Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/03/2024 - 08:00

D-A-D: 40 år med langt hår og stramme bukser

Rockstjernerne fra D-A-D kan fejre rubinjubilæum. Fra at være unge festaber er de nu blevet familiefædre. Men bassen banker lige så hårdt i brystet som altid.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Sex, drugs and rock'n'roll. Hver dag var en fest for de fire unge fyre, der levede i en rus med kvinder, musik og lyden af publikum, der skreg deres navn.

Nu er der gået 40 år, og det danske rockband D-A-D bestående af brødrene Jesper og Jacob Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne kan i år fejre rubinjubilæum efter fire årtier sammen.

I dag handler det om at komme hjem til familien end videre til fest. Ud over at håret stadig er langt og bukserne stramme, banker musikken stadig i deres blod.

- Jeg er ligeglad med festen og rejsen. Det er det samme hver gang - jeg synes, det er røvsygt. Men så meget desto mere sætter jeg en ære i at spille en god koncert. Og det er sgu lige meget, hvor det er. Det er det, man bruger energien på, og det er stadig sjovt, siger guitarist Jacob Binzer, inden trommeslager Laust Sonne tager over:

- Det er kærligheden til musikken, der holder en kørende. Vi er privilegerede, at vi får lov til at leve af det, vi elsker, siger Laust Sonne.

- Og at vi har et sprog ved siden af sproget, tilføjer forsanger Jesper Binzer.

De griner alle fire. Det gør de meget, og det vidner om en fælles indforståethed.

En symbiose, der kommer af at have været fast inventar på den danske rockscene i 40 år.

D-A-D har med 12 albummer, der rummer hits som "Everything Glows", "Sleeping My Day Away", "Laugh 'n' a 1/2" og "I Won't Cut My Hair", over tusind koncerter lyder et estimat - dog er det svært for bandet at opgøre 80'erne - og adskillige priser spillet sig ind i dansk musikhistorie.

De fire årtier har de taget en dag ad gangen. For det handler om ikke at tænke hverken for langt frem eller tilbage. Ellers bliver man svimmel.

- Da vi begyndte, tænkte vi ikke, at vi skal leve af at være rockband. Man kan godt have ambitioner, men for os handlede det bare om at spille den næste koncert, lave det næste album, skrive den næste sang, siger Jacob Binzer og bliver suppleret af sin storebror:

- Man gør det vel vidende om, at man gør det for at kunne gøre det igen, siger Jesper Binzer.

Selvironien, kærligheden til rockmusikken og de stramme jeans følger stadig D-A-D. Men de fire musikere sidder ikke fast i 80'erne.

- I de 40 år har det også været en rejse at blive mere og mere opmærksom på, at det er følelsernes sprog, man er nødt til at have tjek på. Det er vigtigt, for det er det, musikken er lavet af, siger Jesper Binzer og fortsætter:

- Man er så heldig som kunstner at være tvunget til at udvikle sig, for ellers skriver man bare om det samme. Derfor er der ikke noget at gøre. Man bliver nødt til at grave dybere og dybere.

- Udvikling er godt. Kort sagt: At gå i terapi er godt for gode tekster, siger han.

Skruer man tiden tilbage til begyndelsen, dengang gruppen var kendt som Disneyland After Dark, og trommeslageren hed Peter Lundholm Jensen og ikke Laust Sonne, lander man i en kælderlejlighed på 1980'ernes Østerbro.

- Vi var meget optagede af bare at kigge i egen navle og havde sådan set kun rockmusik for øje, siger Jesper Binzer, som sammen med Stig Pedersen og Peter Lundholm Jensen boede i kælderen, der gik under navnet "D-A-D-booking".

De unge fyre havde mødt hinanden gennem skateboard- og punkmiljøet.

- Hvis man skulle være sej i København, skulle man køre på skateboard og have et band. Så vi var meget seje, konstaterer Jacob Binzer.

- Laust var lige så sej - bare ti år senere. Og det var jo sjovt at finde ud af, da vi mødte ham udelukkende på grund af hans faglige kompetencer, tilføjer Jesper Binzer om Laust Sonne, der blev bandets trommeslager i 1999, efter at Peter Lundholm Jensen forlod D-A-D for at blive ingeniør.

3. marts 1984 blev en skelsættende dag. De fire oprindelige medlemmer spillede deres første koncert sammen.

Den aften blev D-A-D født.

Et halvt år efter var der kø ned ad gaden, når Disneyland After Dark gik på scenen. Få år senere udgav de deres debutalbum, "Call of the Wild", og måtte skifte navn til akronymet D-A-D for ikke at få Disney på nakken.

De første mange år føltes koncerterne som at gå til fest, fortæller Jacob Binzer.

Dengang var halvdelen af deres fokus på musik og karriere - den anden på fest og eventyrlyst.

Men det blev en anelse mere seriøst, da bandet fik en international pladekontrakt i 1989.

- Men der var stadig fart på, siger Jesper Binzer.

- Det var damp i begge ender, tilføjer hans lillebror.

Sex, drugs and rock'n'roll var indbegrebet af de første år.

- Man skal huske på, at vi havde altså virkelige lækre, små røve og virkelig, virkelig velvasket, nyt hår, der var stort og langt, siger Jesper Binzer med et smil.

- Nu er håret blevet gråt, griner Jacob Binzer og fortsætter i en mere seriøs tone:

- Der var fest og ballade. Men samtidig satte vi en ære i at gøre det ordentligt. Vi har haft en protestantisk pligtfølelse, der altid har været med: Gør det ordentligt - ellers bliver vi selv utilfredse, siger guitaristen.

Stig Pedersen sammenligner pligtfølelsen med at gå til tandlæge. Man ved man skal, og der er ingen vej udenom.

- Man skal spille klokken 22. Det er ufravigeligt. Det skal man kunne klare. Så der er grænser for, hvor meget man kan skeje ud, uddyber Jacob Binzer.

- Man kan gemme sig, man kan låse sig inde på toilettet, men de finder en, ler Stig Pedersen, og Laust Sonne fortsætter:

- Du kan løbe ned ad den tyske autobahn - bussen kommer alligevel efter dig.

Nedturene kan man heller ikke løbe fra - det er en uundgåelig del af livet sammen i 40 år.

Faktisk er der krise hele tiden, mener forsangeren, omend det er sagt en smule i sjov.

- Definitionen af den kreative proces er at stå - i bedste fald - i kaos, men oftest i lort til halsen og smile. Og ikke kigge ned, siger Jesper Binzer.

Selv om musikken er det samlende for de fire medlemmer, er det særligt også det, der kan skille dem ad.

- Det værste er, når man kommer med sin lille baby af et riff, som man glæder sig til at vise de andre, fordi man synes, det er så fedt. Og det første, der sker, er, at de river armen af babyen. Så river de hovedet af, og så kommer der nye ben på - og så er det slet ikke ens baby længere, men pludselig er det noget D-A-D, siger Laust Sonne.

Der handler det om at tilsidesætte sit eget ego og give til fællesskabet.

- Så er det ikke mit længere. Så er det vores, siger Laust Sonne.

De fire medlemmer ligger meget tid og energi både i at lave ny musik og ved at spille koncerter.

Men når man står deroppe på scenen, og 20.000 mennesker råber på en, kan man godt blive revet med af al opmærksomheden.

Derfor er det rart at have familie at falde tilbage på, fortæller Laust Sonne.

- På en eller anden måde påvirker det en, også selv om man siger, at man er ligeglad. Så man kan lige blive hevet ned på jorden igen, når man skal stå tidligt op og smøre madpakker. Det er en svær balance. Men når man finder den, kan det være rigtig fint, siger trommeslageren.

At være musiker er det fuldstændigt modsatte af at være forælder, mener Jacob Binzer.

- Og det er rigtig sundt og fedt. Når man har sådan et fleksjob, som det her er, så er der god tid til at have børn, siger han.

Men samtidig har man heller aldrig rigtig fri som kunstner.

- Det kan være svært at slå omkvædsmaskinen fra, selv om man egentlig bare burde være hjemme med sine børn. Så det er en øvelse i at være nærværende, der hvor man er. Når man er på scenen, skal man være der, og når man er hjemme, skal man være der, siger Laust Sonne.

Dog er det tydeligt for bandet, at D-A-D's succes er baseret på deres arbejdsetik.

- Det kan vi også se nu: Det er fandeme det hele værd at lægge så meget arbejde i musikken. Den bliver bedre af det, siger Jesper Binzer.

Samtidig er der også noget nærmest afhængighedsskabende i det.

- Det er en sirenesang, fortæller Jesper Binzer.

Afhængigheden er nærmest blevet en livsfilosofi.

- Det er jo måden at trække vejret på. Hvis du først har brugt ti år på at prøve at finde på et omkvæd, så kan jeg love dig for, at så kan man ikke lade vær de næste 30, siger Jesper Binzer.

- Så stopper det ikke, nikker Laust Sonne, og forsangeren fortsætter:

- Så er man fanget af det. Og det er superfedt. Jeg synes, det er ekstremt dejligt at hver eneste koncert er ny og spændende i forhold til den forrige, og det at lave et album er stadig en kæmpe oplevelse. Så derfor. Jeg gør det nærmest kun for at få lov til at gøre det igen, siger Jesper Binzer.

Musikken har fulgt dem hele deres voksne liv, og den protestantiske pligtfølelse hænger stadig ved.

- Paul McCartney og Rolling Stones bliver også ved og ved og ved. Og da vi ikke sidder yderst på grenen, må vi også blive ved, siger Stig Pedersen.

Hvor længe de bliver ved, tør ingen spå om. I sjov siger Stig Pedersen, at når Beatles-stjernen dør, så dør rock'n'roll'en også - så måske det bliver enden på D-A-D?

- Det er jo det, man heldigvis ikke behøver at svare på. Hvis man har lyst til at lave et projekt mere, så er det det, der tæller, siger Jacob Binzer.

Det næste år er i hvert fald skemalagt med både jubilæumskoncert og et nyt album på vej.

Tænker man længere frem, bliver man svimmel.

- Det må være det. Så må vi se, hvad der sker, siger Laust Sonne.

/ritzau/

Madrid, 12/11/2025 - 13:50

Casanova taber retsstrid om billeder med kong Frederik i Madrid

Raúl Terrel/Ritzau Scanpix

Genoveva Casanova lagde sag an mod et magasin for at bringe billeder af hende og daværende kronprins Frederik.

Der var ikke tale om ærekrænkelse og en krænkelse af privatlivets fred, da det spanske magasin Lecturas bragte en serie af billeder af tv-personligheden Genoveva Casanova og kong Frederik.

Det har en dommer afgjort onsdag, og Casanovas sag mod Lecturas er derfor blevet afvist, skriver Lecturas selv.

Billederne i sagen er fra en historie, som Lecturas bragte i 2023.

Her kunne man blandt andet se Casanova gå tur i den spanske hovedstad, Madrid, med kong Frederik, der på det tidspunkt var kronprins.

Kongehuset siger til Ritzau, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det har været linjen fra kongehuset gennem hele forløbet, som tog sin begyndelse i november 2023, hvor Lecturas offentliggjorde billederne af kronprinsen og den mexicanske tv-personlighed, som også har arbejdet som skuespiller og model.

Det blev antydet, at der var en romantisk forbindelse mellem de to.

Det har Genoveva Casanova, der i dag er 49 år, afvist. Kong Frederik har ikke udtalt sig om sagen.

Billederne fra Madrid viste en gåtur i en park og også billeder af de to hver for sig, som ifølge Lecturas blev taget foran Casanovas lejlighed.

De blev desuden ifølge magasinet begge set gå ind i opgangen og senere komme ud igen, hvorefter de blev set sætte sig ind i den samme bil.

Fra Genoveva Casanovas side har det lydt, at det var en krænkelse af hendes privatliv at bringe billederne. Hun mener samtidig, at hendes omdømme led uoprettelig skade.

Derfor sagsøgte hun Lecturas med et krav om erstatning på en million euro svarende til små 7,5 millioner kroner.

Men dommeren i sagen mener altså, at magasinet var berettiget til at bringe billederne.

Begge personer var kendt i offentligheden, og mødet mellem dem havde både en social og politisk relevans, står der i afgørelsen ifølge Lecturas.

Tilbage i november 2023 var kong Frederik stadig kronprins. Han besatte tronen nogle få måneder senere i januar 2024, efter at dronning Margrethe i sin nytårstale havde sagt, at hun ville abdicere.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/11/2025 - 13:36

TV 2 News-veteran vender tilbage efter cykelstyrt

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Tv-værten Karen-Helene Hjorth måtte sygemeldes med kraniebrud efter et voldsomt cykelstyrt. Nu vender hun tilbage til arbejdet.

Den mangeårige TV 2 News-vært Karen-Helene Hjorth vender snart tilbage til jobbet efter et halvt års sygemelding.

Det skriver Se og Hør.

Siden juni har Karen-Helene Hjorth været sygemeldt efter et styrt på sin ladcykel. Hun blev slynget over styret på cyklen, og faldet gav hende både kraniebrud og voldsom hjernerystelse.

Men nu kan den erfarne vært endelig komme med godt nyt.

- Jeg har det lige præcis så godt, at det er realistisk, at jeg kan komme tilbage på arbejde i et meget stille og roligt tempo, fortæller Karen-Helene Hjorth til Se & Hør.

Hun har de sidste mange uger været i et forløb hos Center for Hjerneskade, der har gjort hende i stand til at trække i arbejdstøjet igen, uddyber hun.

Det er planen, at Karen-Helene Hjorth skal have første arbejdsdag 3. december.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på arbejde, og jeg er meget taknemmelig for, at alt tyder på, at det godt kan lade sig gøre, siger Karen-Helene Hjorth til ugebladet.

Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed i forhold til at se Karen-Helene Hjorth tilbage på skærmen. Hun kommer i første omgang ikke til at agere nyhedsvært, men lægger ud med at deltage i møder og spise frokost med kollegaerne.

Hun skal desuden genoptrænes i at være studievært, så hun endnu en gang kan være klar til at levere nyheder til danskerne.

Karen-Helene Hjorth sender også en stor tak til sin arbejdsplads, TV 2, som har været gode til at rumme situationen, fortæller hun.

Genopstarten er dog også forbundet med en vis nervøsitet, men den prøver hun ikke at dykke for meget ned i, fortæller hun.

Journalisten har været tv-vært siden 2003 og en fast del af værtsgruppen på TV 2 News siden 2009.

Sammen med sin eksmand har hun en 12-årig datter, Anna-Klara.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

FAKTA: Honningkagens historie

* Kager bagt med mel og krydderier og sødet med honning kan spores helt tilbage til middelalderen.

* Munkene i middelalderens europæiske klostre spiste de hårde kager for ikke at bryde fasten. 

* Senere spredte kagen sig ud i Europa, og i Tyskland fik den navne som Lebkuchen og Honigkuchen. 

* Fra slutningen af 1700-tallet dukkede honningkagerne op i Christiansfeld, der dengang tilhørte Slesvig. 

* Byens to første bagere havde tyske rødder og introducerede honningkagen. Kagen blev gennem tiden blandt andet brugt af byens sognepræster til forlovelsesritualer. 

* Christiansfeld, der i dag er en del af Sønderjylland, har fortsat en stolt tradition for de krydrede kager. 

* Der findes dog flere bud på, hvordan en ægte Christiansfelder-honningkage skal bages. 

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

Gode honninghjerter tager tid: Begynd allerede nu

Hele huset dufter, når hjemmebagte honninghjerter tages ud af ovnen. Men hvis du skal byde på den krydrede honningkage i december, skal du lave fordejen nu.

Ingredienser som nellike, ingefær og kanel giver honninghjerter den karakteristiske smag af jul.

Men forberedelserne skal du lave, længe før kagerne kan nydes i december.

For de klassiske honninghjerter består også af en fordej, der laves, minimum fire uger før kagerne bages.

Det fortæller Cathrine Brandt, der er forfatter til flere bøger om bagværk og ejer af bageriet Brandt Brød i Silkeborg.

Fordejen til det, Cathrine Brandt betegner som julens vigtigste bagværk, består af kun to ingredienser.

- Først rører man honning og hvedemel sammen, og det skal have lov at stå, for at man kan få nogle luftige honninghjerter, siger hun.

Stivelsesmolekylerne i fordejen ændrer sig, når honning og hvedemel får lov at modne sammen.

Når du senere ved bagningen tilsætter hævemiddel i form af hjortetaksalt og potaske, sker der en kemisk reaktion, som skaber luftbobler og giver en blød og luftig kage.

Fordejen skal opbevares i en lufttæt beholder og stilles et køligt sted.

- Den må ikke stå alt for varmt, så hvis man har et meget varmt køkken, kan man stille den i et viktualierum, en kælder eller i køleskabet, siger Cathrine Brandt.

Inden fordejen blandes med de øvrige ingredienser, kan du med fordel rive den på et groft rivejern.

Så undgår du, at din røremaskine bukker under for den hårde masse midt i årets måske vigtigste bagemåned.

Cathrine Brandt forbereder selv fordejen lige omkring efterårsferien, men du kan let få et godt resultat, hvis du laver den i midten af november.

- Så kan man bage dem i starten af december, og så har man honninghjerter til hele måneden, hvis man fugter dem undervejs, siger hun.

Blandingen kan hverken fordærve eller blive for gammel, da den ikke indeholder vand.

Derfor kan du ifølge Cathrine Brandt sagtens bruge fordejen fra sidste år, hvis du ikke kom i mål med dine honninghjerter.

Når de nybagte kager tages ud af ovnen, er de hårde som sten og derfor ikke til at spise.

- Her fungerer det allerbedst, hvis man lægger de bagte honninghjerter på en bageplade med en bagerist hen over og dækker med et fugtigt viskestykke.

- Så blødgør man viskestykket løbende over et par dage, mens kagerne står og trækker fugt. Og så kan man lukke dem med chokolade, siger Cathrine Brandt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek