Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

26/03/2023 - 10:00

Haven i april: Smøg ærmerne op og bed om godt vejr

Foråret sætter knald på havearbejdet i april, men tag dig i agt for humørsyge vejrguder.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Den ene dag stråler solen fra en skyfri himmel. Den næste vælter det ned med sne. April har det med at løbe om hjørner med den ivrige haveejer.

- Det er en travl måned, men det er også en måned, som rent vejrmæssigt er meget omskiftelig. Nogle år oplever vi en meget kold april, mens den andre år kan være meget varm. Det har indflydelse på, hvor tidligt du kan gøre forskellige ting i haven, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Men hvis vejrguderne er flinke, kan det blive en sand fest, siger Videncentret Bolius’ haveekspert Berit Rørbøl.

- April er jo næsten yndlingsmåneden, når det gælder om at komme i gang i haven. Det bliver varmere i jorden, og når vi kommer over frosten, kan der virkelig komme knald på havearbejdet.

1) Lad det spire i køkkenhaven.

April markerer startskuddet til en ny sæson i køkkenhaven. Her kan du begynde at lægge kartofler og sætte løg. Du kan også så spinat, salat og radiser. Husk dog at holde nøje øje med vejrudsigten.

- Det er en god idé at have en fiberdug klar, som du kan lægge over jorden. De nye små spirer, der titter op, kan nemlig ikke tåle nattefrost, selv om de godt kan klare aprils kølige jordtemperatur, siger Louise Møller.

De grøntsager, som det er for tidligt at plante i køkkenhaven, kan du forkultivere indendørs.

- Det kan være majs, squash og ærter, som du sætter i vindueskarmen eller i drivhuset og planter ud senere på foråret, lyder det fra haverådgiveren.

2) Frem med hakkejernet.

Ukrudtet myldrer frem under forårssolen, og derfor opfordrer begge haveeksperter dig til at gå i krig med det nu.

- Gør det en dag, hvor vejret har været tørt i nogle dage, og jorden derfor er let og løs. Det er bare om at få luget godt igennem, inden det når at få godt fat, så du ikke skal kæmpe med det hele sommeren, siger Berit Rørbøl.

Louise Møller supplerer:

- Du gør dig selv en stor tjeneste ved at lægge en god indsats i den tidlige del af havesæsonen. Hvis du fjerner ukrudtet nu, får det nemlig ikke så godt fat og kan ikke smide mange nye frø.

3) Tag en tornetørn.

En kendt huskeregel blandt havefolk hedder, at du beskærer dine roser på dronningens fødselsdag, som er den 16. april.

- Men tidspunktet har rykket sig, fordi vi nu har et lunere klima. Derfor skal du i stedet gøre det i begyndelsen af april, og nogle gør det allerede i marts, siger Louise Møller.

Har du sommerfuglebuske eller lavendler ude i det grønne, skal de også have en tur.

- Man skal ikke være bange for at beskære hverken sommerfuglebuske, lavendler eller roser hårdt. For der er så meget krudt i de planter, at de nok skal komme igen, siger Berit Rørbøl.

4) Golfgrøn eller mosset?

Din græsplæne vågner op til dåd i april, og det er derfor ofte i denne måned, at du slår den første gang.

- Hvis du ikke allerede har gjort det, er det godt at få fjernet blade og andet fra græsplænen, så den får lys og luft, siger Berit Rørbøl.

Græs begynder typisk at gro, når jordtemperaturen når op på syv grader, og det betyder, at du skal begynde at tage stilling til, hvordan du gerne vil have din plæne til at se ud.

- Ønsker du et golfbaneagtigt udtryk uden ukrudt og mos, skal du begynde at gøde græsplænen og fjerne mos med en vertikalskærer, fortæller Louise Møller.

Er du derimod ovre i den anden grøft, kan du tage den helt med ro.

- Du behøver ikke gøre noget, hvis du har det fint med, at der kommer mælkebøtter og bellis op hist og her. Dem er der også mange insekter, der har glæde af, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 20:30

Kulturkommentator på Ekstra Bladet er opsagt efter personalesag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En personalesag har ført til, at René Fredensborg ikke længere skal være kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram "En Gonzo skifter spor".

- Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

- Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram "En Gonzo skifter spor" på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek