København, 13/01/2020 - 10:58
OVERBLIK: Det ved vi om regeringens udspil om anbragte børn
Regeringen vil give mere refusion til kommuner og give anbragte børn ret til at sige nej til forældresamvær.
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Mandag afholder S-regeringen regeringsseminar på Marienborg, og her vil et udspil på børneområdet blive præsenteret. En del er allerede sluppet ud i medierne.
Senere på året forventer regeringen at kunne præsentere et samlet udspil, hvor der skal ses på alle aspekter på anbringelsesområdet. Forinden skal organisationer, eksperter, kommuner, børn og andre høres.
Her er et overblik over noget af det, som vi foreløbig ved:
* Anbragte børn og unge skal have en ret til at kunne sige, at de ikke vil have samvær og kontakt med deres biologiske forældre.
Regeringen vil give anbragte børn flere rettigheder, end de har i dag. En ny Barnets Lov skal sætte børnene først.
Mens lovgivningen i dag i høj grad handler om forældrenes ret til at se barnet, skal det i nogen grad vendes om, således at børnenes ønsker bliver omdrejningspunktet.
* Regeringen vil gøre det billigere for kommunerne at få fjernet udsatte børn fra forældrene. Det skal ske ved at forøge den refusion, kommunerne kan få fra staten i anbringelsessager.
Regeringen foreslår, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i særligt dyre sager, der koster over 2.050.000 kroner.
Der skal være 50 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 1.630.000 kroner og 2.049.999 kroner, mens der skal gives 25 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 830.000 kroner og 1.629.999 kroner.
* Anbragte børn skal have bedre uddannelse.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) søsætter en tværministeriel arbejdsgruppe. Den skal til foråret efter planen give et svar på, hvordan anbragte børn kan få den bedst mulige uddannelse.
Kommunerne skal have ansvaret for, at anbragte børn får deres 9.-klasse-eksamen.
* Overgangen fra barne- til voksenliv skal gøres lettere.
Som reglerne er nu, forsvinder støtte og omsorgspersoner typisk, når barnet fylder 18 år.
Overgangen skal lettes, for eksempel med systematisk opfølgning på, hvordan det går for de unge i de første år af voksenlivet. Både i forhold til job, bolig og uddannelse.
Kilder: DR, TV2, Politiken, Berlingske, Social- og Indenrigsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet.
/ritzau/
