Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Fredericia, 09/02/2020 - 10:53

Væltet campingvogn skaber tæt trafik på Ny Lillebæltsbro

Kraftig blæst har ramt Danmark søndag. På Ny Lillebæltsbro væltede en campingvogn søndag formiddag.

Af: /ritzau/

Der er søndag formiddag tæt trafik på Ny Lillebæltsbro i retning mod Fyn.

En campingvogn væltede og spærrede for to vognbaner i østlig retning.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Klokken 10.45 lyder meldingen fra politiet, at campingvognen er fjernet igen, så der atter er tre spor til trafikanterne.

Ingen er kommet til skade. I nogen tid var der kun et spor til at bilister kunne passere.

På Vejdirektoratets hjemmeside fremgår det, at der søndag formiddag er tæt trafik på broen mod Fyn.

Vejdirektoratet oplyser, at man fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer på Ny Lillebæltsbro. Også på Storebæltsbroen og Øresundsbroen frarådes det, at vindfølsomme køretøjer passerer.

Det skyldes en kraftig blæst, som har ramt Danmark søndag.

Blæsten ventes at aftage i løbet af søndag aften.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek