Britiske prins Andrew opgiver sine kongelige titler efter anklager mod ham.

Det oplyser han i en skriftlig udtalelse ifølge BBC.

- I drøftelser med kongen samt min nærmeste og udvidede familie er vi nået frem til, at de fortsatte anklager mod mig fjerner fokus fra Hans Majestæts og kongefamiliens arbejde, siger han i udtalelsen og tilføjer:

- Med Hans Majestæts samtykke føler vi, at jeg nu må tage et skridt videre. Jeg vil derfor ikke længere bruge min titel eller de hædersbevisninger, der er blevet tildelt mig. Som jeg tidligere har sagt, benægter jeg på det kraftigste de anklager, der rettes mod mig.

Prins Andrew er blandt andet blevet kritiseret for sit venskab med den nu afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er blevet beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001.

Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men har dog indgået et forlig med hende.

Virginia Giuffre begik selvmord tidligere i år.

Det er uklart, om det er alle kongelige titler, som prins Andrew vil frasige sig.

Ifølge BBC vil han fortsat være prins, men han vil blandt andet frasige sig titlen som hertug af York, lyder det.

/ritzau/

Der er kommet nye anklager mod komiker Jonatan Spang, skriver han i et opslag på Instagram fredag eftermiddag.

- Jeg er blevet gjort bekendt med nye beskyldninger imod mig. Det er historier og anklager, som jeg ikke kan genkende, og jeg har ikke yderligere at tilføje, skriver han.

Samme dag skriver Ekstra Bladet, at endnu en kvinde har politianmeldt komikeren.

Til Berlingske bekræfter bistandsadvokat Helle Hald, at hun er blevet beskikket som bistandsadvokat for endnu en kvinde, der har anmeldt Spang for seksuelt overgreb efter en episode i 2009, hvor kvinden var 16 år.

Hun fortæller videre, at kvinden allerede har været til afhøring hos politiet.

I september kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret som vært på DR-programmet "Tæt på sandheden" efter anklager om overgreb mod en 15-årig pige for 16 år siden. Jonatan Spang var 31 år på det tidspunkt.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Til Berlingske har kvinden sagt, at hun kontaktede DR, efter at Jonatan Spang sidste år var begyndt at skrive til hende igen efter en årrække uden nogen kontakt mellem dem.

Hun konfronterede ham med episoden fra den gang. Hans svar lød, at de havde oplevet situationen forskelligt.

Jonatan Spang skrev også dengang et opslag på Instagram om anklagerne og tilføjede dog, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med "så ungt et menneske".

Kvinden har politianmeldt komikeren for overgreb.

- Jeg har været i tvivl om at anmelde, fordi det skete for så mange år siden. Jeg troede, at sagen var forældet, men nu hvor jeg er blevet informeret om, at der ikke er nogen forældelsesfrist, føles det som det rigtige at gøre, har kvinden, der har udtalt sig anonymt, tidligere udtalt til Berlingske.

Jonatan Spang har ingen kommentar til, hvilke yderligere anklager der er blevet fremsat mod ham. Det oplyser hans pressemedarbejder David Birch til Ritzau.

Komikeren skriver i opslaget, at han ikke har "yderligere at tilføje, før politiet har undersøgt anklagerne".

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at det hverken vil be- eller afkræfte eventuelle sigtelser mod navngivne personer.

/ritzau/

* Ortosomni er en tendens, hvor man placerer så overdrevent fokus på søvndata fra teknologiske enheder, at det påvirker ens søvnkvalitet. Dette kan nemlig skabe en ihærdig jagt på den perfekte søvn.

* De teknologiske enheder er blevet mere præcise i takt med udviklingen på området. De er mere præcise på, hvor lang tid du har sovet, end hvor længe du har været i de forskellige søvnfaser.

* Ortosomni er ikke en anerkendt sygdom, men et fænomen eller tendens inden for søvnforskning.

* I 2023 sov voksne i Danmark i gennemsnit 7 timer og 12 minutter hver nat.

Kilder: Sleepfoundation.org og Sundhedstyrelsen.

/ritzau fokus/

Det anbefales at få syv til ni timers søvn hver nat som voksen. Det er dog ikke den eneste målestok, som man kan følge. Vores smartwatches eller smart-ringe kan nemlig også give en score på nattens søvn.

Scoren giver et tal fra 1 til 100 på, hvor god din søvn har været, og afhænger af, hvor længe du har sovet og været i de forskellige søvnfaser.

Julie Aasbjerg Andersen, der er psykolog og indehaver af klinikken Mentalt Overskud, fortæller, at det er meget individuelt, om en søvnscore vil påvirke negativt eller positivt.

- For nogle personer kan en søvnscore fungere som en motivationsfaktor for at få mere og bedre søvn i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- For en del kan der dog komme en overfokusering på søvndata, som kan medføre unødvendig bekymring, især hvis scoren ikke matcher personens oplevelse af at være udhvilet.

Der kan dermed blive skabt en perfektionisme omkring søvn, hvor ønsket om optimal søvn forstyrrer i sig selv. Den tilstand kaldes ortosomni.

Ortosomni blev beskrevet for første gang i et amerikansk studie fra 2017.

- Et studie viste, at flere patienter havde søgt lægebehandling, fordi de havde identificeret søvnforstyrrelser gennem data på deres søvntracker. Mange af dem ville nok ikke have søgt lægehjælp, hvis de havde været foruden teknologien, siger hun.

Dermed kan søvnscoren også give en digital placeboeffekt, hvor vi bliver påvirket i enten positiv eller negativ retning, alt efter hvad enheden viser.

- Du kan spørge dit smartwatch, hvordan du har det, eller hvor udhvilet du føler dig, inden du selv har taget stilling. Det kan være uproblematisk, hvis det understøtter sunde rutiner, men kan også føre til en negativ forventning til dagen, hvis søvntallet er lavt, siger hun.

Personer med perfektionistiske tendenser kan derfor have svært ved smartwatches søvnscore.

Julie Aasbjerg Andersen råder til en stund for sig selv, inden teknologien siger godmorgen.

- Jeg vil næsten opfordre til, at man tjekker ind med sig selv og vurderer sin søvn, inden man kigger på sit smartwatch.

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi fra Københavns Universitet og forfatter til bogen "Når mobilen tager magten", forklarer, at mennesket ser søvnscoren som gældende, men dybest set ved man ikke, hvad der er bag tallene.

- Det er ligesom i folkeskolen. Det er mellemregningerne, vi er interesserede i, og ikke resultatet. Så får man at vide, at søvnscoren er dårlig, men man bør kunne mærke det på sig selv, siger han.

Det mener han ikke er en positiv udvikling for alle.

- Man skal præstere hele tiden, måles og hele tiden være opmærksom på sig selv. Det stresser, siger han.

Morten Fenger fortæller, at mennesket kan lide at se sig selv som en del af en stor gruppe, men dybest set er vi forskellige. Derfor mener han, at smartwatches vil være brugbare for nogle, mens det for andre vil stresse.

- Sådan en som Chris MacDonald vil elske en søvnscore til at måle sin sundhed, for flertallet vil det dog være stressende. Det vil det være, fordi man ikke ved, hvordan man kommer i mål, siger han.

Han beskriver, at vi hele tiden ser det, som vi kan måle og veje, mens vi misser det ikke-målbare som nærvær, kærlighed og relationer.

- Så længe, vi bliver kodet til hele tiden at se på det, der er måleligt, så kan vi ikke se det, der er usynligt, fortæller han.

/ritzau fokus/