Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/03/2024 - 08:00

D-A-D: 40 år med langt hår og stramme bukser

Rockstjernerne fra D-A-D kan fejre rubinjubilæum. Fra at være unge festaber er de nu blevet familiefædre. Men bassen banker lige så hårdt i brystet som altid.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Sex, drugs and rock'n'roll. Hver dag var en fest for de fire unge fyre, der levede i en rus med kvinder, musik og lyden af publikum, der skreg deres navn.

Nu er der gået 40 år, og det danske rockband D-A-D bestående af brødrene Jesper og Jacob Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne kan i år fejre rubinjubilæum efter fire årtier sammen.

I dag handler det om at komme hjem til familien end videre til fest. Ud over at håret stadig er langt og bukserne stramme, banker musikken stadig i deres blod.

- Jeg er ligeglad med festen og rejsen. Det er det samme hver gang - jeg synes, det er røvsygt. Men så meget desto mere sætter jeg en ære i at spille en god koncert. Og det er sgu lige meget, hvor det er. Det er det, man bruger energien på, og det er stadig sjovt, siger guitarist Jacob Binzer, inden trommeslager Laust Sonne tager over:

- Det er kærligheden til musikken, der holder en kørende. Vi er privilegerede, at vi får lov til at leve af det, vi elsker, siger Laust Sonne.

- Og at vi har et sprog ved siden af sproget, tilføjer forsanger Jesper Binzer.

De griner alle fire. Det gør de meget, og det vidner om en fælles indforståethed.

En symbiose, der kommer af at have været fast inventar på den danske rockscene i 40 år.

D-A-D har med 12 albummer, der rummer hits som "Everything Glows", "Sleeping My Day Away", "Laugh 'n' a 1/2" og "I Won't Cut My Hair", over tusind koncerter lyder et estimat - dog er det svært for bandet at opgøre 80'erne - og adskillige priser spillet sig ind i dansk musikhistorie.

De fire årtier har de taget en dag ad gangen. For det handler om ikke at tænke hverken for langt frem eller tilbage. Ellers bliver man svimmel.

- Da vi begyndte, tænkte vi ikke, at vi skal leve af at være rockband. Man kan godt have ambitioner, men for os handlede det bare om at spille den næste koncert, lave det næste album, skrive den næste sang, siger Jacob Binzer og bliver suppleret af sin storebror:

- Man gør det vel vidende om, at man gør det for at kunne gøre det igen, siger Jesper Binzer.

Selvironien, kærligheden til rockmusikken og de stramme jeans følger stadig D-A-D. Men de fire musikere sidder ikke fast i 80'erne.

- I de 40 år har det også været en rejse at blive mere og mere opmærksom på, at det er følelsernes sprog, man er nødt til at have tjek på. Det er vigtigt, for det er det, musikken er lavet af, siger Jesper Binzer og fortsætter:

- Man er så heldig som kunstner at være tvunget til at udvikle sig, for ellers skriver man bare om det samme. Derfor er der ikke noget at gøre. Man bliver nødt til at grave dybere og dybere.

- Udvikling er godt. Kort sagt: At gå i terapi er godt for gode tekster, siger han.

Skruer man tiden tilbage til begyndelsen, dengang gruppen var kendt som Disneyland After Dark, og trommeslageren hed Peter Lundholm Jensen og ikke Laust Sonne, lander man i en kælderlejlighed på 1980'ernes Østerbro.

- Vi var meget optagede af bare at kigge i egen navle og havde sådan set kun rockmusik for øje, siger Jesper Binzer, som sammen med Stig Pedersen og Peter Lundholm Jensen boede i kælderen, der gik under navnet "D-A-D-booking".

De unge fyre havde mødt hinanden gennem skateboard- og punkmiljøet.

- Hvis man skulle være sej i København, skulle man køre på skateboard og have et band. Så vi var meget seje, konstaterer Jacob Binzer.

- Laust var lige så sej - bare ti år senere. Og det var jo sjovt at finde ud af, da vi mødte ham udelukkende på grund af hans faglige kompetencer, tilføjer Jesper Binzer om Laust Sonne, der blev bandets trommeslager i 1999, efter at Peter Lundholm Jensen forlod D-A-D for at blive ingeniør.

3. marts 1984 blev en skelsættende dag. De fire oprindelige medlemmer spillede deres første koncert sammen.

Den aften blev D-A-D født.

Et halvt år efter var der kø ned ad gaden, når Disneyland After Dark gik på scenen. Få år senere udgav de deres debutalbum, "Call of the Wild", og måtte skifte navn til akronymet D-A-D for ikke at få Disney på nakken.

De første mange år føltes koncerterne som at gå til fest, fortæller Jacob Binzer.

Dengang var halvdelen af deres fokus på musik og karriere - den anden på fest og eventyrlyst.

Men det blev en anelse mere seriøst, da bandet fik en international pladekontrakt i 1989.

- Men der var stadig fart på, siger Jesper Binzer.

- Det var damp i begge ender, tilføjer hans lillebror.

Sex, drugs and rock'n'roll var indbegrebet af de første år.

- Man skal huske på, at vi havde altså virkelige lækre, små røve og virkelig, virkelig velvasket, nyt hår, der var stort og langt, siger Jesper Binzer med et smil.

- Nu er håret blevet gråt, griner Jacob Binzer og fortsætter i en mere seriøs tone:

- Der var fest og ballade. Men samtidig satte vi en ære i at gøre det ordentligt. Vi har haft en protestantisk pligtfølelse, der altid har været med: Gør det ordentligt - ellers bliver vi selv utilfredse, siger guitaristen.

Stig Pedersen sammenligner pligtfølelsen med at gå til tandlæge. Man ved man skal, og der er ingen vej udenom.

- Man skal spille klokken 22. Det er ufravigeligt. Det skal man kunne klare. Så der er grænser for, hvor meget man kan skeje ud, uddyber Jacob Binzer.

- Man kan gemme sig, man kan låse sig inde på toilettet, men de finder en, ler Stig Pedersen, og Laust Sonne fortsætter:

- Du kan løbe ned ad den tyske autobahn - bussen kommer alligevel efter dig.

Nedturene kan man heller ikke løbe fra - det er en uundgåelig del af livet sammen i 40 år.

Faktisk er der krise hele tiden, mener forsangeren, omend det er sagt en smule i sjov.

- Definitionen af den kreative proces er at stå - i bedste fald - i kaos, men oftest i lort til halsen og smile. Og ikke kigge ned, siger Jesper Binzer.

Selv om musikken er det samlende for de fire medlemmer, er det særligt også det, der kan skille dem ad.

- Det værste er, når man kommer med sin lille baby af et riff, som man glæder sig til at vise de andre, fordi man synes, det er så fedt. Og det første, der sker, er, at de river armen af babyen. Så river de hovedet af, og så kommer der nye ben på - og så er det slet ikke ens baby længere, men pludselig er det noget D-A-D, siger Laust Sonne.

Der handler det om at tilsidesætte sit eget ego og give til fællesskabet.

- Så er det ikke mit længere. Så er det vores, siger Laust Sonne.

De fire medlemmer ligger meget tid og energi både i at lave ny musik og ved at spille koncerter.

Men når man står deroppe på scenen, og 20.000 mennesker råber på en, kan man godt blive revet med af al opmærksomheden.

Derfor er det rart at have familie at falde tilbage på, fortæller Laust Sonne.

- På en eller anden måde påvirker det en, også selv om man siger, at man er ligeglad. Så man kan lige blive hevet ned på jorden igen, når man skal stå tidligt op og smøre madpakker. Det er en svær balance. Men når man finder den, kan det være rigtig fint, siger trommeslageren.

At være musiker er det fuldstændigt modsatte af at være forælder, mener Jacob Binzer.

- Og det er rigtig sundt og fedt. Når man har sådan et fleksjob, som det her er, så er der god tid til at have børn, siger han.

Men samtidig har man heller aldrig rigtig fri som kunstner.

- Det kan være svært at slå omkvædsmaskinen fra, selv om man egentlig bare burde være hjemme med sine børn. Så det er en øvelse i at være nærværende, der hvor man er. Når man er på scenen, skal man være der, og når man er hjemme, skal man være der, siger Laust Sonne.

Dog er det tydeligt for bandet, at D-A-D's succes er baseret på deres arbejdsetik.

- Det kan vi også se nu: Det er fandeme det hele værd at lægge så meget arbejde i musikken. Den bliver bedre af det, siger Jesper Binzer.

Samtidig er der også noget nærmest afhængighedsskabende i det.

- Det er en sirenesang, fortæller Jesper Binzer.

Afhængigheden er nærmest blevet en livsfilosofi.

- Det er jo måden at trække vejret på. Hvis du først har brugt ti år på at prøve at finde på et omkvæd, så kan jeg love dig for, at så kan man ikke lade vær de næste 30, siger Jesper Binzer.

- Så stopper det ikke, nikker Laust Sonne, og forsangeren fortsætter:

- Så er man fanget af det. Og det er superfedt. Jeg synes, det er ekstremt dejligt at hver eneste koncert er ny og spændende i forhold til den forrige, og det at lave et album er stadig en kæmpe oplevelse. Så derfor. Jeg gør det nærmest kun for at få lov til at gøre det igen, siger Jesper Binzer.

Musikken har fulgt dem hele deres voksne liv, og den protestantiske pligtfølelse hænger stadig ved.

- Paul McCartney og Rolling Stones bliver også ved og ved og ved. Og da vi ikke sidder yderst på grenen, må vi også blive ved, siger Stig Pedersen.

Hvor længe de bliver ved, tør ingen spå om. I sjov siger Stig Pedersen, at når Beatles-stjernen dør, så dør rock'n'roll'en også - så måske det bliver enden på D-A-D?

- Det er jo det, man heldigvis ikke behøver at svare på. Hvis man har lyst til at lave et projekt mere, så er det det, der tæller, siger Jacob Binzer.

Det næste år er i hvert fald skemalagt med både jubilæumskoncert og et nyt album på vej.

Tænker man længere frem, bliver man svimmel.

- Det må være det. Så må vi se, hvad der sker, siger Laust Sonne.

/ritzau/

København, 05/12/2025 - 06:00

Hella Joof åbner for sit indre tankeunivers

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Hella Joof vil tage tempoet ud og dvæle ved detaljerne i sin nye podcast. En mental lænestol, når hjernen trænger til et sted, der ikke stiller krav, lyder det.

Midt i julens trængsel og alarm maner den kendte mediepersonlighed, forfatter og instruktør Hella Joof til ro i sin nye podcast, "Hellas hoved".

Den annoncerer podcastplatformen Podimo i en pressemeddelelse.

Der er ingen hidsige diskussioner og ingen planer om at nå frem til en bestemt pointe. I stedet åbner Hella Joof døren til sine egne tankespring og refleksioner, som de opstår i øjeblikket, og deler ud af sin livsvisdom, lyder det.

- I denne podcast kan du blot overlade det til mig. Jeg tænker højt og associerer frit. Måske er der noget, du kan bruge. Ellers lader du det bare ligge eller smider det ned i posen med madaffald, siger Hella Joof i pressemeddelelsen.

Hver episode tager udgangspunkt i små detaljer, og ifølge Hella Joof kommer hun vidt omkring.

- Er der fuglefestival på naboens mark? Holder fugle overhovedet festivaler? Se, et gåsetræk hen over himlen. Hvem af gæssene bestemmer egentlig, hvor de skal flyve hen, hvem der skal flyve forrest, og hvem der ligger på hjul? Eller hedder det ligger på vinger? Hvad stiller man som b-menneske op med november måned? Og hvor lever grisebillen? Den slags emner går jeg i dybden med.

Hella Joof er egentlig uddannet skuespiller fra Odense Teater.

Men i dag lever den 63-årige mediepersonlighed hovedsageligt af at instruere andre ved siden af sit forfatterskab og sit virke som foredragsholder.

"Hellas hoved" har premiere 15. december og udkommer efterfølgende hver mandag på Podimo.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/12/2025 - 01:20

Radiohead begejstrer anmeldere trods forsangers halsbetændelse

Denis Balibouse/Reuters

Torsdagens koncert i København får seks stjerner af Jyllands-Posten, mens Ekstra Bladet og B.T. giver fire.

Det britiske rockband Radiohead får masser af stjerner af de danske anmeldere efter torsdagens koncert i Royal Arena i København.

De to første af i alt fire koncerter i arenaen blev udskudt, da forsangeren Thom Yorke havde fået halsbetændelse, men det var ikke til at høre på ham, da han torsdag aften indtog scenen, lyder det i anmeldelserne.

Jyllands-Postens anmelder er ovenud begejstret og kvitterer med seks ud af seks stjerner.

Hvis sangeren stadig var syg, så skjulte frontmanden det ifølge anmelderen godt.

57-årige Yorke leverede til tider skønsang iblandt den sædvanlige hvinen, skrigen og rallen, lyder det.

Alt lød ifølge anmelderen fuldstændig, som det skulle, og de fem bandmedlemmer viste gennem en mere end to timer lang koncert, at de er alle deres konkurrenter overlegne.

Anmelderne fra B.T. og Ekstra Bladet er ikke nær så begejstrede, men Radiohead får alligevel begge steder fire ud af seks stjerner for bandets første optræden i Danmark siden 2017.

Dengang spillede Radiohead på Aarhus-festivalen Northside.

B.T.'s anmelder noterede sig dog et par enkelte host fra Thom Yorke, som ellers ifølge avisen gakkede ud som en britisk Peter A.G.

Med åbningsnumrene "Planet telex" og "2+5=5" satte de koncerten i gang med bulder og brag, lyder det.

Anmelderen var dog skuffet over, at de aflyste koncerter tidligere på ugen ikke blev nævnt med et ord fra scenen.

Radiohead holdt deres kæft og holdt sig i stedet til musikken, skriver anmelderen.

Hos Ekstra Bladet er der også fire ud af seks stjerner.

Anmelderen havde store forventninger, som ikke blev indfriet.

- Thom Yorke lød sund og rask. Radiohead var derimod lidt halvsløje. I hvert fald i forhold til forventningerne. De var også helt syge, lyder det i anmeldelsen.

Lydbilledet var ifølge anmelderen temmelig basalt og savnede nuancerigdom, men ellers havde Radiohead styr på virkemidlerne gennem 125 koncentrerede minutter, lyder det.

Radiohead spiller igen i Royal Arena fredag. De to aflyste koncerter er rykket til den 15. og 16. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hvad er skinnebensbetændelse?

* Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade på indersiden af skinnebenet, også kaldet knoglehindebetændelse. På fagsprog kaldes det medialt tibialt stresssyndrom eller "shin splints".

* Typiske symptomer er murrende smerter på indersiden af skinnebenet under og efter aktivitet. Ved fortsat træning kan smerterne tage til, så de også mærkes i hvile.

* Det opstår oftest ved gentagne belastninger som løb og spring. Fejlstillinger i fødder eller knæ, som for eksempel overpronation eller kalveknæ, kan også øge risikoen.

* Gode løbesko med stødabsorbering kan forebygge. Undgå for meget løb på hårdt underlag.

* Drop ikke træning fuldstændig, hvis du får problemer med skinnebenene. Find alternative måder at dyrke sport på, som for eksempel cykling eller spinning. På den måde kan du stadig lave konditionstræning, men undgå hård belastning.

Kilder: sundhed.dk og Simon Døssing.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 08:00

Lad ikke dine skinneben skyde motivationen i sænk

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Skinnebenssmerter er en stille dræber, der kan tvinge dig til at nedjustere træningen. Problemet bliver dog kun værre, hvis du lægger dig til rette på sofaen.

Skinnebenssmerter kan hurtigt sætte en stopper for selv den bedste løberutine - og det kan være frustrerende.

Det betyder dog ikke, at du skal stoppe din træning, tværtimod.

Hvis du gør det, vil musklerne ikke blive trænet, og så øges risikoen for, at smerten vender tilbage, når du øger intensiteten igen.

Det forklarer Simon Døssing, der er overlæge på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

- Det nytter ikke at lægge sig på sofaen og forvente, at problemet forsvinder, for det gør det faktisk værre. Du skal lave nogle øvelser, der træner skinnebensmusklen på en kontrolleret måde og undgår at belaste på en måde, der gør ondt.

- Hvis du var i en god rytme, skal du ikke stoppe med at dyrke sport. Man kan sige, at det i stedet handler om at træne rundt om problemet, siger Simon Døssing.

Han fortæller, at det kan være svært at blive klog på problemet, fordi betegnelsen "skinnebensbetændelse" langt fra fortæller hele historien.

- Når man hører ordet betændelse, er det naturligt at tro, at bakterier er årsagen, men det er faktisk ikke tilfældet. Derfor er det noget misvisende, når der refereres til skinnebensbetændelse.

På fagsprog betegnes diagnosen ofte som MTSS - medialt tibialt stresssyndrom - eller som en overbelastning på indersiden af underbenet.

- I virkeligheden opstår smerten, fordi overgangen mellem lægmusklen og skinnebensknoglen bliver overbelastet. Derfor er det især løbere, boldspillere og gymnaster, der bliver ramt, siger han.

Simon Døssing fortæller, at skinnebensbetændelse er den hyppigste årsag til overbelastningsskader i underbenet, men også en af de sportsskader, der er lettest at diagnosticere.

- Smerten føles som en skarp, murrende smerte på selve skinnebensknoglen. Det er det, du mærker, hvis du overbelaster musklen, siger han.

Selv om det ikke er svært at finde ud af, hvad problemet er, er det straks værre, når det kommer til at finde en løsning.

- Desværre er det bare virkelig svært at komme af med, fordi det er en af de overbelastningsskader, hvor der er størst risiko for recidiv - altså at problemet vil vende tilbage, og det sker for mange.

- Det, man kan gøre, er at forstå, hvorfor det opstår, og bruge den viden til at undgå overbelastning. Det er den eneste vej frem, siger Simon Døssing.

Den forklaring understøttes af Karen Kotila, som er specialist i sportsfysioterapi og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Fysioterapi.

- Det handler simpelthen om at mindske belastningen på skinnebenene, mens du stadig forsøger at stimulere dem, siger hun.

Problemet opstår ofte, hvis du øger intensiteten eller hyppigheden af din løbetræning for hurtigt. Det kunne for eksempel være i forbindelse med maratontræning eller lignende.

- Du kan i stedet variere cardio med cykling eller løb i vand i en periode. På den måde får du stadig samme træning, men uden at lægge unødvendigt pres på dine skinneben, lyder det fra Karen Kotila.

- Øvelser som hælløft kan indgå i et forløb, men det er ikke en behandlingsform i sig selv. Når vi taler om MTSS, handler det om at tilpasse sin træning efter, hvad muskel og knogle kan holde til, siger Karen Kotila.

Hun forklarer, at nøglen til at kunne gøre en forskel er at ramme den optimale belastning i sin muskeltræning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek