Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/02/2020 - 12:16

Forsker: 20 grader på Antarktis bør udløse bekymring

Istabet på Antarktis er tredoblet, og øgede temperaturer tegner dystert billede for fremtiden, mener forsker.

Staff/Reuters

Af: /ritzau/

Der er god grund til at være bekymret over de hastigt stigende temperaturer, der de seneste årtier har præget Antarktis.

Det vurderer Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt administrerende direktør ved Nansen Senteret i Bergen.

- Nogle af de steder, hvor vi ser de hastigste temperaturstigninger er på Antarktis, så der er grund til at være bekymret for den udvikling, vi ser, siger han.

Meldingen kommer, efter at der for første gang er blevet målt over 20 graders varme på Antarktis. Det skete, da brasilianske forskere på øen Seymor Island søndag målte 20,75 grader.

Og de hastigt stigende temperaturer er for længst begyndt at få store konsekvenser for isen.

- Fra starten af 1990'erne er istabet blevet tredoblet på Antarktis. Det vil sige, at Antarktis nu bidrager med 220 gigaton is til verdenshavene hvert år, siger Sebatian Mernild.

- Og hvis vi kigger fremad, og temperaturen fortsætter med at stige, så vil vi forventeligt se stigende istab over tid og dermed også et stigende isbidrag fra Antarktis til det globale havniveau.

Forskning fra University of New South Wales viser, at store dele af Vestantarktis har været smeltet før. Det skete under Eem-tiden for godt 100.000 år siden.

Dengang betød afsmeltningen, at det globale havniveau steg med omkring tre meter.

Ifølge Sebastian Mernild er der fortsat lange udsigter til den slags katastrofale stigninger i havniveauet. Han understreger dog, at udviklingen tilsyneladende er løbet løbsk.

- Vi er nu der, hvor de temperaturstigninger, vi ser på Jorden, foregår op til ti gange hurtigere end noget, vi har set de seneste 22.000 år.

- Så vi lever i en tid, hvor de menneskeskabte klimaforandringer er ret så markante i et længere perspektiv.

Sebastian Mernild er hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, der udkommer i løbet af 2021.

Han mener kun, der er én vej til at bremse udviklingen.

- Vi kan kun stoppe det i det omfang, at vi får bugt med de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og dermed får minimeret koncentrationen af CO2, som på intet tidspunkt i løbet af de seneste tre millioner år har været så højt, som det er nu.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek