Forsker: 20 grader på Antarktis bør udløse bekymring

Der er god grund til at være bekymret over de hastigt stigende temperaturer, der de seneste årtier har præget Antarktis.

Det vurderer Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt administrerende direktør ved Nansen Senteret i Bergen.

- Nogle af de steder, hvor vi ser de hastigste temperaturstigninger er på Antarktis, så der er grund til at være bekymret for den udvikling, vi ser, siger han.

Meldingen kommer, efter at der for første gang er blevet målt over 20 graders varme på Antarktis. Det skete, da brasilianske forskere på øen Seymor Island søndag målte 20,75 grader.

Og de hastigt stigende temperaturer er for længst begyndt at få store konsekvenser for isen.

- Fra starten af 1990'erne er istabet blevet tredoblet på Antarktis. Det vil sige, at Antarktis nu bidrager med 220 gigaton is til verdenshavene hvert år, siger Sebatian Mernild.

- Og hvis vi kigger fremad, og temperaturen fortsætter med at stige, så vil vi forventeligt se stigende istab over tid og dermed også et stigende isbidrag fra Antarktis til det globale havniveau.

Forskning fra University of New South Wales viser, at store dele af Vestantarktis har været smeltet før. Det skete under Eem-tiden for godt 100.000 år siden.

Dengang betød afsmeltningen, at det globale havniveau steg med omkring tre meter.

Ifølge Sebastian Mernild er der fortsat lange udsigter til den slags katastrofale stigninger i havniveauet. Han understreger dog, at udviklingen tilsyneladende er løbet løbsk.

- Vi er nu der, hvor de temperaturstigninger, vi ser på Jorden, foregår op til ti gange hurtigere end noget, vi har set de seneste 22.000 år.

- Så vi lever i en tid, hvor de menneskeskabte klimaforandringer er ret så markante i et længere perspektiv.

Sebastian Mernild er hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, der udkommer i løbet af 2021.

Han mener kun, der er én vej til at bremse udviklingen.

- Vi kan kun stoppe det i det omfang, at vi får bugt med de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og dermed får minimeret koncentrationen af CO2, som på intet tidspunkt i løbet af de seneste tre millioner år har været så højt, som det er nu.

/ritzau/