Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

26/03/2023 - 10:00

Haven i april: Smøg ærmerne op og bed om godt vejr

Foråret sætter knald på havearbejdet i april, men tag dig i agt for humørsyge vejrguder.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Den ene dag stråler solen fra en skyfri himmel. Den næste vælter det ned med sne. April har det med at løbe om hjørner med den ivrige haveejer.

- Det er en travl måned, men det er også en måned, som rent vejrmæssigt er meget omskiftelig. Nogle år oplever vi en meget kold april, mens den andre år kan være meget varm. Det har indflydelse på, hvor tidligt du kan gøre forskellige ting i haven, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Men hvis vejrguderne er flinke, kan det blive en sand fest, siger Videncentret Bolius’ haveekspert Berit Rørbøl.

- April er jo næsten yndlingsmåneden, når det gælder om at komme i gang i haven. Det bliver varmere i jorden, og når vi kommer over frosten, kan der virkelig komme knald på havearbejdet.

1) Lad det spire i køkkenhaven.

April markerer startskuddet til en ny sæson i køkkenhaven. Her kan du begynde at lægge kartofler og sætte løg. Du kan også så spinat, salat og radiser. Husk dog at holde nøje øje med vejrudsigten.

- Det er en god idé at have en fiberdug klar, som du kan lægge over jorden. De nye små spirer, der titter op, kan nemlig ikke tåle nattefrost, selv om de godt kan klare aprils kølige jordtemperatur, siger Louise Møller.

De grøntsager, som det er for tidligt at plante i køkkenhaven, kan du forkultivere indendørs.

- Det kan være majs, squash og ærter, som du sætter i vindueskarmen eller i drivhuset og planter ud senere på foråret, lyder det fra haverådgiveren.

2) Frem med hakkejernet.

Ukrudtet myldrer frem under forårssolen, og derfor opfordrer begge haveeksperter dig til at gå i krig med det nu.

- Gør det en dag, hvor vejret har været tørt i nogle dage, og jorden derfor er let og løs. Det er bare om at få luget godt igennem, inden det når at få godt fat, så du ikke skal kæmpe med det hele sommeren, siger Berit Rørbøl.

Louise Møller supplerer:

- Du gør dig selv en stor tjeneste ved at lægge en god indsats i den tidlige del af havesæsonen. Hvis du fjerner ukrudtet nu, får det nemlig ikke så godt fat og kan ikke smide mange nye frø.

3) Tag en tornetørn.

En kendt huskeregel blandt havefolk hedder, at du beskærer dine roser på dronningens fødselsdag, som er den 16. april.

- Men tidspunktet har rykket sig, fordi vi nu har et lunere klima. Derfor skal du i stedet gøre det i begyndelsen af april, og nogle gør det allerede i marts, siger Louise Møller.

Har du sommerfuglebuske eller lavendler ude i det grønne, skal de også have en tur.

- Man skal ikke være bange for at beskære hverken sommerfuglebuske, lavendler eller roser hårdt. For der er så meget krudt i de planter, at de nok skal komme igen, siger Berit Rørbøl.

4) Golfgrøn eller mosset?

Din græsplæne vågner op til dåd i april, og det er derfor ofte i denne måned, at du slår den første gang.

- Hvis du ikke allerede har gjort det, er det godt at få fjernet blade og andet fra græsplænen, så den får lys og luft, siger Berit Rørbøl.

Græs begynder typisk at gro, når jordtemperaturen når op på syv grader, og det betyder, at du skal begynde at tage stilling til, hvordan du gerne vil have din plæne til at se ud.

- Ønsker du et golfbaneagtigt udtryk uden ukrudt og mos, skal du begynde at gøde græsplænen og fjerne mos med en vertikalskærer, fortæller Louise Møller.

Er du derimod ovre i den anden grøft, kan du tage den helt med ro.

- Du behøver ikke gøre noget, hvis du har det fint med, at der kommer mælkebøtter og bellis op hist og her. Dem er der også mange insekter, der har glæde af, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

København, 22/12/2025 - 08:00

Valdes jul-forfattere: Naturen er ikke kun til for vores skyld

Forfatterne bag "Valdes jul - vintermiraklet" er meget bevidste om det ansvar, som det at skrive en stor julekalender bærer med sig.

Når dette års julekalendere ruller over skærmene, sidder børn såvel som voksne limet til skærmen.

Det traditionsrige juleformat, der gang på gang samler familier på tværs af generationer, stiller høje krav til, hvilken fortælling man vil vise for danskerne i december.

Sådan siger Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson, der er forfatterne bag dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Når man kommer ind i folks stuer 24 gange, så er man forpligtet. Det er så få gange, at familier er samlet - det kender jeg fra min egen, siger Jesper Fink.

- Det er så svært at få familien samlet i dag, at når man så endelig gør det, så har man en forpligtelse til at give folk noget at snakke om.

Da de tre forfattere skulle skrive opfølgningen til "Valdes jul - skovens vogter" fra 2023, var det vigtigt for dem at tage fat i et emne, som har stor betydning for nutidens unge.

- Hvor den første sæson handlede om at indse, at man er skovens vogter, så handler sæson to om, hvad der så fører med den titel. Det er et stort tema, for hvordan passer man på skoven og naturen? Det er et emne, jeg tror, at mange unge i dag kan spejle sig i, siger Jesper Fink.

- Vi lever i en tid, hvor det virkelig begynder at koste noget at redde naturen. Det er i høj grad også en historie om, at det har en pris at kæmpe for den. Vi håber, at det kan blive diskuteret hos familierne, der ser med, tilføjer Christian Bengtson.

Gennem julekalenderens hovedperson, Valde, der i forrige sæson blev til den magiske skovs vogter, giver de tre forfattere et eksempel på et ungt menneske, der oplever de dilemmaer, der kan være forbundet med at ville bevare naturen.

- Fra starten af havde vi virkelig lyst til en fortælling om en helt, der indser, at han kan tage ansvar for naturen. En af pointerne i historien er, at man skal ikke bare give op og blive handlingslammet, som mange nok føler sig i dag - det gør Valde også selv i løbet af julekalenderen, siger Jesper Fink.

Derudover har julekalenderforfatterne ønsket at videregive et budskab om menneskets opfattelse af naturen og vores rolle i den.

- Vi skal huske, at naturen også bare skal have lov til at være natur og ikke er noget, der kun eksisterer for vores skyld, siger Thomas Porsager.

- Vi har så let ved at glemme, at vi er en del af naturen - vi er ikke uden for den og ejer den ikke. Den samtale vil vi gerne starte, tilføjer han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

FAKTA: Forstå vurdering for 2022 og 2024

* Ejendomsvurderingen for 2022 er grundlag for beregning af boligskatten for 2024. De vurderinger er Vurderingsstyrelsen i gang med at sende ud.

* 2022-vurderingen var ikke klar, da skatten for 2024 skulle beregnes. Derfor har boligejere i første omgang betalt skat af en foreløbig 2022-vurdering. Den fik alle boligejere adgang til i efteråret 2023.

* Ejendomsvurderingen for 2024 er en indeksering af 2022-vurderingen. Det er altså den samme vurdering, men der er taget højde for prisudvikling. 2024-vurderingen er grundlag for beregning af boligskatterne for 2025 og 2026.

* Du kan ikke klage over 2024-vurderingen, fordi den er en indeksering af 2022-vurderingen, som du til gengæld kan klage over.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

Smuthul til at klage over ejendomsvurdering

Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Din ejendomsvurdering skal være mindst 20 procent forkert, hvis du skal vinde en klagesag. Men der er faktisk et smuthul.

Vurderingsstyrelsen er begyndt at udsende 2022-vurderingerne af de knap 1,77 millioner ejerboliger i landet.

I modsætning til 2024-vurderingen er det muligt at klage over vurderingen for 2022.

Men det er en god idé at gøre indsigelse, inden du modtager den endelige vurdering.

Det forklarer Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.

- 2022-vurderinger bruges kun ved beregningen af boligskatter i 2024, men de er vigtige, siger han og fortsætter:

- Vurderingerne for 2022 danner nemlig grundlag for fastsættelsen af den endelige skatterabat.

Som boligejer betaler du boligskatter, der beregnes ud fra en offentlig vurdering af ejendommens og grundens værdi.

Hvis du har købt din bolig før 2024, og dine samlede boligskatter er steget på grund af de nye skatteregler, får du som udgangspunkt en skatterabat.

Ifølge Henning Boye Hansen vil mange boligejere sandsynligvis vælge at klage over 2022-vurderingen.

Hvis du overvejer at klage, er der flere forhold, du bør være opmærksom på.

- En klage forudsætter, at du kan påvise, at vurderingen er mere end 20 procent forkert. Men der er faktisk et smuthul, siger han.

- Inden du modtager den endelige ejendomsvurdering, vil du få tilsendt en deklaration, der er en oversigt over de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen bruger til at vurdere din ejendom.

Det vil også fremgå af deklarationen, hvilke ejendomssalg Vurderingsstyrelsen bruger som grundlag for kvadratmeterprisen.

- Hvis du gør indsigelse mod oplysningerne i deklarationen, kræves der i stedet en afvigelse på kun fem procent, før Vurderingsstyrelsen skal tage hensyn til de indsendte oplysninger og regulere ejendomsvurderingen, siger Henning Boye Hansen.

Også direktør i Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen anbefaler boligejerne at være ekstra opmærksomme på deklarationen.

- Deklarationen giver boligejerne mulighed for at se og forholde sig til grundlaget for deres ejendomsvurdering, inden de modtager selve vurderingen, siger hun.

Og hvis der skulle være fejl eller mangelfulde forhold, opfordrer hun til at gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på dem.

Anne-Sofie Jensen tilføjer, at boligejerne er dem, der kender deres ejendom bedst, og derfor kan de hjælpe med at gøre data om grund og ejendom endnu bedre.

Vælger du at vente med at klage, indtil du har fået den endelige vurdering, vil det ifølge Vurderingsstyrelsen koste et gebyr på 1200 kroner.

Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis du får helt eller delvist ret i din klage.

- Mit råd er altså, at man indsender sine kommentarer, allerede når man modtager sin deklaration, siger Henning Boye Hansen.

Men det vil kræve lidt benarbejde. Du skal selv finde sammenlignelige bolighandler i dit nærområde og bruge dem til at dokumentere, at vurderingen har ramt ved siden af.

Til gengæld lytter klagemyndighederne ofte til dem, der gør sig ulejligheden, forklarer Henning Boye Hansen.

- De foreløbige afgørelser fra Landsskatteretten viser, at klagemyndigheden faktisk er ganske lydhør over for boligejere, der kan dokumentere fejl i vurderingen, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek