Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

10/06/2023 - 08:00

Skovens kylling og skivekamille: Dette kan du sanke om sommeren

Om du er til at sylte eller salte, til saft eller stegning, har naturen masser af ingredienser at byde på i sommermånederne.

Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Bring sommerens frodighed ind i køkkenet med en sanketur i det fri.

For juni og juli byder på et væld af godter, hvis blot du har øjnene på stilke.

1) Find ananas i haven.

Du behøver ikke tage langt ud i naturen for at fylde kurven. På en grøn plet i byen eller i din egen have kan du måske finde planten skivekamille.

- Den ligner lidt almindelig kamille, men den kan kendes på, at den mangler de hvide kronblade. Den er superunik i duft og smag. Hvis du klemmer blomsterhovedet, dufter det voldsomt af ananas, siger Nina Christensen, der er madformidler og medstifter af hjemmesiden sanketure.dk.

Ananasaromaen gør skivekamillen oplagt til at lave lemonade af, mener hun.

- Blend et bundt sammen med sukker, bland op med vand, tilføj citron, og så rører du rundt, indtil sukkeret er opløst. Det får en flot grøn farve og en meget sød smag.

2) Kapers fra stranden.

Kok og køkkenchef Bjarke Jeppesen fra restauranten Treetop i Vejle sanker meget med henblik på at sylte, fermentere og hengemme.

Han foreslår, at du i juli tager en tur på stranden og plukker strandkålens frø, der minder om kapers.

- Jeg laver dem som almindelige kapers. Først skal de saltes, og så lægger jeg dem i en syltelage for at trække, fortæller han.

Både saltning og syltning virker bedst, hvis du lader processen stå på i 14 dages tid eller længere.

- De kan godt spises før, men de bliver lækrest, hvis du venter, siger køkkenchefen, der selv bruger strandkålskapers til fiskeretter og små snacks.

3) Hjemmelavede oliven.

Selv om vi skal hen mod slutningen af juli, før stenfrugter som blommer og kirsebær begynder at modne, kan du godt tage forskud på glæderne. Du kan nemlig sylte de umodne stenfrugter og lave din egen pendant til oliven.

Ligesom med strandkålskapers putter du dem i syltelage, som du lader stå i to-tre uger eller endnu længere.

- De umodne blommer rummer en masse syre og bitterhed, ligesom oliven gør. Når du sylter dem, bliver de blødere i teksturen, og på den måde kan man lave sine egne oliven, siger Bjarke Jeppesen.

Er du mere til det søde køkken, kan du blot vente, til blommerne og mirabellerne er plukkeklar i juli og august og lave saft af dem, foreslår Nina Christensen.

- Købe-saftevand kan slet ikke følge med her. Det bliver virkelig en dyb og lækker smag, siger hun.

Pluk en god portion, og fylde dem i en gryde med en lille smule vand i bunden. lad det varme op på middelvarme, så blommerne smider noget væske. Når de er dækket af væde, hælder du sukker over og koger op.

- Til sidst sier du det, og så har du en helt fantastisk koncentreret blommesaft, som skal fortyndes med vand, når du serverer den, siger Nina Christensen.

4) Spot klumper af kylling på træerne.

Tager du en tur i skoven i juli, kan du være heldig at støde på svolvpore-svampen Den er gul eller orange i farven og gror ofte på løvtræer tæt på vand – for eksempel en sø.

- De sidder altid i en stor klump ud af træet og er på den måde ikke til at tage fejl af, fortæller Nina Christensen.

Svolvporesvampen har en tekstur, der minder om en kyllingefilet, og derfor kaldes den også skovens kylling.

- Derfor er det oplagt at lave nuggets af den, fordi du virkelig kan få den der kyllingekonsistens, siger hun.

Det gør du ved at skære svampen i aflange stykker, som du vender i æg og rasp, hvorpå du steger dem i smør eller olie.

- Men husk godt med salt, for svampen smager ikke af kylling, men mere af champignon, så der skal noget krydderi til, påpeger Nina Christensen.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek