Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Rom, 21/11/2021 - 01:07

75 migranter er omkommet i forlis i havet ud for Libyen

Ny tragedie udspillede sig tidligere denne uge i Middelhavet, hvor 75 migranter druknede, da båd forliste.

Mauro Buccarello/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

75 migranter druknede tidligere denne uge på havet ud for Libyen, da de forsøgte at nå frem til Italien i en båd.

Det oplyser FN's Internationale Organisation for Migration (IOM) ifølge nyhedsbureauet TT sent lørdag aften.

15 personer i den forliste båd blev reddet i land af fiskere. Oplysningen om de 75 druknede personer kom frem lørdag på baggrund af informationer fra de overlevende.

Lørdag blev 420 migranter reddet op fra havet af Italiens kystvagt og bragt i sikkerhed i Italien. Migranterne befandt sig i to overfyldte både, som kom i problemer på grund af dårligt vejr, oplyser den italienske kystvagt.

Et fartøj fra kystvagten samlede 70 migranter og sejlede dem til øen Lampedusa, der ligger øst for Sicilien.

Et andet fartøj var lørdag eftermiddag på vej mod havnen i Porto Empedocle med 350 migranter om bord. De var blevet samlet op tidligere lørdag fra en synkende fiskebåd, der befandt sig 115 kilometer fra Sicilien.

Fire fragtskibe i området bidrog i redningsindsatsen ved at blokere for noget af vinden mod fiskebåden, så migranterne kunne bringes i sikkerhed på kystvagtens fartøj.

Over 40 af migranterne er mindreårige, oplyser kystvagten.

Hvert år tager titusinder af mennesker den farlige tur over Middelhavet i håb om at få asyl i Europa. De fleste sejler fra Libyens nordkyst med kurs mod Italien - ofte i synkefærdige både.

I september oplyste IOM ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst 1369 mennesker hidtil i år var omkommet på denne rute.

Italien er en hovedindgang for migranter og flygtninge, der typisk begiver sig ud på den ofte farefulde færd over Middelhavet fra kysterne i de nordafrikanske lande Libyen og Tunesien.

Siden 2015 er over en halv million migranter kommet med både til Italien, har IOM tidligere oplyst.

/ritzau/

Washington D.C., 06/12/2025 - 11:22

Det Hvide Hus sletter video efter kritik fra Sabrina Carpenter

Franck Robichon/Ritzau Scanpix

Mads Mikkelsen florerer fortsat i en video fra amerikansk ministerium. Zentropa vil have den fjernet.

Det Hvide Hus har slettet en video på X, der viste razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE, hvor den amerikanske popsanger Sabrina Carpenters sang blev brugt.

Det Hvide Hus meldte hverken ud, da videoen blev slettet eller angav en årsag.

Videoen blev lagt på X tidligere på ugen og blev hurtigt mødt af kritik fra sangerinden.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skrev Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

Abigail Jackson, der er talskvinde for Det Hvide Hus, svarede:

- Her er en "Short n' Sweet" besked til Sabrina Carpenter: Vi vil ikke undskylde for at deportere farlige, kriminelle, ulovlige mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile fra vores land. Enhver, der forsvarer disse syge monstre må være "stupid, or is it slow"?

"Short n' Sweet" henviser til Sabrina Carpenters album af samme navn, der udkom sidste år. "Stupid, or is it slow" henviser til en linje i singlen "Manchild", som Carpenter udgav tidligere på året.

Sletningen af videoen fra tidligere på ugen betyder dog ikke, at Det Hvide Hus er færdigt med at bruge sangerinden i sin promovering af immigrationsmyndighedernes razziaer.

Fredag udkom Det Hvide Hus med en ny video, der indledes med et kort klip fra det amerikanske satireshow "Saturday Night Live", hvor Carpenter optræder.

Hun er ikke ene om at kunne se sig selv i videoer om razziaer.

Også den danske skuespiller Mads Mikkelsen er blevet misbrugt i en video.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, har lagt et videoklip fra filmen "Druk" på deres X-profil.

Det fik Zentropa til at kræve, at ministeriet fjernede videoen. Det fortalte filmselskabet til TV 2 fredag.

- Zentropa er ikke blevet kontaktet forud for brugen, og vi retter henvendelse til dem for at få videoen taget ned igen, udtalte filmselskabet ifølge mediet.

Flere andre musikere har protesteret mod Trump-administrationens brug af deres musik.

Den amerikanske sanger og guitarist Kenny Loggins krævede for nylig, at en video, som præsidenten havde lagt op, brugte hans hit "Danger Zone" fra filmen "Top Gun" fra 1986.

I videoen fremstod Trump ved hjælp af AI-genereret indhold som en jagerpilot, der kastede afføring på politiske modstandere.

I 2024 fordømte sangeren Celine Dion brugen af hendes sang "My Heart Will Go On" i en kampagnevideo. Beyoncé reagerede tilsvarende på brugen af hendes sang "Freedom" sidste år.

Sabrina Carpenter udgav tidligere på året albummet "Man's Best Friend". Hun afsluttede i november sin verdensturné, "Short n' Sweet Tour".

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 06/12/2025 - 11:02

Det Hvide Hus sletter video efter kritik fra Sabrina Carpenter

Mads Mikkelsen florerer fortsat i en video fra amerikansk ministerium. Zentropa vil have den fjernet.

Det Hvide Hus har slettet en video på X, der viste razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE, hvor den amerikanske popsanger Sabrina Carpenters sang blev brugt.

Videoen blev lagt på X tidligere på ugen og blev hurtigt mødt af kritik fra sangerinden.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skrev Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

Også den danske skuespiller Mads Mikkelsen er blevet misbrugt i en video.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, har lagt et videoklip fra filmen "Druk" på deres X-profil.

Det fik Zentropa til at kræve, at ministeriet fjernede videoen. Det fortalte filmselskabet til TV 2 fredag.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

FAKTA: Her er forbrugerøkonomens billige julekurv

* Kirsebærsovs: 16 kroner.

* Grødris, 450 gram: 10 kroner.

* Sødmælk, 1 liter: 12 kroner.

* Piskefløde, 0,5 liter: 18 kroner.

* Mandler, 200 gram: 21 kroner.

* Vaniljestænger, 2 styk: 15 kroner.

* Stødt kanel, 70 gram: 12 kroner.

* Mandelgave: marcipansnitter, 115 gram: 20 kroner.

* Rødkål, cirka 2 kilogram: 18 kroner.

* Citroner, 2 styk: 9 kroner.

* Æbler, 2 styk: 9 kroner.

* Stenfri svesker: 35 kroner.

* Kartofler, 2 kilogram: 16 kroner.

* Kogte kartofler på glas til brune kartofler: 8 kroner.

* And fra frost, 2,8 kilogram: 99 kroner.

* Ribbenssteg, 1,2 kilogram: 84 kroner.

* Ribsgelé: 10 kroner.

* Smør: 14 kroner.

* Sukker, 1 kilogram: 10 kroner.

* Ren rå marcipan, 375 gram: 87 kroner.

* Blød nougat, 150 gram: 30 kroner.

* Pebernødder, 400 gram: 12 kroner.

* Appelsiner, 2 kilogram: 14 kroner.

* Asti spumante, 1 flaske: 93 kroner.

* Rødvin, 2 flasker Rioja: 120 kroner.

* Læskedrik med hyldeblomstsmag: 16 kroner.

* Dansk vand Apollinaris: 5 kroner.

* Portvin, 1 flaske: 55 kroner.

* I alt: 868 kroner.

Kilde: Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

Udnyt sæsontilbud og borddækningen til at spare på julemiddagen

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Øjne på stilke efter de bedste tilbud kombineret med et snedigt valg af tallerkener kan slanke dine udgifter til mad og drikke juleaften.

Prisskiltene på supermarkedshylderne og i kølediskene stikker af for tiden.

Men lige når det gælder den klassiske menu til juleaften, ligger den samlede udgift faktisk en smule lavere end for et par år siden.

Ifølge en frisk beregning, som Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen står bag, er det muligt at købe alt ind til en julemiddag til seks-otte personer for 868 kroner.

Det er et fald sammenlignet med i 2023, hvor prisen lå på 940 kroner. Tallene skal ses i lyset af, at inflationen var højere for to år siden, end den er nu.

Ann Lehmann Erichsen lavede ikke julekurve-regnestykket sidste år, og det er derfor ikke muligt at sammenligne med et beløb fra 2024.

- Jeg spærrede øjnene op, da jeg så, hvad julekurven koster i år, siger Ann Lehmann Erichsen, der havde forventet, at de høje fødevarepriser ville have slået mere igennem.

Det er muligt at ramme forbrugerøkonomens regnestykke, hvis du går på tilbudsjagt.

- Udbuddet af discountvarer er ikke blevet mindre de senere år, og det såkaldte sæsonmønster gør samtidig, at supermarkederne for eksempel sælger smør og fløde billigere, end de plejer, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Sæsonmønstret er et udbredt fænomen, fortæller hun, der handler om, at butikkerne konkurrerer med hinanden om at lokke kunder til med gode tilbud på alt fra frosne ænder til kirsebærsauce.

- Hvis man er fuldstændig kold, kan man vælge at vente til sidste øjeblik og købe ind 23. december om eftermiddagen. Her vil også nogle af de dyrere varer i køledisken typisk være sat ned i pris, fordi butikkerne ikke vil brænde inde med dem, siger hun.

Der kan også være penge at spare ved at planlægge dine indkøb, så du løbende køber ind i december, når du får øje på gode tilbud. Sådan lyder rådet fra Lotte Juul, der er diætist hos Hjerteforeningen.

- Planlæg også, hvordan du kan bruge ingredienserne over flere dage, siger hun og uddyber:

- Når du alligevel køber kartofler til juleaften, kan du tænke ind, at resterne fra de kartofler skal bruges til en kartoffelsalat dagen efter, siger hun og peger på, at du på den måde skærer ned på antallet af indkøbsture i julen, og at du sikrer, at resterne fra julebordet ikke går til spilde.

En anden måde at slanke madbudgettet uden at gå på kompromis med mætheden hos dine gæster kan være ved at føje ekstra grønt til bordet.

Lotte Juul foreslår salater med grønkål, rødkål eller spidskål kombineret med appelsiner og granatæbler.

- Du kan få et rødkålshoved og et net appelsiner ganske billigt. På den måde kan du fortynde udgifterne ved at købe knap så store mængder kød, og så ser salaterne også bare smukke ud på bordet, siger hun.

Hendes sidste tip går på at eksperimentere lidt med at nudge dine gæster en smule for både at holde madindtaget og madspildet nede juleaften.

- Dæk bordet med mindre tallerkener end de helt store spisetallerkener. Find mormor eller farmors gamle stel frem fra skabet. Vi har det nemlig med helt ubevidst altid at fylde tallerkenen, uanset hvilken størrelse den har, siger Lotte Juul.

Det samme gælder for glas og for de fade og skåle, du serverer maden i. Et stort fad med en stor ske i indbyder til, at du læsser mere op på tallerkenen end en lille skål med en lille ske.

- På den måde kan du bestemme en smule over, hvad du gerne vil have, at der bliver taget meget af, og hvad du ønsker, at der bliver taget mindre af.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek