Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/01/2020 - 10:58

OVERBLIK: Det ved vi om regeringens udspil om anbragte børn

Regeringen vil give mere refusion til kommuner og give anbragte børn ret til at sige nej til forældresamvær.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Mandag afholder S-regeringen regeringsseminar på Marienborg, og her vil et udspil på børneområdet blive præsenteret. En del er allerede sluppet ud i medierne.

Senere på året forventer regeringen at kunne præsentere et samlet udspil, hvor der skal ses på alle aspekter på anbringelsesområdet. Forinden skal organisationer, eksperter, kommuner, børn og andre høres.

Her er et overblik over noget af det, som vi foreløbig ved:

* Anbragte børn og unge skal have en ret til at kunne sige, at de ikke vil have samvær og kontakt med deres biologiske forældre.

Regeringen vil give anbragte børn flere rettigheder, end de har i dag. En ny Barnets Lov skal sætte børnene først.

Mens lovgivningen i dag i høj grad handler om forældrenes ret til at se barnet, skal det i nogen grad vendes om, således at børnenes ønsker bliver omdrejningspunktet.

* Regeringen vil gøre det billigere for kommunerne at få fjernet udsatte børn fra forældrene. Det skal ske ved at forøge den refusion, kommunerne kan få fra staten i anbringelsessager.

Regeringen foreslår, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i særligt dyre sager, der koster over 2.050.000 kroner.

Der skal være 50 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 1.630.000 kroner og 2.049.999 kroner, mens der skal gives 25 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 830.000 kroner og 1.629.999 kroner.

* Anbragte børn skal have bedre uddannelse.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) søsætter en tværministeriel arbejdsgruppe. Den skal til foråret efter planen give et svar på, hvordan anbragte børn kan få den bedst mulige uddannelse.

Kommunerne skal have ansvaret for, at anbragte børn får deres 9.-klasse-eksamen.

* Overgangen fra barne- til voksenliv skal gøres lettere.

Som reglerne er nu, forsvinder støtte og omsorgspersoner typisk, når barnet fylder 18 år.

Overgangen skal lettes, for eksempel med systematisk opfølgning på, hvordan det går for de unge i de første år af voksenlivet. Både i forhold til job, bolig og uddannelse.

Kilder: DR, TV2, Politiken, Berlingske, Social- og Indenrigsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet.

/ritzau/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek