Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/11/2022 - 08:00

Stort rentehop på flekslån presser boligejere: Det skal du vide

Den stigende boligrente kan friste til at hoppe over på et fastforrentet boliglån, men det fraråder en ekspert. Man skal vente på, at renten falder igen.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Som boligejere med variabelt forrentet boliglån har man de seneste år været vant til lave og overkommelige renter.

Det har givet mening at have et lån med variabel rente, men siden årsskiftet er boligrenten ligesom inflationen banket i vejret.

Hvilket boliglån skal man vælge, nu hvor renten er høj? Og hvad skal man undgå at gøre, når realkreditlånet med variabel rente, der også kaldes flekslån, skal refinansieres - altså fornys?

Jesper Hansen, der er direktør og økonomisk rådgiver i den uafhængige rådgivningsvirksomhed BoFinans, guider igennem boliglån-junglen.

- Vi oplever især en bekymring over den høje boligrente fra boligejere med flekslån, der er tegnet for 3-4 år siden med en rente på omkring 0 procent, siger han.

- Men man skal tage det helt roligt og endelig bare beholde sit flekslån perioden ud. Man kan overveje at søge rådgivning på et senere tidspunkt for at blive bedre klædt på, når lånet udløber og skal refinansieres.

Når man skal til at refinansiere sit flekslån, har det betydning, hvor længe man har tænkt sig at blive boende i sin bolig, fordi renten er høj.

Hvis man nærmer sig et boligsalg, skal man undgå et lån med for lang binding, siger Jesper Hansen. Det er nemlig dyrt at komme ud før tid fra et F5-lån, der løber i fem år.

- Man skal vælge så kort en binding som muligt. Det vil sige F-kort, der refinansieres to gange årligt, eller F1, der løber i et år, siger han.

Der er bekymring i de danske husstande, fordi priserne på basale fornødenheder er steget i den seneste tid. Fødevarer er blevet dyrere, og prisen på gas og el er steget drastisk.

På blot et år er fast rente på realkreditlån steget fra 1,5 til 5 procent. Nu er turen kommet til boligejerne med flekslån.

De har udsigt til en rentestigning fra omkring 0 procent til 3 procent, når deres lån skal refinansieres.

Nogle boligejere med flekslån har måske overvejet at skifte over til en fast rente, der er på 5 procent. Men det anbefaler Jesper Hansen ikke.

- Har man et flekslån, der inden længe skal refinansieres, er det også vores anbefaling, at man vælger F-kort eller F1, fordi renten er så høj, som den er. Målet er at vente, indtil renten forventeligt falder igen, så man kan hoppe over på en lav fast rente, siger han.

Hvis renten falder allerede næste år, kan man være tvunget til at beholde sit nye F5-lån med en rente på omkring 3 procent perioden ud.

- Det er altid en dårlig forretning at binde renten i for lang tid, når den er så høj, som vi oplever nu. Det samme gælder for elprisen, som vi taler meget om for tiden, siger han.

- Hvis elprisen er på sit højeste, skal man ikke binde sig til en fast pris i fem år. Mange gør det alligevel, fordi de er nervøse for, at prisen stiger yderligere, men så sparer man altså ikke penge, når prisen falder igen.

Det er dog ikke helt uden risiko at vælge F-kort eller F1, advarer Jesper Hansen:

- Ulempen ved de korte flekslån er, at man kan blive hårdt ramt økonomisk, hvis renten er blevet endnu højere, når flekslånet skal refinansieres. Og den økonomiske risiko skal husstandens økonomi kunne bære.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 15/12/2025 - 22:21

Trump beskyldes for upassende opslag om dræbt filminstruktør

Aaron Schwartz/Reuters

Kongresmedlem kalder opslag fra USA's præsident om dræbte Rob Reiner for upassende og respektløst.

USA's præsident, Donald Trump, får kritik fra flere sider for et opslag på sociale medier om den afdøde filminstruktør Rob Reiner.

I opslaget kobler præsidenten dødsfaldet sammen med Reiners politiske holdninger. Det sker i en tilsyneladende ironisk tone.

På Truth Social skriver præsidenten, at Reiner og hans hustru døde "angiveligt på grund af den vrede, han skabte hos andre gennem den omfattende, ubøjelige og uhelbredelige lidelse, der er kendt som Trump-forstyrrelsessyndromet".

Reiner og hans 70-årige hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i Los Angeles.

Sønnen Nick Reiner er blevet sigtet for drab på sine forældre.

Amerikanske medier rapporterer, at Reiner-parret var blevet stukket ihjel.

To republikanske Trump-kritikere har på sociale medier kaldt præsidentens opslag for upassende.

- Uanset hvordan man har det med Rob Reiner, så er det en upassende og respektløs måde at omtale en mand, som netop er blevet brutalt myrdet, skriver kongresmedlemmet Thomas Massie fra Kentucky.

Marjorie Taylor Greene, der tidligere var Trump-støtte, men siden er endt i strid med præsidenten, stemmer i.

- Dette er en familietragedie. Det handler ikke om politik eller politiske fjender, skriver Greene, der sidder i Repræsentanternes Hus.

Trump skriver i opslaget blandt andet om Rob Reiner:

- Han var kendt for at have drevet folk til vanvid med sin voldsomme besættelse af præsident Donald J. Trump og med sin åbenlyse paranoia, som nåede nye højder, mens Trump-administrationen overgik alle mål og forventninger om storhed (...), skriver Trump.

- Må Rob og Michele hvile i fred!, afslutter den amerikanske præsident sit opslag.

På et kort pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid forsvarer Donald Trump sit opslag om Rob Reiner.

En journalist spørger Trump, om han "står inden for det opslag", efter at flere republikanere har taget afstand til det.

- Jeg var overhovedet ikke fan af ham. Han var en sindsforvirret mand, når det gjaldt Trump, siger præsidenten.

Rob Reiner, der blev 78 år, er kendt som instruktøren bag film som "Da Harry mødte Sally", "Et spørgsmål om ære" og "Præsident på frierfødder".

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier, blandt andet i serien "All in the family" og "New girl".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek