En Gonzo skifter spor".

- Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

- Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram "En Gonzo skifter spor" på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek