Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Frederiksberg, 25/11/2021 - 19:08

Topembedsmand: Mink-lovforslag lå uopdaget i min mail i to dage

Departementschef så efter eget udsagn ikke mail med lovforslag til aflivning af mink, før efter det var kendt.

Af: /ritzau/

Fredag aften 6. november sidste år tikkede en mail ind i indbakken hos Finansministeriets departementschef, Peter Stensgaard Mørch. I mailen blev et lovforslag beskrevet. Det skulle give myndighederne hjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Tre dage forinden havde regeringen besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives. Det blev præsenteret dagen efter på et pressemøde - uden at det blev nævnt, at der skulle ny lovgivning til.

Derfor er det lidt af en nyhed, der lander i Peter Stensgaard Mørchs indbakke fredag aften tyve minutter i otte. Men departementschefen ser den ikke. Det forklarede han torsdag i Minkkommissionen.

Faktisk får mailen lov at ligge i to dage. Her ringer det daværende Miljø- og Fødevareministers departementschef, Henrik Studsgaard, og fortæller, at der ikke er hjemmel til aflive alle mink, og at der er et hastelovforslag på vej.

Det er samme dag, som de første historier om den manglende hjemmel begynder at dukke op i pressen.

Ved ikke at se mailen går departementschefen glip af en weekend med heftig aktivitet.

Lørdag tager en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet kontakt til Statsministeriet for at høre, hvordan man laver et hastelovforslag for at dække det hjemmelshul, man har opdaget.

Vurderingen lyder, at myndighederne har lovgrundlag til at kræve mink aflivet på smittede farme og i en smittezone rundt om dem. Men der er ikke lovgrundlag - altså hjemmel - til at kræve mink aflivet uden for zonerne.

Derfor ringer kontorchefen fra Miljø- og Fødevareministeriet til Statsministeriet lørdag.

Her forklarer en medarbejder, at man skal lave en forklarende notits, som skal have grønt lys i Finansministeriet og Justitsministeriet, inden det kan sendes til Statsministeriet og efter weekenden til Folketinget.

Lovforslaget får det grønne lys fra Finansministeriet - ifølge Peter Stensgaard Mørch, uden at han er involveret.

Også i Justitsministeriet klares det angiveligt uden departementschef Johan Kristian Legarth, der efter eget udsagn også først får noget at vide søndag 8. november.

Det er dog blevet modsagt af en af hans nærmeste medarbejdere. Hun mener, at hun fortalte ham om lovforslagets eksistens torsdag 5. november.

Efter kontakten fra Miljø- og Fødevareministeriet til Statsministeriet 7. november sendes en mail om henvendelse rundt til en række medarbejdere i Statsministeriet.

Men heller ikke her får departementschef Barbara Bertelsen viden om hastelovforslaget og baggrunden for det før dagen efter.

/ritzau/

København, 09/12/2025 - 10:22

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/12/2025 - 09:05

Kulturbranche vil gøre op med forældet adgang til barsel

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

21 organisationer er gået sammen om fire ændringer af barselssystemet, der skal omfavne moderne arbejdsmarked.

Det danske barselssystem er indrettet efter traditionelle job og rammer i større grad ved siden af de personer, der erhverver sig gennem den danske kulturscene.

Det påpeger 21 kulturorganisationer, der er gået sammen om at pege på fire ændringer af barselssystemet, som i højere grad skal omfavne et arbejdsmarked, hvor man kombinerer forskellige typer indkomster.

Det fortæller skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund, som er en af de 21 organisationer.

- Der er rigtig mange, der oplever, at det simpelthen er for svært både at holde gang i den kreative karriere og stifte familie, siger hun om barselsreglerne, der ikke matcher den virkelighed, som mange, der har mere end én type indkomst, står i.

- Det er trist, at vi går glip af en masse talent, og det er urimeligt, at folk skal stå med et valg, om de skal fortsætte deres karriere eller have en familie, tilføjer hun.

Hun nævner som eksempel en musiker, der arbejder et par timer om ugen på en musikskole, spiller et job, hvor man er honorarlønnet, og producerer for andre og bruger sin selvstændige virksomhed.

- Så er det tre forskellige måder at få en indtægt på, som er en helt normal måde at arbejde på, når man er kunstner. Men fordi reglerne er, som de er, så tæller barselsdagpengesystemet kun den ene kasse, siger hun.

Dermed kan man som kunstner risikere, at man faktisk arbejder fuld tid, men fordi det er spredt ud over tre forskellige typer indkomst, så er der ikke nok til at optjene retten til barselsdagpenge.

Derfor foreslår de 21 organisationer blandt andet, at der gives ret til barselsdagpenge på baggrund af en samlet beregning af arbejdstid på tværs af lønmodtagerarbejde, honorarbaseret arbejde og selvstændig virksomhed.

Derudover foreslås det også, at kravet om ansættelse på første orlovsdag skal lempes.

På nuværende tidspunkt skal man være ansat på den første dag i sin orlov eller dagen før. Det kan være kompliceret som kunstner, lyder det fra Birgitte Hjort Sørensen.

Her henviser hun igen til eksemplet med en musiker, der jo tit kan være ansat en enkelt dag til at optræde.

- Der kan det være ekstremt svært at skulle opfylde det krav om, at man lige præcis er ansat den dag, man går på barsel, siger hun.

Foruden Dansk Skuespillerforbund er Billedkunstnernes Forbund, Danske Scenografer, Producentforeningen og Dansk Musiker Forbund blandt andet også at finde blandt de 21 organisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

FAKTA: Kunsten at smage til

* Det kræver øvelse at smage maden til. Du lærer meget af at gøre det sammen med andre, hvor I taler jer frem til, hvad der mangler.

* Den gode smag opstår i mødet mellem kontraster. Derfor giver det mening at tilsætte for eksempel både sukker og eddike til en ret.

* Tænk i smagslag, når du laver mad. Jo flere nuancer, du kan få bygget ind i smagen, jo bedre resultat får du.

*  Eksperimentér, og prøv dig frem. Er du nervøs for at ødelægge hele sovsen, så tag nogle skefulde over i en anden gryde, og eksperimentér med det til en start.

Kilde: kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

Kreer vegetariske juleretter så englene synger

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Umami er kodeordet, når du kokkerer kødfri julemad uden at gå på kompromis med smagen, lyder det fra kogebogsforfatter Camilla Skov.

Du kan sagtens skabe en velsmagende julemiddag uden andesteg og sprøde svær på menuen. Opskriften på succes er at sørge for masser af den dybe, runde og fyldige femte grundsmag - umami.

Sådan lyder det fra Camilla Skov, der er kogebogsforfatter og driver bloggen Vegetarisk Hverdag. Hun peger især på sovsen som et afgørende element.

- I min sovs bruger jeg tørrede svampe til at give umami. Det er rigtig godt, og så salter jeg med alt andet end salt. Soja, fiskesovs, miso, grøntsagsfond, måske en lille smule hvidløgspulver, det giver også umami. Det hele handler om balance og at gå forsigtigt frem, siger hun.

De tørrede svampe skal først blødes op i vand. Imens svitser du løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt dernæst fond og fløde, hak de udblødte svampe fint, og hæld dem i gryden.

Lad nu sovsen simre, og smag til med alt fra soja og rørsukker til dijonsennep.

- I min familie er det et af højdepunkterne til jul, at vi står og smager sovsen til. Det er simpelthen bare det bedste lille øjeblik på dagen. Så min opfordring vil være at gøre det til noget hyggeligt, I gør i fællesskab, lyder det fra Camilla Skov.

Til sidst kan svampene sies fra, så blot smagen bliver tilbage.

- Den smager jo selvfølgelig ikke af andesovs, men jeg synes, at den smager mindst lige så godt, siger hun.

Ud over sovsen er det ligeledes vigtigt at kreere en lækker form for køderstatning.

- Det kommer vi ikke rigtig udenom i et måltid, som traditionelt er koblet op på kød, og de mange følelser og minder, der er forbundet med det, understreger Camilla Skov.

Hun foreslår at hente inspiration fra Sverige og lave nogle vegetariske kødboller, der består af en fars, der kan laves af nødder, svampe, solsikkekerner og ost. Farsen rulles til boller, der først koges og siden steges, så de får en sprød skorpe.

- Det er igen en øvelse i at få arbejdet med tekstur og smag, så man opnår noget, der får samme rolle, som kødet ellers ville have haft, fortæller Camilla Skov og fortsætter:

- Du får umami og bitterhed fra nødderne og noget saftighed fra osten, mens solsikkekernerne giver noget knas at tygge på.

Herfra giver resten af måltidet sig selv, mener hun, med brunede kartofler og en saftig rødkål.

- I min familie har vi også altid lavet vaniljekogte æbler med ribsgelé, så de er en helt essentiel del af min jul, siger Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek