Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Berlin, 01/08/2024 - 19:18

Ingen nem beslutning at løslade russisk drabsmand siger Tyskland

Tyskland har valgt at løslade en russisk drabsmand i forbindelse med en fangeudveksling torsdag.

Af: /ritzau/

Det var ikke en nem beslutning at løslade russeren Vadim Krasikov i forbindelse med en fangeudveksling torsdag. Det siger en talsmand for den tyske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Krasikov afsonede en livstidsdom i Tyskland for drabet på georgieren Zelimkhan Khangoshvili i 2019. Khangoshvili havde tidligere kæmpet sammen med Rusland-kritiske separatister i Tjetjenien.

24 fanger indgår i torsdagens fangeudveksling, der har fundet sted i den tyrkiske hovedstad, Ankara. De løslades fra fængsler i USA, Norge, Tyskland, Polen, Slovenien, Rusland og Belarus.

Også to børn er med i udvekslingen.

Talsmanden for den tyske regering, Steffen Hebestreit, siger, at beslutningen om at løslade Krasikov blev truffet på baggrund af regeringens pligt over for de tyske borgere og for at vise solidaritet med USA.

Han erkender, at der er offentlig interesse i, at en dømt forbryder afsoner hele sin dom.

Men i dette tilfælde skal det sættes op imod "frihed, helbred og i nogle tilfælde livet for uskyldige personer, der er tilbageholdt i Rusland", siger Hebestreit.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek