Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/01/2024 - 08:00

Oh Land: Vi er ikke forsigtige med hinanden

Det blev til en pause på tre år for kunstneren Oh Land, der nu er tilbage som dommer i underholdningsprogrammet "X Factor".

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Amalie Dinesen, Ritzau Fokus

Da Oh Land sidste gang sad bag dommerbordet i "X Factor", var hun dybt begravet og engageret i sine deltagere.

Nu har den kendte artist holdt tre års pause fra sangkonkurrencen i bedste sendetid på TV 2, og det har været tiltrængt.

- Når du har lavet "X Factor" i et stykke tid, kommer du også til at tro, at hele verden drejer sig om det, siger Oh Land.

- Du bliver jo nærmest opslugt af dine deltagere og mister lidt perspektiv.

Det var dog en noget anderledes oplevelse at vende tilbage, for på trods af at der er sket ændringer, blev hun ikke på samme måde blændet af programmet.

- Det er dejligt at møde på arbejde og faktisk vide, hvad formen er og ikke være: "Wow, hvad sker der nu?", siger Oh Land, der bærer det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius.

- Men jeg ved, at det bliver benhårdt, fordi Thomas og Simon er i topform, og de har ikke tænkt sig at dovne den, tilføjer den 38-årige artist.

Foruden Oh Land består sæsonens dommertrio af sidste års debutant, musiker og satiriker Simon Kvamm, og programmets grand old man, Thomas Blachman.

Når Oh Land skal gøre sit hold af deltagere klar til liveprogrammerne i februar . blandt andet sammen med sin mand, producer og pianist Adi Zukanovic, gør hun det med et åbent sind.

Hun arbejder ikke med dogmer som sin meddommer Simon Kvamm, der gerne ser sine deltagere synge på dansk.

- Dogmer kan på en måde være kunstens fjende. Jeg prøver ikke at sætte for stramme koncepter op, fordi deltagerne trods alt er fuldstændig uprøvede artister, som skal have lov til at begå fejl, forklarer Oh Land.

Alligevel har hun set en tendens, som hun gerne vil ændre på. Det er hendes opfattelse, at den hvide mand har domineret en vis grad som afsendere af sange til liveshows.

- Jeg har helt klart et blik for at prøve at sprede det lidt mere ud dér, hvor det giver mening, siger Oh Land, som ønsker mere diversitet.

Selv sidder hun mellem to hvide mænd. Men dem er hun helt på bølgelængde med. Det er også en af grundene til, at årets sæson er særligt sjov at lave, fortæller hun.

- Der er ikke noget, som vi ikke må sige eller gøre. Vi er ikke forsigtige med hinanden, og det er ret befriende. De er ligesom veninderne, fortæller Oh Land med et grin.

- Jeg synes tit, at de bedste arbejdsforløb er nogle, hvor man gider se folk privat, fortsætter hun og tilføjer så:

- Det betyder ikke, at vi klapper hinanden på skuldrene over alt. Tværtimod giver det en større tillid til, at man kan være kritisk over for hinanden, fordi man ved, at det er med en grundlæggende respekt og kærlighed.

Det er et langt CV, der følger Oh Land. Foruden sine tidligere sæsoner som dommer i "X Factor" er hun sangerinde, komponist, skuespiller og musiker.

Derudover har hun skrevet en opera og skabt musikken til Tivolis opsætning af "Snedronningen", hvor hun samarbejdede med dronning Margrethe, som stod for scenografien.

Det er blandt andet de ting, hun har brugt tiden på, mens hun har været væk fra "X Factor".

- Det har været vildt godt for mig at komme ud, lave mine egne ting og hente inspiration fra den virkelige verden, konstaterer Oh Land.

"X Factor" havde premiere på årets første dag, og det nyeste afsnit kan ses hver fredag på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek