Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/05/2024 - 10:00

Sif forvandler boliger på tv: Gør hende kunsten efter derhjemme

Med lidt mod og et nyt blik på materialer kan du få øjnene op for mulighederne og forvandle din bolig uden at have pungen fremme.

Jakob Johansen/DR/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Hun saver gamle træplader fra genbrugsstationen til andre former, skiller og samler møbler på ny og maler med modige strøg, så boligen kan smykke sig med alverdens farver.

I boligprogrammet "Boligfix for nul og nix" på DR kan man følge Sif Steendahl Grandorf forvandle alt fra køkkener og badeværelser til børneværelser hjemme hos indretningsfrustrerede danskere.

Og du kan lære at gøre det samme derhjemme, mener indretnings- og gør det selv-eksperten.

- Min erfaring er, at alle kan lære det. Så længe der er en lyst til det, siger hun uden tøven.

1) Kom på fornavn med værktøjet.

Det allervigtigste er at blive fortrolig med nogle af de mest gængse typer af værktøj, mener Sif Steendahl Grandorf, der siden 2019 har afviklet workshops, hvor man som nybegynder blandt andet kan lære at håndtere værktøj og bygge møbler.

- Værktøjet er skabt til, at vi kan skabe alt i verden - det er den største frihed at kunne bygge lige det du drømmer om. Man skal turde at kaste sig ud i at bruge værktøj og lære det så godt at kende, at man ikke er bange for det, siger hun.

Hendes råd er at tage det ét skridt ad gangen. Det vil sige, at du først lærer skruemaskinen godt at kende.

Det næste skridt på værktøjsstigen er en stiksav. Herefter kan du kaste dig over dyksaven.

- Så kommer overfræseren, hvor man virkelig kan rykke sig fra hjemmebyg til at give det et snedkerlook, siger hun og tilføjer lamelfræseren som det næste stop.

Du behøver ikke at have fuldstændig styr på værktøjskassen, før du kaster dig ud i et projekt, pointerer Sif Steendahl Grandorf. Det skal du nok få, i takt med at du kaster dig ud i disciplinerne.

2) Skil enhederne.

Skal din boligforvandling ske til noget nær nul kroner, er det en fordel at blive en genbrugshaj. Det kan være ved at bruge dine egne ting og møbler på nye måder eller ved at tage en tur på genbrugsstationen og finde aflagte materialer.

Hvis du lærer at se på sagerne med de rette øjne, kommer du ikke til at mangle ressourcer til gør det selv-projekterne.

- Jeg tror, man skal kigge på hver enkelt ting, ens øje rammer, og tænke på det som gratis materialer. Et materiale, der kan ændre udtryk, siger boligforvandleren og uddyber:

- Finder man et gammelt køkkenelement, er der en masse materiale, man godt kan bruge, og det kan forvandles ved for eksempel at beklæde det. Det kan beklædes med koldskum og stof til en top til en slagbænk. Det kan forvandles med maling. Man kan putte fliser udenpå, man kan tapetsere, eller man kan putte mikrocement udenpå.

Alt, hvad du ser, kan vendes på hovedet, skilles ad, saves til. Tænk det som dynamiske legoklodser.

Det kan også være, at du kan bruge grebene eller hængslerne fra et gammelt møbel.

- Øvelse gør mester. Så det kan godt være, man ikke finder noget på genbrugsstationen første gang, men så kommer man måske hjem med noget anden gang, siger hun.

3) Saml helheden.

Når du har sammensat dine legoklodser af forskellige materialer og møbler i forskellige størrelser og dimensioner, skal enhederne forenes til en helhed.

- Giv det hele en samlet makeover med for eksempel en farve eller en fælles topplade. Hvis det er en slagbænk bygget ud af alle mulige små moduler med skuffer i, kan man give det en stor fælles topplade, som man skærer til og måske polstrer med skum, stof eller maler, siger Sif Steendahl Grandorf og fortsætter:

- Maling er en kæmpe forvandler og et fuldstændig vidunderligt værktøj til at ændre udtryk og til at samle, hvis man sætter ting sammen. Det forener det hele til ét møbel i stedet for fire forskellige møbler, der er sat sammen.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek